I et høringssvar afgivet af Motorhistorisk Samråd i denne uge, slår samrådet endnu en gang til lyds at registreringsafgiftssystemet er unødigt komplekst, og baseret på nogle gamle og fejlagtige oplysninger.
Det er Skatteministeriet der har bedt om Motorhistorisk Samråds holdning, til en række ændringer til blandt andet registreringsafgiftsloven. En af ændringer angår en problematik Motorhistorisk Samråd, et flertal gange gennem de sidste år har gjort opmærksom på bør rettes. Ministeriets løsning anser vi dog ikke som den bedste, og samtidig ønsker ministeriet at fortsætte afgiftsberegningerne, på et grundlag der ikke længere er helt korrekt.
Når man beregner registreringsafgift på et køretøj, så tager man udgangspunkt i køretøjets aktuelle handelsværdi. Det gør man frem til køretøjet bliver veteran, altså 35 år, der efter foretages beregningerne efter køretøjets oprindelige nypris. Det system betyder at frem mod de 35 år, så nedskrives værdien til noget nær 0 kroner. Dagen efter når køretøjet har rundet de 35 år, så skal man bruge nyprisen til grundlag, den nypris kan i princippet godt være højere end den aktuelle handelsværdi. Med andre ord så stiger afgiften som veteran i forhold til hvad den var inden. Motorhistorisk Samråd har gjort opmærksom på denne uretfærdighed mange gange, også at dette ikke er i henhold til den oprindelige intention med loven.
Tak for forslaget, men prøv igen
Skatteministeriet har lyttet til MhS og vores argumentation gennem årene, og vi er derfor glade for at man nu har fremsat et ændringsforslag der tager højde for situationen. Desværre er løsningen så blevet endnu en administrativ tilføjelse, til det i forvejen meget komplekse og uigennemskuelige regelsæt.
Ifølge forslaget skal SKAT herefter nu fastsætte en handelsværdi på køretøjet, således afgiftsgrundlaget ikke kan blive højere end det. Typisk vil det være de mere almindelige hverdagsbiler fra 70’erne og 80’erne der har en meget lavere handelsværdi i dag, end nyprisen var den gang.
Brugsværdien rammer skævt
Som det er i dag, så opererer man i ændringsforslaget, også med det man kalder en ”brugsværdi” på køretøjer ældre end 35 år. Man har for år tilbage sat denne brugsværdi til 40% af hvad nyprisen var. Rent praktisk betyder det at beregningsgrundlaget er 40% af nyprisen, uden afgifter men inklusive moms. Problemet med den fortsatte brug af 40% satsen er, at den ikke længere er korrekt.
De 40% kommer af en beregning foretaget for mange år siden, der påviser hvor meget en veteranbil kører årligt kontra en almindelig hverdagsbil. Foretager man samme beregning i dag, med det vidensniveau vi har nu, der er den sats omkring 4 gange for høj. Nationale og internationale undersøgelser omkring brugen af historiske køretøjer påviser at de årligt kører mellem 600 og 1.500 km om året. En hverdagsbil fortæller vores undersøgelser os, kører omkring 17.000 km. årligt, altså en brugsværdi på maksimalt 10%.
I Motorhistorisk Samråds høringssvar har vi forklaret at vi naturligvis er glade for at Skatteministeriet har lyttet til vores bekymring og den problematik vi har oplevet, men vi er bekymret for hvordan denne nye administrative model, vil gøre systemet endnu mere uigennemskueligt. Vi har også gjort opmærksom på at brugsværdien er sat for højt, i forhold til den reelle værdi.
Høringssvar med flere faktorer
Høringssvaret, som du kan læse i sin helhed lige her, indeholder også samrådets holdning til det tillæg for brændstofforbrug, der også er en del af registreringsafgifterne. Yderligere omhandler høringen tillige brugen af prøveplader, som vi også har foreslået visse præciseringer i brugen af.