Nye stelnummerkrav til ældre køretøjer

Dato:

I forbindelse med at Færdselstyrelsen per 1. januar 2017 har udgivet en opdatering til Detailforskrifter for Køretøjer og den kommenterede version kaldet Vejledning om syn af køretøjer. I opdateringen er der kommet flere nye regler, der på forskelligvis berører veteranbiler og motorcykler.

En af de første ændringer i de nye regler, handler om kravene til stelnummermærkning. Som det har været hidtil så har der ikke været noget krav om stelnummer i køretøjer ældre end 01.07.1956. Det er der forsat ikke for dem der allerede er indregistreret i Danmark, men importerer man en sådan, så vil der nu blive stillet krav om at der skal præges stelnummer i køretøjet.

Under de generelle bestemmelser står der beskrevet, at et registreringspligtigt køretøj, traktor, sidevogn til motorcykel, motordrevet blokvogn og blokvogn skal være forsynet med fabrikantens navn eller varemærke samt køretøjets typebetegnelse og stelnummer. Indgår typebetegnelsen som en del af stelnummeret, er en yderligere separat angivelse af typebetegnelsen unødvendig.

Ovenstående passus gælder for alle køretøjer, men for dem fra før 01.07.1956 står der at kravet om angivelse af typebetegnelse og stelnummer gælder ikke.

Man skal dog være opmærksom på at for køretøj uden stelnummer, som skal registreres her i landet for første gang, der skal synsvirksomheden dog lade et stelnummer indpræge, også selv om køretøjet er ældre end den dato.

Metoden og principperne til at lade et stelnummer indpræge, er beskrevet separat her under.

Køretøjer, der allerede er registreret i Danmark, og som ikke har noget stelnummer, kan have motornummeret angivet som stelnummer i det Digitale Motor Register.

Krav og principper for typebetegnelse og stelnummer:

Typebetegnelse og stelnummer skal være a) let tilgængeligt og tydeligt, og b) være indpræget i selvbærende karrosseri, chassis, ramme eller i plade, der er svejst hertil, således at udsletning eller forandring af tal og bogstaver undgås. Indprægning kan være udført som udhamring, lokning, (laser)svejsning eller anden metode, der giver samme grad af beskyttelse mod ændringer.

For køretøjer ældre end 01.07.1956, gælder at stelnummeret (såvel et tildelt som et originalt) eventuelt kan være anbragt på en plade, der er nittet eller skruet på køretøjet.

Endvidere hedder det at påbudt mærkning må kun anbringes:

A) af fabrikanten.

B) af fabrikantens repræsentant. Ved repræsentant forstås en person eller et selskab, som af fabrikanten er bemyndiget til at repræsentere denne.

C) af – eller under kontrol af – en synsvirksomhed, eller Synsvirksomheden kan i forbindelse med syn lade stelnummeret (gen)ipræge.

Hvis det ikke er muligt at konstatere et køretøjs typebetegnelse eller stelnummer, eller køretøjet aldrig har haft et stelnummer, skal synsvirksomheden efter en grundig identitetskontrol lade mærkningen foretage med et stelnummer opbygget som: SV efterfulgt af synsvirksomhedens CVR-nummer, årstal (to cifre), efterfulgt af et løbenummer (tre cifre). Synsvirksomheden skal føre register over de tildelte stelnumre.

Ved udskiftning af karrosseri/chassisramme/ramme til nyt/andet (magen til) på grund af rust o.lign., skal synsvirksomheden først foretage besigtigelse af begge enheder sammen for kontrol af, at det ny karrosseri/chassiramme/ramme faktisk svarer til det, som skal udskiftes. Kontrollen af køretøjet kan foretages uden for synsvirksomheden, jævnfør bestemmelserne i afsnit 14.03.1.1 Synsvirksomhedens skal samtidig give tilladelse til, at der foretages (gen)iprægning, og skal udfylde attest for ID-kontrol, FS 083, jævnfør bestemmelserne i afsnit 14.03.1.1. Synsvirksomheden skal ved efterfølgende syn sikre sig, at de gamle dele er blevet destrueret – enten ved selvsyn eller ved erklæring fra et firma, der er registreret af Miljøstyrelsen til at foretage affaldsbehandling af biler (skrotfirma), og hvor skrotfirmaet erklærer, at karrosseri/chassisramme/ramme med det konkrete stelnummer er blevet behandlet i shredderanlægget.

D) af – eller under kontrol af – et forsikringsselskabs taksator i overensstemmelse med bestemmelser herom fra Skatteministeriet.

Se også