Englænderklubben Bornholm

Englænderklubben Bornholm
Formand: Bent Ole Lyngberg
E-mail: lyngberg.bentole@gmail.com
Telefon: 21442142
Hjemsted:
Post nr.:
Hjemmeside: https://englaenderklubbenbornholm.dk
https://englaenderklubbenbornholm.dk
Email

Om klubben

Klubben blev startet i 1992 af en lille flok ”unge” mennesker med interesse for engelske motorcykler. Efterhånden er klubben vokset til ca. 90 medlemmer, hvoraf nogle af pionerene stadig er med.

Klubbens maskinpark består af ca. 110 cykler, hvor en stor del af cyklerne er af ældre dato.

Vi kører klubture i sommerhalvåret, den sidste torsdag hver måned med efterfølgende klubmøde.

Alle øvrige torsdage køres der kl. 19.00 og næsten aldrig ”ud i det blå” vi har altid et mål/oplevelse at køre efter.

Vintermøderne holder vi i klubhuset, hvor vi spiser lidt mad sammen og altid prøver at have et arrangement indbygget i programmet.

Øvrige torsdage har vi som noget nyt begyndt at lave læderarbejde, spille kort, skrue lidt og nogle af medlemmerne har så galt begyndt at øve musik, alt i alt meget alsidigt.

Vores eget træf bliver afholdt den anden hele weekend i juli måned og var i år med 175 betalende gæster. Det er efterhånden blevet en del af klublivet, da det tager tid både af afholde selve træffet, men også alt forarbejdet koster tid.

Desuden deltager vi i forskellige træf i både Danmark, Sverige og Norge.

Allerede i maj tager vi til vores svenske venskabsklub Kicka tungt og deltager i deres rally. Så kommer de som perler på en snor,-  Albion rally på Fyn, Britania rally i både Sverige og Danmark, Lucas rally i Norge.

Midt i juni har vi vores klubtur som strækker sig over en forlænget weekend fre.- søndag.

Hvis man vil, er der faktisk noget at køre til hver eneste weekend.

Med venlig hilsen

Englænderklubben Bornholm

Er der fejl eller mangler i disse oplysninger, så kontakt gerne klubben det omhandler, eller Motorhistorisk Samråds sekretariat.

SENESTE MEDLEMMERE: