Historisk – Fra skrot til slot
Udkastet til forordningen var skræmmende læsning tilbage i 2023-24, især for ejere af ældre køretøjer. Formålet med forordningen er at definere hvornår et køretøj ikke længere er et køretøj, men en samling af plastik, metal og andet der i stedet kan kategoriseres som affald, måske endda farligt affald. I de første udkast til forordningen kunne man forstå, at det handlede om at udgiften til genopbygningen af et køretøj ikke måtte overstige køretøjets reelle værdi. Det skulle endda i starten være op til myndighederne at afgøre de forhold, og dermed skubbe det mod ufrivillig tvangsskrotning. Andre forhold handlede den gang også om hvorvidt der manglede dele af køretøjet, for at det i det hele taget kunne kaldes et køretøj, og marginalerne var meget små.

FIVA – Når dit medlemsgebyr arbejder
I forslagets første udkast var der heller ingen undtagelse for historiske køretøjer. Men så kom den internationale organisation FIVA på banen med kommentarer, møder og ændringsforslag. Nødvendigheden af at have en sådan organisation på plads, kan ikke underkendes. I Danmark er det klubberne og museerne under Motorhistorisk Samråd der bidrager økonomisk til FIVAs arbejde. Dit medlemsbidrag i de klubber nytter noget, det er det der skaber konkret og praktisk værdi for alle ejere af historiske køretøjer.

Aftalen – I sin fulde længde
For ejere af historiske køretøjer opsummeres aftalen nemmest ved at læse recital 14, der er gengivet her i sin fulde længde:

“(14) In order to preserve Europe’s cultural heritage, vehicles of historical interest should be excluded from the scope of this Regulation and should not be subject to the obligations related to transfer of ownership or export, or to end-of-life requirements. Similarly, vehicles which are recognised by a Member State as having special cultural interest should be excluded from the scope of this Regulation. This can cover for instance vehicles in the possession of collectors or museums, custom-built vehicles or racing vehicles, provided that the competent authorities recognise their relevant special cultural interest. However, the requirements of this Regulation, such as for example circularity design requirements, should apply to those vehicles before they are considered vehicles of historical interest or vehicles of special cultural interest. Furthermore, when those vehicles are no longer considered by the Member States to be vehicles of historical interest or vehicles of special cultural interest, they fall back into scope of this Regulation and requirements such as obligations related to transfer of ownership, export or end-of-life, should apply.”

Vigtigheden – Hvad er pointen?
Hovedpointen her er at EU udtrykkeligt har anerkendt, at køretøjer af historisk interesse ikke må behandles som almindelige køretøjer. Et anerkendt historisk køretøj bør ikke klassificeres som affald eller tvinges ud i demontering eller destruktion, blot fordi det er gammelt, beskadiget, midlertidigt ikke kan køre, ikke længere er komplet, eller dyrt at reparere. Disse omstændigheder er som bekendt ofte en del af den normale bevaring og restaurering af historiske køretøjer.

Signalværdi – Historiske køretøjer set fra et myndighedsperspektiv
Undtagelsen for historiske sender også et klart signal til de nationale myndigheder: Historiske køretøjer udgør en del af Europas kulturarv, og ejere skal have lov til at bevare, opbevare, reparere og restaurere dem over tid. Køretøjernes fremtid bør ikke kun afgøres på baggrund af den umiddelbare markedsværdi, eller af de økonomiske omkostninger ved reparation.

Miljøbelastning – Ejeren bærer stadigt et ansvar
Den beskyttelse af historiske køretøjer der nu er i forordningen, betyder ikke at ejeren er uden for loven. Ejere og værksteder skal stadig overholde alle andre gældende miljø-, sikkerheds-, registrerings-, forsikrings- og godkendelsesregler, herunder korrekt håndtering af affald, olier, batterier, dæk og andre materialer.

Tidsplan – Hvad er det næste der skal ske?
Teksten i aftalen vil snart blive formelt godkendt af Rådet og træde i kraft 24 måneder senere. Da det er en forordning, vil den ikke blive overført til dansk lov. Med andre ord vil ingen nationale love, heller ikke danske, kunne ændre eller tilføje noget til aftalen.

The post Klassiske og historiske køretøjer overlevede EU’s End-of-Life forordning appeared first on Motorhistorisk Samråd.

Bilen som kulturfaktor

Af Niels Jonassen (Tekst udgivet i Motorhistorisk Samråd nyhedsbrev – Juni 2016)

Når dagspressen skriver om biler, drejer det sig stort set altid om afgifter, benzinpriser, ulykker eller trafikafvikling. På særlige sider for bilnørder præsenteres de nye modeller. Ser vi på blade, der skriver om biler, drejer det sig i stor udstrækning om drengedrømme. Endelig er der et meget lille hjørne for blade, der interesserer sig for gamle biler og motorcykler; der skrives der mest om hvordan denne eller hin har fundet et gammelt køretøj og sat det i stand.

Denne begrænsede dækning er ret beset ganske forunderlig al den stund meget få – om nogle – tekniske opfindelser har præget og bestemt vores dagligdag så meget som bilen.

I begyndelsen af 1900-tallet boede ca. 50% af landets befolkning i byerne og resten på landet. Boede man på landet, levede man af landbrug, boede man i byen levede man af handel, håndværk, liberale erhverv el. lignende. Behovet for transport blev ganske godt dækket af hestevogne, jernbaner og skibe. Arbejde og bolig lå tæt på hinanden.

Motorkøretøjernes udbredelse ændrer såvel befolkningen, som landskaberne omkring dem

Kontrasten til i dag er voldsom. Skellet mellem by og land er udflydende, og meget store dele af transporten besørges af personbiler og lastbiler, og arbejde og bolig kan ligge meget langt fra hinanden. Denne udvikling blev sat i gang med et voldsomt ryk i løbet af 60’erne da indkomsterne steg og kvinderne kom på arbejdsmarkedet. Store dele af befolkningen fik råd til eget hus, og udstykningerne bredte sig ud over landbrugslandet, langt fra byerne. Det gav stor afstand mellem hjem og arbejde, men det blev kompenseret fordi der også blev råd til bil. Den hjemmegående husmor forsvandt, fordi kvindernes indkomst blev nødvendig for at kunne betale de nyvundne goder, og dermed opstod et behov for at kunne købe ind på vej hjem fra arbejde og for at hente børn i de nye børnehaver. Den nye opfindelse, supermarkeder, gjorde dette muligt, især fordi de blev lagt i butikscentre. Langsomt forsvandt handelen fra de enkelte butikker i byerne og ud til butikscentrene, som lå ude hvor der var plads til parkeringspladser. Alt sammen en umulighed uden bil.

Stadig flere valgte at rejse med bil, og køerne ved færgelejerne i havnene voksede og voksede. Løsningen blev at flytte færgelejerne uden for byerne, ud på spidser og tanger. Den voksende biltrafik gjorde også hurtigt det eksisterende vejnet utilstrækkeligt, og planerne om det store motorvejs-H blev sat i værk. Samtidig voksede biltrafikken i byerne, og alle gennemgående veje blev ført udenom.

En lov om motorkørsel bliver nødvendig

Udviklingen begyndte allerede tidligt. I 1900-tallets begyndelse måtte Rigsdagen tage stilling til hvordan det nye fænomen skulle håndteres, og man vedtog i 1903 en lov om motorkørsel. De første år var motorkøretøjer den underlige undtagelse, men langsomt vendte situationen sig, således at allerede omkring 1920 var bilen herre på vejene og hestevognene måtte vige. Da man i begyndelsen af 20’erne begyndte at diskutere en bro over Lillebælt var der kun tale om en jernbanebro, men da den blev indviet i 1935 var der også en vejbane over vandet. Da Dronning Alexandrines Bro til Møn blev indviet i 1943 var det en ren vejbro. Man var allerede på det tidspunkt i gang med at nedlægge jernbaner, fordi busser løste de lokale trafikopgaver langt lettere og billigere.

Bilen og motorcyklen indtager kunsten

Johannes V. Jensen, med fruen Else, på Nimbus “Kakkelovnsrør” ca. 1916

Bilen og motorcyklen var ikke blot et spørgsmål om teknik og transport. Både kunsten og digtningen blev revet med. Digtere som Emil Bønnelycke og Johannes V. Jensen skrev med begejstring om de nye muligheder, og Johannes V. Jensen var selv flittig motorcyklist.

Farten
Hør rappe Hammerslag paa Staal
Fra værftet, ved en Nitters Baal

Hvad her af Myrer føjes sammen
Skal ud og kløve Bølgekammen

Vil du dit Land i Aanden eje
Let løber Bil paa lyse Veje!

En Flyver toner i en Sky,
Histnede staar paa Kant en By

Hvor er Alverden stærk og ny.
(Johannes V. Jensen)

Det varede lidt længere herhjemme før de bildende kunstnere blev grebet, men ude i Europa blev bilen snart et tema for billedkunsten. I dag interesserer billedkunstnere sig i høj grad for bilen som tema. Et eksempel er billedhuggeren Sandor Perjesi der har skabt en række anerkendte bilskulpturer.

Dagens Danmark på bilens betingelser

30’erne igennem blev der ofret store beløb på at ombygge de gamle veje så de kunne magte den stadig voksende bil- og motorcykeltrafik. Sving blev rettet ud og bakker gravet af, og omfartsveje ved byerne begyndte at dukke op. Det lykkedes også at få indsat en ren bilfærge på Storebæltsoverfarten. I byerne blev huse revet ned så store gader med plads til bilerne kunne brydes igennem.

Kort fortalt er de sidste 50 års historie en historie om, hvordan bilen har omformet vores livsform, vores boligform, vores trafik og vores indkøbsmuligheder – og været genstand for politiske og økonomiske diskussioner. På en lang række måder er bilen også et levebrød for et stort antal mennesker. Det har medført at bilen i meget høj grad er et politisk tema, som kan sætte skarpe skel. Vi lever i dag på bilens betingelser.

Bilen er en væsentlig del af de sidste hundrede års kulturhistorie. Med en lille omformning af Hartvig Frisch’s sætning om at kultur er vaner, kan vi sige, at kultur er livsformer. Set under den synsvinkel udgør bilen en betydelig del af vores kultur. Uanset hvordan vi forholder os til motorkørsel ser vi dens spor alle vegne. I vores boligformer, vores indkøbsmønstre, vores erhvervsstruktur, vores rejsemønstre, vores landskaber – og i vores politiske debat.

Arbejdet med motorkøretøjernes kulturhistoriske betydning

Det er Motorhistorisk Samråds holdning, at bilen skal anses for og behandles som et stykke kulturhistorie ligesom eksempelvis gamle huse eller skibe. Hidtil er gamle biler lovgivningsmæssigt blevet betragtet som alle andre motorkøretøjer, som blot krævede nogle undtagelser fra de gældende regler for lovligt at kunne køre. Motorhistorisk Samråd er meget glad for, at myndighederne har vist forståelse for, at gamle motorkøretøjer ikke kan leve op til moderne tekniske krav, men samtidig ser vi gerne, at der kommer en anerkendelse af bilens kulturhistoriske betydning. Det er vores opfattelse at historiske motorkøretøjer rettelig hører hjemme under Kulturministeriet.

Som det er nu hører de ingen og alle steder hjemme. I spørgsmål om afgifter er Skatteministeriet myndigheden, i spørgsmål om tekniske krav er Færdselsministeriet rette myndighed, og ingen føler nogen særlig tilknytning eller noget særligt ansvar. Det gør livet besværligt for den motorhistoriske bevægelse, og det gør de enkelte ejere af historiske motorkøretøjer forvirrede og usikre.

Motorhistorisk Samråd ønsker at motorhistorien bliver set som en helhed og behandlet som en del af kulturhistorien ligesom gamle skibe og huse.

Niels Jonassen
Fhv. Lektor i historie.
Cand. Mag i historie og engelsk
Bestyrelsesmedlem
Motorhistorisk Samråd

Juni 2016

The post Bilen som Kulturfaktor appeared first on Motorhistorisk Samråd.

Søndag 5. juni vil der komme et usædvanligt stort antal historiske motorkøretøjer ud på vejene. Det er Motorhistorisk Køredag, hvor de mange som interesserer sig for historiske motorkøretøjer vil mødes til træf eller køreture overalt i landet.

Den motorhistoriske køredag får i år en særlig betydning fordi den internationale organisation for motorhistoriske klubber, FIVA, har udnævnt året til motorhistorisk år. Det er dels for at fejre at FIVA bliver 50 år og dels for at markere den store betydning som motoriseringen har haft for udviklingen i det 20. århundrede. Uden motorkøretøjer havde verden på godt og ondt set meget anderledes ud.

I de senere år har UNESCO tildelt en række historiske monumenter status af historisk verdensarv. Herhjemme gælder det f.eks. Kronborg, Jelling-stenene og Roskilde domkirke. I år har UNESCO meddelt at organisationen stiller op som protektor for det motorhistoriske år.

UNESCOs protektorat af det motorhistoriske år er et tegn på en voksende anerkendelse af motoriseringen og motorkøretøjer som en væsentlig del af det 20. århundredes kulturhistorie.  En kulturhistorie som de ca. 100 historiske bil- og motorcykelklubber der i Danmark er samlet i Motorhistorisk Samråd værner om og bevarer helt uden udgifter for det offentlige. Ikke alene er de gamle køretøjer til glæde for deres ejere, de glæder andre når de som på den motorhistoriske køredag kan ses på gader og veje. Desuden bliver en betydelig del af de sidste 100 års kulturhistorie bevaret af de godt 30.000 mennesker som her i landet bruger penge og fritid på at restaurere og bevare gamle motorkøretøjer.

Motorhistorisk Køredag kan opleves over hele landet

Såvel store etablerede initiativer fra professionelle arrangører, som mindre private arrangeret af klubberne byder på en bred vifte af arrangementer på den her dag.

Motorhistorisk Samråd har spurgt klubberne i samrådet om hvor de kører hen i år, og vi skal her forsøge at danne et lille overblik for dagens aktiviteter, så man kan se om ikke der findes et tilbud der passer til en selv.

De to store arrangementer på dagen, er nok primært det der afholdes af Veteranposten og Dansk Vintage Motor Club, på godset Wedelslund, vest for Århus, (Wedelslundvej 2, 8464 Galten) og Klassisk Køredag der afholdes i Sorø by, med Dansk Veteranbil Klub, Veteranmotorcyklens Venner og Sjællands Motorveteraner som tovholdere sammen en række lokale aktører.

• Arrangementet på Wedelslund foregår fra 9-17, hvor omkring 2.000 køretøjer af alle slags gæstede det smukke gamle gods sidste år. Flyopvisning og mange forskellige køretøjer vil kunne opleves. En lang række af de klubber der er tilsluttet MhS vil være at finde på Wedelslund.  http://wedelslundgods.dk/wedelslund-gods-home/traef/index.html

• Også i Sorø vil der være mange MhS-klubber at finde. Her er arrangementet lagt an på at forskellige klubber arrangerer køreture på dagen, der så ender i den gamle Sjællandske købstad. Omkring byens torv, og i Sorø Akademis have afholder det lokale bymuseum, Idrætsefterskolen med flere, en række tiltag dagen igennem der giver en god oplevelse for hele familien. Se mere om det gratis arrangement på www.klassisk-koeredag.dk

• I Nordjylland kører Midtvendsyssel Veteranklub en tur ad smukke omveje, til Café Marinaen i Frederikshavn, hvor de vil indtage frokosten. Andet steds i det nordjyske afholder Mustang Club of Denmark et ”Himmerlands Cruise” der starter ved motorvejen og fører deltagerne til Aars, hvor der afsluttes. Der er tilmelding til ”Himmerlands Cruise” på Mustangklubbens hjemmeside senest den 31. maj.

• Mustang Club of Denmark har et andet arrangement også, det finder traditionen tro sted på Kastrup Fort. Her er alle amerikanerbiler velkomne mellem 11 og 17

• I Roskilde kan man komme ”Ringen Rundt” med initiativtagerne bag den navnkundige gamle racerbane. For kr. 100,- vil der være adgang for biler ældre end 30 år, og der er nødvendig tilmelding via Visit Roskildes hjemmeside.

• Traditionen tro afholder Danmarks Tekniske Museum i Helsingør også Fars dag. Der foregår en mængde teknik relateret på dagen, se mere på museets hjemmeside. Også i Helsingør er der, fra kl. 13, træf for klassiske biler på Kulturhavnen.

• Et andet privat initiativ foregår på Ærø Hotel, som igen i år inviterer til en hel weekend med Amerikaner og Veterantræf. Indtil videre op mod 80 køretøjer meldt sig til, blandt andet en stribe fra Mercedes Benz klubbens Pagode afdeling, sammen med Mazda Rx klubben og en lang række andre, se mere her

• Rootes klubben holder til ved Assens i år, da de i forbindelse med træffet og generalforsamlingen skal fejre deres 25 års jubilæum. TR-Club.dk starter også for sig selv, det gør de lidt utraditionelt med morgenkaffe og operasang, hos deres medlemmer Karin & Peter Jørgensen, på Hovmarksvej 17, 4100 Ringsted – Alle Triumph’er er velkommen, når bare man har tilmeldt sig inden 29. maj(se link). Klubben kører op ad dagen til Klassisk Køredag i Sorø.

• Dansk Veteranbil Klubs mødesteder deltager i mange af de andre arrangementer, men mødestedet i Klippinge arrangerer også deres egen tur, den går ”I Gøngehøvdingens fodspor”

• På Flakhaven midt i Odense, vil man også kunne opleve de gamle historiske køretøjer i løbet af dagen.

• Der findes sandelig også en køredag for medlemmerne i Dansk Militærhistorisk Køretøjsforening. Der er et weekend arrangement omkring Ejbybunkeren på Jyllingevej i Rødovre, og et Sønderjysk arrangement. I det Sønderjyske kan man læse om en tur på www.groenkoeredag.dk, det er en tur der starter på Flyvestation Skrydstrup, tager kortegen over Andholm, via færgen til Als og ender i Sønderborg.

• Lidt længere vest på, har Vestjysk Motorveteran Klub, slået sig sammen med vennerne i Tønder Veteran Klub. De mødes alle på Tønder Flyveplads mellem kl. 14 og 16. Man kan køre med på VMK’s tur til Tønder, hvis man er klar til afgang fra Esbjerg kl. 9.30 eller fra Ribe kl. 10.00, deres tur bringer dem til frokost, på det smukke Sejerslevgaard ved Højer.
• 

Kom og vær med

Der er rigtig mange små og store arrangementer den dag, og masser af muligheder for at hjælpe Motorhistorisk Samråd, FIVA og ikke mindst UNESCO, med at skabe fokus på de historiske køretøjer som kulturhistorisk verdensarv. Rigtig god Grundlovsdag til alle deltagere over hele landet.

The post Motorhistorien får UNESCOs blå stempel appeared first on Motorhistorisk Samråd.