Der hersker stor forvirring blandt ejere af historiske køretøjer, om det de har rent faktisk er en veteranbil. Det er der ikke noget at sige til for i realiteten er betegnelsen veteranbil i sig selv noget ganske andet end det vi i lovgivningsmæssig sammenhæng i Danmark betegner som et ”veterankøretøj”.
Men bruger man præmissen ”veterankøretøj” fra lovgivningen, så hjælper den heller ikke med til at gøre tingene mere simpel, fordi lovgivningen også arbejder med flere forskellige årgangsgrænser.
Endelig så er der jo også forsikringsbranchen, der både har en ”veteran” og en ”klassiker” kategori, og den branche arbejder også med forskellige årgangsgrænser.
Så hvad er så hvad, fristes man naturligvis til at spørge?
Vi kan starte med at konstatere at der er forskellige årgangsgrænser i Danmark for den overordnede betegnelse vi i Motorhistorisk Samråd arbejder med, historiske køretøjer. Vi i MhS bruger generelt ikke betegnelsen ”veterankøretøj”, med mindre det refererer til den samme betegnelse i lovgivningen.
For MhS der er alle køretøjer ældre end 30 år et ”historisk køretøj”. Der kan så også være noget med køretøjets originalitet der gør at det ikke længere er historisk, men det er en helt andet og sideløbende diskussion. Der er også betegnelsen ”youngtimer” eller ”klassiker”, som typisk er 25 år, men den del holder vi også uden for denne artikels beskrivelse af hvad der er årgangsgrænsen for et historisk køretøj. Den internationale organisation FIVA, samt EU, definerer også et historisk køretøj som et der er ældre end 30 år. Men det er også en sideløbende debat. I denne artikel vil vi kun forholde os til den nuværende danske praksis og forståelse af et veterankøretøj.
De forskellige årgangsgrænser, gør det ikke nemmere at være ejer af et historisk køretøj, men vi må indtil videre acceptere det som et vilkår. Vi kan dog dele lovgivningen med videre op, og dermed få et bedre overblik:
Syn og registrering (30 og 35 år): Du kan (men det er ikke noget du skal) registrere dit køretøj til veterankørsel. Det giver 8 års synsperiode og så må du kun bruge den lejlighedsvis. Det er gældende fra 30 år, første veteransyn derefter bliver ved 35 år, og først derefter med 8 års intervaller.
Vægtafgift (35år): Nedsættelse af vægtafgift til ¼-del på et veterankøretøj, sker automatisk på alle indregistrerede køretøjer, og følger efter et køretøjs 35 år. Den kvarte vægtafgift er ikke afhængig af om den er registreret til veterankørsel, ej heller om den er forsikret som veteran.
Registreringsafgifter (35 år): Beregning sker nu efter handelsværdien på alle køretøjer, men hvis køretøjet er ældre end 35 år, så kan afgiftsgrundlaget ikke blive højere end 40% af nyprisen uden afgift.
Brændstofafgiften (35 år): Ved køretøjer der ikke er veteran der beregnes kr. 6.000 per liter den kører mindre end 20 km/l. Dog reduceres de 6.000 med værditabet siden ny i procent. Hvis køretøjet er ældre end 35 år, så er det altid kr. 1.000 per liter den kører mindre end 16 km/l. (EDIT: 20-02-2021)
Fortoldning (30 år): Der er ingen told og reduceret moms ved import fra ikke-EU lande, hvis køretøjerne og delene er originale og ældre end 30 år.
Forsikring (25, 30 og 35 år): Forskellige forsikringsselskaber er lig med forskellige forsikringstilbud. De fleste selskaber har en 25 års klassiker forsikring, og en 35 års veteran forsikring. I ly af ændringen per 1. januar 2018 om registrering til veterankørsel (se første afsnit om 8 års syn m.v.) vil nogle selskaber nok lave deres betingelser om. Det står dem frit for at ændre på egne betingelser, dette er ikke lovbetinget. Et enkelt selskab har indtil videre åbnet op for at ændre deres hidtidige årgangsgrænse fra 35 til 30 år, og andre er på vej. Notér venligst at ændringen på forsikringen, ikke ændrer på andre forhold så som vægtafgift eller synsperioden.
Alle aldersgrænser, ud over forsikringsvilkårene, er betinget af ændringer i lovteksterne. Der er i skrivende stund ingen planer om lovændringer på det her område.
Motorhistorisk Samråd så helst at det her område var kendetegnende ved en enkel og gennemskuelig lovgivning, der ikke modarbejdede ejernes ønske om at bevare vores kulturværdier, men snarere understøtter ejerskabet og brugen af historiske køretøjer i Danmark.
