Kontakt

Steen Rode-Møller

Ansvarsområde: Formand
Telefon: +45 98 24 75 25 / +45 23 80 23 81

Læs min historie...

Født 1951 og blev som 14 årig overladt hvervet at vedligeholde familiens Folkevogne og en OPEL A model. Ud over en ny SCO-knallert, senere NIMBUS og siden 1996 en BMW 90/6 med Steib sidevogn, har det været de 4-hjulede, der køretøjsmæssigt har fyldt mest. Min første bil var en 1930 FORD A 1/2 tons pick-up. Den blev restaureret og solgt og siden er mange biler gået gennem mine hænder.

Jeg var officer i Flyvevåbnet fra 1970 til 30. april 2012 hvor jeg gik på pension.

Jeg har flere forskellige biler i min samling, dog mest Folkevogne.  Jeg tilstræber at holde mine køretøjer originale, men har stor respekt for det håndværksmæssige arbejde, der er lagt i mange ombyggede køretøjer.

Jeg er formand for VW-Veteranklub Danmark og er medlem af div. klubber og foreninger. Jeg blev formand for MhS den 1. april 2015.

Lisa Mikkelsen

Ansvarsområde: Kasserer
Telefon: +45 29 70 88 44

Læs min historie...

Jeg var i 1997 med til at starte Fiat Mini Klub Sjælland og har frem til 2012 været med i bestyrelsen dels som kasserer senest som formand. Min mand og jeg har gennem årene samlet en del små Fiat’er, haft en Ford Y og har nu også en Buick fra 1929. Jeg er redaktør på klub- og medlemsblade for et par bilklubber. Jeg er også medlem af Bornholms Motorveteraner.

Jeg har tidligere i seks år siddet i Motorhistorisk Samråds bestyrelse og har efterfølgende virket som Motorhistorisk Samråds revisor i tre år. Jeg har altid haft en stor interesse for veterankøretøjer og ønsker, at vi skal værne om og bevare denne kulturarv. Jeg forsøger også at formidle interessen for veterankøretøjer videre til den yngre generation.

Lars Genild

Ansvarsområde: Bestyrelsesmedlem - FIVA og Nordisk kontakt - FIVA Vicepresident og formand for FIVAs Legislation Comitee
Telefon: +45 20 30 07 58

Læs min historie...

Er årgang 1961 og maskinmester af profession.

Startede karrieren udi motorkøretøjer som otte årig, hvor der blev indkøbt en NSU Quickly til at tosse rundt på, NSU’en blev håndmalet til egen stor tilfredshed i lilla og gul. Senere fik NSU’en selvskab af en Wooler knallert der dog aldrig endte med at blive nogen drømmeknallert.

Da alderen nåede de 15 år og det blev lovligt at køre knallert, var det naturligt at gå en klasse op til først en Vespa 150 Gran Sport og siden en MZ, de lyse sommeraftener blev hverken brugt til at hænge på gadehjørner eller slå ældre damer ned, men de havde nok snarere et ønske om at slå os ned, så vi i det mindste kunne holde en lille pause i markræset med Mercedes 190, Simca 1000 og et par Volvo Amazon inden vi totalt ombyggede en VW Boble til ren chassisramme og motor.

Glæden ved motorcyklerne er dog holdt ved, hvor især BSA har haft en særlig stjerne, sammen med Moto Guzzi og Triumph.

Det rent organisatoriske startede med formandskabet i 1992 for Dansk BSA Klub og i midt-halvfemserne en bestyrelsespost i MhS. Overgik i 2008 til æresmedlem i BSA klubben, hvor der i dag alene nydes privilegier, og gennem årene med pauser fortsat i MhS for BSA Klubben og/eller Albion klubben.

Står i dag for de internationale relationer til såvel de nordiske og baltiske lande samt FIVA, med særlig fokus på international lovgivning.

Michael Deichmann

Ansvarsområde: Bestyrelsesmedlem - Historiske nummerplader og erklæringer
Telefon:  +45 71 70 35 25 (Alle hverdage 18 - 19)

Læs min historie...

I 1969 flyttede Børge Kaa sit happengut fra Pedershvile syd for Helsinge til Egemosegård I Rågeleje med henblik på at skabe sit eget museum. Jeg var 14 den sommer og kravlede på et tidspunkt under porten ind til laden sammen med min bror og nogle venner, og fra da af var jeg solgt til stanglakrids og gamle biler!

Senere fik jeg en Ford Junior de Luxe Cabrio-Limousine (“Ford Eifel”) af Børge for noget jeg havde hjulpet ham med “..og I kan enten køre I den på marken bag museet, eller sætte den i stand til når I får kørekort.” Jeg var 16 da og valgte sidste option og knap en uge efter at jeg havde bestået køreprøven på min 18 års fødselsdag I 1973 var Ford’en synet og indregistreret. Den er så senere (I 1982) “taget ud af drift med henblik på egentlig restaurering, og det er den stadig :-).

I 2006 havde jeg så fornøjelsen af at erhverve endnu en bil fra Børge Kaa, nemlig hans “Korsbæk Taxi” – en Ford T Touring, der sidst i 1920’erne er ombygget til 4-dørs lukket på Kettinge Karosserifabrik. Siden er det blevet til endnu en Børge Kaa bil, nemlig dyrlægens røde Ford T pick-up fra Dyrlægens Plejebørn.
Jeg har således været I veteranbilsverdenen I over 40 år on/off og har I de senere år også begyndt at hjælpe lidt til I noget organisationsarbejde.

Således har jeg for år tilbage været engageret I at skulle hjælpe og aflaste Erik Mieth I arbejdet med de historiske nummerplader og har blandt andet knyttet kontakter til deciderede eksperter ud I nummerpladehistorie – noget vi nyder stor glæde af I “Nummerpladeudvalget” under MhS, som jeg er medlem af. Selv om jeg for tiden kun har førkrigsbiler (før WWII) er jeg bestemt ikke uden interesse for korrekt restaurerede biler fra “min egen tid” ligesom jeg da også har en drøm om en gang at få en rigtig førkrigs messing bil – altså fra før “den store krig”. Jeg mener derfor selv at kunne varetage interesser for hele spektret af “veteranbiler” så længe de ikke er ombyggede til ukendelighed.

Nu vil jeg tage skridtet fuldt ud og noget mere forpligtende ved at tilbyde mit kandidatur til en af pladserne I bestyrelsen af MhS. Jeg skal desuden overtage nummerpladearbejdet efter Erik Mieth og vil I bestyrelsen arbejde for at denne unikke ordning fastholdes og udbygges – bl.a. Med gule plader til last og varevogne. Og så vil jeg arbejde på at fastholde SKAT på lovens bogstav om “historisk korrekte nummerplader”

Ole Nørretranders

Ansvarsområde: Nye medlemmer
Telefon:  20 10 92 93 / 48 30 33 45

Læs min historie...

Nu pensionist efter næsten 40 år som officer i flyvevåbnet. Jeg købte min ønskebil, en engelsk sportsvogn i 1973, en Triumph TR5, som jeg stadig har. Det var i mange år min dagligbil, men voldte som alle andre engelske sportsvogne problemer, som jeg ikke alene kunne magte, hverken teknisk eller økonomisk. Som følge heraf var jeg i 1975 med til at stifte TR Club DK og har i mange år varetaget bestyrelsesposter både som formand og næstformand i denne klub.

Siden er vognparken udvidet med andre sportsvogne, en amerikanerbil og en jaguar. Jeg har altid syntes, at klubmedlemskab af de mærkeklubber, hvor mine biler hørte hjemme, var en naturlig del af min bilinteresse, og blev derfor glad, da MhS formand, som i øvrigt var en nær bekendt og kollega i flyvevåbnet for nogle år siden opfordrede mig til at stille op til bestyrelsen, hvor jeg fandt det naturligt at varetage netop dette område indenfor MhS.

Mikael Arngren

Ansvarsområde: Bestyrelsesmedlem
Telefon:  +45 61 68 12 47

Læs min historie...

Mit navn er Mikael Arngren, jeg er en årgang 1954 så for længst veteran (pensionist).

Jeg bor ved Brovst og i mit værksted står der pt. en Opel GT fra 1972, En Yamaha TX 750 fra 1973 samt en Honda CB 350 Four fra 1973. Eller transporterer jeg mig rundt i en ældre Fiat Punto eller på nakken af en Yamaha FJR 1300.

Interessen for veteraner har jeg haft siden ungdommen og er PT næstformand i Opel GT Klub Danmark samt medlem af Norjysk Veteran Motorklub samt Touring Klub Danmark.

Privat er jeg samlevende med Alice der deler min passion for historiske køretøjer og den kulturarv de repræsenterer.

Arbejdsmæssigt indtil sidste år har jeg været ansat på Kompetencecenter for organisationsudvikling ved AMU Nordjylland  i Aalborg gennem 36 år som konsulent, udvikler og underviser og har fra tid til anden stadig småopgaver når lejligheden og tiden melder sig.

Christian Vegger Therkelsen

Ansvarsområde: Bestyrelsesmedlem
Telefon:  +45 22 57 80 78

Læs min historie...

Christian Vegger Therkelsen er vokset op med klassiske biler og har fra en tidlig alder haft en brændende passion for amerikanske specialsportsvogne fra halvtredserne og tresserne.  

Christian er uddannet jurist og arbejder til daglig i centraladministrationen, hvorfra han har stor erfaring med lovgivningsarbejdet, fortolkningsspørgsmål og udarbejdelse af politiske forhandlingsnotater.

Hans Christian Thing

Ansvarsområde: Suppleant
Telefon:  +45 99 55 27 86

Læs min historie...

Født 1953 og opvokset i Fredericia og har i alle år gået under betegnelsen HC.

Jeg startede min interesse for teknik med det grønne Tekno Ingeniørsæt og dette udviklende sig til, at hjælpe min far med hans første Saab 96 2T årg. 1962. Herefter blev det Saab biler hos Fredericia Autoservice, hvor jeg brugte al min fritid efter arbejdstid som værktøjsmager i Sølvindustrien hos Carl M Cohr.

Senere blev Saab suppleret med VW bus årg. 1957 til tur til Nordkap og senere LR 88” Type 3 som i 1976 kørte mig til Tanzania, efter en afsluttende værnepligt og kørsel med GMC og Bedford ved Hærens Artilleri skole i Varde.

Tilbage i DK blev det en Volvo Valp 1963, indkøbt fra Falck, som jeg ombyggede til camping, der efterfølgende i 10 år blev mit hjem på landevejen og afsluttede som studie bolig på Helsingør Teknikums parkeringsplads.

De senere år er Saab biler, der har tjent familien de sidste 40 år, blevet restaureret og kørt i garage, Saab 92B, V4, Sonett 3, 900, 9000, 9-3, 9-5 og til sidst en Saab 9-5 NG Direktions bil fra Trollhättan. Alle køretøjer anvendes til lejlighedsvis kørsel, ligesom Valpen der bruges til tunge træk eller ferie på Island!

Mit arbejdsforhold er i dag hos Ørsted hvor jeg de sidste 12 år har beskæftiget mig med bygning af vindmølleparker i hele Europa.

Torben Olesen

Ansvarsområde: Suppleant
Telefon: +45 40 17 42 49

Læs min historie...

Født i 1958 jeg søgte som 14 årlig om at stoppe skolegang efter 7 klasse.  Hvor Kom i lære som automekaniker som 14 årige og nåde lige at få mit kørekort på min 18 års fødselsdag, som man skulle have for at blive udlært. Efter nogle måneder, starte jeg som selvstændig mit eget autoværksted I Odense april 1977 og der ligger jeg stadigvæk, havde 40-års jubilæum i 2017. 

Jeg har sideløbende med daglig dagens biler lavet gamle biler og elsker pladearbejde som jeg er selvlært i. Min første bil var 2 Morris 1000, den blev bygget og samlet til en hel bil. Den blev solgt inden jeg fik kørekort.  Så blev det en Volvo 210 som var min firmabil indtil 1995.

 Jeg er gift og har 3 børn og 6 dejlige børnebørn så jeg har en dejlig familie der støtter min lidenskab til de gamle biler.

Jeg har været mellem af DVK. Siden midt i 80’erne.  Og medlem af MHS. Som suppleant.

Sekretariatet: Johnny B. Rasmussen

Ansvarsområde: Sekretariatet
Telefon: +45 23 47 41 63  (Alle hverdage 9.00 - 14.00)

 

Yderligere info...

Sekretariatsleder Johnny B. Rasmussen står for den daglige kontakt mellem bestyrelsen og samrådets klubber. Har man spørgsmål til ejerskabet af et historisk køretøj, eller er man i tvivl om hvilke love og regler der gælder på området, så er man altid velkommen til at kontakte sekretariatet for en snak.

Sekretariatet er som hovedregel åbent hverdage mellem kl. 9.00 og kl. 14.00

Johnny kan også være behjælpelig med at oplyse om hvilke krav der stilles for optagelse af nye klubber, og hvilke fordele der kan være for klubberne der er optaget under samrådets paraply.