Den sidste slags havde deadline fredag den 15. januar 2021, til midnat, og der blev arbejdet på det lige til 20 minutter før. Det handler naturligvis om de nye afgiftsregler og ændringerne omkring originalitetskravet, der nu skal lovbehandles i Folketinget.

Sjældent, om nogensinde før, har en lovændring haft så vidtrækkende konsekvenser for de danske veterankøretøjer som denne. Blev det mon så til et kort høringssvar fyldt med rygklap og roser til politikerne? Nej ikke helt!

På dette link kan du hente en pdf-version af vores høringssvar, hvor vi på 4 tætskrevne sider, både roser, men også opfordrer folketinget til at se nærmere på nogle af detaljerne i aftalen. Blandt andet inkluderer vi opfordringer til 5 konkrete ændringsforslag til lovforslaget, sådan som det ser ud nu efter første fremlæggelse.

Du ønskes god læselyst: http://motorhistorisk.dk/wp-content/uploads/2021/01/MhS_2021_Hoeringssvar_Skatteministeriet_Aendring_af_registreringsafgiftsloven.pdf

The post Vidtrækkende konsekvenser ønskes appeared first on Motorhistorisk Samråd.

Mange ting kan have indflydelse på prisen når man køber i udlandet, men når først bilen eller motorcyklen er her i landet så spiller originalitet en væsentlig rolle i afgiftsberegningen.

I et nyt lovforslag, der netop har været i høring, foreslår Skatteministeriet at det automatiske tillæg/fradrag for standen på køretøjet på 5% reduceres til 2%. Motorhistorisk Samråd foreslår i deres høringssvar, at fradraget for køretøjer ældre end 35 år skal være meget, meget højere.

Med udgangspunkt i det forhadte originalitetskrav, argumenterer Motorhistorisk Samråd i dette høringssvar for hvordan særlige danske regler gør netop køretøjets stand overordentlig væsentligt.

Oftest bliver veterankøretøjer beregnet ud fra prisen som ny, men i flere og flere tilfælde ser man at afgiftsberegningen sker på baggrund af den aktuelle handelsværdi, da det ofte kan betale sig bedst. Det hænger sammen med hvor dyre danskernes biler blev op gennem 70’erne og 80’erne, og hvor handelsværdi i dag ikke er fulgt med.

Omdrejningspunktet i argumentationen er, at det nøjeregnende fokus der ses fra myndighedens side på veterankøretøjers originalitet, udløser en stor ”straf” der får indflydelse på værdien af køretøjet. Det er almindelig viden når man har med veterankøretøjer at gøre, at visse dele der er svære eller umulige at skaffe, kan have stor indvirkning på værdien af køretøjet. I Danmark er det så yderligere sådan, at hvis ikke de dele på køretøjet er originale, så vil køretøjet ikke kunne afgiftsberegnes som veterankøretøj. Det får så den konsekvens, at afgiftsberegningen pålægges det høje brændstoftillæg. Dermed får det såkaldte originalitetskrav en konsekvens i afgiftsberegningen, også når det er værdien der skal bruges som grundlag for beregningen.

Hvis der mangler væsentlig dele, uanset om de er udskiftet med andre dele med tilsvarende funktion, så er det afgørende for køretøjets værdi.

Motorhistorisk Samråd foreslår i høringssvaret, at man enten særbehandler alle veterankøretøjer individuelt, eller alternativt fjerner ”originalitetskravet”.

Ud over dette, indeholder vores høringssvar også en kommentar til en anden ændring der vedrører bortkommende nummerplader. I en dialog mellem Motorstyrelsen og MhS, der har Motorstyrelsen for nyligt erkendt, at der er en mulighed for at hvis man taber en oprindelig emaljeplade, så skal den ikke nødvendigvis erstattes af en hvid reflekterende nummerplade, men kan erstattes af en ny-produceret historiske nummerplade, også selv om nummeret ligger uden for den afsatte nummerrække.

The post Når standen påvirker prisen, påvirkes afgiften appeared first on Motorhistorisk Samråd.

I et høringsoplæg fra Skatteministeriet, vælger Motorhistorisk Samråd ikke at svare på det der bliver spurgt om. Vi giver istedet ministeriet vores holdning til eksportgodtgørelse og originalitetskravet.

Motorhistorisk Samråd har i dag afgivet høringssvar i en lidt mystisk høring fra Skatteministeriet. Oplægget og forklaringerne til lovændringerne omhandler Regeringens forståelige ønsker til et opgør med det de kalder for ”vanvidskørsel”. Problemet er bare, at som vi læser det, så er der bare ikke i ændringerne noget opgør med vanvidskørsel, vanvidsbiler eller vanvidsbilisme?

Det som lovændringerne reelt omhandler, er i stedet for en masse detaljerede ændringer i Registreringsafgiftsloven, og den lov kender vi så udmærket godt. Så derfor bruger vi vores høringssvar på ikke at gøre op med vanvidskørsel, men i stedet på et forsøg med et opgør med eksportgodtgørelse og originalitetskravet.

Når man således bliver bedt om at svare på noget som spørgsmålet ikke handler om, så er det vel frit at svare på noget helt andet. Det må i hvert fald være vores konklusion, om ikke andet har vi gjort vores position klar i de to, for os, meget væsentlige emner.

Er man nysgerrig på denne mystiske høring, så er høringsoplægget fra Skatteministeriet at finde på høringsportalen. Vores dertil hørende høringssvar kan man læse i sin helhed ved at klikke lige her

The post Om at svare på det man ikke bliver spurgt om appeared first on Motorhistorisk Samråd.

Ofte indeholder en parts høringssvar om ændringer til de eksisterende regler, en kritik ved de nye regler. Denne gang indleder vi dog vores høringssvar med at konstatere, at der faktisk er en lang række ændringer til synsvejledningen der er af positiv karakter for de historiske køretøjer.

Først og fremmest så er det positivt at Færdselstyrelsen har lyttet til den problemstilling som Motorhistorisk Samråd har gjort opmærksom på der var i den gamle vejledning. Den gamle synsvejledning kunne nemlig tolkes sådan, at der skulle stilles med det der hedder en dataerklæring på et køretøj uden alder, såfremt man havde fået tilladelse til syn uden papirer. Når den nye synsvejledning bliver sat i værk, så er det krav fjernet.

Vi har, som det sig hører til også et par kommentarer til ændringerne, som ikke helt passer os, og som vi derfor håber at Færdselstyrelsen vil tage til sig. Det ser blandt andet ud til at historiske traktorer kan blive pålagt moderne krav til deres udstyr, herunder lygteføringen. Traktorer der er ældre end 35 år, er som andre køretøjer en del af vores fælles kulturarv. Dem skal vi passe på ikke at modernisere, idet det vil udvande den kulturværdi de besidder.

Vi stiller også spørgsmålstegn ved de omfattende ændringer der er kommet til afsnit 18.05, vedrørende reglerne for ombyggede køretøjer.

Har du lyst til at læse hele vores høringssvar så kan det hentes via dette link.

The post Positiv høring af synsvejledningen appeared first on Motorhistorisk Samråd.

Det er Skatteministeriet der har bedt om Motorhistorisk Samråds holdning, til en række ændringer til blandt andet registreringsafgiftsloven. En af ændringer angår en problematik Motorhistorisk Samråd, et flertal gange gennem de sidste år har gjort opmærksom på bør rettes. Ministeriets løsning anser vi dog ikke som den bedste, og samtidig ønsker ministeriet at fortsætte afgiftsberegningerne, på et grundlag der ikke længere er helt korrekt.

Når man beregner registreringsafgift på et køretøj, så tager man udgangspunkt i køretøjets aktuelle handelsværdi. Det gør man frem til køretøjet bliver veteran, altså 35 år, der efter foretages beregningerne efter køretøjets oprindelige nypris. Det system betyder at frem mod de 35 år, så nedskrives værdien til noget nær 0 kroner. Dagen efter når køretøjet har rundet de 35 år, så skal man bruge nyprisen til grundlag, den nypris kan i princippet godt være højere end den aktuelle handelsværdi. Med andre ord så stiger afgiften som veteran i forhold til hvad den var inden. Motorhistorisk Samråd har gjort opmærksom på denne uretfærdighed mange gange, også at dette ikke er i henhold til den oprindelige intention med loven.

Tak for forslaget, men prøv igen

Skatteministeriet har lyttet til MhS og vores argumentation gennem årene, og vi er derfor glade for at man nu har fremsat et ændringsforslag der tager højde for situationen. Desværre er løsningen så blevet endnu en administrativ tilføjelse, til det i forvejen meget komplekse og uigennemskuelige regelsæt.

Ifølge forslaget skal SKAT herefter nu fastsætte en handelsværdi på køretøjet, således afgiftsgrundlaget ikke kan blive højere end det. Typisk vil det være de mere almindelige hverdagsbiler fra 70’erne og 80’erne der har en meget lavere handelsværdi i dag, end nyprisen var den gang.

Brugsværdien rammer skævt

Som det er i dag, så opererer man i ændringsforslaget, også med det man kalder en ”brugsværdi” på køretøjer ældre end 35 år. Man har for år tilbage sat denne brugsværdi til 40% af hvad nyprisen var. Rent praktisk betyder det at beregningsgrundlaget er 40% af nyprisen, uden afgifter men inklusive moms. Problemet med den fortsatte brug af 40% satsen er, at den ikke længere er korrekt.

De 40% kommer af en beregning foretaget for mange år siden, der påviser hvor meget en veteranbil kører årligt kontra en almindelig hverdagsbil. Foretager man samme beregning i dag, med det vidensniveau vi har nu, der er den sats omkring 4 gange for høj. Nationale og internationale undersøgelser omkring brugen af historiske køretøjer påviser at de årligt kører mellem 600 og 1.500 km om året. En hverdagsbil fortæller vores undersøgelser os, kører omkring 17.000 km. årligt, altså en brugsværdi på maksimalt 10%.

I Motorhistorisk Samråds høringssvar har vi forklaret at vi naturligvis er glade for at Skatteministeriet har lyttet til vores bekymring og den problematik vi har oplevet, men vi er bekymret for hvordan denne nye administrative model, vil gøre systemet endnu mere uigennemskueligt. Vi har også gjort opmærksom på at brugsværdien er sat for højt, i forhold til den reelle værdi.

Høringssvar med flere faktorer

Høringssvaret, som du kan læse i sin helhed lige her, indeholder også samrådets holdning til det tillæg for brændstofforbrug, der også er en del af registreringsafgifterne. Yderligere omhandler høringen tillige brugen af prøveplader, som vi også har foreslået visse præciseringer i brugen af.

The post Brugsværdien består appeared first on Motorhistorisk Samråd.

Gennem de senere år har vi set en del ændringer til registreringsafgifterne, der på forskelligvis har gjort det nemmere og billigere at købe en ny bil eller måske nyere brugt bil fra udlandet. På trods af at de historiske køretøjer er grundlaget for et omfattende erhvervsliv, der har behov for klare og enslydende afgørelser, er der igen ikke fundet plads til at revidere registreringsafgiftsloven for veterankøretøjerne.

Reglerne for betaling af registreringsafgift på et veterankøretøj er meget komplekst og uigennemskueligt, og er kendetegnet ved meget vilkårlige beregninger. Det er også meget utidssvarende da regelsætte på det område ikke er blevet rørt siden det blev indført for mange år siden. Det er desuden stadig i stort omfang manuelt håndteret af SKAT, hvilket afsted kommer et stort antal fejlberegninger hvert år.

Motorhistorisk Samråd har som udgangspunkt ikke noget imod de foreslåede ændringer, der kun i meget få tilfælde, om nogen overhovedet, vil begunstige veterankøretøjer. Vi har dog i vores svar pointeret den manglende udvikling på vores område, der er så stort behov for.

Du kan hente hele vores høringssvar i denne pdf-fil 

The post Ingen plads til veteranbiler på finansloven appeared first on Motorhistorisk Samråd.