Kandidater kan opstilles frem til og under Årsmødet, men bestyrelsen ser gerne, at eventuelle bestyrelseskandidater melder sig inden, så der kan laves en kort præsentation her på siden. Der skal i år vælges 3 medlemmer til bestyrelsen, og 2 suppleanter

Steen Rode-Møller
(Modtager genvalg)

Født 1951 og blev som 14 årig overladt hvervet at vedligeholde familiens Folkevogne og en OPEL A model. Ud over en ny SCO-knallert, senere NIMBUS og siden 1996 en BMW 90/6 med Steib sidevogn, har det været de 4-hjulede, der køretøjsmæssigt har fyldt mest. Min første bil var en 1930 FORD A 1/2 tons pick-up. Den blev restaureret og solgt og siden er mange biler gået gennem mine hænder.

Jeg var officer i Flyvevåbnet fra aug.1970 til 30. april 2012 hvor jeg gik på pension.

Jeg har flere forskellige biler i min samling, dog mest Folkevogne. Jeg tilstræber at holde mine køretøjer originale, men har stor respekt for det håndværksmæssige arbejde, der er lagt i mange ombyggede køretøjer.

Jeg er medlem af div. klubber og foreninger. Jeg blev formand for MhS den 1. april 2016

Mikael Arngren
(Modtager genvalg)

Mit navn er Mikael Arngren, jeg er en årgang 1954 så for længst selv veteran (pensionist).

Jeg bor ved Brovst og i mit værksted står der pt. en Opel GT fra 1972 og en Yamaha TX 750 fra 1973.

Jeg har haft motorcykler hele mit liv – også før kørekort da jeg bl.a. sammen med Hans og Jens henry Nielsen(speedway) lå og flækkede rundt på gamle motorcykler i grusgraven ved Bøge Bakker ved Brovst. Ellers transporterer jeg mig rundt i Toyota Auris Hybrid eller på nakken af en Yamaha Tracer 900 GT.

Interessen for veteraner har jeg haft siden ungdommen da jeg som knægt så en rød Opel Gt ved en forhandler ved Åbybro. Der var jeg solgt. Og har haft GT siden 2012. Er PT formand for Opel GT Klub Danmark, samt menigt medlem af Nordjysk Veteran Motorklub.

Privat er jeg samlevende med Alice, der deler min passion for historiske køretøjer og den kulturarv de repræsenterer, da hun selv er opvokset i en familie med veteranbiler og MC. Så det er i blodet hos os begge.

Arbejdsmæssigt indtil 2017 har jeg været ansat på Kompetencecenter for organisationsudvikling ved AMU Nordjylland i Aalborg gennem 36 år som konsulent, udvikler og underviser og har siden stadig fra tid til anden småopgaver, når lejligheden og tiden byder sig.

Verner Lundtoft Jensen
(Modtager genvalg)

Jeg kommer fra Dansk Land Rover Klub, er en årgang 1955.

DLRK er en af de større foreninger og vi føler at vi også må tage vores del af læsset, sidde med ved bordet og yde indflydelse.

Personligt har jeg kørt veteran Land Rover de sidste 25 år og er for tiden nede på tre styk, fordelt på følgende årgange 1950, 1951 og 1988. Biler som jeg i videst muligt omfang holder så originale som muligt og som jeg så vidt der er muligt holder ved lige selv.

Ud over medlemskabet af DLRK er jeg medlem af den internationale Land Rover Series One Club med base i UK. Her deltager jeg hvert år med min LR Sl 1950, i generalforsamling og internationalt træf som afholdes et nyt sted i UK hvert år (undtaget hvis corona kommer i vejen, så må jeg blive hjemme)

De ældre Land Rovers har for næsten alles vedkommende fungeret som arbejdskøretøjer, specielt i landbruget, men også i andre erhverv og endeligt har de fungeret som redningskøretøjer. Det er altså biler som i de fleste tilfælde har fået en hård medfart i deres aktive periode, hvilket sætter sine spor, ikke mindst på chassiset. Derfor er regler om originalitet, udskiftning af bærende dele og eventuel værdiansættelse/afgift efter renovering af største vigtighed for vore medlemmer, lige som retten til at køre i miljøsoner også er.

Jeg håber jeg kan leve op til den tillid man har vist mig.

Verner Lundtoft

Thomas Jørgensen

Jeg er 53 år, tidligere Vicepolitikommissær og motorcykelbetjent, og arbejder i dag som tilsynsførende i Vejdirektoratet. Mit hjerte banker for historiske køretøjer – jeg ejer bl.a. en klassisk Mazda B2200 Pickup, en Lincoln Continental fra 1969, seks klassiske motorcykler og to veteranknallerter. Jeg samler på gamle færdselstavler og modelbiler, og deler ud af min passion når jeg i min fritid arbejder som guide hos Classic Car House i Lyngby, og som køreinstruktør på FDM´s køretekniske anlæg.

Jeg sidder i FDM’s repræsentantskab og er netop blevet valgt ind i FDM’s bestyrelse. Nu stiller jeg op som kandidat til bestyrelsen i Motorhistorisk Samråd for at medvirke til, at vi også i fremtiden sikrer stærke stemmer og gode vilkår for dem, der værner om Danmarks rullende kulturarv. Jeg vil arbejde for, at historiske køretøjer får den respekt og opmærksomhed, de fortjener – både på vejene og i lovgivningen.

Lars Ellegaard
Jeg er blevet opfordret til at stille op til bestyrelsen i MhS. Ud over at være medlem af Dansk Land Rover Klub er jeg også medlem af Dansk Veteranbil Klub og af Jaguar Club of Denmark.

Jeg har fået opbakning til min opstilling fra både DVK og Jaguarklubben.

Desuden er jeg også kustode hos Haaning Collection, som også er medlem af MhS som museum, og som også bakker mig op.

I får også lige et par ord om mine forudsætninger:

Jeg er advokat, dog delvis pensioneret, hvorfor min beskikkelse er deponeret, og stadig arbejdende i Dansk Bilbrancheråd, som er brancheorganisation for de frie værksteder. Er kustode hos Haaning Collection og med en mangeårig fortid hos FDM, senest som juridisk chef. Jeg er endvidere brancherepræsentant (“dommer”) i Ankenævn for Biler Jeg har altid interesseret mig for biler, og har i de sidste 35 år arbejdet professionelt med juridiske problemstillinger i relation til biler både på forbrugersiden og på erhervssiden. Jeg har selv et par veteranbiler, Land Rover fra 1951 og 1953 samt Jaguar Mk 2 fra 1961. Jeg har også i mange år kørt motorcykel – primært ældre BMW og Moto Guzzi, men stoppede for ca 10 år siden. Jeg er 72 år, så min alder signalerer jo ikke ligefrem fornyelse :-).

Jeg har erfaring fra bestyrelsesarbejde både professionelt og på frivillig basis.

Jeg er desuden regionsleder for Dansk Land Rover Klubs region Nordsjælland.

Jeg er bosiddende i Hillerød.

Opstillede til en suppleantpost

–

Preben Ingemansen
(Modtager genvalg)

Jeg er 66 år og har altid været lidt af en ”motor-nørd”. Jeg startede med at køre motorcykel i 1979 og har kørt motorcykel lige siden. Jeg har haft en hel del motorcykler gennem årene – men det er indtil videre kun blevet til engelske og italienske motorcykler med Triumph og Laverda som de foretrukne mærker. Jeg har p.t. 5 motorcykler. Jeg har også altid interesseret mig for biler, men typisk biler, som økonomisk var uden for rækkevidde. For 10 år siden lykkedes det dog at blive ejer af en Ferrari 308, som siden har været et fantastisk supplement til motorcyklerne.
Jeg er oprindeligt uddannet som landbrugsmaskinmekaniker, men har efterfølgende været ansat i Politiet i 40 år. Jeg var de sidste 15 år motorcyklist og leder af Fyns Politi`s operative færdselssektion, indtil jeg gik på pension for 2 år siden.
Jeg bor i Turup udenfor Assens på Fyn og er nærmest nabo til Strøjersamlingen, hvor jeg de sidste 8 år har været ansat som rundviser. Siden min pensionering har jeg endvidere hjulpet med andre opgaver omkring bilerne i samlingen.
Jeg er medlem af flere motorcykelklubber, herunder Albion mc, der er en klub for engelske motorcykler. Jeg har i mere end 10 år været heldig at få lov til at repræsentere Albion klubben til MhS årsmøder og har på den måde fulgt med i det arbejde, som MhS laver.
Som det nok fremgår af ovenstående bruger jeg på forskellig vis rigtig meget tid på motorcykler og biler og derfor er det arbejde, som MhS laver uhyre vigtig, så vi alle fortsat kan få lov til at dyrke og bruge de ældre køretøjer. Jeg stiller derfor op til valg som 2. suppleant til bestyrelsen i MhS.

Den anden suppleantpost er fortsat ledig

Valg af revisor og revisorsuppleant:
Revisor: Paul Berring (Modtager genvalg)
Revisorsuppleant: Steen-Erik Brand (Modtager genvalg)

Kandidater kan opstilles frem til og under Årsmødet, men bestyrelsen ser gerne, at eventuelle bestyrelseskandidater melder sig inden, så der kan laves en kort præsentation her på siden.

The post Kandidater til Motorhistorisk Samråds bestyrelse 2025 appeared first on Motorhistorisk Samråd.

The post Museumsseminar 2025 appeared first on Motorhistorisk Samråd.

FORBEHOLD OG PRISER
Alle priser er oplyst inklusive moms. MhS forbeholder sig retten til at ændre priser uden
varselforbehold for tryk-/tastefejl.

BETALING
Kunden betaler ved bestilling. Motorhistorisk Samråd opbevarer ikke kreditkortinformationer.

FORTRYDELSESRET
Bestilling af erklæringer eller FIVA pas kan ikke fortrydes.

REKLAMATIONSRET
Motorhistorisk Samråd sælger ikke fysiske produkter. Der er derfor ikke reklamationsret i
henhold til købeloven. Eventuelle spørgsmål eller klager kan rettes til bestyrelsen. Bestyrelsen
vil behandle alle indkommende klager og orientere om resultatet.

Medlemskab af Motorhistorisk samråd

MEDLEMMETS KONTINGENTER
Medlemsklubber og støttemedlemmers ansvar og rettigheder følger af de til enhver tid
gældende vedtægter for Motorhistorisk Samråd.

Støttemedlemmer modtager et Emaljeskilt, men har ikke andre fordele eller rettigheder.

Støttemedlemmer har ret til at deltage ved årsmødet, men har ikke stemmeret ved
årsmødet, jf. vedtægternes § 11. Repræsentanter for støttemedlemmer er ikke valgbare til
bestyrelsen, jf. vedtægternes § 3.

KONTINGENT
Kontingentet for ordinære medlemmer fastsættes på grundlag af den enkelte klubs
medlemstal. MhS indhenter i september måned oplysninger om klubbernes medlemstal
opgjort pr. 1. september jf. vedtægternes § 14

Kontingentet for støttemedlemmer fastsættes af MhS’ bestyrelse efter en individuel vurdering.

Opkrævningen udsendes i sidste halvdel af december digitalt til den af medlemsklubben eller
støttemedlemmet oplyste e-mailadresse. Kontingent skal indbetales inden 14 dage fra
modtagelsen af opkrævningen.

Ved manglende kontingentbetaling pålægges et rykkergebyr.

OPSIGELSE AF MEDLEMSKAB
En medlemsklub eller et støttemedlem kan udmelde sig af MhS med et forudgående skriftligt
varsel, som skal være bestyrelsen i hænde senest den 20. juli. Betalt kontingent refunderes

The post Handelsbetingelser for Motorhistorisk Samråd appeared first on Motorhistorisk Samråd.

ved det Motorhistoriske Årsmøde 2024

Kandidater kan opstilles frem til og under Årsmødet, men bestyrelsen ser gerne, at eventuelle bestyrelseskandidater melder sig inden, så der kan laves en kort præsentation her på siden. Der skal i år vælges 4 medlemmer til bestyrelsen, og 2 suppleanter

Michael Deichmann

(Modtager genvalg)

Læs min historie…
I 1969 flyttede Børge Kaa sit happengut fra Pedershvile syd for Helsinge til Egemosegård I Rågeleje med henblik på at skabe sit eget museum. Jeg var 14 den sommer og kravlede på et tidspunkt under porten ind til laden sammen med min bror og nogle venner, og fra da af var jeg solgt til stanglakrids og gamle biler!

Senere fik jeg en Ford Junior de Luxe Cabrio-Limousine (“Ford Eifel”) af Børge for noget jeg havde hjulpet ham med “..og I kan enten køre I den på marken bag museet, eller sætte den i stand til når I får kørekort.” Jeg var 16 da og valgte sidste option og knap en uge efter at jeg havde bestået køreprøven på min 18 års fødselsdag I 1973 var Ford’en synet og indregistreret. Den er så senere (I 1982) “taget ud af drift med henblik på egentlig restaurering, og det er den stadig :-).

I 2006 havde jeg så fornøjelsen af at erhverve endnu en bil fra Børge Kaa, nemlig hans “Korsbæk Taxi” – en Ford T Touring, der sidst i 1920’erne er ombygget til 4-dørs lukket på Kettinge Karosserifabrik. Siden er det blevet til endnu en Børge Kaa bil, nemlig dyrlægens røde Ford T pick-up fra Dyrlægens Plejebørn.
Jeg har således været I veteranbilsverdenen I over 40 år on/off og har I de senere år også begyndt at hjælpe lidt til I noget organisationsarbejde.

Således har jeg for år tilbage været engageret I at skulle hjælpe og aflaste Erik Mieth I arbejdet med de historiske nummerplader og har blandt andet knyttet kontakter til deciderede eksperter ud I nummerpladehistorie – noget vi nyder stor glæde af I “Nummerpladeudvalget” under MhS, som jeg er medlem af. Selv om jeg for tiden kun har førkrigsbiler (før WWII) er jeg bestemt ikke uden interesse for korrekt restaurerede biler fra “min egen tid” ligesom jeg da også har en drøm om en gang at få en rigtig førkrigs messing bil – altså fra før “den store krig”. Jeg mener derfor selv at kunne varetage interesser for hele spektret af “veteranbiler” så længe de ikke er ombyggede til ukendelighed.

Nu vil jeg tage skridtet fuldt ud og noget mere forpligtende ved at tilbyde mit kandidatur til en af pladserne I bestyrelsen af MhS. Jeg skal desuden overtage nummerpladearbejdet efter Erik Mieth og vil I bestyrelsen arbejde for at denne unikke ordning fastholdes og udbygges – bl.a. Med gule plader til last og varevogne. Og så vil jeg arbejde på at fastholde SKAT på lovens bogstav om “historisk korrekte nummerplader”

Christian Vegger Therkelsen

(Modtager genvalg)

Læs min historie…
Christian Vegger Therkelsen er vokset op med klassiske biler og har fra en tidlig alder haft en brændende passion for amerikanske specialsportsvogne fra halvtredserne og tresserne.

Christian er uddannet jurist og arbejder til daglig i centraladministrationen, hvorfra han har stor erfaring med lovgivningsarbejdet, fortolkningsspørgsmål og udarbejdelse af politiske forhandlingsnotater.

Finn Pedersen

(Indstillet af bestyrelsen)

Læs min historie…
Min interesse for biler går tilbage til min barndom. Altid interesseret når der var anskaffet ny bil i familien. Hvad kunne den, hvor mange HK etc. blev der spurgt ind til. Helt sikkert lidt træls for den nye ejer, at drengen ville vide så meget om bilen.

Min første bil var en Vauxhall Cresta 1956 – 6 cylindere – rat gear, 3 fremadgående. Den kunne kører fra mascotterne op ad en lang bakke på vej til gymnasiet. Ikke meget race i den; men billig i drift på det tidspunkt. Fin bil når vi var mange der skulle på tur fra klassen. Et par år efter købte jeg min første MG – en Midget Mrk. 1 med 945 ccm. Her blev min interesse for åbne sportsvogne for alvor skabt, selv om der var mange problemer med ikke altid at kunne starte om vinteren. En lang tur til Sverige i åben bil står stadig klar i erindringen.

Efterfølgende har jeg haft et pænt antal biler – dels som firmabil dels privat. Specielt var jeg glad for en periode hvor jeg kørte i Peugeot MI16. Kraftig motor der var konstrueret til at give optimalt drejningsmoment ved høje omdrejninger.

Efter at have været chef med mange referencer i en lang årrække, besluttede jeg i 2016 kun at tage arbejde indenfor koordinering / indkøb / salg. Samme år gjorde jeg en gammel drøm til virkelighed. Jeg købte en MGB 1967 – racinggreen og meldte mig samtidig ind i MG Car Club DK. hvor jeg har været formand siden 2018. Klubben har pt over 1.000 medlemmer vest for Storebælt. Det skal bemærkes at MG CC ikke er en veteran klub, men en mærkevare klub for alle MG’er – nye som gamle.

Jeg har i flere omgange været i dialog med f.eks. ejere af MG’er der ikke er medlem hos os eller anden klub der støtter MHS. Det er en af mine motivationer for at gå ind i arbejdet med MHS, således vi fastholder og udbygger nogle fair betingelserne for at eje og køre i ældre biler. Vores CO2 aftryk fra de ældre biler er så minimal at det dårligt kan måles i landsopgørelserne, men bruges ofte som årsag til at stoppe anvendelsen af de ældre biler og den historiske arv. Vi skal fastholde dialogen med politikerne og de mange interessanter via anvendelse af faglige og oplysende informationer.

Til information har jeg i dag 3 biler. En MG Midget Mrk 3 – 1972 (anvendes primært til MG Sport og (historisk) mesterskab i Hill Climb), MGF 1997 (den med central motor) og en Jaguar XF 2,2l – 2012.
Privat bor vi på en fredelig 4 tdl. skov / sø parcel 12 km vest for Silkeborg, som vi har ejet siden 1991.

Ena Søndergaard

(Indstillet af bestyrelsen)

Læs min historie…

Det meste af mit voksenliv har jeg været aktiv i forskellige typer foreninger, hvor mange af posterne har været kasserer. Mine forældre har været med til at starte Rootes Danmark og siden 2018 har jeg været formand for Rootes Danmark. Foruden at være formand, så arrangerer jeg klubbens træf.

Jeg er opvokset på et værksted på Fyn og derfor har biler været en naturlig del af mit liv. Den bil, som jeg ejer, har jeg ikke selv købt, den har jeg arvet efter mine forældre.

Arbejdsmæssigt er jeg ansat i en lokalafdeling af et Folkeoplysningsforbund. Opbygningen af et folkeoplysningsforbund ligner meget den struktur som Motorhistorisk Samråd har. Derfor ligger det organisatorisk inden for det jeg har kendt siden 2008. I lokalafdelingen er mine arbejdsfunktioner bogføring, regnskab, tilskud, løn, laver rejser og ture samt medlem af kommunale udvalg på fritidsområdet.

De nuværende bestyrelsesmedlemmer Lisa Mikkelsen og Lars Genild modtager ikke genvalg

1. Suppleant:

Niels Johansen

Læs min historie…

Mit navn er Niels Johansen, årgang 1965 og er gift med Jeannette. Jeg er udlært smed og maskinarbejder, og har været ansat i TDC i 36 år men er nu pensionist. Vi bor i en lille landsby lidt udenfor Skibby.

Jeg er pt. sekretær og næstformand i Vw-Veteranklub Danmark og har været medlem af klubben siden Jeannette og jeg købte vores første Vw-bobbel i 2003. Garagen er dog blevet udvidet noget siden.

Jeg mener at MHS gør et stort arbejde for at vi kan bevare vores gamle køretøjer, vores kulturarv, og derfor vil jeg gerne stille op som suppleant, da jeg mener at jeg har noget viden og erfaring at bidrage med.

2. suppleant

Preben Ingemansen

Læs min historie…

Jeg er 65 år og har altid været lidt af en ”motor-nørd”. Jeg startede med at køre motorcykel i 1979 og har kørt motorcykel lige siden. Jeg har haft en hel del motorcykler gennem årene – men det er indtil videre kun blevet til engelske og italienske motorcykler med Triumph og Laverda som de foretrukne mærker. Jeg har p.t. 5 motorcykler. Jeg har også altid interesseret mig for biler, men typisk biler, som økonomisk var uden for rækkevidde. For 10 år siden lykkedes det dog at blive ejer af en Ferrari 308, som siden har været et fantastisk supplement til motorcyklerne.
Jeg er oprindeligt uddannet som landbrugsmaskinmekaniker, men har efterfølgende været ansat i Politiet i 40 år. Jeg var de sidste 15 år motorcyklist og leder af Fyns Politi`s operative færdselssektion, indtil jeg gik på pension for 2 år siden.
Jeg bor i Turup udenfor Assens på Fyn og er nærmest nabo til Strøjersamlingen, hvor jeg de sidste 8 år har været ansat som rundviser. Siden min pensionering har jeg endvidere hjulpet med andre opgaver omkring bilerne i samlingen.
Jeg er medlem af flere motorcykelklubber, herunder Albion mc, der er en klub for engelske motorcykler. Jeg har i mere end 10 år været heldig at få lov til at repræsentere Albion klubben til MhS årsmøder og har på den måde fulgt med i det arbejde, som MhS laver.
Som det nok fremgår af ovenstående bruger jeg på forskellig vis rigtig meget tid på motorcykler og biler og derfor er det arbejde, som MhS laver uhyre vigtig, så vi alle fortsat kan få lov til at dyrke og bruge de ældre køretøjer. Jeg stiller derfor op til valg som 2. suppleant til bestyrelsen i MhS.

Valg af revisor og revisorsuppleant:

Revisor: Paul Berring (Modtager genvalg)
Revisorsuppleant: Steen-Erik Brand (Modtager genvalg)

The post Kandidater til Motorhistorisk Samråds bestyrelse appeared first on Motorhistorisk Samråd.

Denne side er tænkt som en epilog til vores artikel om hvordan der er arbejdet målrettet på, at få en international definition på historiske køretøjer i Danmark. Artiklen ‘Hvorfor skulle originalitetskravet afskaffes’, kan man finde lige her

Eksempler:

1925 Rolls Royce Phantom I. Oprindeligt med cabriolet karroseri fra Hooper, men i 1934 ombygget med nyt karrosseri hos Jonckheere i Belgien. Bilen er bevaret og restaureret i den seneste udgave.

1937 Ford V8 4 dørs Sedan de Luxe. Efter en kraftig trafikskade, er den ombygget til roadster i 1946, på Randers karrosserifabrik. Bilen er bevaret og restaureret i den seneste udgave.

Typisk ombygning af en 10-15 år gammel og udtjent bil, kunne være som her med lad. På den måde fik den lov at tjene lidt længere i stedet for blot at ryge til ophug. (modelfoto)

1964 Porsche 356 C Cabriolet. Købt i 1968 af sangerinden Janice Joplin og kort tid efter bemalet af hendes roadie Dave Richards. Bilen er bevaret og lakeringen senere genskabt.

Harley Davidson Panhead chopper fra 50’erne, ombygget til filmen ’Easy Rider’ i 1969. En af tre oprindelige. Er i dag restaureret som den så ud i filmen.

 

1964 Chevrolet Impala coupe. The Gypsy Rose. Ombygget til lowrider af Jesse Valadez da bilen var ny. Bilen er i dag bevaret urestaureret.

1970 Triumph TR6, ombygget i England til weekendracer i perioden omkring 1985. Bruges stadig til formålet med de daværende modifikationer.

1962 Maserati 3500 GT. Efter en skade i 1965, fik den nyt karrosseri hos Italienske Moretti i 1966. Bilen er bevaret i dag i den seneste version.

10-15 år gammel VW minibus bemalet og ændret i 70erne til et stilikon (modelfoto)

1975 Ford Mustang II. Ombygget til street racing i Detroit i 1975. Bilen er bevaret og i dag restaureret tilbage til gaderæs versionen.

1941 Ford V8 coupe, ombygget af Jack Stewart fra 1947 og frem. Bilen er bevaret og i dag under restaurering, Foreløbig er den i dag i hvid primer, senere skal den igen se ud som den så ud i 1954.

1969 Mercedes-Benz 280SL, customlakeret for Hollywood-ikonet Jane Russel da den var ny. Er i dag bevaret i samme stand.

Ford T Touring 1921 og 1922. Den ene ombygget sidst i 1920’erne til lukket 4 dørs karosseri. Den anden ombygget til Roadster Pick-up og som sådan benyttet i filmen ’Dyrlægens Plejebørn’ fra 1968.

Lighedstegnet mellem alle de ovenstående eksempler, er at tidligere ejere har sat deres personlige præg på det specifikke køretøj, enten grundet smag, brug eller mode. Fælles for dem er også at disse ændringer er foretaget i den periode hvor køretøjet var i almindeligt brug. De er derfor alle gode repræsentanter for motorhistorien og for den rullende kulturarv.

/ Johnny B. Rasmussen

The post Historiske køretøjer, sådan som de også kan være appeared first on Motorhistorisk Samråd.

For en uge siden præsenterede Skatteminister Morten Bødskov den såkaldte Bilpakke, der er en omlægning af de danske registreringsafgifter hen mod en mere grøn og miljøvenlig ordning. Aftalen indeholdt også væsentlige ændringer for de historiske køretøjer. Det vil vi bruge dette ekstraordinære nyhedsbrev på at beskrive lidt mere detaljeret.

De samlede organisationer står bag ønsket om at få afskaffet det forhadte originalitetskrav, der har været på vores dagsorden i mindst de seneste 5 år. Det er nu lykkedes, og aftaleparterne tog også brændstoftillægget med som vi har kæmpet med at få fjernet, lige siden det blev indført for veterankøretøjerne for snart 20 år siden. Hvad vi ikke havde regnet med, og som kom som en kærkommen overraskelse, var at man også nu reducerer i importafgifterne, så op imod 80-90% af den typiske veteranimportør vil opleve et markant fald i afgiften med halvdelen eller mere.

Konsekvensberegninger på plussiden

For at anskueliggøre de nye afgifter, har vi brugt den forgangene uge på at beregne en række konkrete eksempler på registreringsafgift for de mest almindelige veteranbiler. Det er vores tanke at man kan bruge liste til at gætte sig frem til afgift på sammenlignelige køretøjer.

Inden vi skrider til listen, er det vigtigt for os at få indskrevet en ansvarsfraskrivelse i de nedenstående beregninger. I 1925 indførtes under Thorvald Stauning de første registreringsafgifter på automobiler, siden er afgiftsreglerne ændret et utal af gange, og flere og flere parametre er ført på her iblandt ændrede momssatser og forhandleravancer. Det er derfor ikke reelt muligt at lave en præcis afgiftsberegning ud fra datidens pris fra forhandler. Så tag det med i nedenstående liste:

Klik på billedet for at se det i en lidt højere og mere læsbar kvalitet

Et gemt knæk gav forvirring

Ændringerne blev de første dage misforstået af mange, der kun så at man ændrede det gamle afgiftsgrundlag fra 40% til 75%, men man glemte det vigtigste, at der samtidig blev indført et nyt skalaknæk. Dette skalaknæk betyder at der kun skal betales 25% afgift af de første 65.000 kr. Der skulle man før betale 85% af de første 197.700. Da langt de fleste veterankøretøjer ender med et afgiftsgrundlag under, så er der reelt kun 25% afgift på dem. Da man samtidig øger skalaknæk 2 til 202.200, betyder det at flere af de dyrere kommer med under de 85%, som altså gælder for skalatrin 2.

Ud fra ovenstående kan man finde frem til en generel huskeregel, der siger at biler der havde en nypris hos forhandleren på 231.000 eller mindre, vil der kun skulle betales 25% af i afgift ved import. Der vil desuden ikke være noget tillæg for brændstofforbruget, og ikke noget originalitetskrav. I alt ser vi altså nu på meget simplere regler, og generelt også lavere afgift.

Nyere og dyrere biler bør fortsat betale efter markedsværdien

Desværre ser vi også på at der vil være mange, navnlig meget dyre biler, der vil opleve at det ikke vil kunne betale sig at importere efter veteranreglerne. Der vil man som hidtil have mulighed for at betale afgift efter den aktuelle markedsværdi, hvis det bedre kan betale sig. Det skal dertil siges at afgift efter markedsværdi, også er faldet grundet det nye lave skalaknæk. Da afgiftssatserne således ikke er øget, men alene at skalaknækkene er ændret, så er der i princippet ingen biler der vil stige i afgift, men flere vil opleve et fald i forhold til før.

Man skal i en analyse også tage med, at det generelt vurderes at rigtig mange ville have haft svært ved at overholde Motorstyrelsen nidkære krav til originalitet. Da det krav nu også er fjernet, er der altså også fjernet en potentiel strafafgift for uoriginalitet på mellem 60-100.000 kr. per køretøj.

Motorhistorisk Samråd udsendte en pressemeddelelse sidste fredag, på samme tid som Regeringen lagde sin Bilpakke frem for offentligheden. Vi må erkende at vores pressemeddelelse godt kunne have været tydeligere i sine informationer og sit budskab, der alene var baseret på de første få minutters gennemgang af aftaleteksten. Nu har vi haft god tid til både at læse os igennem og regne eksempler igennem, og vi vurderer at det ser rigtig godt ud, men der er sandelig også en del mere at arbejde på.

Det er vores plan at udkomme med endnu et nyhedsbrev inden jul, hvor vi vil komme ind på andre detaljer i aftalen, og specifikt meget mere om vores fremtidsplaner.

Med venlig hilsen

Steen Rode-Møller
Formand

og

Johnny B. Rasmussen
Sekretariatsleder

Motorhistorisk Samråd

The post Der er vindere, og kun ganske få tabere, med de nye registreringsafgifter appeared first on Motorhistorisk Samråd.

Elektrificering af historiske køretøjer

Oktober 2019

Baggrund

På basis af FIVA’s nyudsendte holdningspapir ønsker Motorhistorisk Samråd hermed at udtrykke tilslutning.

Et stigende antal virksomheder, spændende fra specialforretninger til store bilfabrikanter, tilbyder salg af elektriske køretøjer baseret på historiske køretøjer som donor, og hvor hele motorenheden udskiftes til en elektrisk enhed ligesom drivmidlet lagres på batterier. På denne måde er det blevet muligt at bibeholde den klassiske fremtoning af køretøjet medens, løsningen samtidigt indfrier nutidens miljømæssige krav og standarder. Løsningen muliggør ofte også en øgning af den tilgængelige effekt for føreren.

Det er oven i købet lykkes nogle af fabrikanterne at få godkendt ombygningen under det originale chassisnummer fra donorkøretøjet, på trods af at mere eller mindre hele chassiet er skiftet.

Påvirkning af bevægelsen omkring historiske køretøjer

Ombygning af historiske køretøjer fra deres originale forbrændingsmotorer til elektrisk drift er ikke i overensstemmelse med definition på et historisk køretøj, det vil ikke kunne udføres i overensstemmelse med FIVA’s Torino Charter og vil endeligt ikke indfri målet om bevarelse af historiske køretøjer.

Det ombyggede køretøj fortaber derfor sin status som historisk køretøj i Motorhistorisk Samråds forståelse.

Motorhistorisk Samråd og FIVA’s Position

Ifølge den fælles definition, er et historisk køretøj “et mekanisk fremdrevet køretøj til vejdrift”:

• som er mindst 30 år gammelt,
• fremtræder og er vedligeholdt I historisk korrekt stand,
• som ikke anvendes som dagligt køretøj
• og som derfor er en del af vores tekniske og kulturelle arv

Derudover har FIVA tre hovedmål som omfatter:

• “Protecting” beskyttelse af historiske køretøjer, ved at sikre at udfærdigelsen af national og international lovgivning ikke skaber en utilsigtet og urimelig påvirkning af ejere af historiske køretøjer og at brugen af de historiske køretøjer kan foregå på offentlig vej uden uhensigtsmæssige begrænsninger.
• “Preserving” bevare historiske køretøjer, tilhørende effekter og registreringer, inklusiv udvikling og katalogiseringer for at sikre deres kontinuerlige fornøjelse.
• “Promoting” beskrivelse af kulturen omkring de historiske køretøjer inklusiv internationale begivenheder, fora og seminarer.

Vi forstår hvilken motivation som nogle ejere får til at elektrificere deres køretøj og anerkender, at indenfor love og forordninger, er alle ændringer et udtryk for et personligt valg og ret.

Imidlertid, givet de ovenstående forhold, kan vi hverken anbefale ejere eller lovgivere, at anvende moderne EV komponenter (motorer og batterier) som erstatning for historiske køretøjers fremdrivningsmidler.

Såfremt ejere eller fabrikanter ønsker at udføre disse ombygninger af historiske køretøjer, vil vi anbefale samtlige ændringer udføres så der er reversible og at alle de originale dele markes og bevares sikkert, så køretøjet på et senere tidspunkt, om ønsket, kan bringes tilbage til den originale stand og atter opnå dets originale status som historisk køretøj.

The post Når midlet ikke helliger målet appeared first on Motorhistorisk Samråd.

6. marts 2018

I forbindelse med ikrafttrædelsen har mange klubber været i tvivl og endda nervøse for, om de efter denne dato nu behandler personlige oplysninger korrekt. Dette ikke mindst fordi, der fra EU’s side er varslet store bøder, såfremt man overtræder forordningens regler.

For klubbernes vedkommende anbefaler MhS at følge disse retningslinjer snarest og ikke senere end den 25. maj 2018:

Hvordan må vi fortælle om nye medlemmer?
Når et nyt medlem melder sig ind, skal det klart fremgå under hvilke betingelser vedkommendes data benyttes. De data, der er tale om, er navn, adresse, medlemsnummer og emailadresse – dersom vedkommende ønsker at opgive denne til offentliggørelse i klubblad eller medlemsliste. Alle øvrige oplysninger så som telefonnummer, oplysning om eventuelle køretøjer og andet vil kun være til internt brug i klubben – hvis man ønsker det. Altså ikke offentligt. Dette skal fremgå helt utvetydigt før indmeldelsen. For at være på den sikre side skal medlemmerne tilkendegive enten ved afkrydsning på indmeldelsesblanketten eller elektronisk, at de accepterer at de afgivne oplysninger videregives til klubbens medlemmer.

Med offentligt menes at navn, adresse, medlemsnummer og evt. emailadresse (hvis man ønsker det) kan trykkes i et eventuelt klubblad under rubrikken “Nye Medlemmer”.

Hvem holder styr på oplysningerne?
Den medlemsoversigt, som klubberne har i dag, og som bruges til at sende f.eks. klubblade ud efter eller kontingentopkrævninger, skal have en ansvarlig person – som oftest kasserer eller sekretær – som tilser, at de data medlemmerne har opgivet om dem selv holdes i et lukket forum, f.eks. en hjemmeside eller facebook, hvor der kun er adgang for medlemmerne via et password. Af datasikkerhedsmæssige grunde anbefales det, at der benyttes to usb-stik hvor det ene indeholder medlemmernes informationer, således at disse bliver holdt adskilt fra den personlige computer i tilfælde af tyveri, brand eller sammenbrud. Det andet stik er back-up, som selvfølgelig indeholder de samme data. Det skal fremgå af klubbens love, at når et medlem melder sig ud er den dataansvarlige forpligtet til at slette medlemmets data.

Må vi sende en medlemsliste ud til vores medlemmer?
Ja, det må man gerne. Men det skal kun være til klubbens medlemmer, og hvis ikke andet specifikt er meddelt skriftlig tilladelse til, må kun medlemsnummer, navn og adresse opføres i medlemslisten. Som ovenfor nævnt, kan klubben internt have flere detaljerede oplysninger fra medlemmerne, men de skal kun være tilgængelige via et password.

Hvilke oplysninger må gives om kontaktpersoner?
Når man melder sig ind i en klub er det jo oftest fordi man gerne vil kunne kontakte ligesindede og måske få hjælp til at løse et problem. Til det formål har de fleste klubber en bestyrelse, som af egen frie vilje har opgivet navn, adresse, telefonnummer og emailadresse. Dette selvfølgelig for at stå til rådighed for medlemmerne. Disse oplysninger findes generelt i klubbladet, på klubbens hjemmeside eller på facebook. Da oplysningerne er afgivet frivilligt vel vidende hvor de offentliggøres er det ikke i strid med forordningen.

Forordningen er til for at hjælpe os.
Nu er hele persondataforordningen ikke sat i verden for at skade os med gamle køretøjer, men for at beskytte folk imod misbrug af deres personlige data. Derfor stiller man større krav til dem, der modtager disse oplysninger og til hvordan oplysningerne håndteres. Med den tiltagende hacking tendens, hvor navne, CPR-numre, køretøjsoversigt og meget andet kan blive genstand for misbrug, for ikke at nævne et eventuelt salg af en medlemsliste over potentielle købere af bestemte varer til brug for et målrettet reklamefremstød – eller det, der er værre, er det nødvendigt, at vi er overordentlig påpasselige. Lad være med at blive bange for forordningen, men brug den sunde fornuft og følg de simple retningslinjer ovenfor. Så går det alt sammen.

Steen Rode-Møller
Formand
Motorhistorisk Samråd

The post Er din klub klar til Persondataforordningen? appeared first on Motorhistorisk Samråd.