—

Er du ejer af en bil der er registreret for mere end 30 år siden, så kan du nemt selv tilføje den tilladelse der hedder ’Veterankørsel’ i Det Digitale Motorregister (DMR). Du kan faktisk også vælge at fjerne tilladelsen hvis du ønsker det. Her vil vi beskrive hvordan du gør, og hvilke konsekvenser tilladelsen til veterankørsel har.

En registrering til veterankørsel har alene betydning for synsperioden. Det påvirker ikke andre forhold, hverken din forsikring eller den kvarte vægtafgift. Men… for der er et men, tilladelsen har betydning for hvordan du må bruge bilen.

Lidt om miljøzoner:
En tilladelse til veterankørsel gør også, at køretøjet må bruges i de danske miljøzoner, derfor har det også konsekvens hvis man vælger at fjerne tilladelsen til veterankørsel De danske miljøzoner gælder i øvrigt kun for dieselmotorer, men for både personbiler, varebiler, lastbiler og campere. Har man en benzinbil, behøver man således ikke registreringen til veterankørsel for at køre i miljøzonerne.

Lidt om brugen af veterankøretøjet:
Når man registrerer sin bil til veterankørsel, sættes der en begrænsning: Man må derefter kun bruge køretøjet lejlighedsvis. Det kan være svært at definere hvornår noget er ”lejlighedsvis”, men i princippet er det kørsel ”når man har lejlighed til det”. Lejlighedsvis kørsel er i sin enkelhed alt anden kørsel, ud over daglig kørsel. Det kan derfor godt være kørsel i vintermånederne, og det kan i princippet også være kørsel til eller fra arbejde i ny og næ, eller ud at handle en enkelt gang i mellem. Problemet er bevisets stilling hvis man antræffes en mandag morgen i myldretiden, hvordan vil du så bevise at du ikke brugte veteranbil i sidste uge også, altså som dagligdags transportmiddel?

Lidt om synsperioder:
Den almindelig synsperiode, for biler der ikke har rundet de 30 år, er en periode på 2 år. Hvis man vælger registreringen til veterankørsel, og dermed at bilen kun bruges lejlighedsvis, så forlænges den periode til en 8 års periode. Den periode vil i princippet gælde fra de 30 år, men kan være kortere afhængig af seneste synsdato før ændringen af registreringen. Næstkommende synsdato vil fremgå af DMR. Hvis du skal bruge en fysisk udgave af registreringsattesten, skal du huske at bestille en ny attest, når du har redigeret en tilladelse, ellers vil tilladelsen kun fremgå af DMR.

Motorcykler, og andet der kun skal synes ved ejerskifte, kan ikke registreres til veterankørsel, da synsperioden for disse ikke påvirkes.

Sådan gør du:
Da der er de forskellige begrænsninger i brugen af køretøjet, så er det helt frivilligt om du vil registreringen eller ej. Det er endda sådan at du selv kan tilføje eller slette tilladelsen i motorregisteret, her kan du se hvordan:

I dag er alt vedrørende motorkøretøjer samlet på Motorstyrelsens hjemmeside. Du starter således der, med at logge ind med dit Mit-ID.

Der ser du din skattemappe. Her kan du vælge at gå direkte til DMR, kaldet ‘Motor’ i menuen foroven. Dernæst den direkte adgang til Motorregisteret i menuen til venstre.

Når du har fremsøgt den relevante bil via eksempelvis registreringsnummer, vil du se hvilke tilladelser du allerede har, og hvilke du kan tilvælge.

Dernæst er det blot at vælge, eller fravælge, tilladelsen til veterankørsel, og derpå godkende din ændring.

Vi håber ovenstående giver det relevante indblik i Registreringen til veterankørsel. God fornøjelse og god tur.

The post Veterankørsel – Dit nemme valg appeared first on Motorhistorisk Samråd.

Vi vil i denne artikel se lidt nærmere på hvilke regler der typisk gælder for brugen af veterankøretøjer, og dermed fjerne en del af mytedannelserne, der opstår med præcis det spørgsmål.

Hvornår du må tage køretøjet ud af garagen, afhænger af to forskellige ting. Begge dele er noget du som ejer selv kan påvirke. Lad os derfor slå fast med det samme, det er ikke lovbestemt hvordan veteranbiler bruges, det bestemmer du som ejer helt og holdent.

Når det er sagt, så følger der i dine valg også visse krav til brugen. Det er dem vi vil komme ind på her.

Registrering til veterankørsel:
Er din veteranbil ældre end 30 år, så kan den registreres til det der kaldes ’veterankørsel’. Det er helt frivilligt om du vil registrere din bil sådan, da der med den registrering medfølger en begrænsning i brugen af den.

Når en bil er registreret til veterankørsel i det Digitale Motorregister (DMR), så betyder det at den kun må bruges til lejlighedsvis kørsel. Det kan være svært at forklare hvad der er indeholdt i begrebet ’lejlighedsvis kørsel’, men det er i princippet kørsel når du fra tid til anden har lejlighed til det. Det er IKKE kørsel til hverdag til og fra arbejde, ud at handle eller tilsvarende.

Til gengæld for den begrænsede brug, så kan du nøjes med at skulle til syn med køretøjet hvert 8. år. Registreringen sættes og fjernes ved at logge ind på Motorregisteret, og sætte flueben ud for den registrering.

Motorcykler kan i øvrigt ikke registreres til veterankørsel, da der ikke er periodesyn på disse.

Der er ingen årstidsbegrænsninger i den registrering, du kan godt køre lejlighedsvis kørsel hele året, hvis du ønsker det.

Forsikringens begrænsninger:
Den forsikringsaftale du har indgået på din bil, er en unik aftale der er indgået mellem dig og forsikringsselskabet. Det betyder at du ikke nødvendigvis kan sammenligne din aftale, med den som din klubkammerat har. Når det er sagt, så er der flere dele af de almindelige veteranforsikringsvilkår der typisk er ens for alle i samme selskab.

Der er i dag 13 selskaber der tilbyder veteranforsikringer (alfabetisk):

• Aros Forsikring
• Brookfield
• ETU Forsikring
• FDM Veteranforsikring
• GF Veteran
• IDA Veteranbilforsikring
• Nordisk Veteran (Alm. Brand)
• Runa Forsikring
• Sønderjysk Forsikring
• TJM Forsikring
• Tryg Veteranforsikring
• Vestjyllands Forsikring
• Veteranforsikring Danmark (Thisted Forsikring)
• Veteranforsikringsklubben (5 klubbers aftale med E-Forsikringer og ETU)

Det er lidt forskelligt hvem der tilbyder helårskørsel med veteranen, men i dag har de fleste selskaber det som standard. De fleste veteranejere har i dag helårskørsel i deres police, men fire selskaber, ud af de ovennævnte 13 selskaber, har en årstidsbegrænsning der hedder 15. marts til 15. november, og i et enkelt selskab kan helårskørsel tilkøbes.

Du skal derfor se i din forsikringspolice, om du må støve dit veterankøretøj af i de tidligste forårsmåneder, og hvor langt ud på vinteren der skal gå, før du pakker køretøjet væk igen.

Derudover så er der enkelte selskaber der har en begrænsning på de årlige kilometer (typisk 6.000 km), det skal du naturligvis også være opmærksom på om du har overskredet.

De fleste selskaber har til gengæld sammen krav som i veteranregistreringen, at det ikke må bruges til hverdagsbrug, medmindre det er tilkøbt særskilt som brugsveteran.

Der er almindeligvis ikke krav fra forsikringsselskaberne om, at din veteran er registreret til veterankørsel. Det kan derfor godt tænkes at du har fravalgt registreringen til veterankørsel, for at kunne bruge den til hverdag, men så har tegnet en veteranforsikring der begrænser brugen alligevel. Som i alle andre forsikringsforhold, så gælder det at nærlæse den aftale man har indgået med selskabet.

Vægtafgift og registreringsafgift:
Vægtafgiften for køretøjer ældre end 35 år, reduceres automatisk for alle når de bliver gamle nok. Der er ingen krav forbundet med den billigere vægtafgift, hverken i forhold til brugen af køretøjet eller i forhold til forsikringen der er tegnet.

Om der er betalt reduceret veteranregistreringsafgift ved importen til Danmark, eller din veteran er blevet solgt som ny her i landet, og derfor er med ”fuld afgift”, har heller ingen betydning for brugen af køretøjet.

Hvad må jeg så, og hvornår?:
1. Du må selv bestemme om du vil registrere din veteran til veterankørsel. Hvis du gør, må du kun bruge den lejlighedsvis (også hele året), og til gengæld skal du kun til syn hvert 8. år.

2. Du må selv vælge frit mellem de forskellige forsikringsselskaber. Din aktuelle forsikringsaftale viser hvad du må, eller ikke må. Vil du have det ændret, så må du på rundtur iblandt de ovennævnte selskabers hjemmesider.

God tur

Johnny B. Rasmussen
Sekretariatsleder
Motorhistorisk Samråd

The post Hvornår må jeg køre veteran? appeared first on Motorhistorisk Samråd.

Denne side er tænkt som en epilog til vores artikel om hvordan der er arbejdet målrettet på, at få en international definition på historiske køretøjer i Danmark. Artiklen ‘Hvorfor skulle originalitetskravet afskaffes’, kan man finde lige her

Eksempler:

1925 Rolls Royce Phantom I. Oprindeligt med cabriolet karroseri fra Hooper, men i 1934 ombygget med nyt karrosseri hos Jonckheere i Belgien. Bilen er bevaret og restaureret i den seneste udgave.

1937 Ford V8 4 dørs Sedan de Luxe. Efter en kraftig trafikskade, er den ombygget til roadster i 1946, på Randers karrosserifabrik. Bilen er bevaret og restaureret i den seneste udgave.

Typisk ombygning af en 10-15 år gammel og udtjent bil, kunne være som her med lad. På den måde fik den lov at tjene lidt længere i stedet for blot at ryge til ophug. (modelfoto)

1964 Porsche 356 C Cabriolet. Købt i 1968 af sangerinden Janice Joplin og kort tid efter bemalet af hendes roadie Dave Richards. Bilen er bevaret og lakeringen senere genskabt.

Harley Davidson Panhead chopper fra 50’erne, ombygget til filmen ’Easy Rider’ i 1969. En af tre oprindelige. Er i dag restaureret som den så ud i filmen.

 

1964 Chevrolet Impala coupe. The Gypsy Rose. Ombygget til lowrider af Jesse Valadez da bilen var ny. Bilen er i dag bevaret urestaureret.

1970 Triumph TR6, ombygget i England til weekendracer i perioden omkring 1985. Bruges stadig til formålet med de daværende modifikationer.

1962 Maserati 3500 GT. Efter en skade i 1965, fik den nyt karrosseri hos Italienske Moretti i 1966. Bilen er bevaret i dag i den seneste version.

10-15 år gammel VW minibus bemalet og ændret i 70erne til et stilikon (modelfoto)

1975 Ford Mustang II. Ombygget til street racing i Detroit i 1975. Bilen er bevaret og i dag restaureret tilbage til gaderæs versionen.

1941 Ford V8 coupe, ombygget af Jack Stewart fra 1947 og frem. Bilen er bevaret og i dag under restaurering, Foreløbig er den i dag i hvid primer, senere skal den igen se ud som den så ud i 1954.

1969 Mercedes-Benz 280SL, customlakeret for Hollywood-ikonet Jane Russel da den var ny. Er i dag bevaret i samme stand.

Ford T Touring 1921 og 1922. Den ene ombygget sidst i 1920’erne til lukket 4 dørs karosseri. Den anden ombygget til Roadster Pick-up og som sådan benyttet i filmen ’Dyrlægens Plejebørn’ fra 1968.

Lighedstegnet mellem alle de ovenstående eksempler, er at tidligere ejere har sat deres personlige præg på det specifikke køretøj, enten grundet smag, brug eller mode. Fælles for dem er også at disse ændringer er foretaget i den periode hvor køretøjet var i almindeligt brug. De er derfor alle gode repræsentanter for motorhistorien og for den rullende kulturarv.

/ Johnny B. Rasmussen

The post Historiske køretøjer, sådan som de også kan være appeared first on Motorhistorisk Samråd.

Herunder følger historien om et lille stykke lovgivning: En flig af en lovbestemmelse, og en afgiftsreform for mere end 30 år siden. Det startede som en bisætning om definitionen på et ”veterankøretøj”. 20 år senere blev bisætningen underbygget internationalt. Endnu senere fik den lille lovgivning stor betydning i sammenhæng med et andet lille stykke lovgivning, og sluttelig er den nu endt med helt at blive afskaffet… Lovgivningen det handler om er naturligvis det såkaldte Originalitetskrav.

Hastig gennemført lovgivning skulle tilgodese veterankøretøjer

Lovgivningsarbejdet startede i 1990, men rent faktisk skal vi endnu længere tilbage for at forstå det udgangspunkt som Dansk Veteranbil Klub, der var den primære repræsentant for hobbyen på det tidspunkt før MhS, de havde. Samtidig skal man også forstå, at vi i Danmark på det tidspunkt havde et generelt problem med Registreringsafgiftsloven, når det kom til import af brugte biler. Det fandt man ud af, efter EF-domstolen i december 1990 fastslog, at den daværende ”danske registreringsafgiftsstruktur udgjorde en traktatstridig hindring for handlen med brugte køretøjer inden for fællesskabet”. Kort fortalt var problemet i forhold til EU-retten, at det var alt for dyrt at importere og eksportere en brugt bil til og fra Danmark. Noget måtte gøres, og med stor hast blev loven lavet om så afgiften på brugte biler ikke længere blev beregnet efter den oprindelige nypris, men i stedet med baggrund i den aktuelle markedspris. I den forbindelse ville Folketinget tilgodese veterankøretøjerne, der ellers ville blive ramt hårdt af at registreringsafgiften skulle beregnes af markedsprisen.

Formodede morsomheder ender i lovgivningen

Det er her at Dansk Veteranbil Klub (DVK), og deres daværende formand Niels Jonassen, kommer ind i billedet. For hvordan er det lige man definerer et veterankøretøj, spurgte myndighederne om i forbindelse med det lovforberedende arbejde? I disse indledende dage i 1990, arbejdede man faktisk med en 40 års grænse i lovforslaget, altså i realiteten det der var ældre end 1950. Det skal man have med, da vi dengang var i en tid hvor man i DVK stadig havde et ønske om at komme et uvelkomment fænomen til livs. Det bestod i at typisk førkrigsbiler blev bemalet med ”formodede morsomheder”, som det den gang hed sig i DVKs medlemsregler.

Således kom der i al uskyldighed, efter et møde mellem DVK og Toldvæsenet, til at stå i lovgivningen, at disse veteraner altså helst skulle fremstå som ved første registrering. Tanken var således ikke et detaljeret fokus på fabriksoriginalitet, men alene at undgå latterliggørelse af veterankøretøjer, deres kulturhistoriske værdi, samt behovet for at bevare veterankøretøjerne for eftertiden.

Slingrekurs og flødeskumskager

Da lovgivningen blev vedtaget den 6. juni 1991, var ordlyden om originalitet fra aftalen den der kom til at stå i bestemmelsen, man havde dog inden vedtagelsen ændret årgangsgrænsen til nu at være 35 år.
Der fik dansk lovgivning således sin første definition af begrebet veterankøretøj: ”Et køretøj, som er mere end 35 år gammelt, og fremstår som ved første registrering”.

De efterfølgende 25-30 år, kan vi se i dag, blev tolkningen af dette ”krav” i lovgivningen, en embedsmæssig slingrekurs uden lige. Nogle gange tolkede man det meget stramt, andre gange kunne næsten hvad som lade sig gøre. De der har været med gennem denne tid, hørte også om hvor meget der kunne ”slingres”, hvis man bød sig selv på kaffe hos Told & Skat og havde flødeskumskager med til mødet. Det var virkeligheden før man lukkede Toldvæsenets mange lokale ekspeditionssteder for motorbeskatningen ned.

Internationalt arbejde udfordrer dansk lovgivning

Imedens i den internationale veterankøretøjsorganisation FIVA, der mødes man oftere og oftere med tilsvarende spørgsmål, altså om hvad et veterankøretøj egentlig er for en størrelse. Et større arbejde blev sat i gang i FIVAs Technical Commision, en kommission og en arbejdsgruppe der blandt andet havde dansk deltagelse ved Peter Løvstrøm Sørensen.

Den 1. januar 2010 kan kommission udgive ”Technical Code 2010” der definerer et historisk køretøj som følgende:

Et mekanisk drevet vejgående køretøj der er:
• Mindst 30 år gammelt
• Der er bevaret og vedligeholdt historisk korrekt
• Der ikke bliver brugt til daglig transport
• Og derfor er en del af vores tekniske og kulturelle arv

Motorhistorisk Samråd tog denne nye internationale definition til sig, og arbejdede fremadrettet med at få denne mere rummelige definition tilpasset i dansk lovgivning. Beskrivelsen står i modstrid med den danske lovgivnings ordlyd, da der er væsentlig forskel på at køretøjet skal fremstå som ved første registrering, eller være historisk korrekt. Den danske lovgivning ordlyd er dog nu i brug både registreringsafgiftsloven, og i vægtafgiftsloven.

Ringere vilkår ved en fejl

Medens FIVA’s arbejdede internationalt med at definere et veterankøretøj, blev der i april 2007 fremsat lovforslag, som kraftigt forringede vilkårene for import af veterankøretøjerne til Danmark.

Forslaget handlede om, at der nu skulle indføres et tillæg, eller et fradrag, til registreringsafgiften for personbiler og varebiler, der var afhængig af bilens brændstofforbrug således at de mest forurenende blev straffet hårdest.
Det der senere fik betegnelsen ”brændstoftillægget” indførtes derfor for alle køretøjer – nye såvel som gamle. Det indføres uagtet at flere politikere senere fortalte at naturligvis skulle der have været en undtagelse for veterankøretøjer, da disse jo ikke kører ret meget og derfor heller ikke belaster miljøet nævneværdigt.

Udkommet blev, at der herefter tillægges 1.000 kr. per km/l en bil kører mindre end 16 km/l. Humlen i det var også, at der skulle gives en rabat der svarede til bilens afskrivning og værditab siden ny. Det betyder at alle brugte biler skulle betale mindre end de 1.000 kr. per liter, undtagen veteranbiler, der påstås at være steget i værdi siden ny, og derfor skulle betale af det fulde beløb.

Derfor er ombyggede køretøjer kulturarv

Nu kan vi således spole frem igen, nu til 2013. FIVA har fortsat sit gode arbejde, og udgav den 29. januar Torino Charteret, der besvarer det let luftige spørgsmål der følger af ”hvad er et veterankøretøj?”, nemlig spørgsmålet ”hvorfor er veterankøretøjer kulturarv?”. Herfra kan man trække tre vigtige punkter frem af charteret:

• Det er vigtigt at benytte et køretøj for at forstå, og dermed viderebringe viden om dets brug
• Det er vigtigt at bevare det miljø, som et køretøj har været brugt i, for at kunne viderebringe forståelse af brugen.
• Det er vigtigt at forstå det enkelte køretøjs udvikling gennem tiden, og have respekt for køretøjernes individuelle historie.

Konklusionen på FIVAs arbejde med Charteret er, at det er vigtigt, at køretøjet bruges for at kunne formidle dets rigtige placering historien. For at kunne forstå veterankøretøjets oprindelige brug, kommer charteret også frem til, at man tillige skal søge at bevare de omgivelser køretøjet er blev brugt i.

Ser man isoleret på det med originaliteten, som jo er i fokus i denne artikel, så er det allervæsentligste således teksten i det sidste punkt: Den forklarer ganske tydeligt at kulturarven ikke nødvendigvis kun kommer af det produkt der kom fra fabrikken, men af det køretøjet blev brugt til efterfølgende, det enkelte køretøjs helt særlige historie og anvendelse.

Sagt på en anden måde, så kan fabriksoriginal også være kulturarv, men det er vigtigt at forstå, at det ”liv” som køretøjet lever efterfølgende, i den periode det er i almindelig trafik, med de modifikationer, ændringer og eventuelle ombygninger der sker, er det, der gør det unikt, og til et helt særligt bidrag til den fælles rullende kulturarv.

En lille, for originaliteten, uvedkommende ændring, med meget store konsekvenser

Med Torino Charteret som baggrund fik Motorhistorisk Samråd nu endnu flere argumenter, for en tilretning af den danske definition af veterankøretøjer. Men det var dog nemmere sagt end gjort. Politikerne var på dette tidspunkt ikke lydhøre for, at der burde have været en undtagelse for det urimelige brændstoftillæg, og hos Skattestyrelsen var det med originalitetsdefinitionen stadig en vej man slingrede ned af. Men det hele skulle snart ændre sig.

I 2017, 10 året for indførelsen af brændstoftillægget, blev der fremsat endnu en ændring til lovgivningen, en justering af tillægget. Nu skulle der i stedet betales 6.000 kr. per km/l, og grænsen øgedes til 20 km/l. Det fik fortsat ikke den helt store betydning for import af almindelige biler, da de stadig fik rabat for værdinedskrivningen. Men veteranbiler skulle, som det var før og som de eneste, betale hele beløbet. I Motorhistorisk Samråd reagerede vi prompte, og med en ihærdig indsats blev lovforslaget ændret. De foreslåede stigninger blev ændret, så veterankøretøjerne blev friholdt. Men så er der jo lige det pludseligt meget vigtige spørgsmål, hvornår er der så tale om et veterankøretøj, altså hvem kan ”nøjes” med en afgift på 1.000 kr. per km/l og hvem skal betale mere. SKAT kiggede i registreringsafgiftsloven, og kunne konstatere, at det jo kun var dem, der ”fremstår som ved første registrering”…og der har vi så balladen.

De pligtopfyldende medarbejdere i Motorstyrelsen

Sidst i 2016 iværksættes en plan for det gamle SKAT. Skatteforvaltningen blev nu opdelt i syv nye styrelser, herunder en styrelse der kun har med motorkøretøjer at gøre, Motorstyrelsen.

Motorstyrelsen blev placeret i Aalborg, og kun få gamle erfarne medarbejdere fulgte med over. Samtidig kunne man i Skatteministeriet og Folketinget se tilbage på en række skandalesager i skattevæsenet, der tydede på, at der ikke har været fuldt kontrol over pengene. Det skulle derfor være slut med tidligere tiders slingrekurs, til gavn for befolkningen og danskernes fælles pengekasse.

De nye medarbejdere så det som deres fremmeste opgave, at sikre sig lovens bogstav blev overholdt til punkt og prikke – også i forhold til veterankøretøjer, med en lovgivning der på det tidspunkt er 25 år gammel og utidssvarende.

Nu så vi i højere og højere grad, at medarbejderne hos Motorstyrelsen, gik ned i meget små detaljer for at afklare om der præcis var tale om et veterankøretøj, når der skulle beregnes registreringsafgift. På grund af den nye sats for brændstoftillægget, var der pludselig rigtig mange penge til forskel, om veterankøretøjet passede på definitionen i lovgivningen, eller om det efter samme definition, er at regne som en ganske almindelig bil, hvor der vel at mærke altså ikke er sket en afskrivning over tid. For Motorstyrelsen var det væsentligste ikke de internationale standarder, men alene at der i loven stadig stod ”skal fremstå som ved første registrering”.

Succes på succes efter stormøde

I april 2018 indkaldte Motorhistorisk Samråd en række organisationer på området til et stormøde. Situationen var alvorlig, vi var alle nødt til at stå sammen, for at få bare nogenlunde tålelige forhold for ejere af veterankøretøjer. En ting var, hvad der ville blive importeret fremadrettet, en anden var, hvad det betød for ejerne af de indregistrerede køretøjer, der havde været genstand for skattemyndighedernes slingrekurs gennem næsten 30 år. Og så var der jo lige det med, at der også i vægtafgiftsloven var kommet til at stå samme ordlyd som i registreringsafgiftsloven. Det ville jo potentielt pludselig kunne få betydning for alle, ikke bare de veterankøretøjer, som ikke var importeret som veteran. Sagen var meget speget og højspændt.

Opgaven for det nyetablerede netværk mellem de danske hobbykøretøjsorganisationer, var i første omgang rettet mod brændstoftillægget, både det urimelige 1.000 kroners tillæg, og i særdeleshed den nyeste forhøjede høje sats på 6.000 kr. Med fælles hjælp fik vi en undtagelse presset igennem i endnu en ny lovgivning, der blev vedtaget sidst i 2018. Den betød at kun dem, der blev afgiftsberegnet efter forhøjelsen i 2017 skulle beregnes af de 6.000 kr. per km/l, hvis altså de ikke var originale… nok!

Der var endnu ikke nogen ændring ved det der i folkemunde havde fået betegnelse ”Originalitetskravet”, den del gik hobbykøretøjsnetværket snart i lag med. Derefter fulgte kaffeaftaler, breve i hundredvis, møder med politikere og Motorstyrelsen, charmeoffensiv på charmeoffensiv. Da vi kommer frem til april 2019, kan netværket i fællesskab åbne dørene for den daværende skatteminister Karsten Lauritzen (V) og Rene Christensen (DF). De havde sammen indgået en aftale om en absolut afskaffelse af originalitetskravet… En aftale, som dog først kunne gennemføres efter det forestående Folketingsvalg samme sommer.

Motorstyrelsens kontrolgruppe viste vejen frem til afskaffelse af originalitetskravet

Således var alt jo godt, men situationen skulle snart vise sig at tage en alvorlig drejning Det var en flot sommerdag i 2019, der var stort træf for amerikanske biler i Øster Hurup.

Pludselig melder de sociale medier nærmest ragnarok. Det viser sig at være Motorstyrelsens kontrolgruppe der var i gang, og med lovens bogstav i hånd… I ved den med ”skal fremstå som ved første registrering”, at erklærer en række veterankøretøjer ulovlige. Øjensynligt er ingen detalje for lille, ud fra devisen at alt skal være korrekt. En række ejere står med usælgelige køretøjer, og med meget store afgiftsregninger.

Dagen derpå kunne man i en nedslående pressemeddelelse om aktionen læse, at to tredjedele af de kontrollerede køretøjer havde haft uorden i afgiftsforholdene. En senere aktindsigt i aktionen viste dog, at styrelsen dels havde forregnet sig gevaldigt med hensyn til andelen samt, at blot et fåtal af de kontrollerede køretøjer faktisk var veteranregistreret.

Dem der kunne nøjes med at følge med på de sociale medier slap med skrækken, og de kunne i stedet se med frygt frem mod det næste veteranbilsarrangement i kalenderen, og måske endnu et besøg af kontrolgruppen fra Motorstyrelsen. Der skete dog ikke meget mere i den sæson. Der var et par anonyme anmeldelser, og så en Motorstyrelse der lige skulle ryste bødeblokken ved afslutningen af sæsonen, i forbindelse med brugtbilsmessen i Fredericia.

Folketingsvalget havde i mellemtiden ikke fået det, for originalitetskravet, rigtige udfald. Andre partier og andre ministre var kommet til magten. Hobbykøretøjsnetværket måtte i gang igen. Kaffeaftaler, møder og mere charmeoffensiv, nu bare med både de gamle og en række nye politikere. Inden vi nåede den nye sæson i 2020, der havde Coronaen sat en stopper for de fleste træfaktiviteter, heldigvis kan man sige, for også Motorstyrelsen måtte arbejde hjemmefra. Men netværkets arbejde med at få udryddet den gamle veteranbestemmelse fra 1991, og den med brændstoftillægget fra 2007 og 2017 fortsatte ufortrødent.

Den store forløsning, afskaffelsen og mere til

Det lå i kortene hele 2020, at der inden året var omme skulle ske en større ændring af registreringsafgiftsloven. Det skulle der i hvert fald i forhold til el-biler, brintbiler, delebilsordninger, leasing og meget andet, idet den gamle lovgivning på området var blevet helt utidssvarende. Sidst på året skulle slaget stå i Folketinget, og Skatteministeren kendte til udfordringerne med originalitetskravet for veteranbilerne, det havde netværket i den grad sørget for.

Men i sidste ende kunne vi ikke gøre andet end at håbe på, at vores argumenter havde vundet politisk gehør, og at de for os så nødvendige ændringer blev på forhandlingsbordet, og ikke stod på den del af aftalepapiret der måske ville ryge i affaldscontaineren.

Den 4. december 2020 blev der indgået en politisk aftale der kom til at hedde ”Grøn omstilling af vejtransporten”. Underskriverne var Regeringen, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten. Oppositionen havde valgt at gå fra forhandlingerne aftenen før, da de ikke var tilfredse med det samlede oplæg om grøn omstilling. I aftalen var der heldigvis fortsat en kvart side bagerst dedikeret til veterankøretøjerne og originalitetskravet, der nu endeligt skulle bort, og det sammen med brændstoftillægget.

Aftale blev til lovforslag, forslag blev til lovbehandling, der blev til endelig vedtagelse med kongelig underskrift, bånd og sejl den 9. februar 2021. Borte var ”originalitetskravet”, der startede med at være en bestemmelse, der skulle være et gode for veteranejerne, men sluttede med at være en pestilens. Borte var også brændstoftillægget, der begyndte med at være en fejl, og sluttede som det tungeste økonomiske åg ved en import af et veterankøretøj.

Fremtiden for den rullende kulturarv, det fælles motoriserede bagkatalog

Nu står vi alle i dag, endelig, i en situation hvor ejere af veterankøretøjer i Danmark, har samme vilkår for veterankøretøjer, som man har i langt de fleste andre lande. I dansk lovgivning er der ikke længere en barriere i forhold til originalitet, og vi kan alle nu leve op til den beskrivelse der er i den internationale organisation FIVA. Den eneste undtagelse er årgangskravet. Vi har i dag, i skattemæssig sammenhæng, stadig en 35 års grænse, men i synssammenhænge har vi dog den 30 års grænse, som FIVA anbefaler.

Men hvad skal vi så bruge den nyvundende frihed til? Først og fremmest skal vi hylde veterankøretøjerne som det, de er, værdige unikke historiske fortællinger om en svunden tid, repræsentanter for en periode der med sikkerhed ikke kommer tilbage igen, rullende museer der med påløbne ar og slitage løfter kulturarven fra at være et produkt, til at være os alle vedkommende, og til at være fantastiske og folkelige repræsentanter for dit, mit, og vores forældres, fælles bagkatalog.

Vi skal dernæst bruge den frihed, til at bevare de historiske køretøjer i den ubekendte fremtid. For en ting er sikkert, vi har kun de her køretøjer til låns, snart kommer nye ejere til som også får til opgave at viderebringe historiefortællingen til deres børn og børnebørn. Blandt andet derfor det meget vigtigt, at man kan løfte den opgave, uden at komme på kant med lovgivningen.

I dag er reservedelssituationen tålelig på nogle områder, og nærmest ikke-eksisterende på andre. I en meget nær fremtid vil vi i højere grad været tvunget til at bruge af det forhåndenværende i stedet for det korrekte. Dertil vil vi også i nær fremtid blive mødt med større miljøkrav, både i brugen af køretøjet, ved reproduktion af reservedele og naturligvis i form af et forsvindende omfang af traditionelle drivmidler som benzin og diesel. Der vil også ske en reduktion i de håndværk, der er nødvendige for at holde vognparken kørende.

Således, uanset om det er ønskeligt eller ej, kan det måske blive svært at holde fast i de vise ord fra FIVA i deres definition og deres forklaring. Måske der kommer et tidspunkt, hvor man som ejer vil finde behov for at gå på kompromis med originaliteten og historiefortællingen, hvor målet om at holde maskinen kørende overtrumfer det øvrige, måske bare for en periode, til nye dele kan lokaliseres eller en ny ejer påtager sig opgaven med ”det rullende museum”. Nu er en ting dog helt sikkert: Det er ikke længere lovgivningen der er stopklodsen.

/Johnny B. Rasmussen
Sekretariatsleder

P.s. Se også vores appendix

Vi er gået skridtet videre end denne kronologiske sammenfatning. I et appendix, har vi samlet 13 konkrete eksempler på væsentlige historiske køretøjer, der stadig eksisterer i dag, og som derfor er et væsentlig bidrag til kulturarven. Se dem alle her

The post Hvorfor skulle Originalitetskravet afskaffes? appeared first on Motorhistorisk Samråd.

I Motorhistorisk Samråd har vi gravet os længere ned i aftalen om de nye registreringsafgifter, den såkaldte Bilpakke, for at finde de detaljer der kan berøre ejere af historiske køretøjer i Danmark.

I det nedenstående vil du derfor kunne læse mere om hvordan registreringsafgifter på motorcykler påvirkes, vi vil se nærmere på de kommende løbende ejerafgifter, forklare bundfradraget og det nok så vigtige ikrafttrædelsestidspunkt for de kommende lovændringer.

Til slut vil vi give jer en opdatering på hvordan vi som organisation vil arbejde videre med den her pakke, og de fejl og mangler der er i den. Vi er glade for at såvel Motorstyrelsens direktion, som forskellige eksperter har kunnet bidrage til forståelsen af nedenstående.

Ejerafgifterne øges de kommende år
I Regeringens aftale er der indskrevet at ejerafgifterne skal ændres løbende med nogle procentsatser årligt frem mod 2026. I skrivende stund forventer vi at dette ikke kun gælder ejerafgifter, men også den kvarte vægtafgift der betales for veterankøretøjer.

Udviklingen i ejerafgifter for nyere biler har betydet, at man i dag betaler det samme eller mindre for en nyere pendlerbil end man betaler for en veteranbil, selv om vægtafgiften er sat ned til ¼-del. Hvis alle hæves med samme procentsats, vil problemet bestå i fremtiden.

Da man i sin tid indførte den kvarte vægtafgift, svarede det til at f.eks. en Ford A kom til at betale 1/4 af hvad en Volvo 144, Opel Rekord eller Audi 100, altså en typisk mellemklassebil dengang kostede, sådan er det ikke længere. I dag koster en gennemsnitlig mellemklassebil ca. 800 kr. halvårligt i ejerafgift.

Motorhistorisk Samråd anslår at en gennemsnitlige veteranbil i dag koster 800 kr. halvårligt i ¼ vægtafgift. Lovforslaget foreslår at de løbende bilafgifter øges med 3% i 2022, 6,5% i 2023, 6,5% i 2024, 6,5% i 2025 og 10% i 2026. Hvis ændringerne i de løbende ejerafgifter også inkluderer veteranbiler, vil der med en halvårlig vægtafgift på 800 kr. betyde at man i 2026 skal betale 295 kr. mere halvårligt end i dag. Det skal tages med, at den kraftige øgning i de løbende afgifter, er tænkt som et værktøj der skal få danskerne til at skifte benzin og dieselbilerne ud med mere miljøvenlige transportformer. Det samme værktøj vil ikke fungere på en veteranbil, da vi jo ikke er interesserede i at skifte vores veteranbiler ud. Der vil det kun være en ekstra beskatning.

Der betales i dag en udligningsafgift for dieselbiler, også veteran-dieselbiler. Udligningsafgiften vil stige med kr. 300 fra 2021. hvilket også vil gælde veterankøretøjer, men dog kun med ¼-del.

Der skal (næsten) ikke betales registreringsafgift på en ældre motorcykel
I de gamle afgiftsregler var der for motorcyklernes vedkommende et bundfradrag på kr. 10.500 (2021 tal). Det betød at når man på en motorcykel fandt frem til nyprisen uden afgift, og tog veterandel på 40% deraf, så kom langt de fleste veteranmotorcykler under den grænse, og endte dermed på en afgift på 0 kr.

I det nye forslag fjernes bundfradraget, så der vil også skulle betales afgift på en veteranmotorcykel. Man indfører i stedet et nyt skalaknæk på kr. 20.000. Dermed skal der betales 25 procent i registreringsafgift af de første 20.000 kroner, 85 procent af beløbet mellem 20.000-68.000 kroner og 150 procent af resten.
Da man på veteranmotorcykler har besluttet at bibeholde beskatningen på 40%, og ikke som på veteranbilerne 75%, så viser vores beregninger at en typisk registreringsafgift på en veteranmotorcykel vil lande formentlig under 1000 kroner, dette vil naturligvis være afhængig af nyprisen. En dyr BMW-motorcykel fra midt-80’erne nok løbe op i kr. 2-3.000 kr. i registreringsafgift.

Bilpakken der må åbnes før jul, men først bruges til sommer
Hvad angår de omfattende ændringer til Registreringsafgiftsloven, så vil de ændringer få indvirkning fra loven bliver fremsat for Folketinget den 18. december 2020. Ifølge aftalen forventes loven endeligt at træde i kraft den 1. juni 2021. Der er derfor behov for en overgangsordning.

Vi har bedt Motorstyrelsen om at være os behjælpelig med at forklare en sådan overgangsordning. De skriver at frem til 1. juni vil der blive afgiftsberigtiget efter de hidtil gældende regler. Men når loven er trådt i kraft, vil registreringsafgiften for køretøjer indregistreret mellem 18. december 2020 til og med den 31. maj 2021 skulle fastsættes på ny efter de nye regler. Der vil ske tilbagebetaling, eller efteropkrævning af eventuelle forskelsbeløb.

Specifikt hvad angår originalitetskravet, der beskriver Motorstyrelsen det sådan her for os: ”Afskaffes originalitetskravet i overensstemmelse med den politiske aftale, vil Motorstyrelsen administrere i overensstemmelse hermed umiddelbart efter lovens ikrafttræden”.

Motorstyrelsen vil udkomme med en række nyhedsbreve, både når loven er fremsat, og når den er vedtaget. Motorhistorisk Samråd vil holde særligt øje med disse nyhedsbreve, og give informationer videre der kan have interesse for ejere af veterankøretøjer.

I aftalen ses hvordan et kommende bundfradrag vil få særlig stor betydning for de såkaldte youngtimere, altså dem der ikke er blevet veteran endnu.

Pakkens dimser og dingenoter
Vi har set lidt på Bilpakkens små detaljer, der vurderes, vil kunne få stor betydning for veteranejerne.

Skrot en dieselbil og et skrottet airbagtillæg
Af aftalen kan man læse, at der indføres en særlig forhøjet skrotningspræmie på ældre dieselbiler på kr. 5.000. Man kan også læse, at det airbagtillæg der af og til har drillet Motorstyrelsen ved beregning af afgift på en veteranbil, nu er borte. Det sker med en generel sanering af de forskellige tillæg og fradrag på sikkerhedsudstyr.

Youngtimer-fordelen
Der indføres et bundfradrag på 21.700 for alle biler, men ikke for veteranbiler. Afhængig af bilens pris som ny, vil det muligvis gøre det attraktivt at importere inden køretøjet bliver veteran. Man skal her være opmærksom på at bundfradraget dog vil blive nedskrevet årligt i de næstkommende år, og i 2028 vil bundfradraget kun være gældende for nul-emissionsbiler.

Pick-ups som veteraner
For varebiler, og når man tænker varebiler og veterankøretøjer så er det typisk de meget populære pick-ups, der ændres afgifterne også. Den hidtidige forskel på 50% og 30% afgift, med de dertil hørende skalaknæk på kr. 63.400 og kr. 38.200, saneres bort, og erstattes af en 50% registreringsafgift og et skalaknæk på kr. 75.000. Det vil muligvis få den konsekvens, at det derefter bedre kan betale sig at beregne afgift efter den nye lavere veteranafgift, også set i lyset af afskaffelsen af originalitetskravet.

Motorhistorisk Samråd vil arbejde med Bilpakken i det nye år
Vedtagelsen af Bilpakken, og i særdeleshed den del af aftalen der vedrører veterankøretøjerne, er et kæmpe positivt skridt for vores hobby og for opgaven med at holde de historiske køretøjer rullende i en usikker fremtid. Det arbejde de samlede organisationer har gjort, har afgivet et solidt aftryk i aftalen.

Når det er sagt, så er der stadig nogle få punkter vi godt vil foreslå bliver forbedret eller i det mindste afklaret i aftalen. Vores arbejde er derfor langt fra slut, og det er nu vi skal se på hvilke demokratiske spilleregler vi har i kassen, som vi kan tage frem og arbejde med. Her finder vi bl.a. høringssvar, og et muligt foretræde for Skatteudvalget.

På et af de første møder i det nye år i Folketingets Skatteudvalg, vil vi bede om foretræde. Vi vil der bede om at man, i relation til det fremsatte lovforslag, ser på om vægtafgiften på veterankøretøjer skal have det store aftryk, det har i dag, idet afgiften ikke længere står i rimeligt forhold til nye biler. Vi vil også bede udvalget om at se på den manglende eksportgodtgørelse, der uvist af hvilken grund, ikke har virkning for køretøjer ældre end 35 år, uanset hvad der i sin tid er betalt i registreringsafgift. Med de kommende ændringer, der for nogle køretøjers vedkommende gør det ufordelagtigt at betale afgift som veteran, bliver det desto mere tydeligt, at vi snart er nødt til at have et opgør med den manglende mulighed for refusion af afgift ved eksport.

I aftalen om Bilpakken er desuden beskrevet hvordan man som køber har mulighed for at få bilen beregnet efter de gamle regler, hvis der er indgået en købsaftale. Der skal vi naturligvis have lagt frem, at der findes køretøjer derude, der er under renovering med henblik på at blive afgiftsberegnet som veteran, men hvor det ikke længere er attraktivt. Det bør være muligt i en kortere tidsperiode, ved fremvisning af faktura, at bevise at køretøjet var indkøbt med henblik på de tidligere og måske mere attraktive vilkår for veterankøretøjer. Det vil vi også arbejde videre med.

Endelig vil vi så snart som muligt i det nye år også udkomme med et nyt nyhedsbrev der mere specifikt kommer ind på afskaffelsen af originalitetskravet, dets betydning, hvor det gør sig gældende, og ikke mindst hvorfor det er så uendeligt vigtigt for fremtiden, at det forsvinder.

Motorhistorisk Samråd ønsker god jul
Sekretariatet lukker ned. Det er nu ikke på grund af Coronaen, og nedlukningen af det danske samfund igen, at Motorhistorisk Samråds sekretariat nu holder lukket frem til det nye år. Det er blevet tid til jule- og nytårsferie. Telefon og e-mails vil igen være åbne fra og med den 5. januar. Vi håber I alle får en god og så hyggelig en jul som det kan lade sig gøre, og at alle kommer sikkert ind i 2021.

Med venlig hilsen
Steen Rode-Møller
Formand

og

Johnny B. Rasmussen
Sekretariatsleder
Motorhistorisk Samråd

The post Et nærmere kig på Regeringens (H)julepakke appeared first on Motorhistorisk Samråd.

Motorhistorisk Samråd, og andre af branchens beslægtede organisationer, vil sætte en ny dagsorden på et historisk stormøde i Nyborg til april.

Da efterårets politiske forhandlinger om registreringsafgifterne var overstået, kunne man konstatere at trods rigtig gode argumenter for en forbedring, og yderst begrænsede økonomiske udfordringer, fandt regering og Folketinget det ikke nødvendigt at ændre så meget som et komma i lovgivningen for de historiske køretøjer.

Gode argumenter var ikke nok til at fjerne SKATs problemer med lille niche
I årevis har organisationerne efterspurgt en løsning hvor afgiftsberegning af køretøjerne i denne niche skulle være enkel og gennemskuelig. I en tid med massive udfordringer og store organisatoriske ændringer i SKAT, skulle man tro at dette i sig selv var argument nok i at fjerne det lille problem hos SKAT der hedder afgiftsfastsættelse af veterankøretøjer, hvilket er et kæmpestort problem for den enkelte ejer.

Organisationerne gav også deres bidrag til regeringens forhandlinger om registreringsafgifterne i efteråret. Det gjorde de blandt andet med baggrund i et direktiv fra EU. Direktivet har et andet syn på veterankøretøjer, men det valgte man også at se bort fra.

Politikerne ville hellere afgive 750 mio. i punktafgifter end 22 mio. på veteranbiler
Andre organisationer i branchen havde tilsvarende problemer. De forsøgte sig også med pænt formulerede høringssvar og dialog, men politikerne valgte at sidde alle argumenter overhørig på trods af at de økonomiske udfordringer på “statskasseniveau” var særdeles overkommelige. Nu var det ikke Motorhistorisk Samråds forslag helt at fjerne registreringsafgifterne på veteranbilerne, men skulle man vælge denne manøvre, ville det dreje sig om i alt 22 mio. kroner om året. Blot få uger senere fjernede de samme politikere andre punktafgifter for 750 mio. kroner. Besparelsen alene i den nye Motorstyrelse ville være ganske anseelig havde man valgt at følge Motorhistorisk Samråds forslag om afgift på veteranbilerne.

”Vi må erkende at vores argumentation alene ikke er nok” siger Motorhistorisk Samråds formand Steen Rode-Møller, som derfor nu har inviteret andre organisationer til et stormøde. ”Det er vores forhåbning, at vi med dette netværk, bestående af FDM (Forenede Dansk Motorejere), SKAD (Autoskade- og køretøjsbyggerbranchen), FDA (Forende Danske Amerikanerbilklubber, DSRA (Danish Street Rod Association) og DASU (Dansk Automobil Sports Union), kan blive stærkere og dermed til at få øje på, selv af politikere der gemmer sig bag bundlinjen på et regneark” fortsætter formanden.

Branchen vil sætte kurs mod Christiansborg
Motorhistorisk Samråd har i forvejen et godt samarbejde med organisationerne, men en samlet kurs har indtil videre ikke været udstukket. Når organisationernes repræsentanter mødes i Nyborg om en lille måneds tid, håber vi, at vi i fællesskab vil kunne tilrettelægge en strategi for fremtiden, og dermed samlet få større gennemslagskraft.

På Motorhistorisk Samråds vegne
Steen Rode-Møller, formand

The post Oversete nichebrancher går sammen appeared first on Motorhistorisk Samråd.

Men bruger man præmissen ”veterankøretøj” fra lovgivningen, så hjælper den heller ikke med til at gøre tingene mere simpel, fordi lovgivningen også arbejder med flere forskellige årgangsgrænser.

Endelig så er der jo også forsikringsbranchen, der både har en ”veteran” og en ”klassiker” kategori, og den branche arbejder også med forskellige årgangsgrænser.

Så hvad er så hvad, fristes man naturligvis til at spørge?

Vi kan starte med at konstatere at der er forskellige årgangsgrænser i Danmark for den overordnede betegnelse vi i Motorhistorisk Samråd arbejder med, historiske køretøjer. Vi i MhS bruger generelt ikke betegnelsen ”veterankøretøj”, med mindre det refererer til den samme betegnelse i lovgivningen.

For MhS der er alle køretøjer ældre end 30 år et ”historisk køretøj”. Der kan så også være noget med køretøjets originalitet der gør at det ikke længere er historisk, men det er en helt andet og sideløbende diskussion. Der er også betegnelsen ”youngtimer” eller ”klassiker”, som typisk er 25 år, men den del holder vi også uden for denne artikels beskrivelse af hvad der er årgangsgrænsen for et historisk køretøj. Den internationale organisation FIVA, samt EU, definerer også et historisk køretøj som et der er ældre end 30 år. Men det er også en sideløbende debat. I denne artikel vil vi kun forholde os til den nuværende danske praksis og forståelse af et veterankøretøj.

De forskellige årgangsgrænser, gør det ikke nemmere at være ejer af et historisk køretøj, men vi må indtil videre acceptere det som et vilkår. Vi kan dog dele lovgivningen med videre op, og dermed få et bedre overblik:

Syn og registrering (30 og 35 år): Du kan (men det er ikke noget du skal) registrere dit køretøj til veterankørsel. Det giver 8 års synsperiode og så må du kun bruge den lejlighedsvis. Det er gældende fra 30 år, første veteransyn derefter bliver ved 35 år, og først derefter med 8 års intervaller.

Vægtafgift (35år): Nedsættelse af vægtafgift til ¼-del på et veterankøretøj, sker automatisk på alle indregistrerede køretøjer, og følger efter et køretøjs 35 år. Den kvarte vægtafgift er ikke afhængig af om den er registreret til veterankørsel, ej heller om den er forsikret som veteran.

Registreringsafgifter (35 år): Beregning sker nu efter handelsværdien på alle køretøjer, men hvis køretøjet er ældre end 35 år, så kan afgiftsgrundlaget ikke blive højere end 40% af nyprisen uden afgift.

Brændstofafgiften (35 år): Ved køretøjer der ikke er veteran der beregnes kr. 6.000 per liter den kører mindre end 20 km/l. Dog reduceres de 6.000 med værditabet siden ny i procent. Hvis køretøjet er ældre end 35 år, så er det altid kr. 1.000 per liter den kører mindre end 16 km/l. (EDIT: 20-02-2021)

Fortoldning (30 år): Der er ingen told og reduceret moms ved import fra ikke-EU lande, hvis køretøjerne og delene er originale og ældre end 30 år.

Forsikring (25, 30 og 35 år): Forskellige forsikringsselskaber er lig med forskellige forsikringstilbud. De fleste selskaber har en 25 års klassiker forsikring, og en 35 års veteran forsikring. I ly af ændringen per 1. januar 2018 om registrering til veterankørsel (se første afsnit om 8 års syn m.v.) vil nogle selskaber nok lave deres betingelser om. Det står dem frit for at ændre på egne betingelser, dette er ikke lovbetinget. Et enkelt selskab har indtil videre åbnet op for at ændre deres hidtidige årgangsgrænse fra 35 til 30 år, og andre er på vej. Notér venligst at ændringen på forsikringen, ikke ændrer på andre forhold så som vægtafgift eller synsperioden.

Alle aldersgrænser, ud over forsikringsvilkårene, er betinget af ændringer i lovteksterne. Der er i skrivende stund ingen planer om lovændringer på det her område.

Motorhistorisk Samråd så helst at det her område var kendetegnende ved en enkel og gennemskuelig lovgivning, der ikke modarbejdede ejernes ønske om at bevare vores kulturværdier, men snarere understøtter ejerskabet og brugen af historiske køretøjer i Danmark.

The post Er du veteran-ejer? appeared first on Motorhistorisk Samråd.

Gennem de senere år har vi set en del ændringer til registreringsafgifterne, der på forskelligvis har gjort det nemmere og billigere at købe en ny bil eller måske nyere brugt bil fra udlandet. På trods af at de historiske køretøjer er grundlaget for et omfattende erhvervsliv, der har behov for klare og enslydende afgørelser, er der igen ikke fundet plads til at revidere registreringsafgiftsloven for veterankøretøjerne.

Reglerne for betaling af registreringsafgift på et veterankøretøj er meget komplekst og uigennemskueligt, og er kendetegnet ved meget vilkårlige beregninger. Det er også meget utidssvarende da regelsætte på det område ikke er blevet rørt siden det blev indført for mange år siden. Det er desuden stadig i stort omfang manuelt håndteret af SKAT, hvilket afsted kommer et stort antal fejlberegninger hvert år.

Motorhistorisk Samråd har som udgangspunkt ikke noget imod de foreslåede ændringer, der kun i meget få tilfælde, om nogen overhovedet, vil begunstige veterankøretøjer. Vi har dog i vores svar pointeret den manglende udvikling på vores område, der er så stort behov for.

Du kan hente hele vores høringssvar i denne pdf-fil 

The post Ingen plads til veteranbiler på finansloven appeared first on Motorhistorisk Samråd.

Det er denne formulering som afstedkommer henvendelserne:

Euro 4 og 5 norm for knallerter og motorcykle (pkt. 7.06.031, 7.06.032 og 7.06.040)

 Det foreslås, at nyregistrerede motorcykler (to-hjulede, tre-hjulede og to-hjulede med sidevogn) fra 1. januar 2017 skal opfylde luftforureningsnorm Euro 4. Fra 1. januar 2018 skal knallerter opfylde luftforureningsnorm Euro 4. Fra 1. januar 2021 foreslås der en yderligere skærpelse til luftforureningsnorm Euro 5 for både knallerter og motorcykler. Kravene svarer til bestemmelserne i forordning 168/2013/EU.

Euro4-normen omhandler såvel udledning, som et sikkerhedsaspekt. Der er derfor også krav til ABS bremser i reglerne, ud over udledningskravene.

Som udgangspunkt mener vi i MhS ikke, at der er påviselig grund til disse bekymringer, når vi ser på de historiske køretøjer.

Indførelsen af Euro-normerne for motorcykler og knallerter gælder nyindregistrede køretøjer, adskiller sig ikke nævneværdigt fra de forandringer historiske køretøjer blev udsat for i 90-erne, hvor lignende regler blev implementeret for biler.

Dengang var det også et regelsæt målrettet nye køretøjer og selv køretøjer, som for eksempel tidligere militærkøretøjer der aldrig tidligere havde været indregistreret, kunne indregistreres uden krav om overholdelse af de nye regler, alene på basis af en årgangsfastsættelse ud fra produktionsdatoen.

Vi i MhS vil naturligvis følge implementeringen af denne nye lovgivning for motorcykler og knallerter tæt, så vi aktivt har muligheden for at henvende os til rette myndigheder, såfremt vi observerer et skred i den praktiske eksekvering af lovteksten.

Men umiddelbart er der ikke noget der tyder, på at denne lovgivning rent administrativt skulle gennemføres på anden vis en lovgivningen blev for bilerne, og vi tror derfor heller ikke at ejere af historiske motorcykler og knallerter vil blive ramt af lovteksten.

Lars Genild, Motorhistorisk Samråd

The post Indførelsen af Euro4-norm for motorcykler og knallerter fra 2017 appeared first on Motorhistorisk Samråd.

I år skal vælges fire medlemmer til bestyrelsen, da nogle stykker ikke længere ønsker genvalg, og en enkelt godt vil nøjes med opstille som suppleant. Heldigvis har flere ønsket at stille op, og tage del i arbejdet med at sikre gode forhold i fremtiden for de historiske køretøjer i Danmark.

Her følger en lille præsentation af de kandidater der ind til videre er opstillet. Ifølge vores vedtægter er det muligt at opstille kandidater, op til og under årsmødet.

Kandidaterne her under er opstillet sideordnet, og i alfabetisk rækkefølge:

Lars Genild

(Bestyrelsesmedlem – Villig til genvalg)

Årgang 1961, bosiddende i Odense, og med en uddannelsesmæssig baggrund som Maskinmester.

Bestrider posten som Technical Manager i en industrivirksomhed indenfor jernbanebranchen, hvor arbejdet lidt for ofte griber forstyrrende ind i tiden til at dyrke hobby interesserne.

Startede karrieren som ”petrol-head” som otteårig, hvor en del af sparepengene blev sat i en NSU Quickly, som senere blev håndmalet om i farverne lilla og gul. Jeg har siden haft et særligt blødt punkt omkring de to-hjulede motoriserede køretøjer af især engelsk herkomst – at man elsker én er dog ikke ensbetydende med at man behøver hade alle andre, hvorfor parcellens samlet 11 motorcykler er af flere fabrikater.

Har igennem 16 år varetaget posten som formand for Dansk BSA Klub, og er efter endt gerning blevet udnævnt til æresmedlem. Allerede i 90-erne under formandsperioden blev Dabnske BSA Klub medlem af MhS, og med ønsket om en aktiv deltagelse blev det ligeledes til en bestyrelsespost i MhS.

Siden er repræsentantskabet blevet varetaget for Albion MC, og har siddet i bestyrelsen i tre omgange for disse klubber.

I MhS har fokus især været på lovgivning og samtidigt det internationale lobbyarbejde via FIVA.

I den forbindelse er det blevet til flere perioder i FIVA’s Legislation Commission, der efter MhS’s opfattelse er den del af FIVA, der umiddelbart giver mest værdi for de danske medlemmer.

Da det er min klare opfattelse, at de bedste løsninger på lovgivningsproblemer, er dem der løses FØR nogen overhovedet opdager problemet og ikke mindst FØR lovgivningsteksten er nedfældet og vedtaget, har arbejdet på det især europæiske plan den største interesse.

Af samme grund har posten i FIVA’s LC stadig min interesse, ligesom der arbejdes aktivt på at tilpasse FIVA’s love og vedtægter til fremtiden.

Trods efterhånden en del år i MhS’s bestyrelse er det stadig interessen der driver værket, og så længe at jeg finder opgaverne interessante og at jeg føler jeg kan give sagsforløbet værditilvækst, ønsker jeg stadig at bidrage med min arbejdsindsats i MhS og FIVA.

Henrik Heimbürger

(Ny kandidat)

Jeg er 68 år gammel. Efter en 3 års kontrakt i Flyvevåbnet blev jeg ansat hos fa. O.Sommer a/s, hvor jeg arbejdede i 21 år i med en uddannelse som karosseripladesmed. Efter 5 år som svend overgik jeg til administrativt arbejde indenfor reservedele og værkførergerningen i huset. Uddannelsesmæssigt har jeg efterfølgende gennemført 3 merkonomlinier og læst 2 år af svagstrømsingeniør-studiet. I dag er jeg selvstændig.

Fritiden foregår for en stor del med veterankøretøjer, dels egne motorcykler og biler, dels i mit virke i Sommers Automobile Museum som medlem af kustodegruppen Motorhistoriske Formidlere herunder som kustode på museet, dels med praktisk arbejde med mekanikken i mit eget værksted.

Mine kompetencer mht. bestyrelsesarbejdet i MhS er dels min ovennævnte tekniske baggrund, dels mit ønske om og kendskab til praktisk kontakt til branchens organisationer og de relevante myndigheder på motor- og trafikområdet, samt at jeg er forhandlingsvant på alle niveauer.

Som menneske er jeg struktureret, vedholdende og stræbsom samt meget dedikeret i de opgaver jeg påtager mig.

Jeg ser frem til det kommende årsmøde, hvor jeg naturligvis deltager.

Lisa Mikkelsen

(Kasserer – Villig til genvalg)

Jeg var i 1997 med til at starte Fiat Mini Klub Sjælland og har frem til 2012 været med i bestyrelsen dels som kasserer senest som formand. Min mand og jeg har gennem årene samlet en del små Fiat’er, haft en Ford Y og har nu også en Buick fra 1929. Jeg er redaktør på klub- og medlemsblade for et par bilklubber. Jeg er også medlem af Bornholms Motorveteraner.

Jeg har tidligere i seks år siddet i Motorhistorisk Samråds bestyrelse og har efterfølgende virket som Motorhistorisk Samråds revisor i tre år. Blev opfordret til at stille op til valg til bestyrelsen for 3 år siden, og har de sidste 3 år fungeret som kasserer og styret økonomien.

Jeg har altid haft en stor interesse for veterankøretøjer og ønsker, at vi skal værne om og bevare denne kulturarv. Jeg forsøger også at formidle interessen for veterankøretøjer videre til den yngre generation.

Ole Nørretranders

(Ny kandidat)

Jeg hedder Ole Nørretranders, bor i Dronningmølle og er pensioneret oberst fra Flyvevåbnet. Alder: 68 år.

Jeg har altid interesseret mig for biler. Var i 1975 med til at starte den danske TR-Klub, TR-Club-DK, hvor jeg i mange år var formand og nu efter pensionering igen i bestyrelsen som næstformand. Jeg er mangeårig medlem af FDM og Dansk Veteranbilklub. Har importeret biler fra USA, og havde i den forbindelse mange kampe med Skat. Jeg har idag to veteranbiler, en TR5, som jeg har haft i 43 år og en TR7, samt en Pontiac Firebird, en Rover 75 og en Toyota Celica, så mine bilinteresser spænder vidt. Er endvidere medlem af Rover Owners Club og en amerikanerbilklub. I de glade 80-ere og i begyndelsen af 90-erne kørte jeg sportsvognsløb på Ring Djursland.

Steen Rode-Møller

(Formand – Villig til genvalg)

Født 1951 og blev som 14 årig overladt hvervet at vedligeholde familiens Folkevogne og en OPEL en gang imellem. Ud over en ny SCO-knallert, senere NIMBUS og siden 1996 en BMW 90/6 med Steib sidevogn, har det været de 4-hjulede, der køretøjsmæssigt har fyldt mest. Min første bil var en 1930 FORD A 1/2 tons pick-up. Den blev restaureret og solgt og siden er mange biler gået gennem mine hænder.

Jeg har været soldat i Flyvevåbnet fra 3. august 1970 til 30. april 2012 (pension).

Bilsamlingen i dag består af 13 biler: 2 FORD A Tudor 1930, 2 Mercedes 170Va fra 1952, en 190D fra 1964, 4 Folkevogne type 1 fra 1953-1973, 2 VW T3, 1 Citroën 2CV 1989 og en Passat 1993. Dertil et par motorcykler, en Sprite campingvogn fra 1976 samt div. anhængere.

Jeg er formand for VW-Veteranklub Danmark og er medlem af flere klubber og foreninger. Jeg har været suppleant i MhS de sidste tre år og siden april 2015 været medlem af forretningsudvalget  som næstformand i MhS. Jeg har været formand siden 1. april 2016.

Allan Snogdahl

(Ny kandidat)

Jeg hedder Allan Snogdahl, jeg er folkeskolelærer og bor i Lille Skensved ved Køge.

Siden jeg var dreng har jeg været dybt fascineret af militærkøretøjer og deres tilbehør. Min interesse har ført mig vidt omkring og har gjort at jeg nu har både  lastvogne og en jeep. Min jeep er en dansk M151A1 og mine lastbiler er henholdsvis Reo og Scania. Jeg har været medlem af DMKF(Dansk Militærhistorisk Køretøjsforening) i mange år og var sidste år med til at starte THF (Tungvognshistorisk Forening)

Jeg er er historielærer og historienørd og finder vores motorhistorie lang og spændende. Jeg vil gerne være med til at gøre en forskel for veteranfolket og vil gerne være med til at formidle og værne om vores motorhistorie.

Mads Thyregod

(Ny kandidat)

Mads er 58 år. Jurist af uddannelse og arbejder som selvstændig advokat.

Mads har interesseret sig for veteranbiler i en årrække og har haft flere veteranbiler siden 2004. Han har været medinitiativtager til etablering af foreningen TR-Register Danmark.

Mads har tidligere i perioden 2004 til 2010 siddet i MhS´ bestyrelse, heraf de 4 år som formand

The post Kandidater til bestyrelsen – Årsmøde 2016 appeared first on Motorhistorisk Samråd.