Historisk – Fra skrot til slot
Udkastet til forordningen var skræmmende læsning tilbage i 2023-24, især for ejere af ældre køretøjer. Formålet med forordningen er at definere hvornår et køretøj ikke længere er et køretøj, men en samling af plastik, metal og andet der i stedet kan kategoriseres som affald, måske endda farligt affald. I de første udkast til forordningen kunne man forstå, at det handlede om at udgiften til genopbygningen af et køretøj ikke måtte overstige køretøjets reelle værdi. Det skulle endda i starten være op til myndighederne at afgøre de forhold, og dermed skubbe det mod ufrivillig tvangsskrotning. Andre forhold handlede den gang også om hvorvidt der manglede dele af køretøjet, for at det i det hele taget kunne kaldes et køretøj, og marginalerne var meget små.

FIVA – Når dit medlemsgebyr arbejder
I forslagets første udkast var der heller ingen undtagelse for historiske køretøjer. Men så kom den internationale organisation FIVA på banen med kommentarer, møder og ændringsforslag. Nødvendigheden af at have en sådan organisation på plads, kan ikke underkendes. I Danmark er det klubberne og museerne under Motorhistorisk Samråd der bidrager økonomisk til FIVAs arbejde. Dit medlemsbidrag i de klubber nytter noget, det er det der skaber konkret og praktisk værdi for alle ejere af historiske køretøjer.

Aftalen – I sin fulde længde
For ejere af historiske køretøjer opsummeres aftalen nemmest ved at læse recital 14, der er gengivet her i sin fulde længde:

“(14) In order to preserve Europe’s cultural heritage, vehicles of historical interest should be excluded from the scope of this Regulation and should not be subject to the obligations related to transfer of ownership or export, or to end-of-life requirements. Similarly, vehicles which are recognised by a Member State as having special cultural interest should be excluded from the scope of this Regulation. This can cover for instance vehicles in the possession of collectors or museums, custom-built vehicles or racing vehicles, provided that the competent authorities recognise their relevant special cultural interest. However, the requirements of this Regulation, such as for example circularity design requirements, should apply to those vehicles before they are considered vehicles of historical interest or vehicles of special cultural interest. Furthermore, when those vehicles are no longer considered by the Member States to be vehicles of historical interest or vehicles of special cultural interest, they fall back into scope of this Regulation and requirements such as obligations related to transfer of ownership, export or end-of-life, should apply.”

Vigtigheden – Hvad er pointen?
Hovedpointen her er at EU udtrykkeligt har anerkendt, at køretøjer af historisk interesse ikke må behandles som almindelige køretøjer. Et anerkendt historisk køretøj bør ikke klassificeres som affald eller tvinges ud i demontering eller destruktion, blot fordi det er gammelt, beskadiget, midlertidigt ikke kan køre, ikke længere er komplet, eller dyrt at reparere. Disse omstændigheder er som bekendt ofte en del af den normale bevaring og restaurering af historiske køretøjer.

Signalværdi – Historiske køretøjer set fra et myndighedsperspektiv
Undtagelsen for historiske sender også et klart signal til de nationale myndigheder: Historiske køretøjer udgør en del af Europas kulturarv, og ejere skal have lov til at bevare, opbevare, reparere og restaurere dem over tid. Køretøjernes fremtid bør ikke kun afgøres på baggrund af den umiddelbare markedsværdi, eller af de økonomiske omkostninger ved reparation.

Miljøbelastning – Ejeren bærer stadigt et ansvar
Den beskyttelse af historiske køretøjer der nu er i forordningen, betyder ikke at ejeren er uden for loven. Ejere og værksteder skal stadig overholde alle andre gældende miljø-, sikkerheds-, registrerings-, forsikrings- og godkendelsesregler, herunder korrekt håndtering af affald, olier, batterier, dæk og andre materialer.

Tidsplan – Hvad er det næste der skal ske?
Teksten i aftalen vil snart blive formelt godkendt af Rådet og træde i kraft 24 måneder senere. Da det er en forordning, vil den ikke blive overført til dansk lov. Med andre ord vil ingen nationale love, heller ikke danske, kunne ændre eller tilføje noget til aftalen.

The post Klassiske og historiske køretøjer overlevede EU’s End-of-Life forordning appeared first on Motorhistorisk Samråd.

Herunder følger historien om et lille stykke lovgivning: En flig af en lovbestemmelse, og en afgiftsreform for mere end 30 år siden. Det startede som en bisætning om definitionen på et ”veterankøretøj”. 20 år senere blev bisætningen underbygget internationalt. Endnu senere fik den lille lovgivning stor betydning i sammenhæng med et andet lille stykke lovgivning, og sluttelig er den nu endt med helt at blive afskaffet… Lovgivningen det handler om er naturligvis det såkaldte Originalitetskrav.

Hastig gennemført lovgivning skulle tilgodese veterankøretøjer

Lovgivningsarbejdet startede i 1990, men rent faktisk skal vi endnu længere tilbage for at forstå det udgangspunkt som Dansk Veteranbil Klub, der var den primære repræsentant for hobbyen på det tidspunkt før MhS, de havde. Samtidig skal man også forstå, at vi i Danmark på det tidspunkt havde et generelt problem med Registreringsafgiftsloven, når det kom til import af brugte biler. Det fandt man ud af, efter EF-domstolen i december 1990 fastslog, at den daværende ”danske registreringsafgiftsstruktur udgjorde en traktatstridig hindring for handlen med brugte køretøjer inden for fællesskabet”. Kort fortalt var problemet i forhold til EU-retten, at det var alt for dyrt at importere og eksportere en brugt bil til og fra Danmark. Noget måtte gøres, og med stor hast blev loven lavet om så afgiften på brugte biler ikke længere blev beregnet efter den oprindelige nypris, men i stedet med baggrund i den aktuelle markedspris. I den forbindelse ville Folketinget tilgodese veterankøretøjerne, der ellers ville blive ramt hårdt af at registreringsafgiften skulle beregnes af markedsprisen.

Formodede morsomheder ender i lovgivningen

Det er her at Dansk Veteranbil Klub (DVK), og deres daværende formand Niels Jonassen, kommer ind i billedet. For hvordan er det lige man definerer et veterankøretøj, spurgte myndighederne om i forbindelse med det lovforberedende arbejde? I disse indledende dage i 1990, arbejdede man faktisk med en 40 års grænse i lovforslaget, altså i realiteten det der var ældre end 1950. Det skal man have med, da vi dengang var i en tid hvor man i DVK stadig havde et ønske om at komme et uvelkomment fænomen til livs. Det bestod i at typisk førkrigsbiler blev bemalet med ”formodede morsomheder”, som det den gang hed sig i DVKs medlemsregler.

Således kom der i al uskyldighed, efter et møde mellem DVK og Toldvæsenet, til at stå i lovgivningen, at disse veteraner altså helst skulle fremstå som ved første registrering. Tanken var således ikke et detaljeret fokus på fabriksoriginalitet, men alene at undgå latterliggørelse af veterankøretøjer, deres kulturhistoriske værdi, samt behovet for at bevare veterankøretøjerne for eftertiden.

Slingrekurs og flødeskumskager

Da lovgivningen blev vedtaget den 6. juni 1991, var ordlyden om originalitet fra aftalen den der kom til at stå i bestemmelsen, man havde dog inden vedtagelsen ændret årgangsgrænsen til nu at være 35 år.
Der fik dansk lovgivning således sin første definition af begrebet veterankøretøj: ”Et køretøj, som er mere end 35 år gammelt, og fremstår som ved første registrering”.

De efterfølgende 25-30 år, kan vi se i dag, blev tolkningen af dette ”krav” i lovgivningen, en embedsmæssig slingrekurs uden lige. Nogle gange tolkede man det meget stramt, andre gange kunne næsten hvad som lade sig gøre. De der har været med gennem denne tid, hørte også om hvor meget der kunne ”slingres”, hvis man bød sig selv på kaffe hos Told & Skat og havde flødeskumskager med til mødet. Det var virkeligheden før man lukkede Toldvæsenets mange lokale ekspeditionssteder for motorbeskatningen ned.

Internationalt arbejde udfordrer dansk lovgivning

Imedens i den internationale veterankøretøjsorganisation FIVA, der mødes man oftere og oftere med tilsvarende spørgsmål, altså om hvad et veterankøretøj egentlig er for en størrelse. Et større arbejde blev sat i gang i FIVAs Technical Commision, en kommission og en arbejdsgruppe der blandt andet havde dansk deltagelse ved Peter Løvstrøm Sørensen.

Den 1. januar 2010 kan kommission udgive ”Technical Code 2010” der definerer et historisk køretøj som følgende:

Et mekanisk drevet vejgående køretøj der er:
• Mindst 30 år gammelt
• Der er bevaret og vedligeholdt historisk korrekt
• Der ikke bliver brugt til daglig transport
• Og derfor er en del af vores tekniske og kulturelle arv

Motorhistorisk Samråd tog denne nye internationale definition til sig, og arbejdede fremadrettet med at få denne mere rummelige definition tilpasset i dansk lovgivning. Beskrivelsen står i modstrid med den danske lovgivnings ordlyd, da der er væsentlig forskel på at køretøjet skal fremstå som ved første registrering, eller være historisk korrekt. Den danske lovgivning ordlyd er dog nu i brug både registreringsafgiftsloven, og i vægtafgiftsloven.

Ringere vilkår ved en fejl

Medens FIVA’s arbejdede internationalt med at definere et veterankøretøj, blev der i april 2007 fremsat lovforslag, som kraftigt forringede vilkårene for import af veterankøretøjerne til Danmark.

Forslaget handlede om, at der nu skulle indføres et tillæg, eller et fradrag, til registreringsafgiften for personbiler og varebiler, der var afhængig af bilens brændstofforbrug således at de mest forurenende blev straffet hårdest.
Det der senere fik betegnelsen ”brændstoftillægget” indførtes derfor for alle køretøjer – nye såvel som gamle. Det indføres uagtet at flere politikere senere fortalte at naturligvis skulle der have været en undtagelse for veterankøretøjer, da disse jo ikke kører ret meget og derfor heller ikke belaster miljøet nævneværdigt.

Udkommet blev, at der herefter tillægges 1.000 kr. per km/l en bil kører mindre end 16 km/l. Humlen i det var også, at der skulle gives en rabat der svarede til bilens afskrivning og værditab siden ny. Det betyder at alle brugte biler skulle betale mindre end de 1.000 kr. per liter, undtagen veteranbiler, der påstås at være steget i værdi siden ny, og derfor skulle betale af det fulde beløb.

Derfor er ombyggede køretøjer kulturarv

Nu kan vi således spole frem igen, nu til 2013. FIVA har fortsat sit gode arbejde, og udgav den 29. januar Torino Charteret, der besvarer det let luftige spørgsmål der følger af ”hvad er et veterankøretøj?”, nemlig spørgsmålet ”hvorfor er veterankøretøjer kulturarv?”. Herfra kan man trække tre vigtige punkter frem af charteret:

• Det er vigtigt at benytte et køretøj for at forstå, og dermed viderebringe viden om dets brug
• Det er vigtigt at bevare det miljø, som et køretøj har været brugt i, for at kunne viderebringe forståelse af brugen.
• Det er vigtigt at forstå det enkelte køretøjs udvikling gennem tiden, og have respekt for køretøjernes individuelle historie.

Konklusionen på FIVAs arbejde med Charteret er, at det er vigtigt, at køretøjet bruges for at kunne formidle dets rigtige placering historien. For at kunne forstå veterankøretøjets oprindelige brug, kommer charteret også frem til, at man tillige skal søge at bevare de omgivelser køretøjet er blev brugt i.

Ser man isoleret på det med originaliteten, som jo er i fokus i denne artikel, så er det allervæsentligste således teksten i det sidste punkt: Den forklarer ganske tydeligt at kulturarven ikke nødvendigvis kun kommer af det produkt der kom fra fabrikken, men af det køretøjet blev brugt til efterfølgende, det enkelte køretøjs helt særlige historie og anvendelse.

Sagt på en anden måde, så kan fabriksoriginal også være kulturarv, men det er vigtigt at forstå, at det ”liv” som køretøjet lever efterfølgende, i den periode det er i almindelig trafik, med de modifikationer, ændringer og eventuelle ombygninger der sker, er det, der gør det unikt, og til et helt særligt bidrag til den fælles rullende kulturarv.

En lille, for originaliteten, uvedkommende ændring, med meget store konsekvenser

Med Torino Charteret som baggrund fik Motorhistorisk Samråd nu endnu flere argumenter, for en tilretning af den danske definition af veterankøretøjer. Men det var dog nemmere sagt end gjort. Politikerne var på dette tidspunkt ikke lydhøre for, at der burde have været en undtagelse for det urimelige brændstoftillæg, og hos Skattestyrelsen var det med originalitetsdefinitionen stadig en vej man slingrede ned af. Men det hele skulle snart ændre sig.

I 2017, 10 året for indførelsen af brændstoftillægget, blev der fremsat endnu en ændring til lovgivningen, en justering af tillægget. Nu skulle der i stedet betales 6.000 kr. per km/l, og grænsen øgedes til 20 km/l. Det fik fortsat ikke den helt store betydning for import af almindelige biler, da de stadig fik rabat for værdinedskrivningen. Men veteranbiler skulle, som det var før og som de eneste, betale hele beløbet. I Motorhistorisk Samråd reagerede vi prompte, og med en ihærdig indsats blev lovforslaget ændret. De foreslåede stigninger blev ændret, så veterankøretøjerne blev friholdt. Men så er der jo lige det pludseligt meget vigtige spørgsmål, hvornår er der så tale om et veterankøretøj, altså hvem kan ”nøjes” med en afgift på 1.000 kr. per km/l og hvem skal betale mere. SKAT kiggede i registreringsafgiftsloven, og kunne konstatere, at det jo kun var dem, der ”fremstår som ved første registrering”…og der har vi så balladen.

De pligtopfyldende medarbejdere i Motorstyrelsen

Sidst i 2016 iværksættes en plan for det gamle SKAT. Skatteforvaltningen blev nu opdelt i syv nye styrelser, herunder en styrelse der kun har med motorkøretøjer at gøre, Motorstyrelsen.

Motorstyrelsen blev placeret i Aalborg, og kun få gamle erfarne medarbejdere fulgte med over. Samtidig kunne man i Skatteministeriet og Folketinget se tilbage på en række skandalesager i skattevæsenet, der tydede på, at der ikke har været fuldt kontrol over pengene. Det skulle derfor være slut med tidligere tiders slingrekurs, til gavn for befolkningen og danskernes fælles pengekasse.

De nye medarbejdere så det som deres fremmeste opgave, at sikre sig lovens bogstav blev overholdt til punkt og prikke – også i forhold til veterankøretøjer, med en lovgivning der på det tidspunkt er 25 år gammel og utidssvarende.

Nu så vi i højere og højere grad, at medarbejderne hos Motorstyrelsen, gik ned i meget små detaljer for at afklare om der præcis var tale om et veterankøretøj, når der skulle beregnes registreringsafgift. På grund af den nye sats for brændstoftillægget, var der pludselig rigtig mange penge til forskel, om veterankøretøjet passede på definitionen i lovgivningen, eller om det efter samme definition, er at regne som en ganske almindelig bil, hvor der vel at mærke altså ikke er sket en afskrivning over tid. For Motorstyrelsen var det væsentligste ikke de internationale standarder, men alene at der i loven stadig stod ”skal fremstå som ved første registrering”.

Succes på succes efter stormøde

I april 2018 indkaldte Motorhistorisk Samråd en række organisationer på området til et stormøde. Situationen var alvorlig, vi var alle nødt til at stå sammen, for at få bare nogenlunde tålelige forhold for ejere af veterankøretøjer. En ting var, hvad der ville blive importeret fremadrettet, en anden var, hvad det betød for ejerne af de indregistrerede køretøjer, der havde været genstand for skattemyndighedernes slingrekurs gennem næsten 30 år. Og så var der jo lige det med, at der også i vægtafgiftsloven var kommet til at stå samme ordlyd som i registreringsafgiftsloven. Det ville jo potentielt pludselig kunne få betydning for alle, ikke bare de veterankøretøjer, som ikke var importeret som veteran. Sagen var meget speget og højspændt.

Opgaven for det nyetablerede netværk mellem de danske hobbykøretøjsorganisationer, var i første omgang rettet mod brændstoftillægget, både det urimelige 1.000 kroners tillæg, og i særdeleshed den nyeste forhøjede høje sats på 6.000 kr. Med fælles hjælp fik vi en undtagelse presset igennem i endnu en ny lovgivning, der blev vedtaget sidst i 2018. Den betød at kun dem, der blev afgiftsberegnet efter forhøjelsen i 2017 skulle beregnes af de 6.000 kr. per km/l, hvis altså de ikke var originale… nok!

Der var endnu ikke nogen ændring ved det der i folkemunde havde fået betegnelse ”Originalitetskravet”, den del gik hobbykøretøjsnetværket snart i lag med. Derefter fulgte kaffeaftaler, breve i hundredvis, møder med politikere og Motorstyrelsen, charmeoffensiv på charmeoffensiv. Da vi kommer frem til april 2019, kan netværket i fællesskab åbne dørene for den daværende skatteminister Karsten Lauritzen (V) og Rene Christensen (DF). De havde sammen indgået en aftale om en absolut afskaffelse af originalitetskravet… En aftale, som dog først kunne gennemføres efter det forestående Folketingsvalg samme sommer.

Motorstyrelsens kontrolgruppe viste vejen frem til afskaffelse af originalitetskravet

Således var alt jo godt, men situationen skulle snart vise sig at tage en alvorlig drejning Det var en flot sommerdag i 2019, der var stort træf for amerikanske biler i Øster Hurup.

Pludselig melder de sociale medier nærmest ragnarok. Det viser sig at være Motorstyrelsens kontrolgruppe der var i gang, og med lovens bogstav i hånd… I ved den med ”skal fremstå som ved første registrering”, at erklærer en række veterankøretøjer ulovlige. Øjensynligt er ingen detalje for lille, ud fra devisen at alt skal være korrekt. En række ejere står med usælgelige køretøjer, og med meget store afgiftsregninger.

Dagen derpå kunne man i en nedslående pressemeddelelse om aktionen læse, at to tredjedele af de kontrollerede køretøjer havde haft uorden i afgiftsforholdene. En senere aktindsigt i aktionen viste dog, at styrelsen dels havde forregnet sig gevaldigt med hensyn til andelen samt, at blot et fåtal af de kontrollerede køretøjer faktisk var veteranregistreret.

Dem der kunne nøjes med at følge med på de sociale medier slap med skrækken, og de kunne i stedet se med frygt frem mod det næste veteranbilsarrangement i kalenderen, og måske endnu et besøg af kontrolgruppen fra Motorstyrelsen. Der skete dog ikke meget mere i den sæson. Der var et par anonyme anmeldelser, og så en Motorstyrelse der lige skulle ryste bødeblokken ved afslutningen af sæsonen, i forbindelse med brugtbilsmessen i Fredericia.

Folketingsvalget havde i mellemtiden ikke fået det, for originalitetskravet, rigtige udfald. Andre partier og andre ministre var kommet til magten. Hobbykøretøjsnetværket måtte i gang igen. Kaffeaftaler, møder og mere charmeoffensiv, nu bare med både de gamle og en række nye politikere. Inden vi nåede den nye sæson i 2020, der havde Coronaen sat en stopper for de fleste træfaktiviteter, heldigvis kan man sige, for også Motorstyrelsen måtte arbejde hjemmefra. Men netværkets arbejde med at få udryddet den gamle veteranbestemmelse fra 1991, og den med brændstoftillægget fra 2007 og 2017 fortsatte ufortrødent.

Den store forløsning, afskaffelsen og mere til

Det lå i kortene hele 2020, at der inden året var omme skulle ske en større ændring af registreringsafgiftsloven. Det skulle der i hvert fald i forhold til el-biler, brintbiler, delebilsordninger, leasing og meget andet, idet den gamle lovgivning på området var blevet helt utidssvarende. Sidst på året skulle slaget stå i Folketinget, og Skatteministeren kendte til udfordringerne med originalitetskravet for veteranbilerne, det havde netværket i den grad sørget for.

Men i sidste ende kunne vi ikke gøre andet end at håbe på, at vores argumenter havde vundet politisk gehør, og at de for os så nødvendige ændringer blev på forhandlingsbordet, og ikke stod på den del af aftalepapiret der måske ville ryge i affaldscontaineren.

Den 4. december 2020 blev der indgået en politisk aftale der kom til at hedde ”Grøn omstilling af vejtransporten”. Underskriverne var Regeringen, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten. Oppositionen havde valgt at gå fra forhandlingerne aftenen før, da de ikke var tilfredse med det samlede oplæg om grøn omstilling. I aftalen var der heldigvis fortsat en kvart side bagerst dedikeret til veterankøretøjerne og originalitetskravet, der nu endeligt skulle bort, og det sammen med brændstoftillægget.

Aftale blev til lovforslag, forslag blev til lovbehandling, der blev til endelig vedtagelse med kongelig underskrift, bånd og sejl den 9. februar 2021. Borte var ”originalitetskravet”, der startede med at være en bestemmelse, der skulle være et gode for veteranejerne, men sluttede med at være en pestilens. Borte var også brændstoftillægget, der begyndte med at være en fejl, og sluttede som det tungeste økonomiske åg ved en import af et veterankøretøj.

Fremtiden for den rullende kulturarv, det fælles motoriserede bagkatalog

Nu står vi alle i dag, endelig, i en situation hvor ejere af veterankøretøjer i Danmark, har samme vilkår for veterankøretøjer, som man har i langt de fleste andre lande. I dansk lovgivning er der ikke længere en barriere i forhold til originalitet, og vi kan alle nu leve op til den beskrivelse der er i den internationale organisation FIVA. Den eneste undtagelse er årgangskravet. Vi har i dag, i skattemæssig sammenhæng, stadig en 35 års grænse, men i synssammenhænge har vi dog den 30 års grænse, som FIVA anbefaler.

Men hvad skal vi så bruge den nyvundende frihed til? Først og fremmest skal vi hylde veterankøretøjerne som det, de er, værdige unikke historiske fortællinger om en svunden tid, repræsentanter for en periode der med sikkerhed ikke kommer tilbage igen, rullende museer der med påløbne ar og slitage løfter kulturarven fra at være et produkt, til at være os alle vedkommende, og til at være fantastiske og folkelige repræsentanter for dit, mit, og vores forældres, fælles bagkatalog.

Vi skal dernæst bruge den frihed, til at bevare de historiske køretøjer i den ubekendte fremtid. For en ting er sikkert, vi har kun de her køretøjer til låns, snart kommer nye ejere til som også får til opgave at viderebringe historiefortællingen til deres børn og børnebørn. Blandt andet derfor det meget vigtigt, at man kan løfte den opgave, uden at komme på kant med lovgivningen.

I dag er reservedelssituationen tålelig på nogle områder, og nærmest ikke-eksisterende på andre. I en meget nær fremtid vil vi i højere grad været tvunget til at bruge af det forhåndenværende i stedet for det korrekte. Dertil vil vi også i nær fremtid blive mødt med større miljøkrav, både i brugen af køretøjet, ved reproduktion af reservedele og naturligvis i form af et forsvindende omfang af traditionelle drivmidler som benzin og diesel. Der vil også ske en reduktion i de håndværk, der er nødvendige for at holde vognparken kørende.

Således, uanset om det er ønskeligt eller ej, kan det måske blive svært at holde fast i de vise ord fra FIVA i deres definition og deres forklaring. Måske der kommer et tidspunkt, hvor man som ejer vil finde behov for at gå på kompromis med originaliteten og historiefortællingen, hvor målet om at holde maskinen kørende overtrumfer det øvrige, måske bare for en periode, til nye dele kan lokaliseres eller en ny ejer påtager sig opgaven med ”det rullende museum”. Nu er en ting dog helt sikkert: Det er ikke længere lovgivningen der er stopklodsen.

/Johnny B. Rasmussen
Sekretariatsleder

P.s. Se også vores appendix

Vi er gået skridtet videre end denne kronologiske sammenfatning. I et appendix, har vi samlet 13 konkrete eksempler på væsentlige historiske køretøjer, der stadig eksisterer i dag, og som derfor er et væsentlig bidrag til kulturarven. Se dem alle her

The post Hvorfor skulle Originalitetskravet afskaffes? appeared first on Motorhistorisk Samråd.

I de her dage er der præcis en måned til afslutningen af FIVA’s undersøgelse omkring brugen og ejerskabet af historiske køretøjer. Har du ikke været omkring undersøgelsen endnu, så kan det altså stadig nås.

Har du deltaget i undersøgelsen, ellers kan du godt nå det endnu.

I Danmark er vi ret godt med i antal besvarelser, vores lands størrelse taget i betragtning. I forhold til de andre lande så indtager vi en flot position på top-10. Der er dog plads til mange flere besvarelser, også hvis vi bare skal op det antal besvarelser der var fra Danmark sidste gang i 2014. Lige nu er det Frankrig, Belgien og Tyskland der, både numerisk og forhold til landets størrelse, har afgivet flest svar, men vi er lige bag efter i rækken.

Vi kan se af besvarelserne der er kommet ind fra Danmark, at det primært er personbilsfolket der har svaret, MC enthusiasterne har vist haft travlt med så meget andet, så de må afsted til en computer nu. Jeres svar er i den grad ventede. Overraskende nok, i betragtning af hvor mange der er, så ser det også ud til at ejere af traktorer og alle knallertdrengene (og -pigerne) også i overvejende grad mangler i statistikkerne. Så skub gerne til dem hvis du kender sådan nogle typer.

Vi kan desuden trække mange interessante og sjove oplysninger ud de nuværende oplysninger. Blandt andet kan vi se at dem der kører Ford, hvad enten det er europæiske eller amerikanske, har været meget opsat på at hjælpe til. Kæmpe skulderklap herfra. Fiat, VW og Mercedes ligger også pænt til i statistikken. Chevrolet-ejerne hjælper også godt til med at sikre at også amerikanerejerne er repræsenteret i statistikkerne. Vi skal jo have mange varierede oplysninger, når vi skal have en snak med politikere og myndigheder. Blandt ejere af motorcykler, der kan man se det primært er ejere af Honda’er, der har deltaget, faktisk lige så mange som de to efterfølgende, Suzuki og Harley Davidson, til sammen.

For fortsat at gøre deres arbejde, der har FIVA og Motorhistorisk Samråd, behov for pålidelige data, om betydningen af, og størrelsen på, bevægelsen omkring de historiske køretøjer i dag. Det kan du hjælpe med. Deltag i undersøgelsen der kun tager omkring 10-15 minutter at gennemføre, afhængig af hvilke svar du afgiver, og vi er godt på vej. Dine svar på denne undersøgelse, vil forme fremtiden for de historiske køretøjer verden over de næste 5 år.

FIVA undersøgelsen løber frem til 30 oktober i 70 lande verden over, og er udformet på 15 sprog, herunder dansk. Du deltager ved at følge dette link: https://motorhistorisk.dk/fiva-undersogelsen-2020/

The post Mangler du i statistikken? appeared first on Motorhistorisk Samråd.

Transportministeren har simpelthen anerkendt de historiske køretøjers store kulturhistoriske værdi ligesom hun har fuldt anerkendt det store bidrag, som det omgivende samfund får fra klubberne og de arrangementer de laver.

Et helt igennem positivt og klogt valg, der i øvrigt er 100% på linie med det FIVA (den internationale organisation for historiske køretøjer) netop er i gang med at kortlægge, med deres verdensomspændende socio-økonomiske undersøgelse.

Her er man ved at opdatere undersøgelsen fra 2014 om entusiasternes historiske køretøjer, hvad disse bruger af penge på vedligehold, hvilke distancer man tilbagelægger årligt og hvad man bruger på arrangementer i forbindelse med denne hobby.

Find mere om undersøgelsen og deltag i den på Motorhistorisk Samråds på vores hjemmeside her: FIVA Undersøgelsen 2020

The post Australsk ordning vil tilskynde ejerskab af historiske biler appeared first on Motorhistorisk Samråd.

Hjælp os med at udfylde og gennemføre FIVAs verdensomspændende undersøgelse for brugen og ejerskabet af historiske køretøjer, så vi kan holde vores motorhistoriske kulturarv på vejene, og vores lovgiveres opmærksomhed fanget.

FIVA (Federation International Vehicules Anciens) er i gang med en verdensomspændende undersøgelse, der skal give detaljerede og håndfaste beviser, der kan stå for den udfordring, der er at bevare adgangen og friheden til vores veje, nu hvor vi skal til at navigere os gennem en af de mest udfordrede perioder i vores historie. For at kunne forsvare brugen af de historiske køretøjer også i fremtiden, har FIVA (og vi) brug for din hjælp til at deltage og gennemføre denne meget vigtige undersøgelse.

Der hersker ingen tvivl om at fællesskabet omkring de historiske køretøjer verden over, de tilknyttede events, friheden til at benytte vejene, og sågar brændstoffet vi skal bruge, er under konstante trusler og pres gennem et skiftende landskab af politisk og miljømæssig indflydelse. Denne undersøgelse er særdeles vigtig, når vi skal skaffe de bedste argumenter der støtter vores fælles formål.

Hvis vi skal forsvare brugen af historiske køretøjer, så er det nu vi skal handle og FIVA har behov for at du tager del i undersøgelsen her: https://motorhistorisk.dk/fiva-undersogelsen-2020/

FIVA er lige nu i gang med at brede undersøgelsen for 2020 ud over hele verden. Det er en opdatering af den undersøgelse der blev gennemført i 2014. Det er entusiaster fra mere end 70 lande der deltager denne gang. Resultaterne vil give den stærkest mulige støtte for bevarelsen af de historiske køretøjer, og for den værdi ejerne af historiske køretøjer skaber for samfundets økonomi.

Dine svar på denne undersøgelse vil forme fremtiden for de historiske køretøjer verden over de næste 5 år.

For fortsat at gøre deres arbejde, der har FIVA behov pålidelige data, og betydningen af og størrelsen på bevægelsen omkring de historiske køretøjer i dag.

Undersøgelsen tager omkring 10-15 minutter at gennemføre, afhængig af hvilke svar du afgiver. Det er bedst om du besvarer undersøgelsen uden at afbryde den.

Når du har afleveret dine svar til undersøgelsen, vil du få mulighed for at deltage i lodtrækningen om et af fem eksklusive FIVA ure til en værdi af kr. 1.300, –

Gå til undersøgelsen lige her: https://motorhistorisk.dk/fiva-undersogelsen-2020/

The post Ny undersøgelse om historiske køretøjer appeared first on Motorhistorisk Samråd.

Elektrificering af historiske køretøjer

Oktober 2019

Baggrund

På basis af FIVA’s nyudsendte holdningspapir ønsker Motorhistorisk Samråd hermed at udtrykke tilslutning.

Et stigende antal virksomheder, spændende fra specialforretninger til store bilfabrikanter, tilbyder salg af elektriske køretøjer baseret på historiske køretøjer som donor, og hvor hele motorenheden udskiftes til en elektrisk enhed ligesom drivmidlet lagres på batterier. På denne måde er det blevet muligt at bibeholde den klassiske fremtoning af køretøjet medens, løsningen samtidigt indfrier nutidens miljømæssige krav og standarder. Løsningen muliggør ofte også en øgning af den tilgængelige effekt for føreren.

Det er oven i købet lykkes nogle af fabrikanterne at få godkendt ombygningen under det originale chassisnummer fra donorkøretøjet, på trods af at mere eller mindre hele chassiet er skiftet.

Påvirkning af bevægelsen omkring historiske køretøjer

Ombygning af historiske køretøjer fra deres originale forbrændingsmotorer til elektrisk drift er ikke i overensstemmelse med definition på et historisk køretøj, det vil ikke kunne udføres i overensstemmelse med FIVA’s Torino Charter og vil endeligt ikke indfri målet om bevarelse af historiske køretøjer.

Det ombyggede køretøj fortaber derfor sin status som historisk køretøj i Motorhistorisk Samråds forståelse.

Motorhistorisk Samråd og FIVA’s Position

Ifølge den fælles definition, er et historisk køretøj “et mekanisk fremdrevet køretøj til vejdrift”:

• som er mindst 30 år gammelt,
• fremtræder og er vedligeholdt I historisk korrekt stand,
• som ikke anvendes som dagligt køretøj
• og som derfor er en del af vores tekniske og kulturelle arv

Derudover har FIVA tre hovedmål som omfatter:

• “Protecting” beskyttelse af historiske køretøjer, ved at sikre at udfærdigelsen af national og international lovgivning ikke skaber en utilsigtet og urimelig påvirkning af ejere af historiske køretøjer og at brugen af de historiske køretøjer kan foregå på offentlig vej uden uhensigtsmæssige begrænsninger.
• “Preserving” bevare historiske køretøjer, tilhørende effekter og registreringer, inklusiv udvikling og katalogiseringer for at sikre deres kontinuerlige fornøjelse.
• “Promoting” beskrivelse af kulturen omkring de historiske køretøjer inklusiv internationale begivenheder, fora og seminarer.

Vi forstår hvilken motivation som nogle ejere får til at elektrificere deres køretøj og anerkender, at indenfor love og forordninger, er alle ændringer et udtryk for et personligt valg og ret.

Imidlertid, givet de ovenstående forhold, kan vi hverken anbefale ejere eller lovgivere, at anvende moderne EV komponenter (motorer og batterier) som erstatning for historiske køretøjers fremdrivningsmidler.

Såfremt ejere eller fabrikanter ønsker at udføre disse ombygninger af historiske køretøjer, vil vi anbefale samtlige ændringer udføres så der er reversible og at alle de originale dele markes og bevares sikkert, så køretøjet på et senere tidspunkt, om ønsket, kan bringes tilbage til den originale stand og atter opnå dets originale status som historisk køretøj.

The post Når midlet ikke helliger målet appeared first on Motorhistorisk Samråd.

I anledningen af FIVAs jubilæum, og det såkaldte ”World Motoring Heritage Year”, har den internationale veterankøretøjs organisation udsendt en liste over FIVA støttede arrangementer verden over.

Listen kan downloades via dette link, i pdf-format, i fald det skulle have interesse.

http://www.fivamailing.org/files/WMHY-Events-programme-V7-17-05-16.pdf

Som vi fortalte i den nylige artikel om den Motorhistoriske Køredag, så er ”World Motoring Heritage Year” under protektorat af Verdensarvs kulturfonden UNESCO.

Man har i den forbindelse udpeget en række arrangementer hvor der vil blive fundet en særlig vinder i kategorien ”Bedst bevaret”, som er en klasse for køretøjer der urørte og urestaureret. Disse vindere vil blive udstillet i UNESCOs hovedkvarter, til efteråret i Paris.

Corrado Loprestos delvist præserverede og delvist restaurerede Alfa Romeo SZ prototype

Ind til videre er der kåret en vinder i klassen på det amerikanske Amelia Island Concours d’Elegance, hvor en meget smuk Cord L-29 med Murphy Town Car karrosseri fik tildelt prisen.

For ganske nylig i forbindelse med den Italienske Villa d’Este Concours d’Elegance, fulgte den næste udpegning. Denne gang en delvist restaureret Alfa Romeo Zagato prototype. Ejer Corado Lopresto, har ladet den ene halvdel inklusive støv, præservere under et tynd lag mat film, og den anden halvdel restaureret til ny.

Den næste uddeling af FIVA og UNESCOs Preservation Award, vil være i forbindelse med Le Mans Classic de 9-10 Juli.

The post FIVA og UNESCO samarbejder om at udpege “Den bedst bevarede” appeared first on Motorhistorisk Samråd.