Det er derfor overordentligt glædeligt at vi nu har modtaget en pressemeddelelse fra Motorstyrelsen, der fortæller at Styrelsen nu har nået Folketingets og Skatteministerens målsætning om en sagsbehandlingstid på blot 2 uger.

I pressemeddelelsen beskriver Styrelsen at ventetiden på at få behandlet en sag om veteranbiler er blevet markant lavere, efter at Motorstyrelsen har prioriteret sagerne højere end tidligere.

Endvidere står der i pressemeddelelsen:

Hvis du har importeret en veteranbil til Danmark, skal du ikke længere vente op til syv uger på at få din sag behandlet hos Motorstyrelsen. Sagsbehandlingstiden er bragt ned til omkring to uger hos den nye styrelse, der blandt andet tager sig af sager vedrørende veteranbiler.

Motorstyrelsen er i stand til at afgøre sager hurtigere end tidligere, fordi man i de seneste måneder har opprioriteret området i styrelsen.

Underdirektør i Motorstyrelsen, Jørgen Rasmussen, udtaler i den forbindelse:

– Vi er meget tilfredse med at have nedbragt sagsbehandlingstiden til cirka to uger. Det satser vi meget på at kunne opretholde, så ejerne hurtigere kan komme ud at køre i deres veteranbiler.

Er man interesseret i at læse hele Motorstyrelsens pressemeddelelse, kan man finde den via dette link: https://www.motorst.dk/aktuelt/nyheder/sager-om-veteranbiler-bliver-behandlet-hurtigere-hos-motorstyrelsen/

I Motorhistorisk Samråd har vi stadig et fokus på at registreringsafgifterne på veteranbiler, ikke bare helst skal leveres hurtigt, men også være gennemskuelige før et køb, og være kendetegnet ved ensartede afgørelser.

Billede leveret af Motorstyrelsen, fotograf Lars Horn/Baghuset.

The post Sager om veteranbiler bliver behandlet hurtigere hos Motorstyrelsen appeared first on Motorhistorisk Samråd.

Fra 1. januar 2017 gælder denne regel også for dieseldrevne varebiler, med en tilladt totalvægt på op til 3.500 kg, også hvis der er registreret før den 18. marts 2009, altså også for veterankøretøjer.

Man skal dog være opmærksom på, at partikeludledningstillægget reduceres til 25% på en veteranbil, på samme måde som den almindelige vægtafgift. Tillægget for manglende partikelfilter på varebiler indfases i perioden 2017 til 2019. Det betyder, at den årlige sats for tillægget, udgør for en dieseldrevet veteranvarebil 100 kr. i 2017, 150 kr. i 2018 og 250 kr. årligt fra 2019 og frem.

Man kan se de oplysninger, SKAT har registreret om din varebil, ved at slå registreringsnummeret op i Motorregistret. Oplysningerne om partikelfilter findes i fanen ”Tekniske oplysninger”.

The post Afgift for manglende partikelfilter appeared first on Motorhistorisk Samråd.

Motorhistorisk Samråd var tidligt ude med et forslag, der en gang for alle skulle tage hånd om den måde som de historiske køretøjer i dag er omfattet af lovkomplekset på området. På en lang række områder foreslog vi Folketinget, at man tog højde for den kulturværdi som de historiske køretøjer de kommer med, og derfor tilrettede lovgivningen derefter.

Nu gik det som det gik, og i bedste fald er det vi har fået et statusquo, i forhold til hvordan det var før lovændringen.

Forvirring på Facebook

Et punkt har ført til megen forvirring, og især megen debat på de sociale medier. Så snart der var en der efter endt debat havde fået forståelse for det endelige lovskrift, så var der en anden der blev i tvivl og en ny debat kunne begynde om de samme tal, datoer og betydninger af paragraffernes indhold.

Det har især været i forhold til den såkaldte brændstofafgift at forvirringen er opstået. Lovforslaget indfører nemlig nye satser for dette tillæg (eller fradrag), der er markant højere end tidligere. Tillægget var før 1.000 kr. per km/liter som en bil går mindre end 16 km/l, og i den nye registreringsafgiftslov bliver det til kr. 6.000 per km/liter den går mindre end 20 km/l. Disse tal gælder for benzinbiler, for de dieseldrevne der er tallene en lille smule anderledes.

Et af Motorhistorisk Samråds forslag, arbejdede med at dette tillæg helt skulle fjernes, så det svarer mere overens med den udledning der reelt kommer fra veteranbiler, der jo kun kører mellem 600 og 1.500 km om året ifølge vores opgørelser. Politikerne lyttede på os så vidt at de ikke ville fjerne det, men i stedet besluttede at fastholde veterankøretøjerne på det hidtidige niveau, altså kr. 1.000 per liter i forhold til 16 km/l.

Det fjernede loft er tilbage igen

Ud over dette indeholdt lovforslaget, at man fjernede loftet over afgiften. Det protesterede både Motorhistorisk Samråd, FDM, FDA og andre over i vores høringssvar, da det i princip betød at youngtimere, ombyggede veteraner, og andre så kunne ende i skyhøje afgiftsbeløb.

Protesterne i høringssvarene havde den effekt, at politikerne blev opmærksom på de her konsekvenser. Hvilket så afsted kom at Skatteministeren indgav et ændringsforslag til lovforslaget. I ministeriets svar kunne man således læse;

”… Dette er ikke hensigten med lovforslaget, og der vil derfor blive stillet et ændringsforslag, der bevarer nyprisbestemmelsen for køretøjer, der er blevet ombygget i et sådant omfang, at de efter registreringsafgiftslovens § 7 a, stk. 5, skal afgiftsberigtiges på ny. Ændringsforslaget vil desuden omfatte køretøjer, der ikke tidligere har været registreret her i landet, hvor nyprisbestemmelsen også foreslås opretholdt.”

Med ændringsforslaget blev den endelige lovtekst i 10 stk. 2 så;

”For brugte køretøjer, som ikke tidligere har været registreret her i landet, eller som efter reparation eller genopbygning skal afgiftsberigtiges på ny i medfør af § 7 a, stk. 5, kan den afgiftspligtige værdi ikke overstige køretøjets oprindelige pris som nyt. Er køretøjets pris som nyt ukendt, fastsættes prisen skønsmæssigt.”

Hele lovteksten blev vedtaget med effektuering per 3. oktober 2017.

Hvad betyder det så for dig og mig?

Det betyder at importerer du en original veteran, der er ældre end 35 år, så vil du blive pålagt et tillæg eller givet et fradrag til registreringsafgiften for brændstofforbrug. For det som bilen kører mindre end 16 km/l betaler man kr. 1.000 per km/liter, kører den længere end 16 km/l, så vil du få et fradrag i afgiften på 4.000 per km/liter.

Brændstofforbruget for en veteran beregnes altid ud fra en formel baseret på køretøjets egenvægt (kg x 0,5 % +3 = forbrug pr. 100 km der efter 100 divideret med forbrug pr. 100 km = km/l).

For ombyggede biler, hot rods o.s.v., der udestår det at se hvordan SKAT håndterer den nye lovgivning. Disse vil ikke kunne afgiftberegnes efter samme paragraf som veteranbilerne, da veteranbiler ”skal fremstå som ved første registrering”, som der står i loven, altså være helt originale. Omvendt så er det politikernes klare intention at disse ikke skal rammes hårdt, jvf. ovenstående forklaring i høringsskemaet, ændringsforslaget og den endelige lovtekst. Både vi og andre interesseorganisationer vil være meget opmærksomme på hvordan SKAT agerer med den nye lovtekst foran sig.

Ingen skal betale 6.000 kroner

Forvirring opstår også i forhold til de 6.000 kroner per liter i brændstoftillæg, hvem er det der skal betale dette? Det korte svar til det er faktisk INGEN! Den høje brændstofafgift gælder jo så kun for dem der ikke er veteran endnu. Det er jo med 6.000 kroners satsen som det var med den gamle 1.000 kroners sats, at der i denne beregnedes et fradrag der svarede til bilens værditab siden ny. Har du eksempelvis en bil der kostede kr. 500.000 som ny, og som i dag er kr. 50.000 værd. Ja så får du et 90% fradrag i de kr. 6.000, altså reelt et brændstoftillæg på kr. 600 per km/liter. Da alle biler i princip falder i værdi så snart de kører ud fra forhandleren, er der altså i realiteten ingen der skal betale de fulde kr. 6.000. Det betyder altså også at man kan opleve at brændstoftillægget er lavere på en ikke-veteran (med reduktion i de kr. 6.000 til noget nær 0 kroner), og til veteran med fast brændstofafgift på kr. 1.000. Det er vi også meget opmærksomme på, og vores intention i MhS er at denne afgift helt skal bortskaffes for de historiske køretøjer.

Endelig så er der ændringen af afgiftssatsen, der nu er blevet ændret fra 105% til 85% af værdien. Man har også hævet det såkaldte skalaknæk, hvor man derfor nu skal betale 85% af de første kr. 185.100, og 150% af resten af beløbet.

Vi håber at ovenstående kaster lidt lys i mørket, og giver lidt opklaring over hvordan ændringerne er kommet til, og hvordan de får betydning her efterfølgende. Motorhistorisk Samråd modtager gerne konkrete eksempler på afgiftsberegninger efter 3. oktober, således vores vidensgrundlag kan øges, og således vi kan tage det med i samtaler med andre interesseorganisationer, for at yde det maksimale tryk på politikerne og myndighederne.

The post Brændstofafgift – Hvad er nu ret og vrang? appeared first on Motorhistorisk Samråd.

Det har længe været et ønske fra Motorhistorisk Samråds side at det skulle være muligt at ændre den automatiske datering. Vi har også fundet at der hvor et køretøj fastsættes til en automatiske datering der hedder 31. december, der svarer dette ikke altid overens med køretøjets faktiske årsmodel.

Det er typisk ved import fra eksempelvis USA, at køretøjerne ikke kommer med en specifik dato for første registrering, men kun modelår eller et produktionsår. Det har så hidtil været sådan at da der skal fremgå en specifik dato i Danmark for første registrering, så har det været fastlagt til den sidste dag i året. Da fabrikkerne typisk skifter årsmodel, i slutningen af året, vil det årets første dag altså være mere korrekt for en datering end årets sidste dag.

Fra MhS ønske til effektuering

Motorhistorisk Samråd genfremførte vores ønske i foråret, i forbindelse med et møde i SKATs brancheudvalg, Motorkontaktudvalget, og her blev vi mødet med forståelse for vores argumentation. Ønsket er siden taget med i sagsbehandlingen i forbindelse med den nye registreringsbekendtgørelse. Hvor vi i høringen takkede for at vores ønsker blev taget i betragtning, men samtidig spurgte til hvordan dem der allerede var dateret med 31. 12 skulle forholde sig med hensyn til en ønsket ændring til 1.januar. Vores ønsker fra høringen er nu også taget i betragtning, og vi kan derfor melde at de nye dateringsregler er indført per 1. juli, og at synshallen kan hjælpe med at få ændret den allerede indtastede dato, hvis det skulle være ønskeligt.

I den nye ’Vejledning om syn af køretøjer’ i afsnit 14.05.7 på side 645 står der nu:

Anvendes et køretøjs fabrikationsår, anses køretøjet for registreret første gang på den første dag i fabrikationsåret. Ved indtastning i DMR benyttes feltet »Ibrugtagningsdato«, og der anføres 01.01.xxxx (xxxx er det aktuelle fabrikationsår, eller modelåret, hvis kun dette kendes). Køretøjer, som er registreret før 2012, og som har 31. december som første registreringsdato, kan ved syn få ændret denne dato til 1. januar det pågældende år.

Sådan gør man hvis man har importeret for nylig

I Færdselstyrelsen bemærkninger til ændringerne forklares der hvordan man skal forholde sig hvis ens køretøjer er registreret i 2012 og der efter ”… For nyere køretøjer vil der skulle ansøges hos Færdselsstyrelsen, så det kan kontrolleres, at der ER tale om en administrativ fastsættelse af 31. december som første registreringsdato og ikke en ”korrekt” dato for køretøjets første registrering”.

Ud over at de tekniske forhold kan være udslagsgivende ved at have en forkert datering på køretøjet, så har det også en effekt i forhold til bestilling af historiske nummerplader. Motorhistorisk Samråd har fået en del henvendelser om denne ændring, da importerede biler og motorcykler fra 1976, har hidtil, med den automatiske datering sidste dag i året, måtte kigge i vejviseren efter sorte historiske nummerplader. Nu kan man kigge i kalenderen i stedet. Da køretøjet så med en datering til 1. januar vil være gammel nok til historiske nummerplader.

Motorhistorisk Samråd er meget glade for at blive hørt og for den forholdsvis korte proces der har vist sig at være, fra det bliver fremført overfor SKAT, til det er effektueret.

The post Født i går? appeared first on Motorhistorisk Samråd.

SKAT har ved Motorhistorisk Samråds mellemkomst, gennemgået knapt 20 sager om en eventuel genberegning af registreringsafgift på veterankøretøjer, hvor det kunne se ud til at SKAT selv har glemt at tage højde for et måske manglende tillæg eller fradrag for airbags.

Som vi har fortalt tidligere så var SKAT kommet frem til, at ved beregning af registreringsafgift på et veterankøretøj, skulle der altid noteres 2 airbags i en veteranbil, uanset at der ikke var nogen airbags i bilen. Afmærkningen af 2 airbags kom af at ved 0 eller 1 airbag, skulle der tillægges en strafafgift for manglende airbags, men hvis køretøjet har 3 eller flere airbags så får man i stedet et fradrag i registreringsafgiften. Derfor skal SKATs medarbejdere altid huske på ved beregningen af registreringsafgiften på et veterankøretøj, at indsætte i beregningsmodellen at veterankøretøjet har 2 airbags. Således vil gennemsnittet af tillæg og fradrag totalt give 0 kroner i beregningen.

Efter fornyet gennemgang af sagerne hos SKAT har det vist sig at problemet slet ikke er så stort, og at den omtalte problematik kun gælder for de veteranbiler der er kategoriseret som ikke originale. I en forklaring til Motorhistorisk Samråd skriver SKATs jurist til os:

 ”Når et køretøj af synshallen er kategoriseret som originalt veteran og vi beregner det som sådan, så tager regnemaskine, som ligger i Motorregistret, slet ikke hensyn til antal af airbags. Derfor behøver man ikke i de tilfælde at sætte 2 airbags ind. En original veteranbil kan aldrig få tillæg for manglende airbags.”

Af de små 20 genberegnede sager fandt man fejl i de to af dem, den ene af de to var forældet, og i den anden havde man sat en teknisk årgangsbestemmelse ind på en VW bus, på trods af at bilen var original. Den forældede sag vil nu blive taget op igen, og ved genberegning af afgiften på VW bussen kunne man konstatere at man der faktisk havde sat det rigtige antal ind på trods af at det ikke fremgik af beregningen!

Er man fortsat i tvivl om SKAT har foretaget den rigtige afkrydsning, er man velkommen til at kontakte sekretariatet, men som udgangspunkt vil der ikke være problemer med afgiftsberegningen på originale veterankøretøjer, kun hvor disse er ombygget, skal man være opmærksom på afkrydsningen i skemaerne.

Vi ser med tilfredshed på at sagerne mestendels er beregnet korrekt, men havde gerne set et system der er opbygget så det er mere gennemskueligt for både kunder og medarbejderne selv.

The post Ingen snyd, kun forvirring om airbags appeared first on Motorhistorisk Samråd.

Det viste sig imidlertid at SKAT ikke havde lukket posen helt op. Af uforklarlige årsager ændrede SKAT sit interne styringssignal til, at kun hvis man kunne dokumentere det oprindelige registreringsnummer til en sådan lastbil, kunne man få historiske plader – ellers ikke. For importerede køretøjer eller tidligere militær- eller beredskabskøretøjer er det jo ikke muligt, så det var en afgørelse, der ikke var praktisk mulig at efterleve og efter vores bedste overbevisning også i strid med ånden i Landsskatterettens afgørelse.

Da Motorhistorisk Samråd blev kontaktet af SKAT vedrørende en erklæring MhS havde lavet på en militærlastvogn fra 1948, var det i den grad i modstrid med SKATs efterlevelse af Landsskatterettens afgørelse hvilket blev gjort meget klart for medarbejderen fra SKAT. Vi erfarer nu, at efter et internt møde i SKAT, er det interne styringssignal nu ændret til, at man skal have en erklæring fra MhS for at kunne få historiske nummerplader til last- og varevogne ældre end 1. juli 1950. Denne ændring finder vi tilfredsstillende.

Disse erklæringer bestilles på vores hjemmeside på http://motorhistorisk.dk/historiske-nummerplader/

(Billedet forestiller en Volvo lastvogn fra ca. 1937-38, som blandt andet kørte på fragtruten Stege – Nykøbing F. Billedet er taget ud for Hjelm Købmandsforretning på Møn. Personen ved bilen er chauffør Johannes Krogh og er venligst stillet til rådighed af John Damgaard Steffensen, hvis far ejede Volvoen)

The post Uklarhed omkring historiske plader til last- og varevogne fjernet appeared first on Motorhistorisk Samråd.

Der er kommet lidt gang i importen igen, fra USA til DK, med de nye toldregler

Vi ser tilbage på det første år med nye toldregler

For nogle var den 31. oktober i 2013 ikke nogen særlig dag, men for andre betød den dag den endelige forløsning på et langt og slidsomt arbejde, enden på et utal af møder og at de sidste af en regnskov af papirer kunne hæftes og sættes i mapper for sidste gang. Der er i dag gået et år med det der blev de nye toldregler, og vi vil her se lidt på hvordan det er gået
siden.

Da EU i 2009 besluttede at ensrette toldreglerne for import af historiske køretøjer som samlerobjekter, der mødtes landendes embedsmænd første gang i arbejdet med at nyfortolke en domstolsafgørelse fra 1985. Embedsfolkenes beslutning blev et morads af svært forståelige regler, der gav mulighed for uendelige fortolkninger og på samme tid var så specifikke at stort set intet kunne indføres under den toldtarif der blev kendt som 97.05.

Det gjorde ikke sagen nemmere at man indførte det nye regelsæt hen over natten til den 13. november 2009, så selv dem der havde købt køretøjer under det gamle regelsæt blev fanget med køretøjerne midthavs, og kun med udsigt til landkending og en toldregning der pludselig var mange tusinde kroner højere end før.

Det tog nogle dage før end der kom styr på dem der var blevet fanget, men der havde panikken spredt sig og rygterne om hvilke muligheder der var for at omgås det nye regelsæt florerede hastigt rundt på internettets foraer. Det var nemlig ikke alle lande der valgte at følge regelsættet fra dag 1. De danske toldere var naturligvis som altid klassens duksedrenge, og antog den strengest mulige fortolkning af sagen. Medens lande som Holland lige skulle tænke over implementeringen. Det udnyttede entusiasterne så inden længe blev de hollandske havne det foretrukne mål for import til EU, og man på den måde indførtes der et nyt ord i veteranentusiasternes vokabularium – Toldturisme.

I stedet for en ensretning fik embedsfolkene en lang række forskellige tolkninger af regelsættet, og Holland med den mest lempelige tolkning fik alle importpengene. Det gik dog ikke og snart blev emnet taget op på embedsniveau endnu en gang, og nogle af landene satte sig ned i en lille arbejdsgruppe der skulle komme op med en samling af de forskellige tolkninger.
Danmark var med i denne gruppe ikke mindst på foranledning af pres fra Motorhistorisk Samråd, der var fremme og markere sig ganske kort efter.

Arbejdsgruppe skulle således bruge fire år på at nå en fælles kurs, og en endelig konklusion, som alle lande kunne tilslutte sig. Enden blev at de otte punkter i det oprindelige regelsæt nu i praktikken er kogt ned til tre. Men hvad der er endnu bedre er at de punkter i det oprindelige regelsæt der var svære at tolke, nu er blevet meget nemmere at håndtere.

Det nye regelsæt der endeligt trådte i kraft 1. januar i år siger:

1. Køretøjerne skal være i deres originale stand, uden væsentlige ændringer i chassiset, karosseriet, styretøjet, bremserne, transmissions- eller affjedringssystemet og motoren.

Reparation og istandsættelse er tilladt, og dele, tilbehør og enheder, der er i stykker eller slidt, må udskiftes, forudsat at køretøjet bevares i en historisk korrekt tilstand. Moderniserede eller ombyggede køretøjer er ikke omfattet.

2. Køretøjerne skal være mindst 30 år gamle

3. Det skal være af en model eller type, som ikke længere produceres.

De betingelser der kunne anses for svære at tolke har man nu samlet i følgende beskrivelse:

Betingelserne for genstandes optagelse i en samling er: at de er forholdsvis sjældne, normalt ikke anvendes til deres oprindelige formål, er genstand for en specialiseret handel, der finder sted uden for den normale omsætning af lignende brugsgenstande, og at de har en betydelig værdi. Disse betingelser må anses for opfyldt, hvis køretøjer overholder de tre ovennævnte kriterier.

Ved import fra et ikke-EU land som eksempelvis USA, så skal der betales told og moms ved importen. Fra et andet EU land og til Danmark skal der ikke betales told og moms. Hovedreglen er at told og moms skal betales inden køretøjet udføres fra frihavnen. Man betaler 10 % told af bilens pris og fragten, og derpå 25 % moms af bil, fragt og told.
Er køretøjet ældre end 30 år og overholder de tre grundregler, så anser man køretøjet som værende et samlerobjekt. Her efter slipper man for at betale told, og momsen reduceres til 5 % af den samlede pris på køretøj og fragt.

Motorhistorisk Samråd fulgte med fra sidelinjen hele vejen gennem processen, og havde et fornuftigt og brugbart samarbejde med det danske toldvæsen.

Nu er der så gået et år siden man i EU vedtog at blive enige om en fælles tolkning af EU dommen fra 1985, og vi har i den anledning spurgt hos SKAT hvordan det så er gået med importen siden da. Orla K. Riishede, underdirektør i SKAT, har på vores foranledning bedt sine folk om at kigge nærmere på importtalene for i år, kontra dem fra før de nye regler, og han siger til Motorhistorisk Samråd:

“Import af veteranbiler og dele til veteranbiler udgør et meget lille område af alle importer, men SKAT kan dog konstatere en svag stigning i denne import i årets første måneder.”

SKAT har lavet udsøgninger for de pågældende perioder i 2013 og 2014 på varekoden 9705000090 – som indeholder bl.a. veteranbiler, og kigget nærmere på varebeskrivelsen, som er det eneste sted man kan se, om det er biler eller andet man har med at gøre som kan være samlerobjekter.

Denne varebeskrivelse er blevet gennemgået manuelt, fortæller SKAT os, og der har de frasorteret det, som vi mener er køretøjer. Sammenligningen mellem de to år, viste en fremgang fra 2013 til 2014.

Baseret på en manuel optælling og sammenligning af de første måneder i hvert af årene 2013 og 2014, kombineret med en vurdering af, hvilke poster, der har en varebeskrivelse, som
dækker veteranbiler – har SKAT konkluderet, at der er en svag stigning fra 2013 til 2014.

Motorhistorisk Samråd har også kigget ud over det danske veteranlandskab og sammenholdt med de informationer der er tilgået blandt andet vores sekretariat, og vi må konstatere at systemet ser ud til at virke.

Vi er vidende om flere importer direkte til Danmark, af både køretøjer og reservedele, og fra vores side af ser det ud til at sagsbehandlingen fungerer som det var hensigten. Vi er også
vidende om at nogle af dem der har ventet i årevis på tilbagebetaling af told efter skærpelsen blev indført har fået deres penge. Vi kan også konstatere at firmaer der lever shipping, som eksempelvis ShopUSA i det nye klubblad fra Corvette Club Denmark, nu er begyndt at rådgive om det nye fælles regelsæt. Det er nye positive toner fra shippingfirmaerne der i flere år ellers har anbefalet import via Holland og England.

Vi er ydermere glade for at konstatere at det ser ud som om at også de andre EU lande bruger i det store hele det samme regelsæt, således at den ensretning der oprindeligt var tiltænkt, nu også endeligt er sat i værk. Reglerne er blevet enkle, ensartede og gennemskuelige, hvilket er til gavn og glæde for både embedsværket og entusiasterne.

The post De nyeste toldregler appeared first on Motorhistorisk Samråd.

Ny beregner på SKATs hjemmeside giver dig overblik over udgifterne

200.000 personbilsejere og 140.000 campingvognsejere betaler vægtafgift til staten, men det er ikke altid nemt at finde ud af hvad der er den rigtige sats, slet ikke hvis man er ved at begive sig ud et nyt køb.

Det er øjensynligt heller ikke altid nemt for SKAT at foretage den rigtige beregning, slet ikke når der er fejl i lovgrundlaget, hvilket er det vi har oplevet her i foråret.

Som tusindvis fandt ud af fra første januar og frem til midt i februar, så var den årlige vægtafgiftafregning ret meget højere end den plejer at være, også selv om man måtte tage den lovede indeksregulering in mente.

Efter henvendelser til vores sekretariat bad Motorhistorisk Samråd og andre, Skatteministeriet gennemgå deres beregninger for 2015. Ministeriets fagkontor kunne derpå konstatere at der var sket en fejl i et lovforslag fra 2012, der løbende skulle indeksere vægtafgiften. Fejlen betyder, at vægtafgiften pr. 1. januar i år er steget med 10-15 procent. Den skulle kun stige med 7,4 procent. Ejer man en stor tung veteranbil, så bliver det også til en slags penge, selv når afgiften kun er 25% af normalen.

Men da vægtafgiften opkræves løbende, og fejlen forventes at være rettet ved udgangen af april, er det ikke alle ejere, som har været berørt af fejlen. Loven bliver rettet til, når skatteminister Benny Engelbrecht senere i marts fremsætter et lovforslag, som ventes at træde i kraft 1. maj 2015 og dermed rette lovteksten mod den oprindelige intention.

Samtidig offentliggør SKAT nu en ny beregner til vægtafgift og ejerafgift på deres hjemmeside, der skal gøre det nemmere at se, hvad den nye bil koster i løbende udgifter. Den nye beregner finder man på skat.dk. Tidligere skulle borgerne lede i flere forskellige tabeller på Skatteministeriets hjemmeside. Med den nye beregner kan borgerne nu nemt indtaste oplysningerne for et køretøj og få vist både den periodiske og den samlede årlige vægtafgift og ejerafgift.

– Den nye beregner gør det nemmere at beregne konsekvenserne, hvis man overvejer at købe ny bil. Den kan bruges til både personbiler, varebiler, lastbiler og en række andre af de almindeligste køretøjer, fortæller Søren Buus, underdirektør for Motor, SKAT.

Motorhistorisk Samråd konstaterer det glædelige i, at man har husket at tilføje en tekstbid der forklarer princippet om 25% vægtafgift til alle køretøjer ældre end 35 år, når man er inde på den del der omhandler personbiler og motorcykler. Den samme forklaring får man dog ikke hvis man går ind på de andre køretøjstyper, hvor der rettelig også er veteranreduktion når køretøjet er gammelt nok, for alle vægtafgifter og deres tillæg.

Men måske det kommer, ellers må jo holde øje med det også!

Beregn vægtafgiften her: https://skat.dk/data.aspx?oid=54460

The post Beregn vægtafgiften appeared first on Motorhistorisk Samråd.

De vedtagede regler om fastgørelse af nummerplader siger:

1) Nummerplader skal være solidt monteret på dit køretøj. Nummerplader på person- og varebiler skal du fastgøre med mindst to skruer eller bolte. Det er valgfrit på andre køretøjer.

2) Fastsætningen må ikke gå ud over nummerpladens læselighed. Skruer og bolte skal være dækket af en fastsiddende hætte i samme farve som det sted på nummerpladen, hvor du fastgør dem. Hætten skal sidde så godt fast, at den kun kan fjernes med værktøj.

Nummerplader fra før 1. april 1976 og historiske nummerplader er fritaget for at opfylde kravene. De skal fastgøres på en måde, der passer til køretøjet

På vegne af Rover Owners Club, sendte deres redaktør Poul Badura en forespørgsel til SKAT vedrørende fastgørelse af nummerplader, specielt møntet på ‘teknikken’ omkring montagen. Redaktøren har sendt SKATs svar til MhS, så vi kan bruge informationerne her på siden til almen oplysning.

Fastgørelse af nummerplader i forbindelse med syn

Vi har den 10. juni 2015 modtaget din henvendelse vedrørende fastgørelse af nummerplader.

Du oplyser, at i er mange der har fastgjort nummerpladerne længe før det overhovedet blev lovfæstet, og det vil sige, at pladerne kan være fastgjort på mange forskellige måder, f. eks. med popnitter, gennem-gående bolte med bagsidefæste, eller andet som gør, at de ikke umiddelbart kan skrues af med tilgængeligt værktøj.

I forbindelse med ovennævnte vil du gerne have oplyst, hvad der sker med disse biler når de skal til syn efter 15. november 2015, hvis ikke de lever op til reglerne i registrerings-bekendtgørelsens § 69 om montering af nummerplader.

Bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer er Trafikstyrelsens kompetenceområde, og bekendtgørelse om registrering af køretøjer er SKATs kompetenceområde.
Det vil sige, at når et køretøj skal godkendes hos en synsenhed er det ikke montering af nummerpladerne de skal godkende, det er ikke deres kompetenceområde.

Hvis et køretøj bliver standset af politiet efter den 15. november 2015, og politiet finder at nummerpladerne ikke er monteret korrekt, af den ene eller den anden årsag jf. § 69 i ovennævnte bekendtgørelse, kan de rette henvendelse til SKAT om forseelsen, eller de kan selv tage stilling til forseelsen.

På SKATs hjemmeside kan man læse yderligere om kravene, her under de fire godkendte alternative monteringsmuligheder, se mere her: www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=2134706&vId=0

The post Krav til fastgørelse af nummerplader appeared first on Motorhistorisk Samråd.

De vedtagede regler om fastgørelse af nummerplader siger:

1) Nummerplader skal være solidt monteret på dit køretøj. Nummerplader på person- og varebiler skal du fastgøre med mindst to skruer eller bolte. Det er valgfrit på andre køretøjer.

2) Fastsætningen må ikke gå ud over nummerpladens læselighed. Skruer og bolte skal være dækket af en fastsiddende hætte i samme farve som det sted på nummerpladen, hvor du fastgør dem. Hætten skal sidde så godt fast, at den kun kan fjernes med værktøj.

Nummerplader fra før 1. april 1976 og historiske nummerplader er fritaget for at opfylde kravene. De skal fastgøres på en måde, der passer til køretøjet

På vegne af Rover Owners Club, sendte deres redaktør Poul Badura en forespørgsel til SKAT vedrørende fastgørelse af nummerplader, specielt møntet på ‘teknikken’ omkring montagen. Redaktøren har sendt SKATs svar til MhS, så vi kan bruge informationerne her på siden til almen oplysning.

Fastgørelse af nummerplader i forbindelse med syn

Vi har den 10. juni 2015 modtaget din henvendelse vedrørende fastgørelse af nummerplader.

Du oplyser, at i er mange der har fastgjort nummerpladerne længe før det overhovedet blev lovfæstet, og det vil sige, at pladerne kan være fastgjort på mange forskellige måder, f. eks. med popnitter, gennem-gående bolte med bagsidefæste, eller andet som gør, at de ikke umiddelbart kan skrues af med tilgængeligt værktøj.

I forbindelse med ovennævnte vil du gerne have oplyst, hvad der sker med disse biler når de skal til syn efter 15. november 2015, hvis ikke de lever op til reglerne i registrerings-bekendtgørelsens § 69 om montering af nummerplader.

Bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer er Trafikstyrelsens kompetenceområde, og bekendtgørelse om registrering af køretøjer er SKATs kompetenceområde.
Det vil sige, at når et køretøj skal godkendes hos en synsenhed er det ikke montering af nummerpladerne de skal godkende, det er ikke deres kompetenceområde.

Hvis et køretøj bliver standset af politiet efter den 15. november 2015, og politiet finder at nummerpladerne ikke er monteret korrekt, af den ene eller den anden årsag jf. § 69 i ovennævnte bekendtgørelse, kan de rette henvendelse til SKAT om forseelsen, eller de kan selv tage stilling til forseelsen.

På SKATs hjemmeside kan man læse yderligere om kravene, her under de fire godkendte alternative monteringsmuligheder, se mere her: www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=2134706&vId=0

The post Fastgørelse af nummerplader appeared first on Motorhistorisk Samråd.