Oversete nichebrancher går sammen

PRESSEMEDDELELSE

Motorhistorisk Samråd, og andre af branchens beslægtede organisationer, vil sætte en ny dagsorden på et historisk stormøde i Nyborg til april.

Da efterårets politiske forhandlinger om registreringsafgifterne var overstået, kunne man konstatere at trods rigtig gode argumenter for en forbedring, og yderst begrænsede økonomiske udfordringer, fandt regering og Folketinget det ikke nødvendigt at ændre så meget som et komma i lovgivningen for de historiske køretøjer.

Gode argumenter var ikke nok til at fjerne SKATs problemer med lille niche
I årevis har organisationerne efterspurgt en løsning hvor afgiftsberegning af køretøjerne i denne niche skulle være enkel og gennemskuelig. I en tid med massive udfordringer og store organisatoriske ændringer i SKAT, skulle man tro at dette i sig selv var argument nok i at fjerne det lille problem hos SKAT der hedder afgiftsfastsættelse af veterankøretøjer, hvilket er et kæmpestort problem for den enkelte ejer.

Organisationerne gav også deres bidrag til regeringens forhandlinger om registreringsafgifterne i efteråret. Det gjorde de blandt andet med baggrund i et direktiv fra EU. Direktivet har et andet syn på veterankøretøjer, men det valgte man også at se bort fra.

Politikerne ville hellere afgive 750 mio. i punktafgifter end 22 mio. på veteranbiler
Andre organisationer i branchen havde tilsvarende problemer. De forsøgte sig også med pænt formulerede høringssvar og dialog, men politikerne valgte at sidde alle argumenter overhørig på trods af at de økonomiske udfordringer på “statskasseniveau” var særdeles overkommelige. Nu var det ikke Motorhistorisk Samråds forslag helt at fjerne registreringsafgifterne på veteranbilerne, men skulle man vælge denne manøvre, ville det dreje sig om i alt 22 mio. kroner om året. Blot få uger senere fjernede de samme politikere andre punktafgifter for 750 mio. kroner. Besparelsen alene i den nye Motorstyrelse ville være ganske anseelig havde man valgt at følge Motorhistorisk Samråds forslag om afgift på veteranbilerne.

”Vi må erkende at vores argumentation alene ikke er nok” siger Motorhistorisk Samråds formand Steen Rode-Møller, som derfor nu har inviteret andre organisationer til et stormøde. ”Det er vores forhåbning, at vi med dette netværk, bestående af FDM (Forenede Dansk Motorejere), SKAD (Autoskade- og køretøjsbyggerbranchen), FDA (Forende Danske Amerikanerbilklubber, DSRA (Danish Street Rod Association) og DASU (Dansk Automobil Sports Union), kan blive stærkere og dermed til at få øje på, selv af politikere der gemmer sig bag bundlinjen på et regneark” fortsætter formanden.

Branchen vil sætte kurs mod Christiansborg
Motorhistorisk Samråd har i forvejen et godt samarbejde med organisationerne, men en samlet kurs har indtil videre ikke været udstukket. Når organisationernes repræsentanter mødes i Nyborg om en lille måneds tid, håber vi, at vi i fællesskab vil kunne tilrettelægge en strategi for fremtiden, og dermed samlet få større gennemslagskraft.

På Motorhistorisk Samråds vegne
Steen Rode-Møller, formand

SENESTE NYHEDER

Information om Det Motorhistoriske Årsmøde 2023
Information om Det Motorhistoriske Årsmøde 2023
Alle klubber optaget i Motorhistorisk Samråd er nu inviteret til årsmøde, generalforsamling, og en spændende generel orientering, om de aktuelle ...
Kandidater til Årsmøde 2023
Kandidater til Årsmøde 2023
Opstillede kandidater til Det Motorhistoriske Årsmøde 2023 der afholdes i Middelfart den 25. november 2023 ...
Det er ikke så tit man møder veterankøretøjer i den daglige trafik. Det hænger sammen med at de kun må bruges lejlighedsvis. Det kan man dog selv nemt ændre på
Veterankørsel – Dit nemme valg
Du kan selv nemt ændre på registreringen til veterankørsel i Motorregisteret (DMR), det kan dog have betydning for lejlighedsvis kørsel, ...
Hvornår må jeg køre veteran?
Hvornår må jeg køre veteran?
Vi vil i denne artikel se lidt nærmere på hvilke regler der typisk gælder for brugen af veterankøretøjer, og dermed ...
Import og godkendelse er under forandring
Import og godkendelse er under forandring
I de her dage der arbejdes der i Færdselsstyrelsen og Transportministeriet på en større ændring af reglerne ved import og ...