Ofte indeholder en parts høringssvar om ændringer til de eksisterende regler, en kritik ved de nye regler. Denne gang indleder vi dog vores høringssvar med at konstatere, at der faktisk er en lang række ændringer til synsvejledningen der er af positiv karakter for de historiske køretøjer.

Først og fremmest så er det positivt at Færdselstyrelsen har lyttet til den problemstilling som Motorhistorisk Samråd har gjort opmærksom på der var i den gamle vejledning. Den gamle synsvejledning kunne nemlig tolkes sådan, at der skulle stilles med det der hedder en dataerklæring på et køretøj uden alder, såfremt man havde fået tilladelse til syn uden papirer. Når den nye synsvejledning bliver sat i værk, så er det krav fjernet.

Vi har, som det sig hører til også et par kommentarer til ændringerne, som ikke helt passer os, og som vi derfor håber at Færdselstyrelsen vil tage til sig. Det ser blandt andet ud til at historiske traktorer kan blive pålagt moderne krav til deres udstyr, herunder lygteføringen. Traktorer der er ældre end 35 år, er som andre køretøjer en del af vores fælles kulturarv. Dem skal vi passe på ikke at modernisere, idet det vil udvande den kulturværdi de besidder.

Vi stiller også spørgsmålstegn ved de omfattende ændringer der er kommet til afsnit 18.05, vedrørende reglerne for ombyggede køretøjer.

Har du lyst til at læse hele vores høringssvar så kan det hentes via dette link.

The post Positiv høring af synsvejledningen appeared first on Motorhistorisk Samråd.

Det har længe været et ønske fra Motorhistorisk Samråds side at det skulle være muligt at ændre den automatiske datering. Vi har også fundet at der hvor et køretøj fastsættes til en automatiske datering der hedder 31. december, der svarer dette ikke altid overens med køretøjets faktiske årsmodel.

Det er typisk ved import fra eksempelvis USA, at køretøjerne ikke kommer med en specifik dato for første registrering, men kun modelår eller et produktionsår. Det har så hidtil været sådan at da der skal fremgå en specifik dato i Danmark for første registrering, så har det været fastlagt til den sidste dag i året. Da fabrikkerne typisk skifter årsmodel, i slutningen af året, vil det årets første dag altså være mere korrekt for en datering end årets sidste dag.

Fra MhS ønske til effektuering

Motorhistorisk Samråd genfremførte vores ønske i foråret, i forbindelse med et møde i SKATs brancheudvalg, Motorkontaktudvalget, og her blev vi mødet med forståelse for vores argumentation. Ønsket er siden taget med i sagsbehandlingen i forbindelse med den nye registreringsbekendtgørelse. Hvor vi i høringen takkede for at vores ønsker blev taget i betragtning, men samtidig spurgte til hvordan dem der allerede var dateret med 31. 12 skulle forholde sig med hensyn til en ønsket ændring til 1.januar. Vores ønsker fra høringen er nu også taget i betragtning, og vi kan derfor melde at de nye dateringsregler er indført per 1. juli, og at synshallen kan hjælpe med at få ændret den allerede indtastede dato, hvis det skulle være ønskeligt.

I den nye ’Vejledning om syn af køretøjer’ i afsnit 14.05.7 på side 645 står der nu:

Anvendes et køretøjs fabrikationsår, anses køretøjet for registreret første gang på den første dag i fabrikationsåret. Ved indtastning i DMR benyttes feltet »Ibrugtagningsdato«, og der anføres 01.01.xxxx (xxxx er det aktuelle fabrikationsår, eller modelåret, hvis kun dette kendes). Køretøjer, som er registreret før 2012, og som har 31. december som første registreringsdato, kan ved syn få ændret denne dato til 1. januar det pågældende år.

Sådan gør man hvis man har importeret for nylig

I Færdselstyrelsen bemærkninger til ændringerne forklares der hvordan man skal forholde sig hvis ens køretøjer er registreret i 2012 og der efter ”… For nyere køretøjer vil der skulle ansøges hos Færdselsstyrelsen, så det kan kontrolleres, at der ER tale om en administrativ fastsættelse af 31. december som første registreringsdato og ikke en ”korrekt” dato for køretøjets første registrering”.

Ud over at de tekniske forhold kan være udslagsgivende ved at have en forkert datering på køretøjet, så har det også en effekt i forhold til bestilling af historiske nummerplader. Motorhistorisk Samråd har fået en del henvendelser om denne ændring, da importerede biler og motorcykler fra 1976, har hidtil, med den automatiske datering sidste dag i året, måtte kigge i vejviseren efter sorte historiske nummerplader. Nu kan man kigge i kalenderen i stedet. Da køretøjet så med en datering til 1. januar vil være gammel nok til historiske nummerplader.

Motorhistorisk Samråd er meget glade for at blive hørt og for den forholdsvis korte proces der har vist sig at være, fra det bliver fremført overfor SKAT, til det er effektueret.

The post Født i går? appeared first on Motorhistorisk Samråd.

Nødvendigheden kommer af forskellige veje. Det kommer af nye lovkrav, af ændrede miljøvilkår og grundet tekniske problemstillinger der er uoverstigelige. I Danmark er vi så ”uheldige” at vi har en meget stringent fortolkning af reglerne for det der i daglig tale kaldes veterankøretøjer. Lovgivningen omtaler et veterankøretøj der for at være ”originalt” skal ”fremstå som ved første registrering”, eller som Færdselstyrelsen forklarer det i synsvejledningen ”at køretøjet fremtræder i en udførelse, som da det forlod fabrikken eller opbyggeren inden første ibrugtagning”. Langt de fleste om ikke alle danske veterankøretøjer lever ikke op til den definition.

Godt forarbejde fra FIVA

Heldigvis har vores internationale organisation, FIVA, arbejdet målrettet på at få en ny definition på historiske køretøjer indføjet i EU landenes lovgivninger. Den definition giver lidt flere muligheder for ændringer på køretøjerne, så vi kan holde dem rullende, uden at gå på kompromis med det historiske og det vi selv opfatter som historiske køretøjer.

Et væsentligt punkt i det arbejde FIVA har gjort er med EU’s harmonisering af periodesyn af køretøjer i EU. Her vil politikerne egentlig gerne undtage de historiske køretøjer for periodesyn, og for at gøre det ens har der været behov for en ens definition på et historisk køretøj.

Små nuancer, stor virkning

EU definition om historiske køretøjer fortæller at de er 30 år eller ældre, og at det er »historisk bevaret og vedligeholdt i original stand, samt at der er ikke foretaget væsentlige ændringer af hoveddelenes tekniske specifikationer«. På et nyligt møde mellem Motorhistorisk Samråd og Færdselsstyrelsen blev man enige om at historiske køretøjer i forhold til EU aftalen godt kunne defineres som »historisk bevaret og vedligeholdt i tidssvarende stand, tilstræbt original stand«. Det er bittesmå nuanceforskelle, også i forhold til nuværende dansk lovgivning, men ikke desto mindre meget væsentlige for at bevare køretøjerne for eftertiden.

Nu er EU aftalen om periodesyn kommet så langt, at den er kommet i høring her hjemme. Blandt andet Motorhistorisk Samråd, har afgivet nok et af de vigtigste høringssvar i nyere tid. Høringssvaret i sin helhed kan man læse via dette link. 

Myndighedernes forståelse af historiske køretøjer

På trods af aftalen på mødet med Færdselstyrelsen, så er det ikke alle EU politikernes gode intentioner om historiske køretøjer der er kommet med over i Færdselsstyrelsens foreslåede ændringer, hvilket vi naturligvis gør opmærksom på i vores høringssvar. Det er sådan set kun ændringen af årgangen til 30 år, der er kommet med, og det kun i den ene paragraf, i forhold til bevarelsen af de historiske køretøjer, der er den ikke mere anvendelig end de nuværende 35 års grænse. Det er rummeligheden i reglerne, og ændringen af originalitetsbegrebet, der har den store betydning.

Motorhistorisk Samråd vil nu gå i dialog med styrelsen om vores holdninger til periodesyn af historiske køretøjer. Det er et håb at de intentioner der kommer fra EU’s køretøjsikkerhedspakke, også bliver realitet i dansk lovgivning inden for overskuelig fremtid, og helst inden udviklingen skader bestanden af historiske køretøjer og den fælles motorhistoriske kulturarv vi er her for at forvalte.

The post 30 år er godt, rummelighed er bedre appeared first on Motorhistorisk Samråd.

En af de første ændringer i de nye regler, handler om kravene til stelnummermærkning. Som det har været hidtil så har der ikke været noget krav om stelnummer i køretøjer ældre end 01.07.1956. Det er der forsat ikke for dem der allerede er indregistreret i Danmark, men importerer man en sådan, så vil der nu blive stillet krav om at der skal præges stelnummer i køretøjet.

Under de generelle bestemmelser står der beskrevet, at et registreringspligtigt køretøj, traktor, sidevogn til motorcykel, motordrevet blokvogn og blokvogn skal være forsynet med fabrikantens navn eller varemærke samt køretøjets typebetegnelse og stelnummer. Indgår typebetegnelsen som en del af stelnummeret, er en yderligere separat angivelse af typebetegnelsen unødvendig.

Ovenstående passus gælder for alle køretøjer, men for dem fra før 01.07.1956 står der at kravet om angivelse af typebetegnelse og stelnummer gælder ikke.

Man skal dog være opmærksom på at for køretøj uden stelnummer, som skal registreres her i landet for første gang, der skal synsvirksomheden dog lade et stelnummer indpræge, også selv om køretøjet er ældre end den dato.

Metoden og principperne til at lade et stelnummer indpræge, er beskrevet separat her under.

Køretøjer, der allerede er registreret i Danmark, og som ikke har noget stelnummer, kan have motornummeret angivet som stelnummer i det Digitale Motor Register.

Krav og principper for typebetegnelse og stelnummer:

Typebetegnelse og stelnummer skal være a) let tilgængeligt og tydeligt, og b) være indpræget i selvbærende karrosseri, chassis, ramme eller i plade, der er svejst hertil, således at udsletning eller forandring af tal og bogstaver undgås. Indprægning kan være udført som udhamring, lokning, (laser)svejsning eller anden metode, der giver samme grad af beskyttelse mod ændringer.

For køretøjer ældre end 01.07.1956, gælder at stelnummeret (såvel et tildelt som et originalt) eventuelt kan være anbragt på en plade, der er nittet eller skruet på køretøjet.

Endvidere hedder det at påbudt mærkning må kun anbringes:

A) af fabrikanten.

B) af fabrikantens repræsentant. Ved repræsentant forstås en person eller et selskab, som af fabrikanten er bemyndiget til at repræsentere denne.

C) af – eller under kontrol af – en synsvirksomhed, eller Synsvirksomheden kan i forbindelse med syn lade stelnummeret (gen)ipræge.

Hvis det ikke er muligt at konstatere et køretøjs typebetegnelse eller stelnummer, eller køretøjet aldrig har haft et stelnummer, skal synsvirksomheden efter en grundig identitetskontrol lade mærkningen foretage med et stelnummer opbygget som: SV efterfulgt af synsvirksomhedens CVR-nummer, årstal (to cifre), efterfulgt af et løbenummer (tre cifre). Synsvirksomheden skal føre register over de tildelte stelnumre.

Ved udskiftning af karrosseri/chassisramme/ramme til nyt/andet (magen til) på grund af rust o.lign., skal synsvirksomheden først foretage besigtigelse af begge enheder sammen for kontrol af, at det ny karrosseri/chassiramme/ramme faktisk svarer til det, som skal udskiftes. Kontrollen af køretøjet kan foretages uden for synsvirksomheden, jævnfør bestemmelserne i afsnit 14.03.1.1 Synsvirksomhedens skal samtidig give tilladelse til, at der foretages (gen)iprægning, og skal udfylde attest for ID-kontrol, FS 083, jævnfør bestemmelserne i afsnit 14.03.1.1. Synsvirksomheden skal ved efterfølgende syn sikre sig, at de gamle dele er blevet destrueret – enten ved selvsyn eller ved erklæring fra et firma, der er registreret af Miljøstyrelsen til at foretage affaldsbehandling af biler (skrotfirma), og hvor skrotfirmaet erklærer, at karrosseri/chassisramme/ramme med det konkrete stelnummer er blevet behandlet i shredderanlægget.

D) af – eller under kontrol af – et forsikringsselskabs taksator i overensstemmelse med bestemmelser herom fra Skatteministeriet.

The post Nye stelnummerkrav til ældre køretøjer appeared first on Motorhistorisk Samråd.