Nyheder fra bestyrelsen

Dato:

Velkommen til et velspækket nyhedsbrev fra Motorhistorisk Samråd, det sidste inden sommerferien. Vi håber du vil finde fornøjelse i de artikler, vi har valgt at servere for dig. Du kan blandt andet læse lidt om afslutningen på den store FIVA undersøgelse. Denne undersøgelse har sparet Samrådet og FIVA for både tid og penge sammenlignet med den forrige undersøgelse. Mere vigtigt skal undersøgelsen give os baggrundsdata, så vi har argumenterne i orden i vores samtaler med politikerne.

I dette nyhedsbrev tager vi også hul på et meget væsentligt emne, nemlig motorkulturhistorien. Når det er vigtigt at arbejde med motorkulturhistorien, skyldes det at vi igennem et bedre kendskab til og forståelse for motorkulturarven blandt politikere og myndigheder, kan være med til at skabe bedre rammer for vores hobby. I efteråret vil vi arbejde videre med motorkulturen og hvordan vi som veteranentusiaster er med til at sikre bevarelsen af den fælleskulturarv, et arbejde som skal munde ud i en egentlig kulturpolitik. Det skal blive spændende at se hvor dette bringer os hen, når vi løfter denne debat ud i klubberne.

I nyhedsbrevet her ser vi også tilbage på det netop overståede Europaparlamentsvalg, og på et høringssvar vi lige har afgivet, der fjerner kravet om fastmontering af historiske nummerplader.

Endelig har vi sat rammerne for Årsmødet 2014. Det skal være os en stor fornøjelse at se klubberne og deres repræsentanter til et årsmøde på Hotel Comwell i Middelfart, med et lidt andet fokus end vi har set de senere år.

God læselyst.

På vegne af bestyrelsen
Søren Jacobsen, formand

 

Batteriet skal lades op til et travlt efterår

Af Johnny B. Rasmussen, sekretariatsleder i Motorhistorisk Samråd

Efter en stille periode hen over foråret er der atter rygende travlt på sekretariatet. Daglige henvendelser om alt muligt fra forsikring til Europas miljøzoner fylder op i mailboksen eller på telefonen. Noget kan hurtigt klares medens andet kræver lidt mere indsigt og vurdering.

Vi får også for tiden henvendelser fra klubber der ønsker optagelse i Samrådet, og det ser lige nu ud til at vi også på årsmødet 2014 vil få mulighed for at byde en række nye klubber velkommen. glædeligt at konstatere, at der en utrolig spændvidde i de nye klubber, således at vi ikke bare bliver flere men også at flere forskellige interesser bliver  repræsenteret. Har du spurgt i din klub om den er medlem af Motorhistorisk Samråd?

Når sekretariatet kommer tilbage efter sommerferiepausen tages der fat med fornyede kræfter på de mange gøremål, for det er jo ikke gjort med at løse praktiske spørgsmål. Det er væsentligt, at de penge, som Samrådet modtager i kontingent fra medlemsklubberne, ombyttes til mødetider på Christiansborg og politisk indflydelse, således at vi kan sikre, og helst forbedre, vores rammebetingelser, altså den fortsatte mulighed for at være en aktiv del af vores alles kulturelle baggrund.

Til generel oplysning holder sekretariatet ferielukket fra 14. juli til den 4. august.

 

Opsummering på FIVAs brugerundersøgelse

Af Lars Genild, medlem af Motorhistorisk Samråds bestyrelse.

Den 16. juni sluttede muligheden for at deltage i den brugerundersøgelse, som MhS i samarbejde med FIVA har sat i gang i foråret.

Tæt på 19.500 ejere af historiske køretøjer nåede at besvare spørgeskemaet, heraf 1.124 er danskere. Samtidig med at de lykkelige ejere af historiske køretøjer besvarede deres skemaer, blev der også gennemført en undersøgelse blandt klubber (hvor 650 klubber svarede, heraf 43 danske) og 1.424 erhvervsdrivende, hvoraf 61 er fra Danmark. Formålet med undersøgelsen er som tidligere meddelt at få et detaljeret overblik over

de omkostninger, de enkelte køretøjsejere har på årsbasis i forbindelse med deres hobby, hvor mange arbejdspladser dette genererer og endeligt hvor mange kilometer der typisk årligt tilbagelægges fordelt på køretøjstype.

Til forskel fra den undersøgelse der blev gennemført i 2006, er der store forandringer denne gang, idet undersøgelsen denne gang er foregået digitalt. Populært sagt har undersøgelsen sparet 430 pakker papir og omkring 200.000 DKK i porto. Vigtigst er dog nok at efterbehandlingstiden denne gang er mikroskopisk i forhold til det papirhelvede, som der rent faktisk blev kæmpet med i mere end et år. Derfor vil der allerede i efteråret komme en offentliggørelse af resultaterne af undersøgelserne.

En anden positiv forskel bliver deslige, at der denne gang kommer en separat undersøgelse for motorcyklerne, der er nemlig besvarelser nok fra denne gruppe til at kunne lave en statistisk valid beskrivelse af deres udgifter.

Fra MhS’s og FIVA’s side vil vi gerne takke alle som gjorde sig den ulejlighed at gennemføre spørgeskemaundersøgelsen, undersøgelsen er til vort eget bedste da resultatet fremover vil blive anvendt til at sætte især ejerskabet af historiske køretøjer i relief for de myndighedspersoner, der fungerer som beslutningstagere.

 

Bilen som kulturfaktor

Af Niels Jonassen, bestyrelsesmedlem i Motorhistorisk Samråd

Når dagspressen skriver om biler, drejer det sig stort set altid om afgifter, benzinpriser, ulykker eller trafikafvikling. På særlige sider for bilnørder præsenteres de nye modeller. Ser vi på blade, der skriver om biler, drejer det sig i stor udstrækning om drengedrømme. Endelig er der et meget lille hjørne for blade, der interesserer sig for gamle biler og motorcykler; der skrives der mest om hvordan denne eller hin har fundet et gammelt køretøj og sat det i stand.

Denne begrænsede dækning er ret beset ganske forunderlig al den stund meget få – om nogle – tekniske opfindelser har præget og bestemt vores dagligdag så meget som bilen.

I begyndelsen af 1900-tallet boede ca. 50% af landets befolkning i byerne og resten på landet. Boede man på landet, levede man af landbrug, boede man i byen levede man af handel, håndværk, liberale erhverv el. lignende. Behovet for transport blev ganske godt dækket af hestevogne, jernbaner og skibe. Arbejde og bolig lå tæt på hinanden.

Kontrasten til i dag er voldsom. Skellet mellem by og land er udflydende, og meget store dele af transporten besørges af personbiler og lastbiler, og arbejde og bolig kan ligge

meget langt fra hinanden. Denne udvikling blev sat i gang med et voldsomt ryk i løbet af 60’erne da indkomsterne steg og kvinderne kom på arbejdsmarkedet. Store dele af befolkningen fik råd til eget hus, og udstykningerne bredte sig ud over landbrugslandet, langt fra byerne. Det gav stor afstand mellem hjem og arbejde, men det blev kompenseret fordi der også blev råd til bil. Den hjemmegående husmor forsvandt, fordi kvindernes indkomst blev nødvendig for at kunne betale de nyvundne goder, og dermed opstod et behov for at kunne købe ind på vej hjem fra arbejde og for at hente børn i de nye børnehaver. Den nye opfindelse, supermarkeder, gjorde dette muligt, især fordi de blev lagt i butikscentre. Langsomt forsvandt handelen fra de enkelte butikker i byerne og ud til butikscentrene, som lå ude hvor der var plads til parkeringspladser. Alt sammen en umulighed uden bil.

Stadig flere valgte at rejse med bil, og køerne ved færgelejerne i havnene voksede og voksede. Løsningen blev at flytte færgelejerne uden for byerne, ud på spidser og tanger. Den voksende biltrafik gjorde også hurtigt det eksisterende vejnet utilstrækkeligt, og planerne om det store motorvejs-H blev sat i værk. Samtidig voksede biltrafikken i byerne, og alle gennemgående veje blev ført udenom.

Udviklingen begyndte allerede tidligt. I 1900-tallets begyndelse måtte Rigsdagen tage stilling til hvordan det nye fænomen skulle håndteres, og man vedtog i 1903 en lov om motorkørsel. De første år var motorkøretøjer den underlige undtagelse, men langsomt vendte situationen sig, således at allerede omkring 1920 var bilen herre på vejene og hestevognene måtte vige. Da man i begyndelsen af 20’erne begyndte at diskutere en bro over Lillebælt var der kun tale om en jernbanebro, men da den blev indviet i 1935 var der også en vejbane over vandet. Da Dronning Alexandrines Bro til Møn blev indviet i 1943 var det en ren vejbro. Man var allerede på det tidspunkt i gang med at nedlægge jernbaner, fordi busser løste de lokale trafikopgaver langt lettere og billigere. Bilen og motorcyklen var ikke blot et spørgsmål om teknik og transport. Både kunsten og digtningen blev revet med. Digtere som Emil Bønnelycke og Johannes V. Jensen skrev med begejstring om de nye muligheder, og Johannes V. Jensen var selv flittig motorcyklist.

 

Farten

Hør rappe Hammerslag paa Staal
Fra værftet, ved en Nitters Baal

Hvad her af Myrer føjes sammen
Skal ud og kløve Bølgekammen

Vil du dit Land i Aanden eje
Let løber Bil paa lyse Veje!

En Flyver toner i en Sky,
Histnede staar paa Kant en By

Hvor er Alverden stærk og ny.
(Johannes V. Jensen)

Det varede lidt længere herhjemme før de bildende kunstnere blev grebet, men ude i Europa blev bilen snart et tema for billedkunsten. I dag interesserer billedkunstnere sig i høj grad for bilen som tema. Et eksempel er billedhuggeren Sandor Perjesi der har skabt en række anerkendte bilskulpturer.

30’erne igennem blev der ofret store beløb på at ombygge de gamle veje så de kunne magte den stadig voksende bil- og motorcykeltrafik. Sving blev rettet ud og bakker gravet af, og omfartsveje ved byerne begyndte at dukke op. Det lykkedes også at få indsat en ren bilfærge på Storebæltsoverfarten. I byerne blev huse revet ned så store gader med plads til bilerne kunne brydes igennem.

Kort fortalt er de sidste 50 års historie en historie om, hvordan bilen har omformet vores livsform, vores boligform, vores trafik og vores indkøbsmuligheder – og været genstand for politiske og økonomiske diskussioner. På en lang række måder er bilen også et levebrød for et stort antal mennesker. Det har medført at bilen i meget høj grad er et politisk tema, som kan sætte skarpe skel. Vi lever i dag på bilens betingelser.

Bilen er en væsentlig del af de sidste hundrede års kulturhistorie. Med en lille omformning af Hartvig Frisch’s sætning om at kultur er vaner, kan vi sige, at kultur er livsformer. Set under den synsvinkel udgør bilen en betydelig del af vores kultur. Uanset hvordan vi forholder os til motorkørsel ser vi dens spor alle vegne. I vores boligformer, vores indkøbsmønstre, vores erhvervsstruktur, vores rejsemønstre, vores landskaber – og i vores politiske debat.

Det er Motorhistorisk Samråds holdning, at bilen skal anses for og behandles som et stykke kulturhistorie ligesom eksempelvis gamle huse eller skibe. Hidtil er gamle biler lovgivningsmæssigt blevet betragtet som alle andre motorkøretøjer, som blot krævede nogle undtagelser fra de gældende regler for lovligt at kunne køre. Motorhistorisk
Samråd er meget glad for, at myndighederne har vist forståelse for, at gamle motorkøretøjer ikke kan leve op til moderne tekniske krav, men samtidig ser vi gerne, at der kommer en anerkendelse af bilens kulturhistoriske betydning. Det er vores opfattelse at historiske motorkøretøjer rettelig hører hjemme under Kulturministeriet.

Som det er nu hører de ingen og alle steder hjemme. I spørgsmål om afgifter er Skatteministeriet myndigheden, i spørgsmål om tekniske krav er Færdselsministeriet rette myndighed, og ingen føler nogen særlig tilknytning eller noget særligt ansvar. Det gør livet besværligt for den motorhistoriske bevægelse, og det gør de enkelte ejere af historiske motorkøretøjer forvirrede og usikre.

Motorhistorisk Samråd ønsker at motorhistorien bliver set som en helhed og behandlet som en del af kulturhistorien ligesom gamle skibe og huse.

 

Din klub er sikret mod hacking gennem MhS forsikringen

Af Lisa Mikkelsen, bestyrelsesmedlem i Motorhistorisk Samråd.

På vegne af de tilsluttede klubber, har Motorhistorisk Samråd for år tilbage tillagt sig et par forsikringsordninger, der er uundværlige i forhold til en klubs daglige arbejde.

Det drejer sig dels om en Arbejdsskadeforsikring og en Erhvervsansvarsforsikring. Arbejdsskadeforsikringen dækker klubbens medlemmer når de udfører arbejde for klubben, om det er bestyrelsesarbejde eller i forbindelse med klubbens arrangementer. Arbejdsskadeforsikringen dækker de gråzoner, hvor Arbejdsskadestyrelsen anser frivilligt, ulønnet arbejde som omfattet af lovgivningen om arbejdsskade.

Erhvervsansvarsforsikringen dækker den eventuelle skade man kan komme til at forvolde andre, eller på andre tings ting i forbindelse med at man arbejder for sin klub. Her er det altså klubbens gæster der er dækket ind.

Et af samrådets medlemsklubber har på det seneste opfordret os til at se på at udvide disse forsikringer til også at inkludere en såkaldt “hackerforsikring”, en forsikring der beskytter klubbens bankkonti mod indbrud. Gennem vores gode samarbejde med Alm.
Brand og deres assurandør Henrik Malmgren, har vi derfor udvidet vores forsikringsordning på vegne af de tilsluttede klubber, til også at indeholde en Hackerforsikring. Forsikringerne er en del af det klubberne og veteranentusiasterne får for de 20 kroner per medlem, som et medlemsskab koster om året til Motorhistorisk
Samråd.

 

Vi byder de 13 nye parlamentarikere velkommen

Af Johnny B. Rasmussen, sekretariatsleder i Motorhistorisk Samråd

Som det vil være de fleste bekendt, er valget til Europaparlamentet overstået, og et flertal af nye personer er klar til at indtræde i stedet for dem, der ikke opnåede genvalg. Danmark er dog stadig repræsenteret af 13 mennesker i Bruxelles, som vil indtage deres pladser på den første samling den 14. juli.

Motorhistorisk Samråd fulgte parlamentsvalget meget tæt, hvor vi havde samtaler med flere af de opstillede. Vi havde fokus på de kandidater, der har en interesse i vores gamle køretøjer, eller på kulturbevarelse. Det var politikere med forskellig baggrund, der blev valgt ind, så der vil sikkert også i den kommende 5 års periode være nok at holde øje med, både for Motorhistorisk Samråd og for vores repræsentanter i FIVA, den internationale organisation som MhS er medlem af, og som står for meget af kontakten til EU politikerne.

Med dette parlamentsvalg har vi desværre måtte sige farvel til en politiker i EU, som vi som organisation har fundet stor støtte i gennem årene. Anne E. Jensen (V) har valgt, at dette var hendes sidste periode, og at hun nu vil hellige sig sit byrådsarbejde i Kalundborg kommune. Det er mere end en enkelt gang, at den motorhistoriske bevægelse har fundet gode råd og opbakning, hos den markante danske EU politiker.

Anne E. Jensen har også ofte været brugt af hendes kollegaer, når der har været brug for rådførelse om specifikke emner.

Vi byder både de nyvalgte og de genvalgte velkommen i den nye periode, og vi håber på et godt og frugtbart samarbejde. Lovbearbejdningen er meget snørklet og meget lang når den skal via parlamentet og dets mange kommissioner tilbage til os på gulvet. Vi vil dog i Motorhistorisk Samråd gøre vores yderste for at sikre, at vi som bevægelse ikke bliver fanget i utilsigtede paragraffer, der kan betyde en begrænsning i brugen af de gamle køretøjer. Det er et omstændigt arbejde, men nogen skal jo løfte den opgave til gavn og glæde for helheden.

 

Ingen krav om fastspænding af nummerplader

Af Michael Deichmann, bestyrelsesmedlem i Motorhistorisk Samråd.

Med Skatteministeriets oplæg til ny Registreringsbekendtgørelse, som blev sendt i høring d. 25. juni 2013, introduceredes kravet om, at pr. d. 15. november 2015 skal nummerplader fastgøres med de skruer og møtrikker, der udleveres af SKAT. Baggrunden er den for så vidt gode, at med de plasticrammer, som især mange bilforhandlere monterede på nye biler, var det alt for let at fjerne nummerpladerne. Det kunne ofte gøres uden brug af værktøj med de bare fingre.

Kravet giver dog anledning til problemer med fastgørelse af historiske nummerplader – især af type 6 – dem med 2 bogstaver og kulisser bag på til skruer med firkantede hoveder. Kravet rammer sådan set også de køretøjer med de originale type 6 plader. Type 1 – 5 bliver alle monteret med skruer og mine observationer her er, at selvom det ikke er 100% historisk korrekt, så er langt den overvejende del af type 1 – 5 plader faktisk monteret med SKATs “autoriserede” skruer med hætter i henholdsvis sort eller hvid. Det absurde består jo så i, at fastgørelsen af type 6 nummerpladerne til fulde opfylder formålet med det oprindelige krav, nemlig at det skal kræve værktøj at fjerne nummerpladerne.

31. oktober 2013 sker en mindre justering af bekendtgørelsen, idet SKAT tilføjer et nyt stykke 4 i §2 der lyder: »SKAT kan efter forudgående høring af Rigspolitiet tillade, at nummerplader på person- og varebiler monteres med andet fæstningsmiddel end skruer eller bolte med tilhørende hætter som anført i § 69, stk. 3, som affattet ved denne bekendtgørelse«. Denne åbning er formentligt lavet for at muliggøre fremtidige befæstelsesmetoder, men giver strengt taget også mulighed for at få godkendt den gamle montagemetode fra type 6 pladerne. På henvendelse oplyser SKAT dog, at ingen har ansøgt om eller fået denne dispensation. Og teksten i §69 blødes lidt op. Vi tager hele teksten her da den beskriver de gældende krav til montering, også af historiske nummerplader: »Nummerplader skal være solidt monteret på køretøjet med henblik på at modvirke, at nummerplader tabes eller kan fjernes uden brug af værktøj. Nummerplader på person- og varebil skal fæstnes med mindst to skruer eller bolte, hvorimod det er valgfrit, om nummerplader på andre køretøjer fæstnes med skruer eller bolte. Skruer og bolte må ikke anbringes på en sådan måde, at nummerpladens læselighed nedsættes. Der må ikke anvendes pynteskruer.

Skruer og bolte skal være dækket af en fastsiddende hætte i samme farve som det sted på nummerpladen, hvor skruen eller bolten fæstnes. Hætten skal være så fastsiddende, at den kun kan fjernes ved brug af værktøj. SKAT udleverer efter anmodning skruer med tilhørende farvede hætter til montering af nummerplader, men andre skruer, bolte og hætter kan anvendes« Det er nu muligt at benytte andre skruer end de der udleveres fra SKAT, men problemet med Type 6 nummerplader er ikke løst fuldt tilfredsstillende.

 

Motorhistorisk Samråd høres om ny bekendtgørelse

Skatteministeriet har sendt en ny udgave af Registreringsbekendtgørelsen i høring og Motorhistorisk Samråd er som sædvanligt inviteret til at kommentere denne bekendtgørelse inden den vedtages.

I sit høringsmateriale lægger Skatteministeriet op til, at “historiske nummerplader” fritages fra de regler om fastmontering, som gælder for andre typer af nummerplader. I Motorhistorisk Samråd finder vi det positivt, at Skatteministeriet i deres oplæg til ny registreringsbekendtgørelse har taget højde for vores bekymring og medtaget dette. I vores høringssvar lægger vi dog vægt på, at denne fritagelse ikke alene skal gælde de reproducerede nummerplader, men alle typer af emaljer nummerplader – altså også de originale af typerne type 1-6.

Skulle det ikke lykkes at sikre en generel fritagelse for nummerpladetyperne 1-6, vil vi arbejde for at sikre, at den normale måde at fastgøre type 6 nummerplader på accepteres som lovlig montering af nummerpladerne.

Ikrafttrædelsesdatoen for den ny registreringsbekendtgørelse er 15. november 2015, hvilket sandsynligvis også bliver den dag at en fritagelse træder i kraft. Indtil da fraråder vi, at nogen begynder på drastiske tiltag med at bore huller i type 6 nummerpladerne for at opfylde de krav som omtales i oplægget til ny registreringsbekendtgørelse af 25. juni 2013 (med ikrafttrædelse 15. november 2015).

Når der foreligger en endelig vedtagelse af den ny registreringsbekendtgørelse, vender vi tilbage med udfaldet i et senere nyhedsbrev og på vores hjemmeside.

 

Årsmødet 2014 er lige om hjørnet

Af Søren Jacobsen, Formand for Motorhistorisk Samråd.

Bestyrelsen har nu sat rammerne for det kommende årsmøde. Som sidste år har vi valgt, at de flotte omgivelser på Hotel Comwell i Middelfart er dem, vi skal bruge til at byde medlemsklubberne velkommen til en ny periode i den motorhistoriske hobby.

De seneste årsmøder har været meget fokuseret på Samrådets vedtægter, et emne der måske nok er vigtigt, men som kan være lidt tørt. Det skal være mit håb at vi kan bruge dette årsmøde til at debattere Samrådets kurs fremad, og fælles skabe en vision og en retning for denne fantastiske hobby.

Det bliver den 29. november, at vi byder ind til årsmøde i Middelfart, og vi håber at se repræsentanter for rigtigt mange af klubberne, det fortjener vi alle.

Seneste Nyhedsbreve