Mange har de senere år spurgt sig selv, hvilken interesse har Motorhistorisk Samråd dog i at veterankøretøjerne skal kunne bygges om. Det er der, en lang men interessant baggrundsfortælling om. For første gang vil vi her give det samlede overblik, og mulighed for forståelse af, hvordan og hvorfor vi er nået hertil.
Herunder følger historien om et lille stykke lovgivning: En flig af en lovbestemmelse, og en afgiftsreform for mere end 30 år siden. Det startede som en bisætning om definitionen på et ”veterankøretøj”. 20 år senere blev bisætningen underbygget internationalt. Endnu senere fik den lille lovgivning stor betydning i sammenhæng med et andet lille stykke lovgivning, og sluttelig er den nu endt med helt at blive afskaffet… Lovgivningen det handler om er naturligvis det såkaldte Originalitetskrav.
Hastig gennemført lovgivning skulle tilgodese veterankøretøjer
Lovgivningsarbejdet startede i 1990, men rent faktisk skal vi endnu længere tilbage for at forstå det udgangspunkt som Dansk Veteranbil Klub, der var den primære repræsentant for hobbyen på det tidspunkt før MhS, de havde. Samtidig skal man også forstå, at vi i Danmark på det tidspunkt havde et generelt problem med Registreringsafgiftsloven, når det kom til import af brugte biler. Det fandt man ud af, efter EF-domstolen i december 1990 fastslog, at den daværende ”danske registreringsafgiftsstruktur udgjorde en traktatstridig hindring for handlen med brugte køretøjer inden for fællesskabet”. Kort fortalt var problemet i forhold til EU-retten, at det var alt for dyrt at importere og eksportere en brugt bil til og fra Danmark. Noget måtte gøres, og med stor hast blev loven lavet om så afgiften på brugte biler ikke længere blev beregnet efter den oprindelige nypris, men i stedet med baggrund i den aktuelle markedspris. I den forbindelse ville Folketinget tilgodese veterankøretøjerne, der ellers ville blive ramt hårdt af at registreringsafgiften skulle beregnes af markedsprisen.
Formodede morsomheder ender i lovgivningen
Det er her at Dansk Veteranbil Klub (DVK), og deres daværende formand Niels Jonassen, kommer ind i billedet. For hvordan er det lige man definerer et veterankøretøj, spurgte myndighederne om i forbindelse med det lovforberedende arbejde? I disse indledende dage i 1990, arbejdede man faktisk med en 40 års grænse i lovforslaget, altså i realiteten det der var ældre end 1950. Det skal man have med, da vi dengang var i en tid hvor man i DVK stadig havde et ønske om at komme et uvelkomment fænomen til livs. Det bestod i at typisk førkrigsbiler blev bemalet med ”formodede morsomheder”, som det den gang hed sig i DVKs medlemsregler.
Således kom der i al uskyldighed, efter et møde mellem DVK og Toldvæsenet, til at stå i lovgivningen, at disse veteraner altså helst skulle fremstå som ved første registrering. Tanken var således ikke et detaljeret fokus på fabriksoriginalitet, men alene at undgå latterliggørelse af veterankøretøjer, deres kulturhistoriske værdi, samt behovet for at bevare veterankøretøjerne for eftertiden.
Slingrekurs og flødeskumskager
Da lovgivningen blev vedtaget den 6. juni 1991, var ordlyden om originalitet fra aftalen den der kom til at stå i bestemmelsen, man havde dog inden vedtagelsen ændret årgangsgrænsen til nu at være 35 år.
Der fik dansk lovgivning således sin første definition af begrebet veterankøretøj: ”Et køretøj, som er mere end 35 år gammelt, og fremstår som ved første registrering”.
De efterfølgende 25-30 år, kan vi se i dag, blev tolkningen af dette ”krav” i lovgivningen, en embedsmæssig slingrekurs uden lige. Nogle gange tolkede man det meget stramt, andre gange kunne næsten hvad som lade sig gøre. De der har været med gennem denne tid, hørte også om hvor meget der kunne ”slingres”, hvis man bød sig selv på kaffe hos Told & Skat og havde flødeskumskager med til mødet. Det var virkeligheden før man lukkede Toldvæsenets mange lokale ekspeditionssteder for motorbeskatningen ned.
Internationalt arbejde udfordrer dansk lovgivning
Imedens i den internationale veterankøretøjsorganisation FIVA, der mødes man oftere og oftere med tilsvarende spørgsmål, altså om hvad et veterankøretøj egentlig er for en størrelse. Et større arbejde blev sat i gang i FIVAs Technical Commision, en kommission og en arbejdsgruppe der blandt andet havde dansk deltagelse ved Peter Løvstrøm Sørensen.
Den 1. januar 2010 kan kommission udgive ”Technical Code 2010” der definerer et historisk køretøj som følgende:
Et mekanisk drevet vejgående køretøj der er:
• Mindst 30 år gammelt
• Der er bevaret og vedligeholdt historisk korrekt
• Der ikke bliver brugt til daglig transport
• Og derfor er en del af vores tekniske og kulturelle arv
Motorhistorisk Samråd tog denne nye internationale definition til sig, og arbejdede fremadrettet med at få denne mere rummelige definition tilpasset i dansk lovgivning. Beskrivelsen står i modstrid med den danske lovgivnings ordlyd, da der er væsentlig forskel på at køretøjet skal fremstå som ved første registrering, eller være historisk korrekt. Den danske lovgivning ordlyd er dog nu i brug både registreringsafgiftsloven, og i vægtafgiftsloven.
Ringere vilkår ved en fejl
Medens FIVA’s arbejdede internationalt med at definere et veterankøretøj, blev der i april 2007 fremsat lovforslag, som kraftigt forringede vilkårene for import af veterankøretøjerne til Danmark.
Forslaget handlede om, at der nu skulle indføres et tillæg, eller et fradrag, til registreringsafgiften for personbiler og varebiler, der var afhængig af bilens brændstofforbrug således at de mest forurenende blev straffet hårdest.
Det der senere fik betegnelsen ”brændstoftillægget” indførtes derfor for alle køretøjer – nye såvel som gamle. Det indføres uagtet at flere politikere senere fortalte at naturligvis skulle der have været en undtagelse for veterankøretøjer, da disse jo ikke kører ret meget og derfor heller ikke belaster miljøet nævneværdigt.
Udkommet blev, at der herefter tillægges 1.000 kr. per km/l en bil kører mindre end 16 km/l. Humlen i det var også, at der skulle gives en rabat der svarede til bilens afskrivning og værditab siden ny. Det betyder at alle brugte biler skulle betale mindre end de 1.000 kr. per liter, undtagen veteranbiler, der påstås at være steget i værdi siden ny, og derfor skulle betale af det fulde beløb.
Derfor er ombyggede køretøjer kulturarv
Nu kan vi således spole frem igen, nu til 2013. FIVA har fortsat sit gode arbejde, og udgav den 29. januar Torino Charteret, der besvarer det let luftige spørgsmål der følger af ”hvad er et veterankøretøj?”, nemlig spørgsmålet ”hvorfor er veterankøretøjer kulturarv?”. Herfra kan man trække tre vigtige punkter frem af charteret:
• Det er vigtigt at benytte et køretøj for at forstå, og dermed viderebringe viden om dets brug
• Det er vigtigt at bevare det miljø, som et køretøj har været brugt i, for at kunne viderebringe forståelse af brugen.
• Det er vigtigt at forstå det enkelte køretøjs udvikling gennem tiden, og have respekt for køretøjernes individuelle historie.
Konklusionen på FIVAs arbejde med Charteret er, at det er vigtigt, at køretøjet bruges for at kunne formidle dets rigtige placering historien. For at kunne forstå veterankøretøjets oprindelige brug, kommer charteret også frem til, at man tillige skal søge at bevare de omgivelser køretøjet er blev brugt i.
Ser man isoleret på det med originaliteten, som jo er i fokus i denne artikel, så er det allervæsentligste således teksten i det sidste punkt: Den forklarer ganske tydeligt at kulturarven ikke nødvendigvis kun kommer af det produkt der kom fra fabrikken, men af det køretøjet blev brugt til efterfølgende, det enkelte køretøjs helt særlige historie og anvendelse.
Sagt på en anden måde, så kan fabriksoriginal også være kulturarv, men det er vigtigt at forstå, at det ”liv” som køretøjet lever efterfølgende, i den periode det er i almindelig trafik, med de modifikationer, ændringer og eventuelle ombygninger der sker, er det, der gør det unikt, og til et helt særligt bidrag til den fælles rullende kulturarv.
En lille, for originaliteten, uvedkommende ændring, med meget store konsekvenser
Med Torino Charteret som baggrund fik Motorhistorisk Samråd nu endnu flere argumenter, for en tilretning af den danske definition af veterankøretøjer. Men det var dog nemmere sagt end gjort. Politikerne var på dette tidspunkt ikke lydhøre for, at der burde have været en undtagelse for det urimelige brændstoftillæg, og hos Skattestyrelsen var det med originalitetsdefinitionen stadig en vej man slingrede ned af. Men det hele skulle snart ændre sig.
I 2017, 10 året for indførelsen af brændstoftillægget, blev der fremsat endnu en ændring til lovgivningen, en justering af tillægget. Nu skulle der i stedet betales 6.000 kr. per km/l, og grænsen øgedes til 20 km/l. Det fik fortsat ikke den helt store betydning for import af almindelige biler, da de stadig fik rabat for værdinedskrivningen. Men veteranbiler skulle, som det var før og som de eneste, betale hele beløbet. I Motorhistorisk Samråd reagerede vi prompte, og med en ihærdig indsats blev lovforslaget ændret. De foreslåede stigninger blev ændret, så veterankøretøjerne blev friholdt. Men så er der jo lige det pludseligt meget vigtige spørgsmål, hvornår er der så tale om et veterankøretøj, altså hvem kan ”nøjes” med en afgift på 1.000 kr. per km/l og hvem skal betale mere. SKAT kiggede i registreringsafgiftsloven, og kunne konstatere, at det jo kun var dem, der ”fremstår som ved første registrering”…og der har vi så balladen.
De pligtopfyldende medarbejdere i Motorstyrelsen
Sidst i 2016 iværksættes en plan for det gamle SKAT. Skatteforvaltningen blev nu opdelt i syv nye styrelser, herunder en styrelse der kun har med motorkøretøjer at gøre, Motorstyrelsen.
Motorstyrelsen blev placeret i Aalborg, og kun få gamle erfarne medarbejdere fulgte med over. Samtidig kunne man i Skatteministeriet og Folketinget se tilbage på en række skandalesager i skattevæsenet, der tydede på, at der ikke har været fuldt kontrol over pengene. Det skulle derfor være slut med tidligere tiders slingrekurs, til gavn for befolkningen og danskernes fælles pengekasse.
De nye medarbejdere så det som deres fremmeste opgave, at sikre sig lovens bogstav blev overholdt til punkt og prikke – også i forhold til veterankøretøjer, med en lovgivning der på det tidspunkt er 25 år gammel og utidssvarende.
Nu så vi i højere og højere grad, at medarbejderne hos Motorstyrelsen, gik ned i meget små detaljer for at afklare om der præcis var tale om et veterankøretøj, når der skulle beregnes registreringsafgift. På grund af den nye sats for brændstoftillægget, var der pludselig rigtig mange penge til forskel, om veterankøretøjet passede på definitionen i lovgivningen, eller om det efter samme definition, er at regne som en ganske almindelig bil, hvor der vel at mærke altså ikke er sket en afskrivning over tid. For Motorstyrelsen var det væsentligste ikke de internationale standarder, men alene at der i loven stadig stod ”skal fremstå som ved første registrering”.
Succes på succes efter stormøde
I april 2018 indkaldte Motorhistorisk Samråd en række organisationer på området til et stormøde. Situationen var alvorlig, vi var alle nødt til at stå sammen, for at få bare nogenlunde tålelige forhold for ejere af veterankøretøjer. En ting var, hvad der ville blive importeret fremadrettet, en anden var, hvad det betød for ejerne af de indregistrerede køretøjer, der havde været genstand for skattemyndighedernes slingrekurs gennem næsten 30 år. Og så var der jo lige det med, at der også i vægtafgiftsloven var kommet til at stå samme ordlyd som i registreringsafgiftsloven. Det ville jo potentielt pludselig kunne få betydning for alle, ikke bare de veterankøretøjer, som ikke var importeret som veteran. Sagen var meget speget og højspændt.
Opgaven for det nyetablerede netværk mellem de danske hobbykøretøjsorganisationer, var i første omgang rettet mod brændstoftillægget, både det urimelige 1.000 kroners tillæg, og i særdeleshed den nyeste forhøjede høje sats på 6.000 kr. Med fælles hjælp fik vi en undtagelse presset igennem i endnu en ny lovgivning, der blev vedtaget sidst i 2018. Den betød at kun dem, der blev afgiftsberegnet efter forhøjelsen i 2017 skulle beregnes af de 6.000 kr. per km/l, hvis altså de ikke var originale… nok!
Der var endnu ikke nogen ændring ved det der i folkemunde havde fået betegnelse ”Originalitetskravet”, den del gik hobbykøretøjsnetværket snart i lag med. Derefter fulgte kaffeaftaler, breve i hundredvis, møder med politikere og Motorstyrelsen, charmeoffensiv på charmeoffensiv. Da vi kommer frem til april 2019, kan netværket i fællesskab åbne dørene for den daværende skatteminister Karsten Lauritzen (V) og Rene Christensen (DF). De havde sammen indgået en aftale om en absolut afskaffelse af originalitetskravet… En aftale, som dog først kunne gennemføres efter det forestående Folketingsvalg samme sommer.
Motorstyrelsens kontrolgruppe viste vejen frem til afskaffelse af originalitetskravet
Således var alt jo godt, men situationen skulle snart vise sig at tage en alvorlig drejning Det var en flot sommerdag i 2019, der var stort træf for amerikanske biler i Øster Hurup.
Pludselig melder de sociale medier nærmest ragnarok. Det viser sig at være Motorstyrelsens kontrolgruppe der var i gang, og med lovens bogstav i hånd… I ved den med ”skal fremstå som ved første registrering”, at erklærer en række veterankøretøjer ulovlige. Øjensynligt er ingen detalje for lille, ud fra devisen at alt skal være korrekt. En række ejere står med usælgelige køretøjer, og med meget store afgiftsregninger.
Dagen derpå kunne man i en nedslående pressemeddelelse om aktionen læse, at to tredjedele af de kontrollerede køretøjer havde haft uorden i afgiftsforholdene. En senere aktindsigt i aktionen viste dog, at styrelsen dels havde forregnet sig gevaldigt med hensyn til andelen samt, at blot et fåtal af de kontrollerede køretøjer faktisk var veteranregistreret.
Dem der kunne nøjes med at følge med på de sociale medier slap med skrækken, og de kunne i stedet se med frygt frem mod det næste veteranbilsarrangement i kalenderen, og måske endnu et besøg af kontrolgruppen fra Motorstyrelsen. Der skete dog ikke meget mere i den sæson. Der var et par anonyme anmeldelser, og så en Motorstyrelse der lige skulle ryste bødeblokken ved afslutningen af sæsonen, i forbindelse med brugtbilsmessen i Fredericia.
Folketingsvalget havde i mellemtiden ikke fået det, for originalitetskravet, rigtige udfald. Andre partier og andre ministre var kommet til magten. Hobbykøretøjsnetværket måtte i gang igen. Kaffeaftaler, møder og mere charmeoffensiv, nu bare med både de gamle og en række nye politikere. Inden vi nåede den nye sæson i 2020, der havde Coronaen sat en stopper for de fleste træfaktiviteter, heldigvis kan man sige, for også Motorstyrelsen måtte arbejde hjemmefra. Men netværkets arbejde med at få udryddet den gamle veteranbestemmelse fra 1991, og den med brændstoftillægget fra 2007 og 2017 fortsatte ufortrødent.
Den store forløsning, afskaffelsen og mere til
Det lå i kortene hele 2020, at der inden året var omme skulle ske en større ændring af registreringsafgiftsloven. Det skulle der i hvert fald i forhold til el-biler, brintbiler, delebilsordninger, leasing og meget andet, idet den gamle lovgivning på området var blevet helt utidssvarende. Sidst på året skulle slaget stå i Folketinget, og Skatteministeren kendte til udfordringerne med originalitetskravet for veteranbilerne, det havde netværket i den grad sørget for.
Men i sidste ende kunne vi ikke gøre andet end at håbe på, at vores argumenter havde vundet politisk gehør, og at de for os så nødvendige ændringer blev på forhandlingsbordet, og ikke stod på den del af aftalepapiret der måske ville ryge i affaldscontaineren.
Den 4. december 2020 blev der indgået en politisk aftale der kom til at hedde ”Grøn omstilling af vejtransporten”. Underskriverne var Regeringen, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten. Oppositionen havde valgt at gå fra forhandlingerne aftenen før, da de ikke var tilfredse med det samlede oplæg om grøn omstilling. I aftalen var der heldigvis fortsat en kvart side bagerst dedikeret til veterankøretøjerne og originalitetskravet, der nu endeligt skulle bort, og det sammen med brændstoftillægget.
Aftale blev til lovforslag, forslag blev til lovbehandling, der blev til endelig vedtagelse med kongelig underskrift, bånd og sejl den 9. februar 2021. Borte var ”originalitetskravet”, der startede med at være en bestemmelse, der skulle være et gode for veteranejerne, men sluttede med at være en pestilens. Borte var også brændstoftillægget, der begyndte med at være en fejl, og sluttede som det tungeste økonomiske åg ved en import af et veterankøretøj.
Fremtiden for den rullende kulturarv, det fælles motoriserede bagkatalog
Nu står vi alle i dag, endelig, i en situation hvor ejere af veterankøretøjer i Danmark, har samme vilkår for veterankøretøjer, som man har i langt de fleste andre lande. I dansk lovgivning er der ikke længere en barriere i forhold til originalitet, og vi kan alle nu leve op til den beskrivelse der er i den internationale organisation FIVA. Den eneste undtagelse er årgangskravet. Vi har i dag, i skattemæssig sammenhæng, stadig en 35 års grænse, men i synssammenhænge har vi dog den 30 års grænse, som FIVA anbefaler.
Men hvad skal vi så bruge den nyvundende frihed til? Først og fremmest skal vi hylde veterankøretøjerne som det, de er, værdige unikke historiske fortællinger om en svunden tid, repræsentanter for en periode der med sikkerhed ikke kommer tilbage igen, rullende museer der med påløbne ar og slitage løfter kulturarven fra at være et produkt, til at være os alle vedkommende, og til at være fantastiske og folkelige repræsentanter for dit, mit, og vores forældres, fælles bagkatalog.
Vi skal dernæst bruge den frihed, til at bevare de historiske køretøjer i den ubekendte fremtid. For en ting er sikkert, vi har kun de her køretøjer til låns, snart kommer nye ejere til som også får til opgave at viderebringe historiefortællingen til deres børn og børnebørn. Blandt andet derfor det meget vigtigt, at man kan løfte den opgave, uden at komme på kant med lovgivningen.
I dag er reservedelssituationen tålelig på nogle områder, og nærmest ikke-eksisterende på andre. I en meget nær fremtid vil vi i højere grad været tvunget til at bruge af det forhåndenværende i stedet for det korrekte. Dertil vil vi også i nær fremtid blive mødt med større miljøkrav, både i brugen af køretøjet, ved reproduktion af reservedele og naturligvis i form af et forsvindende omfang af traditionelle drivmidler som benzin og diesel. Der vil også ske en reduktion i de håndværk, der er nødvendige for at holde vognparken kørende.
Således, uanset om det er ønskeligt eller ej, kan det måske blive svært at holde fast i de vise ord fra FIVA i deres definition og deres forklaring. Måske der kommer et tidspunkt, hvor man som ejer vil finde behov for at gå på kompromis med originaliteten og historiefortællingen, hvor målet om at holde maskinen kørende overtrumfer det øvrige, måske bare for en periode, til nye dele kan lokaliseres eller en ny ejer påtager sig opgaven med ”det rullende museum”. Nu er en ting dog helt sikkert: Det er ikke længere lovgivningen der er stopklodsen.
/Johnny B. Rasmussen
Sekretariatsleder
Vi er gået skridtet videre end denne kronologiske sammenfatning. I et appendix, har vi samlet 13 konkrete eksempler på væsentlige historiske køretøjer, der stadig eksisterer i dag, og som derfor er et væsentlig bidrag til kulturarven. Se dem alle her