Nyheder fra bestyrelsen

Periodisk syn – siden sidst

Samrådet var indkaldt til møde hos trafikminister Jan Trøjborg sammen med Dansk Veteranbil Klub (DVK) fredag den 9. august 1996 for at diskutere særregler for syn af veteranbiler. Sammen med ministeren deltog kontorchef Vibeke R. von Stemann og kontorchef Ib Rasmussen. Fra Samrådet deltog Erik Kristoffersen, Claude Teisen-Simony og redaktøren af dette Nyhedsbrev. Forretningsfører Steen Haselmann deltog fra DVK.

Resumé:

Det er i et EU-Direktiv fastsat, at alle EU-lande skal have indført regler om periodisk syn for alle biler inden den 1. januar 1998. Disse regler omfatter altså ikkemotorcykler!

Danmark har allerede periodisk syn for alle erhvervskøretøjer, men vi mangler at indføre periodisk syn for motorkøretøjer til personbefordring (d.v.s. personbiler) med højst 8 siddepladser foruden førerens.

Efter EU-Direktivet skal disse køretøjer synes 4 år efter første registrering og derefter hvert andet år. Der er desuden fastsat en lang række kontrolpunkter, som skal undersøges ved de periodiske syn.

Statens Bilinspektion (SBI) er i fuld gang med at forberede sig på denne fordobling af synene fra 600.000 til 1,2 millioner om året. SBI har lavet en brugerundersøgelse for at finde ud af, hvilke behov og forventninger vi brugere har. Undersøgelsen viste bl.a., at 85 % af de adspurgte var interesseret i, at der blev mulighed for at få synet lagt på en dag med lang åbningstid, og 77 % var interesseret i en åbningstid på lørdag formiddag.

SBI er også gået i gang med at få ombygget 19 synshaller for at få forøget synskapaciteten, og man regner med en forøgelse på ca. 250 synsmedarbejdere.

Alle periodiske syn skal foretages af SBI, men omkring halvdelen forventes at skulle foretages som “plads-syn”, d.v.s. som syn foretaget af SBI´s synsmedarbejdere på private, momsregistrerede autoværksteder rundt omkring i landet.

Det gældende EU-Direktiv giver mulighed for, at det enkelte EU-land laver særregler for veteranbiler. Denne adgang er ved at blive udvidet og tydeliggjort i Europakommissionens direktivforslag nr. 95/0226 af 8. september 1995, som Samrådet har udtalt sig til den 6. december 1995, og som forventes forelagt Europa Parlamentet igen i oktober måned 1996, hvorefter direktivet bliver vedtaget i sin nye form.

Forslaget har følgende ordlyd i artikel 4, pkt. 3: “Medlemsstaterne kan efter samråd med Kommissionen fastsætte deres egne standarder for kontrol af køretøjer, der anses for at have historisk betydning.”

Det anføres yderligere, at “selv om medlemsstaterne får ret til at fastsætte deres egne standarder for veteranbiler, bør disse standarder ikke være strengere end dem, som motorkøretøjet oprindeligt skulle opfylde” (min fremhævelse).

Trafikministeren har den 15. april 1996 oplyst til Folketingets Retsudvalg, at der ved Rådsmødet den 11. marts 1996 blev ændret i forslagets tekst, således at det tillades medlemsstaterne i visse tilfælde at undtage eller anvende særlige bestemmelser (f.ex. forlænge perioden mellem de lovpligtige syn) for køretøjer, der anses for at være af historisk betydning, og som er konstrueret før 1960.

Efter Samrådets opfattelse bør veteranbiler defineres med en automatisk “rullende” årsgrænse på samme måde som ved de eksisterende regler for vægtafgiftsnedsættelse til 1/4 vægtafgift og beregningen af registreringsafgift for importerede veterankøretøjer, hvor der i begge tilfælde bruges en 35 års grænse.

Hvis man bruger denne alder til afgrænsningen, betyder det, at kun 6.195 biler vil være omfattet af undtagelsesreglen.

I England afskaffede man i november 1995 den såkaldte “Road Tax” for alle køretøjer – både biler og motorcykler – der er 25 år eller ældre. Skatten udgør ca. 140 pund om året, d.v.s. godt 1.200,00 danske kr.

Samrådets kørselsstatistik for årene 1992, 1993 og 1994 for køretøjer, der er 35 år eller ældre, viser, at 60 % af bilerne kører under 1.000 km om året. Sammenlagt 80 % kører under 2.000 km om året !

Desuden viser en undersøgelse af veterankøretøjers færdselsuheld i 1993 og 1994, at særdeles få skader kan henføres til fejl på køretøjet. Resten af skaderne skyldes førerfejl o.a., som ikke kan henføres til bilens stand.

 

Mødet hos trafikministeren forløb i en god stemning.

Vi fremførte vores ønsker til en særordning for veteranbiler, som tager udgangspunkt i, at de nugældende regler om ejerskiftesyn har eksisteret i utrolig mange år, uden at man af den grund har fundet det betænkeligt af færdselssikkerhedsmæssige grunde. Vi mener derfor, at man med god grund kunne fortsætte med dette for veteranbiler.

Vi synes desuden, at det vil være rimeligt at definere “veteraner” som biler, som er 25 år eller ældre, og som ikke anvendes til daglig transport. Vi kunne dog acceptere, at der anvendtes en 35 års grænse i stedet.

Trafikminister Jan Trøjborg var imidlertid helt afvisende overfor at lade den nuværende ordning med ejerskiftesyn fortsætte for veteranerne. Ministeren foretrak, at veteranerne blev omfattet af periodisk syn, men man kunne diskutere længden af tidsintervallerne mellem de periodiske syn. Der blev diskuteret både 5 års og 8 års intervaller.

Med hensyn til hvordan man skal definere en “veteranbil”, var ministeren utrolig restriktiv. Efter hans opfattelse kan man godt anvende en “rullende” aldersgrænse, men han vil kun medtage biler, som er 45 år eller ældre, under særordningen med de lange synsintervaller.

Det betyder, at de særlige veteranregler kun vil få meget beskeden betydning, idet kun ganske få tusinde biler er så gamle. Samrådet vil undersøge nærmere præcis hvor mange 45 år gamle biler, der i dag er indregistreret.

Efter Samrådets opfattelse er det vigtigt, at vi får en “rullende” udvidelse af de årgange, som er omfattet. På den måde undgår vi, at veteranerne bliver mere og mere “forhistoriske” for at ende som rene museumsstykker. Begrebet veteranbil må nødvendigvis være noget, som har relation til den enkelte persons oplevelser under opvæksten, og derfor kan definitionen ikke være stationær.

På den anden side er et alderskrav på 45 år særdeles restriktivt !

Virkningen vil være, at langt de fleste veteranbiler, som kun anvendes meget lidt og ikke til daglig transport, vil blive omfattet af de almindelige regler om periodisk syn. Dermed påføres ejerne både ulejlighed og omkostninger.

Samtidig må vi konstatere, at Danmark har en svingende og uensartet veterankøretøjspolitik, idet Skatteministeriet og Trafikministeriet bruger 2 forskellige definitioner på, hvad der skal betragtes som et veterankøretøj. Dette virker meget uforståeligt for den enkelte borger.

 

“Stjernestævne” lørdag den 7. september 1996 i København

I forbindelse med “Kulturby -96” – arrangementerne har Samrådet påtaget sig at koordinere et “Stjerneløb”, hvor det bliver muligt at fremvise bredden af den danske motorhistoriske bevægelse, dagen før det kulturhistoriske billøb “Copenhagen Classic Car Cup” afholdes på en afspærret bane foran Christiansborg rundt om Frederiksholms Kanal.

“Stjerneløbet” starter 6 forskellige steder i Københavns omegn samt fra Køreteknisk Anlæg i Tune, hvor Copenhagen Classic Car Cups-deltagerne starter fra, og slutter på Rådhuspladsen i København med borgmesterpræsentation af deltagerne i søndagens billøb.

Da vi påbegyndte den nærmere planlægning af dette arrangement, fandt vi desværre ud af, at Rådhuspladsen ikke kan rumme så mange køretøjer, som vi oprindeligt troede. Det betød, at det var helt urealistisk at sende invitationer ud til alle de tilsluttede klubber under Samrådet. I stedet valgte vi at finde 7 “veteran”-personer fra forskellige klubber, som kunne være “pladsformænd” for de enkelte startsteder og også kunne hjælpe med til at finde det ønskede brede udsnit af gamle knallerter, motorcykler og biler.

Resultatet er blevet, at vi har fået tilmelding fra 73 motorcykler, 138 biler og 7 busser. Det har desværre kun været muligt at få ganske få knallerter til at deltage.

Der er blandt de tilmeldte køretøjer en aldersmæssig spredning fra 1904 og til 1971, og der er tale om over 40 bilmærker og 24 motorcykel- og scootermærker.

Vi håber på denne måde at præsentere den vejbårne trafik i et historisk perspektiv.

 

Sidevognskørekortet – de nye regler pr. 1. 7. 1996

EU-harmoniseringen af reglerne om kørekort og køreprøver fremgår af EU-Direktiv nr. 91/439 af 29. juli 1991. Ændringen har bl.a. betydet, at der fra den 1. juli i år ikke længere er en særlig kategori i kørekortet for kørsel af motorcykel med sidevogn.

Trafikministeren udformede allerede de nye regler i bekendtgørelse nr. 625 af 30. juni 1994 om ændring af bekendtgørelse af kørekort men uden at fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for de nye regler !

Nu har ministeren endelig udløst spændingen, idet han ved bkg. nr. 556 af 20. juni 1996 om kørekort har sammenskrevet alle de tidl. ændringer til én bekendtgørelse og samtidig fastsat ikrafttrædelsesdatoen til den 1. juli 1996, som er den sidste mulige dag for indførelsen.

I den nye bekendtgørelse er der i § 29 a, stk. 2, fastsat en helt ny særregel for de personer, som har kørekort til solomotorcykel udstedt før den 1. juli 1996, og som ønsker at føre MC med sidevogn.

Disse personer “skal forinden udstedelse af kørekort gennemgå et kursus i kørsel med motorcykel med sidevogn på et køreteknisk anlæg. Kurset skal være gennemført i overensstemmelse med afsnittet om kørsel med sidevogn i Færdselsstyrelsens bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til kategori A.”

Det betyder på dansk, at selv om man har afskaffet den særlige kategori i kørekortet, så skal man alligevel gennemgå et særligt kursus, og dette skal være gennemgået, før man begynder at køre med sidevogn. Og man skal have udstedt et nyt kørekort, når man vil køre med sidevogn og kun har et “solo”-kørekort efter de gamle regler !

Det fremgår af “Uddrag undervisningsplan for køreuddannelsen til kategori A”, at kursets formål er, at eleven erfarer de særlige styre- og bremsevilkår, der er ved kørsel på motorcykel med sidevogn under udførelse af forskellige styre-, accelerations- og bremseøvelser.

“Eleven skal ved øvelse opnå erfaring om og nogen færdighed i følgende:

– Køre i otte-tal med lav hastighed og med mindst mulig radius omkring to kegler med 10 m´s afstand.

– Køre slalom omkring 5-6 kegler med trinvis formindsket afstand på 6, 5, 4 og 3 m´s afstand mellem keglerne.

– Accellere op til 60 km/t og derefter bremse ved markeret mål med udkobling og samtidig brug af begge bremser. Motorcyklen skal herunder holdes på retlinet kurs.

– Bremse med kortest mulige bremselængde ved trinvis stigende hastigheder op til 60 km/t med udkobling og samtidig brug af begge bremser.”

Uanset om man har fået sin undervisning på en lukket øvelsesplads eller et køreteknisk anlæg, så skal der føres lister over de elever, der har fået undervisning på stedet. Listen skal oplyse kørelærerens navn og adresse, elevens navn og adresse, samt dato og klokkeslet for undervisningen (fra-til). Listerne skal opbevares i 3 år og forevises politiet på forlangende.

Vi må herefter konstatere, at de veteranejere som havde glædet sig til, at de kunne køre med sidevogn efter den 1. juli, selv om de ikke havde kørekortet til det, må nu se i øjnene, at de alligevel skal aflægge en slags “prøve” – men bare uden den køreprøvesagkyndige ! Der skal desuden betales for et nyt kørekort. Prisen er 220,00 kr.

 

Nyt cirkulære om fastsættelse af depositum for registreringsafgift for brugte køretøjer

Told & Skat har ved cirkulære nr. 112 af 27. juni 1996 om fastsættelse af depositum for registreringsafgift udfærdiget nye regler for foreløbig fastsættelse af registreringsafgiften for et brugt køretøj.

De nye regler er trådt i kraft den 1. juli 1996.

Alle henvendelser om registreringsafgift besvares af regionen i det område, hvor den, der ønsker depositumfastsættelsen, er bosiddende eller har sit forretningssted.

Konkrete forespørgsler skal ske skriftligt, og forspørgslen skal som minimum indeholde følgende oplysninger om køretøjet

  • stelnummer
  • mærke og art
  • model
  • typebetegnelse
  • første registreringsdato
  • motorstørrelse og drivkraft
  • beskrivelse af karrosseri
  • km-stand
  • beskrivelse af ekstraudstyr.

Der skal desuden fremlægges dokumentation for køretøjets tidligere registrering (dansk eller udenlandsk registreringsattest eller anden dokumentation for køretøjets tidl. registrering).

Når Told & Skat skal fastsætte den afgiftspligtige værdi, bruger man først og fremmest Told & Skats egne “niveaulister”, som angiver en “normværdi” for en række gængse køretøjer. Listerne udarbejdes af de 4 største regioner og udsendes kvartalsvis. Hvis der findes en niveauliste for det pågældende køretøj, så anvendes denne direkte ved beregningen af depositum, dog med evt. regulering for km-stand og ekstraudstyr.

Hvis der ikke findes en niveaulistehandelspris for køretøjet, bruges DAF-katalog og/eller Bilmagasinet.

Hvis der heller ikke findes en handelspris hér, skal depositumfastsættelse forelægges den pågældende regions vurderingssekretariat.

“Normværdien” (eller katalogværdien) reguleres for kilometerstand og ekstraudstyr efter nærmere regler i cirkulæret.

 

Hvor mange skrotbiler må man have stående på sin private ejendom ?

Vi har tidligere omtalt en sag fra dagspressen, hvor en person ved Fårevejle havde omkring 50 gamle køretøjer stående i haven.

En af de tilsluttede klubber har gravet i denne problemstilling og fået et officielt svar fra Miljøstyrelsen om, hvad man må have stående som privat person.

Der er ikke fastsat særlige regler for private grunde, men Miljøstyrelsen har i sin “Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 3, 1993” beskrevet, hvordan styrelsen som udgangspunkt definerer en autoophugningsvirksomhed (side 59 under K 5).

Det fremgår af denne vejledning, at man bliver betragtet som en “godkendelsespligtig autoophugningsvirksomhed”, enten hvis man modtager mere end 10 biler til ophugning om året, eller hvis man på sin grund har mere end 5 biler stående påbegyndt til ophugning.

Hvis man altså har 6 skrotbiler stående på sin grund, så vil man blive betragtet som en “autoophugningsvirksomhed”, selv om man er en almindelig privat person. Det vil i så fald medføre, at man skal have godkendt “virksomheden” af miljømyndighederne !

Baggrunden for dette krav er naturligvis et ønske om at undgå forurening, hvor kasserede biler bliver skilt ad.

 

Dispensation fra pligten til at anvende styrthjelm

Vi omtalte i sidste nr. af dette nyhedsbrev (2/96), at Samrådet har anmodet Trafikministeriet om at lave en dispensationsmulighed fra pligten til at bruge styrthjelm, når førere af motorcykler, scootere og knallerter kører i veteranoptog. Der er i færdselslovens § 81, stk. 5, givet trafikministeren adgang til at dispensere fra den almindelige pligt til at bruge styrthjelm.

Trafikminister Jan Trøjborg har den 25. juni 1996 udtalt, at han har besluttet at imødekomme vores ansøgning, idet det kulturhistoriske aspekt ellers vil gå tabt. Ministeren har derfor anmodet Færdselsstyrelsen om at lave en cirkulæreskrivelse om i hvilke situationer, der kan gives dispensation. Dispensationen vil kun omfatte veteranoptog, og det er en betingelse, at optogets hastighed er lav, således at der ikke opstår færdselssikkerhedsmæssige problemer.

Ministeren har samtidig godkendt, at der ikke anvendes styrthjelm under “Stjerneløbet” i København den 7. september 1996.

 

FIVA

Det fremgår af den seneste rapport fra FIVA´s lobbyist Reginald Dawson fra 2. august 1996, at den nye tekst til direktivforslag nr. 95/0226 om periodisk syn, som EU-landenes transportministre – også Jan Trøjborg – blev enige om på deres sidste møde den 17. juni 1996, nu er tilgængelig.

Samrådet forsøger at få fat i denne tekst.

 

Sorte emalje-nummerplader

På mødet den 9. august 1996 med trafikminister Jan Trøjborg blev også diskuteret DVK´s forslag til tidstypiske emaljenummerplader for veterankøretøjer.

DVK´s meget langvarige arbejde er nu endelig færdigt, idet ministeren tilkendegav, at han kan acceptere, at veteranejere får muligheden for at købe tidstypiske nummerplader til deres gamle køretøjer.

Prisen vil blive den samme som for almindelige nummerplader men med et tillæg svarende til fremstillingsprisen af emaljepladerne.

Den nye ordning kan træde i kraft, når Folketinget næste gang skal ændre på færdselsloven, idet ændringen kræver, at der bliver indsat en hjemmel til at afkræve gebyret for disse nummerplader i selve loven. Dette vil ske enten i efterårssamlingen eller senest til foråret.

 

Miljøafhængige MC- og bilafgifter

En række folketingspolitikere taler om at omlægge køretøjsafgifterne (registrerings- og vægtafgiften), således at der tages miljøhensyn ved fastsættelsen af størrelsen af afgiften. SF vil kontakte skatteminister Carsten Koch (S) om dette, og hvis der ikke sker noget, vil SF selv tage initiativet i løbet af foråret 1997.

Motorcykelfolket har tænkt sig i samarbejde med Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti at forsøge igen i dette efterår med at få indført en stykafgift for motorcykler i stedet for den nuværende værdiafgift.

Tanken går ud på, at man får afgiftsrabat, hvis man kører med et køretøj, som har en god benzinøkonomi.

Samrådet besluttede på sidste bestyrelsesmøde, at vi bør deltage i dette lovarbejde for at sikre, at veterankøretøjernes interesser også tilgodeses.

 

Diverse

Det fremgår af tidsskriftet “Thoroughbred & Classic Cars” fra august 1996, at Tyskland fra 1. januar 1997 vil indføre en ny skat på alle køretøjer, som ikke har katalysator. Man har ikke tænkt at lave særregler for veterankøretøjer !

Samtidig har den tyske miljøminister erklæret, at hendes regering vil arbejde på, at denne type skat indføres i hele Europa inden år 2000. Skatten skal være stigende pr. 100 ccm motorstørrelse og med et grundbeløb på 10 DM for den mindste afgiftsstørrelse.

Det norske Justis- og Politidepartement udtaler i “Trafikkplan 1994 – 1997”, at politiets kontrol skal spænde over et vidt felt med en prioritering af indsatsen mod adfærd som fører til flest ulykker med personskade.

Hovedindsatsområderne skal i fremtiden være:

  • Promillekontrol.
  • Kontrol af værneudstyr.
  • Fartkontrol.

Desuden vil adfærdskontrol, miljøkontrol og forebyggende politiarbejde være vigtige indsats-områder i trafiksikkerhedsarbejdet.

Politiet bør kun i liden grad udføre teknisk kontrol !

 

Ole Lindberg den 20. august 1996.

SENESTE NYHEDSBREVE
Nu afskaffes Originalitetskravet!
Nu afskaffes Originalitetskravet!
I Motorhistorisk Samråd ser vi med stor glæde på, at det er lykkedes at komme i mål, at få afskaffet ...
Læs Mere
Nu kommer FIVA til din klub, og til din mekaniker
Nu kommer FIVA til din klub, og til din mekaniker
FIVA's verdensomspændende 2020 undersøgelse om Historiske Køretøjer, er i fuld gang. Mere end 36.000 har svaret på den individuelle personlige ...
Læs Mere
Ingen veteranbiler i Regeringens lovprogram
Ingen veteranbiler i Regeringens lovprogram
Så stort og væsentligt det er for os andre hvad angår ”originalitetskravet”, med den mere korrekte betegnelse ”veteranbestemmelsen”, så lidt ...
Læs Mere