Det har længe været et ønske fra Motorhistorisk Samråds side at det skulle være muligt at ændre den automatiske datering. Vi har også fundet at der hvor et køretøj fastsættes til en automatiske datering der hedder 31. december, der svarer dette ikke altid overens med køretøjets faktiske årsmodel.

Det er typisk ved import fra eksempelvis USA, at køretøjerne ikke kommer med en specifik dato for første registrering, men kun modelår eller et produktionsår. Det har så hidtil været sådan at da der skal fremgå en specifik dato i Danmark for første registrering, så har det været fastlagt til den sidste dag i året. Da fabrikkerne typisk skifter årsmodel, i slutningen af året, vil det årets første dag altså være mere korrekt for en datering end årets sidste dag.

Fra MhS ønske til effektuering

Motorhistorisk Samråd genfremførte vores ønske i foråret, i forbindelse med et møde i SKATs brancheudvalg, Motorkontaktudvalget, og her blev vi mødet med forståelse for vores argumentation. Ønsket er siden taget med i sagsbehandlingen i forbindelse med den nye registreringsbekendtgørelse. Hvor vi i høringen takkede for at vores ønsker blev taget i betragtning, men samtidig spurgte til hvordan dem der allerede var dateret med 31. 12 skulle forholde sig med hensyn til en ønsket ændring til 1.januar. Vores ønsker fra høringen er nu også taget i betragtning, og vi kan derfor melde at de nye dateringsregler er indført per 1. juli, og at synshallen kan hjælpe med at få ændret den allerede indtastede dato, hvis det skulle være ønskeligt.

I den nye ’Vejledning om syn af køretøjer’ i afsnit 14.05.7 på side 645 står der nu:

Anvendes et køretøjs fabrikationsår, anses køretøjet for registreret første gang på den første dag i fabrikationsåret. Ved indtastning i DMR benyttes feltet »Ibrugtagningsdato«, og der anføres 01.01.xxxx (xxxx er det aktuelle fabrikationsår, eller modelåret, hvis kun dette kendes). Køretøjer, som er registreret før 2012, og som har 31. december som første registreringsdato, kan ved syn få ændret denne dato til 1. januar det pågældende år.

Sådan gør man hvis man har importeret for nylig

I Færdselstyrelsen bemærkninger til ændringerne forklares der hvordan man skal forholde sig hvis ens køretøjer er registreret i 2012 og der efter ”… For nyere køretøjer vil der skulle ansøges hos Færdselsstyrelsen, så det kan kontrolleres, at der ER tale om en administrativ fastsættelse af 31. december som første registreringsdato og ikke en ”korrekt” dato for køretøjets første registrering”.

Ud over at de tekniske forhold kan være udslagsgivende ved at have en forkert datering på køretøjet, så har det også en effekt i forhold til bestilling af historiske nummerplader. Motorhistorisk Samråd har fået en del henvendelser om denne ændring, da importerede biler og motorcykler fra 1976, har hidtil, med den automatiske datering sidste dag i året, måtte kigge i vejviseren efter sorte historiske nummerplader. Nu kan man kigge i kalenderen i stedet. Da køretøjet så med en datering til 1. januar vil være gammel nok til historiske nummerplader.

Motorhistorisk Samråd er meget glade for at blive hørt og for den forholdsvis korte proces der har vist sig at være, fra det bliver fremført overfor SKAT, til det er effektueret.

The post Født i går? appeared first on Motorhistorisk Samråd.

Nødvendigheden kommer af forskellige veje. Det kommer af nye lovkrav, af ændrede miljøvilkår og grundet tekniske problemstillinger der er uoverstigelige. I Danmark er vi så ”uheldige” at vi har en meget stringent fortolkning af reglerne for det der i daglig tale kaldes veterankøretøjer. Lovgivningen omtaler et veterankøretøj der for at være ”originalt” skal ”fremstå som ved første registrering”, eller som Færdselstyrelsen forklarer det i synsvejledningen ”at køretøjet fremtræder i en udførelse, som da det forlod fabrikken eller opbyggeren inden første ibrugtagning”. Langt de fleste om ikke alle danske veterankøretøjer lever ikke op til den definition.

Godt forarbejde fra FIVA

Heldigvis har vores internationale organisation, FIVA, arbejdet målrettet på at få en ny definition på historiske køretøjer indføjet i EU landenes lovgivninger. Den definition giver lidt flere muligheder for ændringer på køretøjerne, så vi kan holde dem rullende, uden at gå på kompromis med det historiske og det vi selv opfatter som historiske køretøjer.

Et væsentligt punkt i det arbejde FIVA har gjort er med EU’s harmonisering af periodesyn af køretøjer i EU. Her vil politikerne egentlig gerne undtage de historiske køretøjer for periodesyn, og for at gøre det ens har der været behov for en ens definition på et historisk køretøj.

Små nuancer, stor virkning

EU definition om historiske køretøjer fortæller at de er 30 år eller ældre, og at det er »historisk bevaret og vedligeholdt i original stand, samt at der er ikke foretaget væsentlige ændringer af hoveddelenes tekniske specifikationer«. På et nyligt møde mellem Motorhistorisk Samråd og Færdselsstyrelsen blev man enige om at historiske køretøjer i forhold til EU aftalen godt kunne defineres som »historisk bevaret og vedligeholdt i tidssvarende stand, tilstræbt original stand«. Det er bittesmå nuanceforskelle, også i forhold til nuværende dansk lovgivning, men ikke desto mindre meget væsentlige for at bevare køretøjerne for eftertiden.

Nu er EU aftalen om periodesyn kommet så langt, at den er kommet i høring her hjemme. Blandt andet Motorhistorisk Samråd, har afgivet nok et af de vigtigste høringssvar i nyere tid. Høringssvaret i sin helhed kan man læse via dette link. 

Myndighedernes forståelse af historiske køretøjer

På trods af aftalen på mødet med Færdselstyrelsen, så er det ikke alle EU politikernes gode intentioner om historiske køretøjer der er kommet med over i Færdselsstyrelsens foreslåede ændringer, hvilket vi naturligvis gør opmærksom på i vores høringssvar. Det er sådan set kun ændringen af årgangen til 30 år, der er kommet med, og det kun i den ene paragraf, i forhold til bevarelsen af de historiske køretøjer, der er den ikke mere anvendelig end de nuværende 35 års grænse. Det er rummeligheden i reglerne, og ændringen af originalitetsbegrebet, der har den store betydning.

Motorhistorisk Samråd vil nu gå i dialog med styrelsen om vores holdninger til periodesyn af historiske køretøjer. Det er et håb at de intentioner der kommer fra EU’s køretøjsikkerhedspakke, også bliver realitet i dansk lovgivning inden for overskuelig fremtid, og helst inden udviklingen skader bestanden af historiske køretøjer og den fælles motorhistoriske kulturarv vi er her for at forvalte.

The post 30 år er godt, rummelighed er bedre appeared first on Motorhistorisk Samråd.

Ændring gav utilsigtet virkning

Intentionen med lovforslaget, er at nedbringe det meget store overskud der er oparbejdet gennem de senere år, efter den seneste lovændring på området. Tilbage i 2013 blev det miljøbidrag der betales til ordningen, over køretøjernes forsikringer, hævet fra 60 kr. til 101 kr. Samtidig sænkede man den godtgørelse der kunne udbetales ved skrotningen af køretøjet. De to fakta har gjort at der i dag er akkumuleret et meget stort overskud i ordningen, da man på den måde har reduceret incitamentet til at få skrottet ved en miljøgodkendt ophugger.

Ønsket med lovændringen er altså at få nedbragt overskuddet, og at få flere væk fra de ulovlige ophuggere. Med en nedsættelse af miljøbidraget og ved at øge skrotningsgodtgørelsen, samt bedre information, vil man over de næste 4 år få flere biler ind hos de miljøcertificerede skrotningsvirksomheder.

Hos Motorhistorisk Samråd har vi konstateret, at veterankøretøjerne også bidrager til overskuddet i skrotningsordningen, da disse også betaler via miljøbidraget, og kun i et marginalt antal tilfælde vil blive afhændet som skrot.

Giver 4,5 mio. uden at få noget til gengæld

Motorhistorisk Samråds løsningsforslag er derfor ganske lige til. Vi har bedt ministeren se på et ændringsforslag til lovforslaget om miljøbidraget. Ændringsforslaget går ud på at veterankøretøjer undtages for at betale til en ordning vi ikke benytter os af, og derfor er med til at skabe et uønsket stort overskud i. Vores tal viser at der er omkring 45.000 køretøjer der betaler til denne ordning, hvilket tilfører ordningen 4,5 mio. kroner årligt. En ordning hvorfra veterankøretøjsejerne kun i meget sjældne tilfælde vil hæve fra.

En del af forslaget der nu er i høring, handler også om gennem mere information at få flere køretøjer korrekt miljøbehandlet ved ophug. Det er tanken at Miljøstyrelsen skal tilføres ekstra midler til en kampagne med det formål, der skal køre hen over de næste år.

Veteranfolket vil informeres

Motorhistorisk Samråd har for år tilbage udgivet en pjece der skal oplyse veterankøretøjsejere om at være miljøbevidste, og om korrekt håndtering af de miljøfarlige stoffer der er i en bil eller en motorcykel. Med de mange nye veteranejere der er kommet til, hen over de senere år, og det større fokus der er på behovet for at passe på vores natur og miljø, mener vi der er behov for at genudgive disse informationer i en ny udgave. Som en del af vores høringssvar opfordrer vi derfor til at Miljøstyrelsens folk, hjælper MhS, såvel økonomisk som praktisk, med at få sat en informationskampagne på benene, der er rettet særligt mod ejere af historiske køretøjer.

Samrådet høringssvar kan downloades og læses i sin helhed via dette link

The post Veteranbiler giver overskud i skrotkassen appeared first on Motorhistorisk Samråd.