Dansk originalitet er en bremseklods

Dato:

Veterankøretøjers originalitet har altid været et meget debatteret emne, i hvert fald blandt entusiaster. Man skal blot spørge, i en hvilken som helst forsamling af veteranentusiaster, hvor grænsen går for hvornår et historisk køretøj ikke længere er ”originalt”. Den efterfølgende debat vil efter stor sandsynlighed aldrig finde en afsluttende konklusion. Det er nemlig nærmest omsonst at debattere hvad der er originalt, da biler og motorcykler alle dage har været forbedret, ændret og ombygget.

I Motorhistorisk Samråd har vi dog hen over de seneste 2-3 bestyrelsesmøder taget hul på denne debat. Det er vi, fordi myndighedernes definition på originalitet i dag er blevet en sten i skoen for de danske entusiaster. På vegne af hele branchen er vi derfor nødt til at komme frem med en konklusion, uagtet det er en nærmest umulig opgave. Hvis ikke vi selv er enige, kan vi jo heller ikke tage dialogen med myndighederne og politikerne om emnet.

Der er ingen tvivl om, at den definition der er i dag i dansk lovgivning for køretøjer ældre end 35 år er mere rigid end godt er. I skattelovgivningen hedder det, at køretøjet ”Skal fremstå som ved første registrering” og i synsreglerne under Færdselsstyrelsen står der, at køretøjet ”skal fremstå som da det forlod fabrikken eller opbyggeren første gang”. Hvorfor de to tekster ikke er enslydende, er svært at svare på, men meningen er trods alt rimeligt enslydende, men meget ufleksibel.

Motorhistorisk Samråds bestyrelse ser et behov for en opblødning, så alle de køretøjer vi i dag naturligt antager som historiske køretøjer, også er det ifølge lovgivningen, og at nævnte lovgivning også svarer rimeligvis til internationale standarder. Med en ensartet standard har vi entusiaster, vores myndigheder og hele forsikringsbranchen bedre vilkår for at holde kulturarven rullende.

I Motorhistorisk Samråd ser vi særligt to områder, der i dag ikke er omfattet i den nuværende danske definition, og som derfor i princippet holder rigtig mange historiske køretøjer uden for de almindelige lempelige veteranafgifts- og synsregler. Det handler blandt andet om køretøjer, hvor der er foretaget ændringer i den periode, hvor køretøjet var i almindelig brug. Lovgivningen åbner heller ikke mulighed for det i dag kan være nødvendigt at foretage større eller mindre ændringer ved et historisk køretøj, hvor det ikke længere er muligt at anskaffe korrekte reservedele.

Ser man ud over motorhistorien, så var det ikke usædvanligt, at et køretøj blev ændret til anden brug efter nogle år. Tredivernes store luksusvogne med deres enorme chassisrammer og bomstærke motorer udgjorde en god basis ved ombygning til varevogn, lastbil eller kranvogn. Andre blev kørt til karrosserimageren og fik opbygget nyt moderne karrosseri, måske grundet ændringer i moden eller grundet skade eller råd i konstruktionen. Sportsvogne blev ofte modificeret flere gange over årene, for at vedblive at være konkurrencedygtige. Andre biler og motorcykler fik opdateret udseende og teknik, alene fordi de ikke længere var tidssvarende og måske for at ligne nyere modeller på markedet.

Alle disse ændringer i brugsperioden gør ikke, at køretøjet ikke længere er at betragte som et veterankøretøj, faktisk tvært imod. Da FIVA for nogle år siden udgav deres såkaldte Torino Charter beskriver de, hvordan ”Det er vigtigt at forstå det enkelte køretøjs udvikling gennem tiden, og have respekt for køretøjernes individuelle historie”. I det skal man forstå, at det ikke så meget er det produkt der kommer fra fabrikken, der er bevaringsværdigt, men hvad det har været brugt til igennem tiden, der er et væsentligt bidrag til at forstå historien.

Efter 30-35 år anser vi de gamle biler som bevaringsværdige, og så skal man i princippet ikke ændre ved dem, da det på sin vis ødelægger historien. Der er dog et lille ”men”. Der kan være situationer, hvor det ikke længere er muligt at skaffe reservedele, eller hvor en reparation simpelthen ikke kan foretages, da teknikken ikke er til det længere, eller måske er materialer og metoder kendt ulovlige af miljøhensyn. Eksempel på førstnævnte er den elektronik, der bliver almindeligt i bilerne sidst i 70’erne og først i 80’erne, den kan man simpelthen ikke replicere mere, da vore dages computerkraft er mange gange større. Disse nødvendige ændringer ved et historisk køretøj, mener vi i Motorhistorisk Samråd, at der skal være plads til i lovgivningen omkring historiske køretøjer, og de krav der er til dem.

Det er bydende nødvendigt, at myndighederne tilretter lovgivningen efter veterankøretøjerne, og den historik de kommer med, ikke omvendt, hvis kulturarven og historien om danskernes brug af køretøjerne skal bevares, og hvis ikke originalitetsspørgsmålet skal være en hæmsko for bevarelsen og brugen af køretøjerne.

Johnny Rasmussen
Sekretariatsleder
Motorhistorisk Samråd


Stort netværk for alle hobbykøretøjer

bdr

Motorhistorisk Samråd har mødt stor velvilje til dialog fra andre organisationer på området. MhS inviterede Forenede Danske Motorejere (FDM), Forenede Danske Amerikanerbilklubber (FDA), Danish Street Rod Association (DSRA), Dansk Automobil Sports Union (DASU) og karrosseribyggernes brancheorganisation SKAD, til møde i Nyborg den 19. april.

Det blev et rigtigt godt møde der lagde kimen til et godt fremtidigt samarbejde. Netværket vil komme til at omfatte alle motoriserede hobbykøretøjer i Danmark, og blive et samlet talerør som man bør lytte til, såvel på Christiansborg som på kontorerne under skatteministeriet og i Færdselsstyrelsen der skal udmønte den lovgivning vi eksisterer under.

Vi vil i et fremtidigt nyhedsbrev komme nærmere ind på de problemstillinger der blev vendt på mødet, men først og fremmest blev det ikke overraskende de besværlige registreringsafgifter, der kom på bordet. Ombyggede køretøjer, og definitionen af hvornår noget var ombygget, var et andet problemfyldt område med et uigennemskueligt morads af regler.

Motorhistorisk Samråd vil se frem til hvordan vi kan udvikle det her netværk der nu er sat i gang, og vi glæder os allerede til det næste møde, hvor FDM har lovet invitere organisationerne.

Sekretariatsleder
Johnny B. Rasmussen
Motorhistorisk Samråd

Seneste Nyhedsbreve