Historisk – Fra skrot til slot
Udkastet til forordningen var skræmmende læsning tilbage i 2023-24, især for ejere af ældre køretøjer. Formålet med forordningen er at definere hvornår et køretøj ikke længere er et køretøj, men en samling af plastik, metal og andet der i stedet kan kategoriseres som affald, måske endda farligt affald. I de første udkast til forordningen kunne man forstå, at det handlede om at udgiften til genopbygningen af et køretøj ikke måtte overstige køretøjets reelle værdi. Det skulle endda i starten være op til myndighederne at afgøre de forhold, og dermed skubbe det mod ufrivillig tvangsskrotning. Andre forhold handlede den gang også om hvorvidt der manglede dele af køretøjet, for at det i det hele taget kunne kaldes et køretøj, og marginalerne var meget små.

FIVA – Når dit medlemsgebyr arbejder
I forslagets første udkast var der heller ingen undtagelse for historiske køretøjer. Men så kom den internationale organisation FIVA på banen med kommentarer, møder og ændringsforslag. Nødvendigheden af at have en sådan organisation på plads, kan ikke underkendes. I Danmark er det klubberne og museerne under Motorhistorisk Samråd der bidrager økonomisk til FIVAs arbejde. Dit medlemsbidrag i de klubber nytter noget, det er det der skaber konkret og praktisk værdi for alle ejere af historiske køretøjer.

Aftalen – I sin fulde længde
For ejere af historiske køretøjer opsummeres aftalen nemmest ved at læse recital 14, der er gengivet her i sin fulde længde:

“(14) In order to preserve Europe’s cultural heritage, vehicles of historical interest should be excluded from the scope of this Regulation and should not be subject to the obligations related to transfer of ownership or export, or to end-of-life requirements. Similarly, vehicles which are recognised by a Member State as having special cultural interest should be excluded from the scope of this Regulation. This can cover for instance vehicles in the possession of collectors or museums, custom-built vehicles or racing vehicles, provided that the competent authorities recognise their relevant special cultural interest. However, the requirements of this Regulation, such as for example circularity design requirements, should apply to those vehicles before they are considered vehicles of historical interest or vehicles of special cultural interest. Furthermore, when those vehicles are no longer considered by the Member States to be vehicles of historical interest or vehicles of special cultural interest, they fall back into scope of this Regulation and requirements such as obligations related to transfer of ownership, export or end-of-life, should apply.”

Vigtigheden – Hvad er pointen?
Hovedpointen her er at EU udtrykkeligt har anerkendt, at køretøjer af historisk interesse ikke må behandles som almindelige køretøjer. Et anerkendt historisk køretøj bør ikke klassificeres som affald eller tvinges ud i demontering eller destruktion, blot fordi det er gammelt, beskadiget, midlertidigt ikke kan køre, ikke længere er komplet, eller dyrt at reparere. Disse omstændigheder er som bekendt ofte en del af den normale bevaring og restaurering af historiske køretøjer.

Signalværdi – Historiske køretøjer set fra et myndighedsperspektiv
Undtagelsen for historiske sender også et klart signal til de nationale myndigheder: Historiske køretøjer udgør en del af Europas kulturarv, og ejere skal have lov til at bevare, opbevare, reparere og restaurere dem over tid. Køretøjernes fremtid bør ikke kun afgøres på baggrund af den umiddelbare markedsværdi, eller af de økonomiske omkostninger ved reparation.

Miljøbelastning – Ejeren bærer stadigt et ansvar
Den beskyttelse af historiske køretøjer der nu er i forordningen, betyder ikke at ejeren er uden for loven. Ejere og værksteder skal stadig overholde alle andre gældende miljø-, sikkerheds-, registrerings-, forsikrings- og godkendelsesregler, herunder korrekt håndtering af affald, olier, batterier, dæk og andre materialer.

Tidsplan – Hvad er det næste der skal ske?
Teksten i aftalen vil snart blive formelt godkendt af Rådet og træde i kraft 24 måneder senere. Da det er en forordning, vil den ikke blive overført til dansk lov. Med andre ord vil ingen nationale love, heller ikke danske, kunne ændre eller tilføje noget til aftalen.

The post Klassiske og historiske køretøjer overlevede EU’s End-of-Life forordning appeared first on Motorhistorisk Samråd.

Vi vil i denne artikel se lidt nærmere på hvilke regler der typisk gælder for brugen af veterankøretøjer, og dermed fjerne en del af mytedannelserne, der opstår med præcis det spørgsmål.

Hvornår du må tage køretøjet ud af garagen, afhænger af to forskellige ting. Begge dele er noget du som ejer selv kan påvirke. Lad os derfor slå fast med det samme, det er ikke lovbestemt hvordan veteranbiler bruges, det bestemmer du som ejer helt og holdent.

Når det er sagt, så følger der i dine valg også visse krav til brugen. Det er dem vi vil komme ind på her.

Registrering til veterankørsel:
Er din veteranbil ældre end 30 år, så kan den registreres til det der kaldes ’veterankørsel’. Det er helt frivilligt om du vil registrere din bil sådan, da der med den registrering medfølger en begrænsning i brugen af den.

Når en bil er registreret til veterankørsel i det Digitale Motorregister (DMR), så betyder det at den kun må bruges til lejlighedsvis kørsel. Det kan være svært at forklare hvad der er indeholdt i begrebet ’lejlighedsvis kørsel’, men det er i princippet kørsel når du fra tid til anden har lejlighed til det. Det er IKKE kørsel til hverdag til og fra arbejde, ud at handle eller tilsvarende.

Til gengæld for den begrænsede brug, så kan du nøjes med at skulle til syn med køretøjet hvert 8. år. Registreringen sættes og fjernes ved at logge ind på Motorregisteret, og sætte flueben ud for den registrering.

Motorcykler kan i øvrigt ikke registreres til veterankørsel, da der ikke er periodesyn på disse.

Der er ingen årstidsbegrænsninger i den registrering, du kan godt køre lejlighedsvis kørsel hele året, hvis du ønsker det.

Forsikringens begrænsninger:
Den forsikringsaftale du har indgået på din bil, er en unik aftale der er indgået mellem dig og forsikringsselskabet. Det betyder at du ikke nødvendigvis kan sammenligne din aftale, med den som din klubkammerat har. Når det er sagt, så er der flere dele af de almindelige veteranforsikringsvilkår der typisk er ens for alle i samme selskab.

Der er i dag 13 selskaber der tilbyder veteranforsikringer (alfabetisk):

• Aros Forsikring
• Brookfield
• ETU Forsikring
• FDM Veteranforsikring
• GF Veteran
• IDA Veteranbilforsikring
• Nordisk Veteran (Alm. Brand)
• Runa Forsikring
• Sønderjysk Forsikring
• TJM Forsikring
• Tryg Veteranforsikring
• Vestjyllands Forsikring
• Veteranforsikring Danmark (Thisted Forsikring)
• Veteranforsikringsklubben (5 klubbers aftale med E-Forsikringer og ETU)

Det er lidt forskelligt hvem der tilbyder helårskørsel med veteranen, men i dag har de fleste selskaber det som standard. De fleste veteranejere har i dag helårskørsel i deres police, men fire selskaber, ud af de ovennævnte 13 selskaber, har en årstidsbegrænsning der hedder 15. marts til 15. november, og i et enkelt selskab kan helårskørsel tilkøbes.

Du skal derfor se i din forsikringspolice, om du må støve dit veterankøretøj af i de tidligste forårsmåneder, og hvor langt ud på vinteren der skal gå, før du pakker køretøjet væk igen.

Derudover så er der enkelte selskaber der har en begrænsning på de årlige kilometer (typisk 6.000 km), det skal du naturligvis også være opmærksom på om du har overskredet.

De fleste selskaber har til gengæld sammen krav som i veteranregistreringen, at det ikke må bruges til hverdagsbrug, medmindre det er tilkøbt særskilt som brugsveteran.

Der er almindeligvis ikke krav fra forsikringsselskaberne om, at din veteran er registreret til veterankørsel. Det kan derfor godt tænkes at du har fravalgt registreringen til veterankørsel, for at kunne bruge den til hverdag, men så har tegnet en veteranforsikring der begrænser brugen alligevel. Som i alle andre forsikringsforhold, så gælder det at nærlæse den aftale man har indgået med selskabet.

Vægtafgift og registreringsafgift:
Vægtafgiften for køretøjer ældre end 35 år, reduceres automatisk for alle når de bliver gamle nok. Der er ingen krav forbundet med den billigere vægtafgift, hverken i forhold til brugen af køretøjet eller i forhold til forsikringen der er tegnet.

Om der er betalt reduceret veteranregistreringsafgift ved importen til Danmark, eller din veteran er blevet solgt som ny her i landet, og derfor er med ”fuld afgift”, har heller ingen betydning for brugen af køretøjet.

Hvad må jeg så, og hvornår?:
1. Du må selv bestemme om du vil registrere din veteran til veterankørsel. Hvis du gør, må du kun bruge den lejlighedsvis (også hele året), og til gengæld skal du kun til syn hvert 8. år.

2. Du må selv vælge frit mellem de forskellige forsikringsselskaber. Din aktuelle forsikringsaftale viser hvad du må, eller ikke må. Vil du have det ændret, så må du på rundtur iblandt de ovennævnte selskabers hjemmesider.

God tur

Johnny B. Rasmussen
Sekretariatsleder
Motorhistorisk Samråd

The post Hvornår må jeg køre veteran? appeared first on Motorhistorisk Samråd.

Som udgangspunkt skal alle køretøjer overholde en EU-typegodkendelse, og i de tilfælde hvor der ikke er sådan en, så skal man igennem en særskilt kontrol. Det velkendte system med det enkle toldsyn, og i visse tilfælde en dataerklæring, ser ud til at være på vej ud. Hvis det følger de planer som myndighederne har lagt frem, så skal det nuværende erstattes af regler hvor nøgleordene er dyrt, besværligt og uoverskueligt.

Motorhistorisk Samråd er derfor meget bekymret for, at de påtænkte regelændringer vil pålægge borgerne så økonomisk byrdefulde dokumentationskrav, at import og registrering af både originale og ombyggede veterankøretøjer uden EU-typegodkendelse i væsentlig grad vil blive vanskeliggjort.

Der har netop været frist for at afgive høringssvar, hvilket Motorhistorisk Samråd naturligvis har afgivet sammen med en række andre organisationer. Sidste gang Færdselsstyrelsen forsøgte sig med at implementere ordningen, der sendte de mange høringssvar styrelsen tilbage til tegnebordet. Deres nyeste forslag er fortsat ikke brugbart, vi må håber de er klar på at prøve igen-igen.

Se vores fulde høringssvar lige her: Høring over udkast til forslag til lov om national anmeldelsesordning for individuelle køretøjer, vejsidesyn af motorcykler etc

The post Import og godkendelse er under forandring appeared first on Motorhistorisk Samråd.

Denne side er tænkt som en epilog til vores artikel om hvordan der er arbejdet målrettet på, at få en international definition på historiske køretøjer i Danmark. Artiklen ‘Hvorfor skulle originalitetskravet afskaffes’, kan man finde lige her

Eksempler:

1925 Rolls Royce Phantom I. Oprindeligt med cabriolet karroseri fra Hooper, men i 1934 ombygget med nyt karrosseri hos Jonckheere i Belgien. Bilen er bevaret og restaureret i den seneste udgave.

1937 Ford V8 4 dørs Sedan de Luxe. Efter en kraftig trafikskade, er den ombygget til roadster i 1946, på Randers karrosserifabrik. Bilen er bevaret og restaureret i den seneste udgave.

Typisk ombygning af en 10-15 år gammel og udtjent bil, kunne være som her med lad. På den måde fik den lov at tjene lidt længere i stedet for blot at ryge til ophug. (modelfoto)

1964 Porsche 356 C Cabriolet. Købt i 1968 af sangerinden Janice Joplin og kort tid efter bemalet af hendes roadie Dave Richards. Bilen er bevaret og lakeringen senere genskabt.

Harley Davidson Panhead chopper fra 50’erne, ombygget til filmen ’Easy Rider’ i 1969. En af tre oprindelige. Er i dag restaureret som den så ud i filmen.

 

1964 Chevrolet Impala coupe. The Gypsy Rose. Ombygget til lowrider af Jesse Valadez da bilen var ny. Bilen er i dag bevaret urestaureret.

1970 Triumph TR6, ombygget i England til weekendracer i perioden omkring 1985. Bruges stadig til formålet med de daværende modifikationer.

1962 Maserati 3500 GT. Efter en skade i 1965, fik den nyt karrosseri hos Italienske Moretti i 1966. Bilen er bevaret i dag i den seneste version.

10-15 år gammel VW minibus bemalet og ændret i 70erne til et stilikon (modelfoto)

1975 Ford Mustang II. Ombygget til street racing i Detroit i 1975. Bilen er bevaret og i dag restaureret tilbage til gaderæs versionen.

1941 Ford V8 coupe, ombygget af Jack Stewart fra 1947 og frem. Bilen er bevaret og i dag under restaurering, Foreløbig er den i dag i hvid primer, senere skal den igen se ud som den så ud i 1954.

1969 Mercedes-Benz 280SL, customlakeret for Hollywood-ikonet Jane Russel da den var ny. Er i dag bevaret i samme stand.

Ford T Touring 1921 og 1922. Den ene ombygget sidst i 1920’erne til lukket 4 dørs karosseri. Den anden ombygget til Roadster Pick-up og som sådan benyttet i filmen ’Dyrlægens Plejebørn’ fra 1968.

Lighedstegnet mellem alle de ovenstående eksempler, er at tidligere ejere har sat deres personlige præg på det specifikke køretøj, enten grundet smag, brug eller mode. Fælles for dem er også at disse ændringer er foretaget i den periode hvor køretøjet var i almindeligt brug. De er derfor alle gode repræsentanter for motorhistorien og for den rullende kulturarv.

/ Johnny B. Rasmussen

The post Historiske køretøjer, sådan som de også kan være appeared first on Motorhistorisk Samråd.

Herunder følger historien om et lille stykke lovgivning: En flig af en lovbestemmelse, og en afgiftsreform for mere end 30 år siden. Det startede som en bisætning om definitionen på et ”veterankøretøj”. 20 år senere blev bisætningen underbygget internationalt. Endnu senere fik den lille lovgivning stor betydning i sammenhæng med et andet lille stykke lovgivning, og sluttelig er den nu endt med helt at blive afskaffet… Lovgivningen det handler om er naturligvis det såkaldte Originalitetskrav.

Hastig gennemført lovgivning skulle tilgodese veterankøretøjer

Lovgivningsarbejdet startede i 1990, men rent faktisk skal vi endnu længere tilbage for at forstå det udgangspunkt som Dansk Veteranbil Klub, der var den primære repræsentant for hobbyen på det tidspunkt før MhS, de havde. Samtidig skal man også forstå, at vi i Danmark på det tidspunkt havde et generelt problem med Registreringsafgiftsloven, når det kom til import af brugte biler. Det fandt man ud af, efter EF-domstolen i december 1990 fastslog, at den daværende ”danske registreringsafgiftsstruktur udgjorde en traktatstridig hindring for handlen med brugte køretøjer inden for fællesskabet”. Kort fortalt var problemet i forhold til EU-retten, at det var alt for dyrt at importere og eksportere en brugt bil til og fra Danmark. Noget måtte gøres, og med stor hast blev loven lavet om så afgiften på brugte biler ikke længere blev beregnet efter den oprindelige nypris, men i stedet med baggrund i den aktuelle markedspris. I den forbindelse ville Folketinget tilgodese veterankøretøjerne, der ellers ville blive ramt hårdt af at registreringsafgiften skulle beregnes af markedsprisen.

Formodede morsomheder ender i lovgivningen

Det er her at Dansk Veteranbil Klub (DVK), og deres daværende formand Niels Jonassen, kommer ind i billedet. For hvordan er det lige man definerer et veterankøretøj, spurgte myndighederne om i forbindelse med det lovforberedende arbejde? I disse indledende dage i 1990, arbejdede man faktisk med en 40 års grænse i lovforslaget, altså i realiteten det der var ældre end 1950. Det skal man have med, da vi dengang var i en tid hvor man i DVK stadig havde et ønske om at komme et uvelkomment fænomen til livs. Det bestod i at typisk førkrigsbiler blev bemalet med ”formodede morsomheder”, som det den gang hed sig i DVKs medlemsregler.

Således kom der i al uskyldighed, efter et møde mellem DVK og Toldvæsenet, til at stå i lovgivningen, at disse veteraner altså helst skulle fremstå som ved første registrering. Tanken var således ikke et detaljeret fokus på fabriksoriginalitet, men alene at undgå latterliggørelse af veterankøretøjer, deres kulturhistoriske værdi, samt behovet for at bevare veterankøretøjerne for eftertiden.

Slingrekurs og flødeskumskager

Da lovgivningen blev vedtaget den 6. juni 1991, var ordlyden om originalitet fra aftalen den der kom til at stå i bestemmelsen, man havde dog inden vedtagelsen ændret årgangsgrænsen til nu at være 35 år.
Der fik dansk lovgivning således sin første definition af begrebet veterankøretøj: ”Et køretøj, som er mere end 35 år gammelt, og fremstår som ved første registrering”.

De efterfølgende 25-30 år, kan vi se i dag, blev tolkningen af dette ”krav” i lovgivningen, en embedsmæssig slingrekurs uden lige. Nogle gange tolkede man det meget stramt, andre gange kunne næsten hvad som lade sig gøre. De der har været med gennem denne tid, hørte også om hvor meget der kunne ”slingres”, hvis man bød sig selv på kaffe hos Told & Skat og havde flødeskumskager med til mødet. Det var virkeligheden før man lukkede Toldvæsenets mange lokale ekspeditionssteder for motorbeskatningen ned.

Internationalt arbejde udfordrer dansk lovgivning

Imedens i den internationale veterankøretøjsorganisation FIVA, der mødes man oftere og oftere med tilsvarende spørgsmål, altså om hvad et veterankøretøj egentlig er for en størrelse. Et større arbejde blev sat i gang i FIVAs Technical Commision, en kommission og en arbejdsgruppe der blandt andet havde dansk deltagelse ved Peter Løvstrøm Sørensen.

Den 1. januar 2010 kan kommission udgive ”Technical Code 2010” der definerer et historisk køretøj som følgende:

Et mekanisk drevet vejgående køretøj der er:
• Mindst 30 år gammelt
• Der er bevaret og vedligeholdt historisk korrekt
• Der ikke bliver brugt til daglig transport
• Og derfor er en del af vores tekniske og kulturelle arv

Motorhistorisk Samråd tog denne nye internationale definition til sig, og arbejdede fremadrettet med at få denne mere rummelige definition tilpasset i dansk lovgivning. Beskrivelsen står i modstrid med den danske lovgivnings ordlyd, da der er væsentlig forskel på at køretøjet skal fremstå som ved første registrering, eller være historisk korrekt. Den danske lovgivning ordlyd er dog nu i brug både registreringsafgiftsloven, og i vægtafgiftsloven.

Ringere vilkår ved en fejl

Medens FIVA’s arbejdede internationalt med at definere et veterankøretøj, blev der i april 2007 fremsat lovforslag, som kraftigt forringede vilkårene for import af veterankøretøjerne til Danmark.

Forslaget handlede om, at der nu skulle indføres et tillæg, eller et fradrag, til registreringsafgiften for personbiler og varebiler, der var afhængig af bilens brændstofforbrug således at de mest forurenende blev straffet hårdest.
Det der senere fik betegnelsen ”brændstoftillægget” indførtes derfor for alle køretøjer – nye såvel som gamle. Det indføres uagtet at flere politikere senere fortalte at naturligvis skulle der have været en undtagelse for veterankøretøjer, da disse jo ikke kører ret meget og derfor heller ikke belaster miljøet nævneværdigt.

Udkommet blev, at der herefter tillægges 1.000 kr. per km/l en bil kører mindre end 16 km/l. Humlen i det var også, at der skulle gives en rabat der svarede til bilens afskrivning og værditab siden ny. Det betyder at alle brugte biler skulle betale mindre end de 1.000 kr. per liter, undtagen veteranbiler, der påstås at være steget i værdi siden ny, og derfor skulle betale af det fulde beløb.

Derfor er ombyggede køretøjer kulturarv

Nu kan vi således spole frem igen, nu til 2013. FIVA har fortsat sit gode arbejde, og udgav den 29. januar Torino Charteret, der besvarer det let luftige spørgsmål der følger af ”hvad er et veterankøretøj?”, nemlig spørgsmålet ”hvorfor er veterankøretøjer kulturarv?”. Herfra kan man trække tre vigtige punkter frem af charteret:

• Det er vigtigt at benytte et køretøj for at forstå, og dermed viderebringe viden om dets brug
• Det er vigtigt at bevare det miljø, som et køretøj har været brugt i, for at kunne viderebringe forståelse af brugen.
• Det er vigtigt at forstå det enkelte køretøjs udvikling gennem tiden, og have respekt for køretøjernes individuelle historie.

Konklusionen på FIVAs arbejde med Charteret er, at det er vigtigt, at køretøjet bruges for at kunne formidle dets rigtige placering historien. For at kunne forstå veterankøretøjets oprindelige brug, kommer charteret også frem til, at man tillige skal søge at bevare de omgivelser køretøjet er blev brugt i.

Ser man isoleret på det med originaliteten, som jo er i fokus i denne artikel, så er det allervæsentligste således teksten i det sidste punkt: Den forklarer ganske tydeligt at kulturarven ikke nødvendigvis kun kommer af det produkt der kom fra fabrikken, men af det køretøjet blev brugt til efterfølgende, det enkelte køretøjs helt særlige historie og anvendelse.

Sagt på en anden måde, så kan fabriksoriginal også være kulturarv, men det er vigtigt at forstå, at det ”liv” som køretøjet lever efterfølgende, i den periode det er i almindelig trafik, med de modifikationer, ændringer og eventuelle ombygninger der sker, er det, der gør det unikt, og til et helt særligt bidrag til den fælles rullende kulturarv.

En lille, for originaliteten, uvedkommende ændring, med meget store konsekvenser

Med Torino Charteret som baggrund fik Motorhistorisk Samråd nu endnu flere argumenter, for en tilretning af den danske definition af veterankøretøjer. Men det var dog nemmere sagt end gjort. Politikerne var på dette tidspunkt ikke lydhøre for, at der burde have været en undtagelse for det urimelige brændstoftillæg, og hos Skattestyrelsen var det med originalitetsdefinitionen stadig en vej man slingrede ned af. Men det hele skulle snart ændre sig.

I 2017, 10 året for indførelsen af brændstoftillægget, blev der fremsat endnu en ændring til lovgivningen, en justering af tillægget. Nu skulle der i stedet betales 6.000 kr. per km/l, og grænsen øgedes til 20 km/l. Det fik fortsat ikke den helt store betydning for import af almindelige biler, da de stadig fik rabat for værdinedskrivningen. Men veteranbiler skulle, som det var før og som de eneste, betale hele beløbet. I Motorhistorisk Samråd reagerede vi prompte, og med en ihærdig indsats blev lovforslaget ændret. De foreslåede stigninger blev ændret, så veterankøretøjerne blev friholdt. Men så er der jo lige det pludseligt meget vigtige spørgsmål, hvornår er der så tale om et veterankøretøj, altså hvem kan ”nøjes” med en afgift på 1.000 kr. per km/l og hvem skal betale mere. SKAT kiggede i registreringsafgiftsloven, og kunne konstatere, at det jo kun var dem, der ”fremstår som ved første registrering”…og der har vi så balladen.

De pligtopfyldende medarbejdere i Motorstyrelsen

Sidst i 2016 iværksættes en plan for det gamle SKAT. Skatteforvaltningen blev nu opdelt i syv nye styrelser, herunder en styrelse der kun har med motorkøretøjer at gøre, Motorstyrelsen.

Motorstyrelsen blev placeret i Aalborg, og kun få gamle erfarne medarbejdere fulgte med over. Samtidig kunne man i Skatteministeriet og Folketinget se tilbage på en række skandalesager i skattevæsenet, der tydede på, at der ikke har været fuldt kontrol over pengene. Det skulle derfor være slut med tidligere tiders slingrekurs, til gavn for befolkningen og danskernes fælles pengekasse.

De nye medarbejdere så det som deres fremmeste opgave, at sikre sig lovens bogstav blev overholdt til punkt og prikke – også i forhold til veterankøretøjer, med en lovgivning der på det tidspunkt er 25 år gammel og utidssvarende.

Nu så vi i højere og højere grad, at medarbejderne hos Motorstyrelsen, gik ned i meget små detaljer for at afklare om der præcis var tale om et veterankøretøj, når der skulle beregnes registreringsafgift. På grund af den nye sats for brændstoftillægget, var der pludselig rigtig mange penge til forskel, om veterankøretøjet passede på definitionen i lovgivningen, eller om det efter samme definition, er at regne som en ganske almindelig bil, hvor der vel at mærke altså ikke er sket en afskrivning over tid. For Motorstyrelsen var det væsentligste ikke de internationale standarder, men alene at der i loven stadig stod ”skal fremstå som ved første registrering”.

Succes på succes efter stormøde

I april 2018 indkaldte Motorhistorisk Samråd en række organisationer på området til et stormøde. Situationen var alvorlig, vi var alle nødt til at stå sammen, for at få bare nogenlunde tålelige forhold for ejere af veterankøretøjer. En ting var, hvad der ville blive importeret fremadrettet, en anden var, hvad det betød for ejerne af de indregistrerede køretøjer, der havde været genstand for skattemyndighedernes slingrekurs gennem næsten 30 år. Og så var der jo lige det med, at der også i vægtafgiftsloven var kommet til at stå samme ordlyd som i registreringsafgiftsloven. Det ville jo potentielt pludselig kunne få betydning for alle, ikke bare de veterankøretøjer, som ikke var importeret som veteran. Sagen var meget speget og højspændt.

Opgaven for det nyetablerede netværk mellem de danske hobbykøretøjsorganisationer, var i første omgang rettet mod brændstoftillægget, både det urimelige 1.000 kroners tillæg, og i særdeleshed den nyeste forhøjede høje sats på 6.000 kr. Med fælles hjælp fik vi en undtagelse presset igennem i endnu en ny lovgivning, der blev vedtaget sidst i 2018. Den betød at kun dem, der blev afgiftsberegnet efter forhøjelsen i 2017 skulle beregnes af de 6.000 kr. per km/l, hvis altså de ikke var originale… nok!

Der var endnu ikke nogen ændring ved det der i folkemunde havde fået betegnelse ”Originalitetskravet”, den del gik hobbykøretøjsnetværket snart i lag med. Derefter fulgte kaffeaftaler, breve i hundredvis, møder med politikere og Motorstyrelsen, charmeoffensiv på charmeoffensiv. Da vi kommer frem til april 2019, kan netværket i fællesskab åbne dørene for den daværende skatteminister Karsten Lauritzen (V) og Rene Christensen (DF). De havde sammen indgået en aftale om en absolut afskaffelse af originalitetskravet… En aftale, som dog først kunne gennemføres efter det forestående Folketingsvalg samme sommer.

Motorstyrelsens kontrolgruppe viste vejen frem til afskaffelse af originalitetskravet

Således var alt jo godt, men situationen skulle snart vise sig at tage en alvorlig drejning Det var en flot sommerdag i 2019, der var stort træf for amerikanske biler i Øster Hurup.

Pludselig melder de sociale medier nærmest ragnarok. Det viser sig at være Motorstyrelsens kontrolgruppe der var i gang, og med lovens bogstav i hånd… I ved den med ”skal fremstå som ved første registrering”, at erklærer en række veterankøretøjer ulovlige. Øjensynligt er ingen detalje for lille, ud fra devisen at alt skal være korrekt. En række ejere står med usælgelige køretøjer, og med meget store afgiftsregninger.

Dagen derpå kunne man i en nedslående pressemeddelelse om aktionen læse, at to tredjedele af de kontrollerede køretøjer havde haft uorden i afgiftsforholdene. En senere aktindsigt i aktionen viste dog, at styrelsen dels havde forregnet sig gevaldigt med hensyn til andelen samt, at blot et fåtal af de kontrollerede køretøjer faktisk var veteranregistreret.

Dem der kunne nøjes med at følge med på de sociale medier slap med skrækken, og de kunne i stedet se med frygt frem mod det næste veteranbilsarrangement i kalenderen, og måske endnu et besøg af kontrolgruppen fra Motorstyrelsen. Der skete dog ikke meget mere i den sæson. Der var et par anonyme anmeldelser, og så en Motorstyrelse der lige skulle ryste bødeblokken ved afslutningen af sæsonen, i forbindelse med brugtbilsmessen i Fredericia.

Folketingsvalget havde i mellemtiden ikke fået det, for originalitetskravet, rigtige udfald. Andre partier og andre ministre var kommet til magten. Hobbykøretøjsnetværket måtte i gang igen. Kaffeaftaler, møder og mere charmeoffensiv, nu bare med både de gamle og en række nye politikere. Inden vi nåede den nye sæson i 2020, der havde Coronaen sat en stopper for de fleste træfaktiviteter, heldigvis kan man sige, for også Motorstyrelsen måtte arbejde hjemmefra. Men netværkets arbejde med at få udryddet den gamle veteranbestemmelse fra 1991, og den med brændstoftillægget fra 2007 og 2017 fortsatte ufortrødent.

Den store forløsning, afskaffelsen og mere til

Det lå i kortene hele 2020, at der inden året var omme skulle ske en større ændring af registreringsafgiftsloven. Det skulle der i hvert fald i forhold til el-biler, brintbiler, delebilsordninger, leasing og meget andet, idet den gamle lovgivning på området var blevet helt utidssvarende. Sidst på året skulle slaget stå i Folketinget, og Skatteministeren kendte til udfordringerne med originalitetskravet for veteranbilerne, det havde netværket i den grad sørget for.

Men i sidste ende kunne vi ikke gøre andet end at håbe på, at vores argumenter havde vundet politisk gehør, og at de for os så nødvendige ændringer blev på forhandlingsbordet, og ikke stod på den del af aftalepapiret der måske ville ryge i affaldscontaineren.

Den 4. december 2020 blev der indgået en politisk aftale der kom til at hedde ”Grøn omstilling af vejtransporten”. Underskriverne var Regeringen, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten. Oppositionen havde valgt at gå fra forhandlingerne aftenen før, da de ikke var tilfredse med det samlede oplæg om grøn omstilling. I aftalen var der heldigvis fortsat en kvart side bagerst dedikeret til veterankøretøjerne og originalitetskravet, der nu endeligt skulle bort, og det sammen med brændstoftillægget.

Aftale blev til lovforslag, forslag blev til lovbehandling, der blev til endelig vedtagelse med kongelig underskrift, bånd og sejl den 9. februar 2021. Borte var ”originalitetskravet”, der startede med at være en bestemmelse, der skulle være et gode for veteranejerne, men sluttede med at være en pestilens. Borte var også brændstoftillægget, der begyndte med at være en fejl, og sluttede som det tungeste økonomiske åg ved en import af et veterankøretøj.

Fremtiden for den rullende kulturarv, det fælles motoriserede bagkatalog

Nu står vi alle i dag, endelig, i en situation hvor ejere af veterankøretøjer i Danmark, har samme vilkår for veterankøretøjer, som man har i langt de fleste andre lande. I dansk lovgivning er der ikke længere en barriere i forhold til originalitet, og vi kan alle nu leve op til den beskrivelse der er i den internationale organisation FIVA. Den eneste undtagelse er årgangskravet. Vi har i dag, i skattemæssig sammenhæng, stadig en 35 års grænse, men i synssammenhænge har vi dog den 30 års grænse, som FIVA anbefaler.

Men hvad skal vi så bruge den nyvundende frihed til? Først og fremmest skal vi hylde veterankøretøjerne som det, de er, værdige unikke historiske fortællinger om en svunden tid, repræsentanter for en periode der med sikkerhed ikke kommer tilbage igen, rullende museer der med påløbne ar og slitage løfter kulturarven fra at være et produkt, til at være os alle vedkommende, og til at være fantastiske og folkelige repræsentanter for dit, mit, og vores forældres, fælles bagkatalog.

Vi skal dernæst bruge den frihed, til at bevare de historiske køretøjer i den ubekendte fremtid. For en ting er sikkert, vi har kun de her køretøjer til låns, snart kommer nye ejere til som også får til opgave at viderebringe historiefortællingen til deres børn og børnebørn. Blandt andet derfor det meget vigtigt, at man kan løfte den opgave, uden at komme på kant med lovgivningen.

I dag er reservedelssituationen tålelig på nogle områder, og nærmest ikke-eksisterende på andre. I en meget nær fremtid vil vi i højere grad været tvunget til at bruge af det forhåndenværende i stedet for det korrekte. Dertil vil vi også i nær fremtid blive mødt med større miljøkrav, både i brugen af køretøjet, ved reproduktion af reservedele og naturligvis i form af et forsvindende omfang af traditionelle drivmidler som benzin og diesel. Der vil også ske en reduktion i de håndværk, der er nødvendige for at holde vognparken kørende.

Således, uanset om det er ønskeligt eller ej, kan det måske blive svært at holde fast i de vise ord fra FIVA i deres definition og deres forklaring. Måske der kommer et tidspunkt, hvor man som ejer vil finde behov for at gå på kompromis med originaliteten og historiefortællingen, hvor målet om at holde maskinen kørende overtrumfer det øvrige, måske bare for en periode, til nye dele kan lokaliseres eller en ny ejer påtager sig opgaven med ”det rullende museum”. Nu er en ting dog helt sikkert: Det er ikke længere lovgivningen der er stopklodsen.

/Johnny B. Rasmussen
Sekretariatsleder

P.s. Se også vores appendix

Vi er gået skridtet videre end denne kronologiske sammenfatning. I et appendix, har vi samlet 13 konkrete eksempler på væsentlige historiske køretøjer, der stadig eksisterer i dag, og som derfor er et væsentlig bidrag til kulturarven. Se dem alle her

The post Hvorfor skulle Originalitetskravet afskaffes? appeared first on Motorhistorisk Samråd.

Snart kommer tiden hvor de sociale medier svømmer over med glade billeder af unge smukke konfirmander M/K, og flere af billederne viser det ene spektakulære transportmiddel efter det andet, som de er blevet transporteret fra kirke og til fest i.

Undertiden ser man også glade billeder fra bryllupper, hvor det samme gør sig gældende.

Hvis det er onkel der møder op foran kirken med den fine gamle Ford, eller ham fætter med den feeede US-bil, der som en glad gestus selvfølgelig stiller op og transporterer nevøen eller kusinen, er der fred og ingen fare!

Men kommer man ud i fjernere slægtsled eller bekendtskabskredsen, og man tager sig betalt for at bruge et par timer på at vaske, polere og støvsuge køretøjet, bruge en time på at køre frem til adressen, en time på selve ceremonien med efterfølgende familiekram og kast med fødevarer osv osv – inden man ser sig om kan man jo nemt bruge 5-6 timer på sådan en tur – ja så er det en helt anden sag.

Den slags betragtes nemlig af myndigheder og forsikringsselskaber som erhvervsmæssig personbefordring!

Det er limousinekørsel og det fordrer licens fra kommunen (taxabevillingsnævnet), et erhvervskørekort og en masse forsikringer.

Nu har man heldigvis ikke hørt meget om sager eller uheld – men det kan få ganske alvorlige konsekvenser hvis det går galt. Det kan derfor kun tilrådes at man tænker sig rigtig godt om. Man bør holde sig til den nærmeste familie og vennerne, hvor kørslen kan gøres som en gave, så bliver det en god dag for alle, også chaufføren.

The post Konfirmations og bryllupskørsel appeared first on Motorhistorisk Samråd.

Men bruger man præmissen ”veterankøretøj” fra lovgivningen, så hjælper den heller ikke med til at gøre tingene mere simpel, fordi lovgivningen også arbejder med flere forskellige årgangsgrænser.

Endelig så er der jo også forsikringsbranchen, der både har en ”veteran” og en ”klassiker” kategori, og den branche arbejder også med forskellige årgangsgrænser.

Så hvad er så hvad, fristes man naturligvis til at spørge?

Vi kan starte med at konstatere at der er forskellige årgangsgrænser i Danmark for den overordnede betegnelse vi i Motorhistorisk Samråd arbejder med, historiske køretøjer. Vi i MhS bruger generelt ikke betegnelsen ”veterankøretøj”, med mindre det refererer til den samme betegnelse i lovgivningen.

For MhS der er alle køretøjer ældre end 30 år et ”historisk køretøj”. Der kan så også være noget med køretøjets originalitet der gør at det ikke længere er historisk, men det er en helt andet og sideløbende diskussion. Der er også betegnelsen ”youngtimer” eller ”klassiker”, som typisk er 25 år, men den del holder vi også uden for denne artikels beskrivelse af hvad der er årgangsgrænsen for et historisk køretøj. Den internationale organisation FIVA, samt EU, definerer også et historisk køretøj som et der er ældre end 30 år. Men det er også en sideløbende debat. I denne artikel vil vi kun forholde os til den nuværende danske praksis og forståelse af et veterankøretøj.

De forskellige årgangsgrænser, gør det ikke nemmere at være ejer af et historisk køretøj, men vi må indtil videre acceptere det som et vilkår. Vi kan dog dele lovgivningen med videre op, og dermed få et bedre overblik:

Syn og registrering (30 og 35 år): Du kan (men det er ikke noget du skal) registrere dit køretøj til veterankørsel. Det giver 8 års synsperiode og så må du kun bruge den lejlighedsvis. Det er gældende fra 30 år, første veteransyn derefter bliver ved 35 år, og først derefter med 8 års intervaller.

Vægtafgift (35år): Nedsættelse af vægtafgift til ¼-del på et veterankøretøj, sker automatisk på alle indregistrerede køretøjer, og følger efter et køretøjs 35 år. Den kvarte vægtafgift er ikke afhængig af om den er registreret til veterankørsel, ej heller om den er forsikret som veteran.

Registreringsafgifter (35 år): Beregning sker nu efter handelsværdien på alle køretøjer, men hvis køretøjet er ældre end 35 år, så kan afgiftsgrundlaget ikke blive højere end 40% af nyprisen uden afgift.

Brændstofafgiften (35 år): Ved køretøjer der ikke er veteran der beregnes kr. 6.000 per liter den kører mindre end 20 km/l. Dog reduceres de 6.000 med værditabet siden ny i procent. Hvis køretøjet er ældre end 35 år, så er det altid kr. 1.000 per liter den kører mindre end 16 km/l. (EDIT: 20-02-2021)

Fortoldning (30 år): Der er ingen told og reduceret moms ved import fra ikke-EU lande, hvis køretøjerne og delene er originale og ældre end 30 år.

Forsikring (25, 30 og 35 år): Forskellige forsikringsselskaber er lig med forskellige forsikringstilbud. De fleste selskaber har en 25 års klassiker forsikring, og en 35 års veteran forsikring. I ly af ændringen per 1. januar 2018 om registrering til veterankørsel (se første afsnit om 8 års syn m.v.) vil nogle selskaber nok lave deres betingelser om. Det står dem frit for at ændre på egne betingelser, dette er ikke lovbetinget. Et enkelt selskab har indtil videre åbnet op for at ændre deres hidtidige årgangsgrænse fra 35 til 30 år, og andre er på vej. Notér venligst at ændringen på forsikringen, ikke ændrer på andre forhold så som vægtafgift eller synsperioden.

Alle aldersgrænser, ud over forsikringsvilkårene, er betinget af ændringer i lovteksterne. Der er i skrivende stund ingen planer om lovændringer på det her område.

Motorhistorisk Samråd så helst at det her område var kendetegnende ved en enkel og gennemskuelig lovgivning, der ikke modarbejdede ejernes ønske om at bevare vores kulturværdier, men snarere understøtter ejerskabet og brugen af historiske køretøjer i Danmark.

The post Er du veteran-ejer? appeared first on Motorhistorisk Samråd.

En af de første ændringer i de nye regler, handler om kravene til stelnummermærkning. Som det har været hidtil så har der ikke været noget krav om stelnummer i køretøjer ældre end 01.07.1956. Det er der forsat ikke for dem der allerede er indregistreret i Danmark, men importerer man en sådan, så vil der nu blive stillet krav om at der skal præges stelnummer i køretøjet.

Under de generelle bestemmelser står der beskrevet, at et registreringspligtigt køretøj, traktor, sidevogn til motorcykel, motordrevet blokvogn og blokvogn skal være forsynet med fabrikantens navn eller varemærke samt køretøjets typebetegnelse og stelnummer. Indgår typebetegnelsen som en del af stelnummeret, er en yderligere separat angivelse af typebetegnelsen unødvendig.

Ovenstående passus gælder for alle køretøjer, men for dem fra før 01.07.1956 står der at kravet om angivelse af typebetegnelse og stelnummer gælder ikke.

Man skal dog være opmærksom på at for køretøj uden stelnummer, som skal registreres her i landet for første gang, der skal synsvirksomheden dog lade et stelnummer indpræge, også selv om køretøjet er ældre end den dato.

Metoden og principperne til at lade et stelnummer indpræge, er beskrevet separat her under.

Køretøjer, der allerede er registreret i Danmark, og som ikke har noget stelnummer, kan have motornummeret angivet som stelnummer i det Digitale Motor Register.

Krav og principper for typebetegnelse og stelnummer:

Typebetegnelse og stelnummer skal være a) let tilgængeligt og tydeligt, og b) være indpræget i selvbærende karrosseri, chassis, ramme eller i plade, der er svejst hertil, således at udsletning eller forandring af tal og bogstaver undgås. Indprægning kan være udført som udhamring, lokning, (laser)svejsning eller anden metode, der giver samme grad af beskyttelse mod ændringer.

For køretøjer ældre end 01.07.1956, gælder at stelnummeret (såvel et tildelt som et originalt) eventuelt kan være anbragt på en plade, der er nittet eller skruet på køretøjet.

Endvidere hedder det at påbudt mærkning må kun anbringes:

A) af fabrikanten.

B) af fabrikantens repræsentant. Ved repræsentant forstås en person eller et selskab, som af fabrikanten er bemyndiget til at repræsentere denne.

C) af – eller under kontrol af – en synsvirksomhed, eller Synsvirksomheden kan i forbindelse med syn lade stelnummeret (gen)ipræge.

Hvis det ikke er muligt at konstatere et køretøjs typebetegnelse eller stelnummer, eller køretøjet aldrig har haft et stelnummer, skal synsvirksomheden efter en grundig identitetskontrol lade mærkningen foretage med et stelnummer opbygget som: SV efterfulgt af synsvirksomhedens CVR-nummer, årstal (to cifre), efterfulgt af et løbenummer (tre cifre). Synsvirksomheden skal føre register over de tildelte stelnumre.

Ved udskiftning af karrosseri/chassisramme/ramme til nyt/andet (magen til) på grund af rust o.lign., skal synsvirksomheden først foretage besigtigelse af begge enheder sammen for kontrol af, at det ny karrosseri/chassiramme/ramme faktisk svarer til det, som skal udskiftes. Kontrollen af køretøjet kan foretages uden for synsvirksomheden, jævnfør bestemmelserne i afsnit 14.03.1.1 Synsvirksomhedens skal samtidig give tilladelse til, at der foretages (gen)iprægning, og skal udfylde attest for ID-kontrol, FS 083, jævnfør bestemmelserne i afsnit 14.03.1.1. Synsvirksomheden skal ved efterfølgende syn sikre sig, at de gamle dele er blevet destrueret – enten ved selvsyn eller ved erklæring fra et firma, der er registreret af Miljøstyrelsen til at foretage affaldsbehandling af biler (skrotfirma), og hvor skrotfirmaet erklærer, at karrosseri/chassisramme/ramme med det konkrete stelnummer er blevet behandlet i shredderanlægget.

D) af – eller under kontrol af – et forsikringsselskabs taksator i overensstemmelse med bestemmelser herom fra Skatteministeriet.

The post Nye stelnummerkrav til ældre køretøjer appeared first on Motorhistorisk Samråd.

Afsnit 2

(Læs del 1 her)

af Casper Lundgreen

Vi er nået til afsnit 2 i Ford Classic Clubs føljeton. I dette afsnit vil der blive set nærmere på forsikringsselskabernes muligheder, ved erstatningsudbetaling. Der ud over vil forfatteren tage os med ind i den vigtige ordlyd, der står i de policer der omhandler de forsikrede køretøjer. Casper Lundgreen afslutter dette afsnit med en række væsentlige anbefalinger.

(Det foregående afsnit af føljetonen, kan findes på dette link)

Mulighed for erstatning ved skade

Der blev i marts 2012 afsagt en Interessant kendelse fra Forsikringsankenævnet vedrørende originalitet af en veteranbil, der var involveret i et uheld. Bilen fremstod i følge Runa Forsikring ikke original ved uheldstidspunktet, hvorfor de ikke ydede erstatning. Dette giver ankenævnet dem ret i, læs ankenævnet afgørelse her

Uheldet var et solouheld, hvor kun kaskodækningen havde relevans. Hvis ansvarsforsikringen havde skullet være bragt i anvendelse, ville forsikringsselskabet efter gængs praksis have udbetalt erstatning til modparten, og derefter have forsøgt at inddrive pengene hos forsikringstageren (såkaldt regres).

Denne sag blev debatteret i Ford Classic Club DKs Facebook-gruppe. Ingen af de der kommenterede havde dog selv haft en forsikringsskade, så deres erfaringerne beroede ikke på forsikringsselskabet under en skadessag. Sagen gav dog grund til overvejelser, da en del af klubbilerne enten ikke er helt originale eller er modificerede.

Hvis man har en bil, der kan anses som værende ikke original, og man har en klassiker- eller en veteranforsikring, så anbefales det at kontakte sit forsikringsselskab for inden et uheld at få klarhed over, om ens bil opfylder betingelserne i forsikringsaftalen.

Dette giver også anledning til en anden problemstilling: Hvornår er en bil original? Er den original, hvis den for eksempel har uoriginale men tidstypiske fælge på? Eller hvis dens
diagonaldæk er udskiftet med radialdæk? Mange vil nok mene ja, men det nytter jo ikke noget, hvis forsikringsselskabet efter en skade nægter at udbetale erstatning, fordi der sidder radialdæk på!

Hvad siger selskaberne om originalitet?

Det er et problem, set fra vores side, at forsikringerne skriver at bilerne skal være i original stand, uden yderligere i policen at beskrive hvad der hermed menes.

Når man eksempelvis på Runa Forsikrings hjemmeside, læser om deres definition af “original”, så står der følgende:

“Ved original stand forstås følgende: Køretøjet skal fremstå tidstypisk, og der må ikke være sket væsentlige ændringer i køretøjets udseende, ydeevne eller funktionalitet i forhold til fremstillingstidspunktet.”

Dette er en noget mere inkluderende definition end “original”, men denne tekst er ikke i policen, hvor der derimod står

“Køretøjet skal fremstå i original stand, som da den blev fremstillet”

Den inkluderende tekst på hjemmesiden kan uden videre ændres, mens det er den strikse tekst i policen, der er gældende!

Aros Forsikring skriver i modsætning hertil på deres hjemmeside:

“Intet krav om at køretøjet skal være helt originalt”

Men når man læser i deres forsikringsbetingelser, så står der:

“Køretøjet er et veterankøretøj eller klassisk køretøj, der helt eller delvist er historisk korrekt og i original stand samt forsvarligt vedligeholdt”

Aros Forsikring bruger altså også en mere inkluderende tekst på deres hjemmeside, end i deres forsikringsbetingelser.

Enkelte medlemmer af Ford Classic Club DK, har dog fået godkendt og forsikret deres ikke originale klubbiler i Aros Forsikring, så det kan tydeligvis lade sig gøre at forsikre ikke-originale biler i klassiker- eller veteranforsikringer.

Man skal dog også være opmærksom på, at en løs formulering af forsikringsbetingelserne ikke nødvendigvis er bedre end en mere detaljeret, da en løs formulering kan give forsikringsselskabet bedre muligheder for at afvise en dækning, selvom man selv mener at opfylde betingelserne. Så hvis du opfylder en detaljeret formulering, kan dette være
bedre end en løs formulering.

Spørg om du er dækket

På baggrund af debatten i Ford Classic Clubs Facebook-gruppe har et af deres medlemmer, rettet henvendelse til hans forsikringsselskab vedrørende originaliteten af hans klubbil. Han er forsikret hos en af de andre veteranforsikringsselskaber.

Nedenstående blå tekst er hans e-mail til forsikringsselskabet og teksten med rødt er deres svar. Der er redigeret i teksten for at anonymisere forsikringsselskabet og klubmedlemmet.

Hej Forsikringselskab XXXX

Jeg har forsikret en bil ved jer. I de seneste dage har jeg deltaget i en del debat vedrørende original stand af biler, i tilfælde af skade hvor bilen skal takseres. En kunde hos Runa forsikring har fået afvist en skade – og Runa har fået ret, da kunden ankede. Jeg har f.eks monteret en digital radio i gammelt design, en gammel radio har besvær med at adskille stationer i dag, er det okay?

OK

Jeg har også monteret nogle hjul der ikke er fra Ford, men er samme årgang som bilen?

Ikke OK

Enkelte stumper brugt til renovering er lidt anderledes end de originale?

Det komme an på hvilke stumper, vi snakker om.

Sikkerhedsmæssige opdateringer går jeg ud fra ikke er et problem, fjedre, sæder (samme årgang men med nakkestøtte), sikkerhedsseler m.m.?

OK

Kort sagt er der små afvigelser i forhold til første levering af bilen, alle er dog udført så de er tidstypiske for bilen. Vil disse ændringer give problemer hvis jeg får en skade på bilen?

Hvis bilen er som jeg fornemmer ud fra det du har skrevet, så vil disse ændringer ikke give problemer.

Hvis i har en uddybende definition på “original stand” vil jeg meget gerne have den.

Send nogle billeder af bilen og af ændringerne.

Med venlig hilsen XXX

Det fremgår i dette eksempel, at dette forsikringsselskab ikke accepterer tidstypiske uoriginale fælge, men eksempelvis accepteres eftermontering af seler.

I deres forsikringsbetingelser og på deres hjemmeside skriver de blot: “Køretøjet skal være historisk korrekt og i original stand”, og som det fremgår af svaret fra forsikringsselskabet til medlemmet, så kommer de heller ikke med et svar på, hvad der menes med “original”

Ford Classic Club DKs anbefalinger

Selskaberne ændrer jævnligt betingelserne, så det anbefales af og til at studere deres hjemmesider eller at kontakte dem for at holde sig orienteret om hvilke selskaber, der tilbyder den forsikring på de betingelser, man ønsker.

Undersøg, hvad dit forsikringsselskab har af betingelser i policen, og ikke hvad de har skrevet på hjemmesiden eller du er blevet oplyst om af en sælger eller per telefon. Hvis du ikke opfylder dem alle, så undersøg mulighederne i andre forsikringsselskaber, da det ellers nemt kan betyde, at du reelt ikke har en kaskoforsikring på bilen, og at forsikringsselskabet kan kræve penge af dig, hvis ansvarsforsikringen skal bringes i anvendelse.

Vær opmærksom på, at en løs formulering af forsikringsbetingelserne ikke nødvendigvis er bedre end en mere detaljeret, da en løs formulering kan give forsikringsselskabet bedre muligheder for at afvise en dækning, selvom man selv mener at opfylde betingelserne. Hvis du opfylder en detaljeret formulering, kan dette være bedre end en løs formulering.

Kun Aros Forsikring skriver på deres hjemmeside, at bilen ikke behøver at være original, så hvis din bil må anses for ikke at være original, kan de være eneste mulighed. Sørg dog for at få på skrift, at de accepterer de uoriginale dele på din bil.

Hvis din klubbil pt. er mellem 25 år og 28 år, er det kun Runa Forsikring og GF Forsikring, der tilbyder forsikringer, så hav dette in mente, hvis din bil ikke kan anses for at være original, da disse to selskaber kun forsikrer originale biler.

—

Dette konkluderer Casper Lundgreens andet afsnit i føljetonen om veteran og klassikerforsikringer i Danmark. Forfatteren har lovet os at der kommer et afsnit tre, han melder dog at det desværre ikke bliver til deres næste nummer af klubbladet. Vi kan dog se på debatten og de mange sidebesøg den første artikel har fået, at det er et emne som optager mange, derfor vil vi naturligvis følge op på Ford Classic Clubs artikelserie så snart det er muligt.

The post Veteran- og klassikerforsikring – Part 2 appeared first on Motorhistorisk Samråd.

I Motorhistorisk Samråd finder vi denne passus uforklarlig og i særdeleshed urimelig. Man kan på køretøjer nyere end 35 år ved eksport, få godtgørelse for forholdsmæssig del af registreringsafgiften, men det kan man ikke på veterankøretøjer. Ingen vi indtil videre hare været i dialog med kan se ræsonnementet for den beslutning.

I en nyligt udsendt høring, der omhandlede 34 ændringsforslag fordelt på et 176 siders langt høringsmateriale, lå der indeklemt en lille tilføjelse på et enkelt ord. Man ønsker at tilføje ordet “Mindst” til § 10 stk. 4, umiddelbart en ganske uskyldig tilføjelse, men ved en nærmere granskning af de berørte paragrafer kunne vi konstatere at dette var endnu en opstramning, og denne en særlig ubehagelig en af slagsen.

Den nye ordlyd af § 10 stk. 4 kommer til at lyde: “Er der for samme køretøj udbetalt godtgørelse efter § 7 b, fastsættes afgiften dog MINDST til den udbetalte godtgørelse”.

I al sin enkelhed betyder det at hvis et veterankøretøj har været eksporteret, hvor der derfor har været udbetalt 0,00 kroner i eksportgodtgørelse, så vil man kunne risikere at der i fremtiden hvis køretøjet blev genimporteret skulle beregnes ny afgift, som så nu ville kunne blive mere end nul kroner. Eller sagt på en anden måde dette giver mulighed for at man hver gang det samme køretøj ønskes importeres og indregistreres i Danmark, ville man kunne risikere ny beregning af registreringsafgiften. Da der jo her er tale om samlerobjekter vi forhåbentlig kan bevare for eftertiden, så er der altså ingen øvre grænse for hvor mange gange ude i fremtiden det samme køretøj vil kunne blive pålagt en ny registreringsafgift, Vel
at mærke uden på noget tidspunkt, i fremtiden, at skulle udbetale en eksportgodtgørelse på køretøjet.

I vores høringssvar (der kan hentes via dette link) kan man derfor læse hvordan vi slår til lyd for en ændring af dette forslag. Igen løfter vi spørgsmålet om rimeligheden i et så kompliceret, urimeligt og unødigt ressourcekrævende registreringsafgiftsystemet er i Danmark.

For at citere vores indledende sammenfatning til forslaget:

Motorhistorisk Samråd finder det urimeligt i, at der ikke kan udbetales godtgørelse ved eksport af køretøjer ældre end 35 år, og ved muligheden for at beregne ny afgift ved genimport af samme køretøj.

Motorhistorisk Samråd opfordrer til at man tager hele veterankøretøjsdelen af registreringsafgiftsloven op til revision, da den er både utidssvarende, unødigt kompliceret, unødigt
ressourcekrævende for SKAT og der til ringe indtægtsgivende for statskassen.

Der til er det unødigt svært for den enkelte borger, at medvirke til bevarelsen af vores fælles motorhistoriske kulturarv, når lovgivningen unødigt fordyrer og overkomplicerer reglerne.

Motorhistorisk Samråd mener ikke dette forslag medvirker til en bedring af systemet, det kan kun blive yderligere en forringelse.

Denne lap på cykelslangen vil heller ikke bedre slangens kvalitet, der til er der kun en løsning hvis det er det man vil ønsker, en gennemgribende revidering af loven!

The post Eksportgodtgørelse appeared first on Motorhistorisk Samråd.