Motorhistorisk Samråd om
Elektrificering af historiske køretøjer
Oktober 2019
Baggrund
På basis af FIVA’s nyudsendte holdningspapir ønsker Motorhistorisk Samråd hermed at udtrykke tilslutning.
Et stigende antal virksomheder, spændende fra specialforretninger til store bilfabrikanter, tilbyder salg af elektriske køretøjer baseret på historiske køretøjer som donor, og hvor hele motorenheden udskiftes til en elektrisk enhed ligesom drivmidlet lagres på batterier. På denne måde er det blevet muligt at bibeholde den klassiske fremtoning af køretøjet medens, løsningen samtidigt indfrier nutidens miljømæssige krav og standarder. Løsningen muliggør ofte også en øgning af den tilgængelige effekt for føreren.
Det er oven i købet lykkes nogle af fabrikanterne at få godkendt ombygningen under det originale chassisnummer fra donorkøretøjet, på trods af at mere eller mindre hele chassiet er skiftet.
Påvirkning af bevægelsen omkring historiske køretøjer
Ombygning af historiske køretøjer fra deres originale forbrændingsmotorer til elektrisk drift er ikke i overensstemmelse med definition på et historisk køretøj, det vil ikke kunne udføres i overensstemmelse med FIVA’s Torino Charter og vil endeligt ikke indfri målet om bevarelse af historiske køretøjer.
Det ombyggede køretøj fortaber derfor sin status som historisk køretøj i Motorhistorisk Samråds forståelse.
Motorhistorisk Samråd og FIVA’s Position
Ifølge den fælles definition, er et historisk køretøj “et mekanisk fremdrevet køretøj til vejdrift”:
- som er mindst 30 år gammelt,
- fremtræder og er vedligeholdt I historisk korrekt stand,
- som ikke anvendes som dagligt køretøj
- og som derfor er en del af vores tekniske og kulturelle arv
Derudover har FIVA tre hovedmål som omfatter:
- “Protecting” beskyttelse af historiske køretøjer, ved at sikre at udfærdigelsen af national og international lovgivning ikke skaber en utilsigtet og urimelig påvirkning af ejere af historiske køretøjer og at brugen af de historiske køretøjer kan foregå på offentlig vej uden uhensigtsmæssige begrænsninger.
- “Preserving” bevare historiske køretøjer, tilhørende effekter og registreringer, inklusiv udvikling og katalogiseringer for at sikre deres kontinuerlige fornøjelse.
- “Promoting” beskrivelse af kulturen omkring de historiske køretøjer inklusiv internationale begivenheder, fora og seminarer.
Vi forstår hvilken motivation som nogle ejere får til at elektrificere deres køretøj og anerkender, at indenfor love og forordninger, er alle ændringer et udtryk for et personligt valg og ret.
Imidlertid, givet de ovenstående forhold, kan vi hverken anbefale ejere eller lovgivere, at anvende moderne EV komponenter (motorer og batterier) som erstatning for historiske køretøjers fremdrivningsmidler.
Såfremt ejere eller fabrikanter ønsker at udføre disse ombygninger af historiske køretøjer, vil vi anbefale samtlige ændringer udføres så der er reversible og at alle de originale dele markes og bevares sikkert, så køretøjet på et senere tidspunkt, om ønsket, kan bringes tilbage til den originale stand og atter opnå dets originale status som historisk køretøj.