Historisk – Fra skrot til slot
Udkastet til forordningen var skræmmende læsning tilbage i 2023-24, især for ejere af ældre køretøjer. Formålet med forordningen er at definere hvornår et køretøj ikke længere er et køretøj, men en samling af plastik, metal og andet der i stedet kan kategoriseres som affald, måske endda farligt affald. I de første udkast til forordningen kunne man forstå, at det handlede om at udgiften til genopbygningen af et køretøj ikke måtte overstige køretøjets reelle værdi. Det skulle endda i starten være op til myndighederne at afgøre de forhold, og dermed skubbe det mod ufrivillig tvangsskrotning. Andre forhold handlede den gang også om hvorvidt der manglede dele af køretøjet, for at det i det hele taget kunne kaldes et køretøj, og marginalerne var meget små.

FIVA – Når dit medlemsgebyr arbejder
I forslagets første udkast var der heller ingen undtagelse for historiske køretøjer. Men så kom den internationale organisation FIVA på banen med kommentarer, møder og ændringsforslag. Nødvendigheden af at have en sådan organisation på plads, kan ikke underkendes. I Danmark er det klubberne og museerne under Motorhistorisk Samråd der bidrager økonomisk til FIVAs arbejde. Dit medlemsbidrag i de klubber nytter noget, det er det der skaber konkret og praktisk værdi for alle ejere af historiske køretøjer.

Aftalen – I sin fulde længde
For ejere af historiske køretøjer opsummeres aftalen nemmest ved at læse recital 14, der er gengivet her i sin fulde længde:

“(14) In order to preserve Europe’s cultural heritage, vehicles of historical interest should be excluded from the scope of this Regulation and should not be subject to the obligations related to transfer of ownership or export, or to end-of-life requirements. Similarly, vehicles which are recognised by a Member State as having special cultural interest should be excluded from the scope of this Regulation. This can cover for instance vehicles in the possession of collectors or museums, custom-built vehicles or racing vehicles, provided that the competent authorities recognise their relevant special cultural interest. However, the requirements of this Regulation, such as for example circularity design requirements, should apply to those vehicles before they are considered vehicles of historical interest or vehicles of special cultural interest. Furthermore, when those vehicles are no longer considered by the Member States to be vehicles of historical interest or vehicles of special cultural interest, they fall back into scope of this Regulation and requirements such as obligations related to transfer of ownership, export or end-of-life, should apply.”

Vigtigheden – Hvad er pointen?
Hovedpointen her er at EU udtrykkeligt har anerkendt, at køretøjer af historisk interesse ikke må behandles som almindelige køretøjer. Et anerkendt historisk køretøj bør ikke klassificeres som affald eller tvinges ud i demontering eller destruktion, blot fordi det er gammelt, beskadiget, midlertidigt ikke kan køre, ikke længere er komplet, eller dyrt at reparere. Disse omstændigheder er som bekendt ofte en del af den normale bevaring og restaurering af historiske køretøjer.

Signalværdi – Historiske køretøjer set fra et myndighedsperspektiv
Undtagelsen for historiske sender også et klart signal til de nationale myndigheder: Historiske køretøjer udgør en del af Europas kulturarv, og ejere skal have lov til at bevare, opbevare, reparere og restaurere dem over tid. Køretøjernes fremtid bør ikke kun afgøres på baggrund af den umiddelbare markedsværdi, eller af de økonomiske omkostninger ved reparation.

Miljøbelastning – Ejeren bærer stadigt et ansvar
Den beskyttelse af historiske køretøjer der nu er i forordningen, betyder ikke at ejeren er uden for loven. Ejere og værksteder skal stadig overholde alle andre gældende miljø-, sikkerheds-, registrerings-, forsikrings- og godkendelsesregler, herunder korrekt håndtering af affald, olier, batterier, dæk og andre materialer.

Tidsplan – Hvad er det næste der skal ske?
Teksten i aftalen vil snart blive formelt godkendt af Rådet og træde i kraft 24 måneder senere. Da det er en forordning, vil den ikke blive overført til dansk lov. Med andre ord vil ingen nationale love, heller ikke danske, kunne ændre eller tilføje noget til aftalen.

The post Klassiske og historiske køretøjer overlevede EU’s End-of-Life forordning appeared first on Motorhistorisk Samråd.

Kandidater kan opstilles frem til og under Årsmødet, men bestyrelsen ser gerne, at eventuelle bestyrelseskandidater melder sig inden, så der kan laves en kort præsentation her på siden. Der skal i år vælges 3 medlemmer til bestyrelsen, og 2 suppleanter

Steen Rode-Møller
(Modtager genvalg)

Født 1951 og blev som 14 årig overladt hvervet at vedligeholde familiens Folkevogne og en OPEL A model. Ud over en ny SCO-knallert, senere NIMBUS og siden 1996 en BMW 90/6 med Steib sidevogn, har det været de 4-hjulede, der køretøjsmæssigt har fyldt mest. Min første bil var en 1930 FORD A 1/2 tons pick-up. Den blev restaureret og solgt og siden er mange biler gået gennem mine hænder.

Jeg var officer i Flyvevåbnet fra aug.1970 til 30. april 2012 hvor jeg gik på pension.

Jeg har flere forskellige biler i min samling, dog mest Folkevogne. Jeg tilstræber at holde mine køretøjer originale, men har stor respekt for det håndværksmæssige arbejde, der er lagt i mange ombyggede køretøjer.

Jeg er medlem af div. klubber og foreninger. Jeg blev formand for MhS den 1. april 2016

Mikael Arngren
(Modtager genvalg)

Mit navn er Mikael Arngren, jeg er en årgang 1954 så for længst selv veteran (pensionist).

Jeg bor ved Brovst og i mit værksted står der pt. en Opel GT fra 1972 og en Yamaha TX 750 fra 1973.

Jeg har haft motorcykler hele mit liv – også før kørekort da jeg bl.a. sammen med Hans og Jens henry Nielsen(speedway) lå og flækkede rundt på gamle motorcykler i grusgraven ved Bøge Bakker ved Brovst. Ellers transporterer jeg mig rundt i Toyota Auris Hybrid eller på nakken af en Yamaha Tracer 900 GT.

Interessen for veteraner har jeg haft siden ungdommen da jeg som knægt så en rød Opel Gt ved en forhandler ved Åbybro. Der var jeg solgt. Og har haft GT siden 2012. Er PT formand for Opel GT Klub Danmark, samt menigt medlem af Nordjysk Veteran Motorklub.

Privat er jeg samlevende med Alice, der deler min passion for historiske køretøjer og den kulturarv de repræsenterer, da hun selv er opvokset i en familie med veteranbiler og MC. Så det er i blodet hos os begge.

Arbejdsmæssigt indtil 2017 har jeg været ansat på Kompetencecenter for organisationsudvikling ved AMU Nordjylland i Aalborg gennem 36 år som konsulent, udvikler og underviser og har siden stadig fra tid til anden småopgaver, når lejligheden og tiden byder sig.

Verner Lundtoft Jensen
(Modtager genvalg)

Jeg kommer fra Dansk Land Rover Klub, er en årgang 1955.

DLRK er en af de større foreninger og vi føler at vi også må tage vores del af læsset, sidde med ved bordet og yde indflydelse.

Personligt har jeg kørt veteran Land Rover de sidste 25 år og er for tiden nede på tre styk, fordelt på følgende årgange 1950, 1951 og 1988. Biler som jeg i videst muligt omfang holder så originale som muligt og som jeg så vidt der er muligt holder ved lige selv.

Ud over medlemskabet af DLRK er jeg medlem af den internationale Land Rover Series One Club med base i UK. Her deltager jeg hvert år med min LR Sl 1950, i generalforsamling og internationalt træf som afholdes et nyt sted i UK hvert år (undtaget hvis corona kommer i vejen, så må jeg blive hjemme)

De ældre Land Rovers har for næsten alles vedkommende fungeret som arbejdskøretøjer, specielt i landbruget, men også i andre erhverv og endeligt har de fungeret som redningskøretøjer. Det er altså biler som i de fleste tilfælde har fået en hård medfart i deres aktive periode, hvilket sætter sine spor, ikke mindst på chassiset. Derfor er regler om originalitet, udskiftning af bærende dele og eventuel værdiansættelse/afgift efter renovering af største vigtighed for vore medlemmer, lige som retten til at køre i miljøsoner også er.

Jeg håber jeg kan leve op til den tillid man har vist mig.

Verner Lundtoft

Thomas Jørgensen

Jeg er 53 år, tidligere Vicepolitikommissær og motorcykelbetjent, og arbejder i dag som tilsynsførende i Vejdirektoratet. Mit hjerte banker for historiske køretøjer – jeg ejer bl.a. en klassisk Mazda B2200 Pickup, en Lincoln Continental fra 1969, seks klassiske motorcykler og to veteranknallerter. Jeg samler på gamle færdselstavler og modelbiler, og deler ud af min passion når jeg i min fritid arbejder som guide hos Classic Car House i Lyngby, og som køreinstruktør på FDM´s køretekniske anlæg.

Jeg sidder i FDM’s repræsentantskab og er netop blevet valgt ind i FDM’s bestyrelse. Nu stiller jeg op som kandidat til bestyrelsen i Motorhistorisk Samråd for at medvirke til, at vi også i fremtiden sikrer stærke stemmer og gode vilkår for dem, der værner om Danmarks rullende kulturarv. Jeg vil arbejde for, at historiske køretøjer får den respekt og opmærksomhed, de fortjener – både på vejene og i lovgivningen.

Lars Ellegaard
Jeg er blevet opfordret til at stille op til bestyrelsen i MhS. Ud over at være medlem af Dansk Land Rover Klub er jeg også medlem af Dansk Veteranbil Klub og af Jaguar Club of Denmark.

Jeg har fået opbakning til min opstilling fra både DVK og Jaguarklubben.

Desuden er jeg også kustode hos Haaning Collection, som også er medlem af MhS som museum, og som også bakker mig op.

I får også lige et par ord om mine forudsætninger:

Jeg er advokat, dog delvis pensioneret, hvorfor min beskikkelse er deponeret, og stadig arbejdende i Dansk Bilbrancheråd, som er brancheorganisation for de frie værksteder. Er kustode hos Haaning Collection og med en mangeårig fortid hos FDM, senest som juridisk chef. Jeg er endvidere brancherepræsentant (“dommer”) i Ankenævn for Biler Jeg har altid interesseret mig for biler, og har i de sidste 35 år arbejdet professionelt med juridiske problemstillinger i relation til biler både på forbrugersiden og på erhervssiden. Jeg har selv et par veteranbiler, Land Rover fra 1951 og 1953 samt Jaguar Mk 2 fra 1961. Jeg har også i mange år kørt motorcykel – primært ældre BMW og Moto Guzzi, men stoppede for ca 10 år siden. Jeg er 72 år, så min alder signalerer jo ikke ligefrem fornyelse :-).

Jeg har erfaring fra bestyrelsesarbejde både professionelt og på frivillig basis.

Jeg er desuden regionsleder for Dansk Land Rover Klubs region Nordsjælland.

Jeg er bosiddende i Hillerød.

Opstillede til en suppleantpost

–

Preben Ingemansen
(Modtager genvalg)

Jeg er 66 år og har altid været lidt af en ”motor-nørd”. Jeg startede med at køre motorcykel i 1979 og har kørt motorcykel lige siden. Jeg har haft en hel del motorcykler gennem årene – men det er indtil videre kun blevet til engelske og italienske motorcykler med Triumph og Laverda som de foretrukne mærker. Jeg har p.t. 5 motorcykler. Jeg har også altid interesseret mig for biler, men typisk biler, som økonomisk var uden for rækkevidde. For 10 år siden lykkedes det dog at blive ejer af en Ferrari 308, som siden har været et fantastisk supplement til motorcyklerne.
Jeg er oprindeligt uddannet som landbrugsmaskinmekaniker, men har efterfølgende været ansat i Politiet i 40 år. Jeg var de sidste 15 år motorcyklist og leder af Fyns Politi`s operative færdselssektion, indtil jeg gik på pension for 2 år siden.
Jeg bor i Turup udenfor Assens på Fyn og er nærmest nabo til Strøjersamlingen, hvor jeg de sidste 8 år har været ansat som rundviser. Siden min pensionering har jeg endvidere hjulpet med andre opgaver omkring bilerne i samlingen.
Jeg er medlem af flere motorcykelklubber, herunder Albion mc, der er en klub for engelske motorcykler. Jeg har i mere end 10 år været heldig at få lov til at repræsentere Albion klubben til MhS årsmøder og har på den måde fulgt med i det arbejde, som MhS laver.
Som det nok fremgår af ovenstående bruger jeg på forskellig vis rigtig meget tid på motorcykler og biler og derfor er det arbejde, som MhS laver uhyre vigtig, så vi alle fortsat kan få lov til at dyrke og bruge de ældre køretøjer. Jeg stiller derfor op til valg som 2. suppleant til bestyrelsen i MhS.

Den anden suppleantpost er fortsat ledig

Valg af revisor og revisorsuppleant:
Revisor: Paul Berring (Modtager genvalg)
Revisorsuppleant: Steen-Erik Brand (Modtager genvalg)

Kandidater kan opstilles frem til og under Årsmødet, men bestyrelsen ser gerne, at eventuelle bestyrelseskandidater melder sig inden, så der kan laves en kort præsentation her på siden.

The post Kandidater til Motorhistorisk Samråds bestyrelse 2025 appeared first on Motorhistorisk Samråd.

The post Museumsseminar 2025 appeared first on Motorhistorisk Samråd.

FORBEHOLD OG PRISER
Alle priser er oplyst inklusive moms. MhS forbeholder sig retten til at ændre priser uden
varselforbehold for tryk-/tastefejl.

BETALING
Kunden betaler ved bestilling. Motorhistorisk Samråd opbevarer ikke kreditkortinformationer.

FORTRYDELSESRET
Bestilling af erklæringer eller FIVA pas kan ikke fortrydes.

REKLAMATIONSRET
Motorhistorisk Samråd sælger ikke fysiske produkter. Der er derfor ikke reklamationsret i
henhold til købeloven. Eventuelle spørgsmål eller klager kan rettes til bestyrelsen. Bestyrelsen
vil behandle alle indkommende klager og orientere om resultatet.

Medlemskab af Motorhistorisk samråd

MEDLEMMETS KONTINGENTER
Medlemsklubber og støttemedlemmers ansvar og rettigheder følger af de til enhver tid
gældende vedtægter for Motorhistorisk Samråd.

Støttemedlemmer modtager et Emaljeskilt, men har ikke andre fordele eller rettigheder.

Støttemedlemmer har ret til at deltage ved årsmødet, men har ikke stemmeret ved
årsmødet, jf. vedtægternes § 11. Repræsentanter for støttemedlemmer er ikke valgbare til
bestyrelsen, jf. vedtægternes § 3.

KONTINGENT
Kontingentet for ordinære medlemmer fastsættes på grundlag af den enkelte klubs
medlemstal. MhS indhenter i september måned oplysninger om klubbernes medlemstal
opgjort pr. 1. september jf. vedtægternes § 14

Kontingentet for støttemedlemmer fastsættes af MhS’ bestyrelse efter en individuel vurdering.

Opkrævningen udsendes i sidste halvdel af december digitalt til den af medlemsklubben eller
støttemedlemmet oplyste e-mailadresse. Kontingent skal indbetales inden 14 dage fra
modtagelsen af opkrævningen.

Ved manglende kontingentbetaling pålægges et rykkergebyr.

OPSIGELSE AF MEDLEMSKAB
En medlemsklub eller et støttemedlem kan udmelde sig af MhS med et forudgående skriftligt
varsel, som skal være bestyrelsen i hænde senest den 20. juli. Betalt kontingent refunderes

The post Handelsbetingelser for Motorhistorisk Samråd appeared first on Motorhistorisk Samråd.

ved det Motorhistoriske Årsmøde 2024

Kandidater kan opstilles frem til og under Årsmødet, men bestyrelsen ser gerne, at eventuelle bestyrelseskandidater melder sig inden, så der kan laves en kort præsentation her på siden. Der skal i år vælges 4 medlemmer til bestyrelsen, og 2 suppleanter

Michael Deichmann

(Modtager genvalg)

Læs min historie…
I 1969 flyttede Børge Kaa sit happengut fra Pedershvile syd for Helsinge til Egemosegård I Rågeleje med henblik på at skabe sit eget museum. Jeg var 14 den sommer og kravlede på et tidspunkt under porten ind til laden sammen med min bror og nogle venner, og fra da af var jeg solgt til stanglakrids og gamle biler!

Senere fik jeg en Ford Junior de Luxe Cabrio-Limousine (“Ford Eifel”) af Børge for noget jeg havde hjulpet ham med “..og I kan enten køre I den på marken bag museet, eller sætte den i stand til når I får kørekort.” Jeg var 16 da og valgte sidste option og knap en uge efter at jeg havde bestået køreprøven på min 18 års fødselsdag I 1973 var Ford’en synet og indregistreret. Den er så senere (I 1982) “taget ud af drift med henblik på egentlig restaurering, og det er den stadig :-).

I 2006 havde jeg så fornøjelsen af at erhverve endnu en bil fra Børge Kaa, nemlig hans “Korsbæk Taxi” – en Ford T Touring, der sidst i 1920’erne er ombygget til 4-dørs lukket på Kettinge Karosserifabrik. Siden er det blevet til endnu en Børge Kaa bil, nemlig dyrlægens røde Ford T pick-up fra Dyrlægens Plejebørn.
Jeg har således været I veteranbilsverdenen I over 40 år on/off og har I de senere år også begyndt at hjælpe lidt til I noget organisationsarbejde.

Således har jeg for år tilbage været engageret I at skulle hjælpe og aflaste Erik Mieth I arbejdet med de historiske nummerplader og har blandt andet knyttet kontakter til deciderede eksperter ud I nummerpladehistorie – noget vi nyder stor glæde af I “Nummerpladeudvalget” under MhS, som jeg er medlem af. Selv om jeg for tiden kun har førkrigsbiler (før WWII) er jeg bestemt ikke uden interesse for korrekt restaurerede biler fra “min egen tid” ligesom jeg da også har en drøm om en gang at få en rigtig førkrigs messing bil – altså fra før “den store krig”. Jeg mener derfor selv at kunne varetage interesser for hele spektret af “veteranbiler” så længe de ikke er ombyggede til ukendelighed.

Nu vil jeg tage skridtet fuldt ud og noget mere forpligtende ved at tilbyde mit kandidatur til en af pladserne I bestyrelsen af MhS. Jeg skal desuden overtage nummerpladearbejdet efter Erik Mieth og vil I bestyrelsen arbejde for at denne unikke ordning fastholdes og udbygges – bl.a. Med gule plader til last og varevogne. Og så vil jeg arbejde på at fastholde SKAT på lovens bogstav om “historisk korrekte nummerplader”

Christian Vegger Therkelsen

(Modtager genvalg)

Læs min historie…
Christian Vegger Therkelsen er vokset op med klassiske biler og har fra en tidlig alder haft en brændende passion for amerikanske specialsportsvogne fra halvtredserne og tresserne.

Christian er uddannet jurist og arbejder til daglig i centraladministrationen, hvorfra han har stor erfaring med lovgivningsarbejdet, fortolkningsspørgsmål og udarbejdelse af politiske forhandlingsnotater.

Finn Pedersen

(Indstillet af bestyrelsen)

Læs min historie…
Min interesse for biler går tilbage til min barndom. Altid interesseret når der var anskaffet ny bil i familien. Hvad kunne den, hvor mange HK etc. blev der spurgt ind til. Helt sikkert lidt træls for den nye ejer, at drengen ville vide så meget om bilen.

Min første bil var en Vauxhall Cresta 1956 – 6 cylindere – rat gear, 3 fremadgående. Den kunne kører fra mascotterne op ad en lang bakke på vej til gymnasiet. Ikke meget race i den; men billig i drift på det tidspunkt. Fin bil når vi var mange der skulle på tur fra klassen. Et par år efter købte jeg min første MG – en Midget Mrk. 1 med 945 ccm. Her blev min interesse for åbne sportsvogne for alvor skabt, selv om der var mange problemer med ikke altid at kunne starte om vinteren. En lang tur til Sverige i åben bil står stadig klar i erindringen.

Efterfølgende har jeg haft et pænt antal biler – dels som firmabil dels privat. Specielt var jeg glad for en periode hvor jeg kørte i Peugeot MI16. Kraftig motor der var konstrueret til at give optimalt drejningsmoment ved høje omdrejninger.

Efter at have været chef med mange referencer i en lang årrække, besluttede jeg i 2016 kun at tage arbejde indenfor koordinering / indkøb / salg. Samme år gjorde jeg en gammel drøm til virkelighed. Jeg købte en MGB 1967 – racinggreen og meldte mig samtidig ind i MG Car Club DK. hvor jeg har været formand siden 2018. Klubben har pt over 1.000 medlemmer vest for Storebælt. Det skal bemærkes at MG CC ikke er en veteran klub, men en mærkevare klub for alle MG’er – nye som gamle.

Jeg har i flere omgange været i dialog med f.eks. ejere af MG’er der ikke er medlem hos os eller anden klub der støtter MHS. Det er en af mine motivationer for at gå ind i arbejdet med MHS, således vi fastholder og udbygger nogle fair betingelserne for at eje og køre i ældre biler. Vores CO2 aftryk fra de ældre biler er så minimal at det dårligt kan måles i landsopgørelserne, men bruges ofte som årsag til at stoppe anvendelsen af de ældre biler og den historiske arv. Vi skal fastholde dialogen med politikerne og de mange interessanter via anvendelse af faglige og oplysende informationer.

Til information har jeg i dag 3 biler. En MG Midget Mrk 3 – 1972 (anvendes primært til MG Sport og (historisk) mesterskab i Hill Climb), MGF 1997 (den med central motor) og en Jaguar XF 2,2l – 2012.
Privat bor vi på en fredelig 4 tdl. skov / sø parcel 12 km vest for Silkeborg, som vi har ejet siden 1991.

Ena Søndergaard

(Indstillet af bestyrelsen)

Læs min historie…

Det meste af mit voksenliv har jeg været aktiv i forskellige typer foreninger, hvor mange af posterne har været kasserer. Mine forældre har været med til at starte Rootes Danmark og siden 2018 har jeg været formand for Rootes Danmark. Foruden at være formand, så arrangerer jeg klubbens træf.

Jeg er opvokset på et værksted på Fyn og derfor har biler været en naturlig del af mit liv. Den bil, som jeg ejer, har jeg ikke selv købt, den har jeg arvet efter mine forældre.

Arbejdsmæssigt er jeg ansat i en lokalafdeling af et Folkeoplysningsforbund. Opbygningen af et folkeoplysningsforbund ligner meget den struktur som Motorhistorisk Samråd har. Derfor ligger det organisatorisk inden for det jeg har kendt siden 2008. I lokalafdelingen er mine arbejdsfunktioner bogføring, regnskab, tilskud, løn, laver rejser og ture samt medlem af kommunale udvalg på fritidsområdet.

De nuværende bestyrelsesmedlemmer Lisa Mikkelsen og Lars Genild modtager ikke genvalg

1. Suppleant:

Niels Johansen

Læs min historie…

Mit navn er Niels Johansen, årgang 1965 og er gift med Jeannette. Jeg er udlært smed og maskinarbejder, og har været ansat i TDC i 36 år men er nu pensionist. Vi bor i en lille landsby lidt udenfor Skibby.

Jeg er pt. sekretær og næstformand i Vw-Veteranklub Danmark og har været medlem af klubben siden Jeannette og jeg købte vores første Vw-bobbel i 2003. Garagen er dog blevet udvidet noget siden.

Jeg mener at MHS gør et stort arbejde for at vi kan bevare vores gamle køretøjer, vores kulturarv, og derfor vil jeg gerne stille op som suppleant, da jeg mener at jeg har noget viden og erfaring at bidrage med.

2. suppleant

Preben Ingemansen

Læs min historie…

Jeg er 65 år og har altid været lidt af en ”motor-nørd”. Jeg startede med at køre motorcykel i 1979 og har kørt motorcykel lige siden. Jeg har haft en hel del motorcykler gennem årene – men det er indtil videre kun blevet til engelske og italienske motorcykler med Triumph og Laverda som de foretrukne mærker. Jeg har p.t. 5 motorcykler. Jeg har også altid interesseret mig for biler, men typisk biler, som økonomisk var uden for rækkevidde. For 10 år siden lykkedes det dog at blive ejer af en Ferrari 308, som siden har været et fantastisk supplement til motorcyklerne.
Jeg er oprindeligt uddannet som landbrugsmaskinmekaniker, men har efterfølgende været ansat i Politiet i 40 år. Jeg var de sidste 15 år motorcyklist og leder af Fyns Politi`s operative færdselssektion, indtil jeg gik på pension for 2 år siden.
Jeg bor i Turup udenfor Assens på Fyn og er nærmest nabo til Strøjersamlingen, hvor jeg de sidste 8 år har været ansat som rundviser. Siden min pensionering har jeg endvidere hjulpet med andre opgaver omkring bilerne i samlingen.
Jeg er medlem af flere motorcykelklubber, herunder Albion mc, der er en klub for engelske motorcykler. Jeg har i mere end 10 år været heldig at få lov til at repræsentere Albion klubben til MhS årsmøder og har på den måde fulgt med i det arbejde, som MhS laver.
Som det nok fremgår af ovenstående bruger jeg på forskellig vis rigtig meget tid på motorcykler og biler og derfor er det arbejde, som MhS laver uhyre vigtig, så vi alle fortsat kan få lov til at dyrke og bruge de ældre køretøjer. Jeg stiller derfor op til valg som 2. suppleant til bestyrelsen i MhS.

Valg af revisor og revisorsuppleant:

Revisor: Paul Berring (Modtager genvalg)
Revisorsuppleant: Steen-Erik Brand (Modtager genvalg)

The post Kandidater til Motorhistorisk Samråds bestyrelse appeared first on Motorhistorisk Samråd.

—

Er du ejer af en bil der er registreret for mere end 30 år siden, så kan du nemt selv tilføje den tilladelse der hedder ’Veterankørsel’ i Det Digitale Motorregister (DMR). Du kan faktisk også vælge at fjerne tilladelsen hvis du ønsker det. Her vil vi beskrive hvordan du gør, og hvilke konsekvenser tilladelsen til veterankørsel har.

En registrering til veterankørsel har alene betydning for synsperioden. Det påvirker ikke andre forhold, hverken din forsikring eller den kvarte vægtafgift. Men… for der er et men, tilladelsen har betydning for hvordan du må bruge bilen.

Lidt om miljøzoner:
En tilladelse til veterankørsel gør også, at køretøjet må bruges i de danske miljøzoner, derfor har det også konsekvens hvis man vælger at fjerne tilladelsen til veterankørsel De danske miljøzoner gælder i øvrigt kun for dieselmotorer, men for både personbiler, varebiler, lastbiler og campere. Har man en benzinbil, behøver man således ikke registreringen til veterankørsel for at køre i miljøzonerne.

Lidt om brugen af veterankøretøjet:
Når man registrerer sin bil til veterankørsel, sættes der en begrænsning: Man må derefter kun bruge køretøjet lejlighedsvis. Det kan være svært at definere hvornår noget er ”lejlighedsvis”, men i princippet er det kørsel ”når man har lejlighed til det”. Lejlighedsvis kørsel er i sin enkelhed alt anden kørsel, ud over daglig kørsel. Det kan derfor godt være kørsel i vintermånederne, og det kan i princippet også være kørsel til eller fra arbejde i ny og næ, eller ud at handle en enkelt gang i mellem. Problemet er bevisets stilling hvis man antræffes en mandag morgen i myldretiden, hvordan vil du så bevise at du ikke brugte veteranbil i sidste uge også, altså som dagligdags transportmiddel?

Lidt om synsperioder:
Den almindelig synsperiode, for biler der ikke har rundet de 30 år, er en periode på 2 år. Hvis man vælger registreringen til veterankørsel, og dermed at bilen kun bruges lejlighedsvis, så forlænges den periode til en 8 års periode. Den periode vil i princippet gælde fra de 30 år, men kan være kortere afhængig af seneste synsdato før ændringen af registreringen. Næstkommende synsdato vil fremgå af DMR. Hvis du skal bruge en fysisk udgave af registreringsattesten, skal du huske at bestille en ny attest, når du har redigeret en tilladelse, ellers vil tilladelsen kun fremgå af DMR.

Motorcykler, og andet der kun skal synes ved ejerskifte, kan ikke registreres til veterankørsel, da synsperioden for disse ikke påvirkes.

Sådan gør du:
Da der er de forskellige begrænsninger i brugen af køretøjet, så er det helt frivilligt om du vil registreringen eller ej. Det er endda sådan at du selv kan tilføje eller slette tilladelsen i motorregisteret, her kan du se hvordan:

I dag er alt vedrørende motorkøretøjer samlet på Motorstyrelsens hjemmeside. Du starter således der, med at logge ind med dit Mit-ID.

Der ser du din skattemappe. Her kan du vælge at gå direkte til DMR, kaldet ‘Motor’ i menuen foroven. Dernæst den direkte adgang til Motorregisteret i menuen til venstre.

Når du har fremsøgt den relevante bil via eksempelvis registreringsnummer, vil du se hvilke tilladelser du allerede har, og hvilke du kan tilvælge.

Dernæst er det blot at vælge, eller fravælge, tilladelsen til veterankørsel, og derpå godkende din ændring.

Vi håber ovenstående giver det relevante indblik i Registreringen til veterankørsel. God fornøjelse og god tur.

The post Veterankørsel – Dit nemme valg appeared first on Motorhistorisk Samråd.

Vi vil i denne artikel se lidt nærmere på hvilke regler der typisk gælder for brugen af veterankøretøjer, og dermed fjerne en del af mytedannelserne, der opstår med præcis det spørgsmål.

Hvornår du må tage køretøjet ud af garagen, afhænger af to forskellige ting. Begge dele er noget du som ejer selv kan påvirke. Lad os derfor slå fast med det samme, det er ikke lovbestemt hvordan veteranbiler bruges, det bestemmer du som ejer helt og holdent.

Når det er sagt, så følger der i dine valg også visse krav til brugen. Det er dem vi vil komme ind på her.

Registrering til veterankørsel:
Er din veteranbil ældre end 30 år, så kan den registreres til det der kaldes ’veterankørsel’. Det er helt frivilligt om du vil registrere din bil sådan, da der med den registrering medfølger en begrænsning i brugen af den.

Når en bil er registreret til veterankørsel i det Digitale Motorregister (DMR), så betyder det at den kun må bruges til lejlighedsvis kørsel. Det kan være svært at forklare hvad der er indeholdt i begrebet ’lejlighedsvis kørsel’, men det er i princippet kørsel når du fra tid til anden har lejlighed til det. Det er IKKE kørsel til hverdag til og fra arbejde, ud at handle eller tilsvarende.

Til gengæld for den begrænsede brug, så kan du nøjes med at skulle til syn med køretøjet hvert 8. år. Registreringen sættes og fjernes ved at logge ind på Motorregisteret, og sætte flueben ud for den registrering.

Motorcykler kan i øvrigt ikke registreres til veterankørsel, da der ikke er periodesyn på disse.

Der er ingen årstidsbegrænsninger i den registrering, du kan godt køre lejlighedsvis kørsel hele året, hvis du ønsker det.

Forsikringens begrænsninger:
Den forsikringsaftale du har indgået på din bil, er en unik aftale der er indgået mellem dig og forsikringsselskabet. Det betyder at du ikke nødvendigvis kan sammenligne din aftale, med den som din klubkammerat har. Når det er sagt, så er der flere dele af de almindelige veteranforsikringsvilkår der typisk er ens for alle i samme selskab.

Der er i dag 13 selskaber der tilbyder veteranforsikringer (alfabetisk):

• Aros Forsikring
• Brookfield
• ETU Forsikring
• FDM Veteranforsikring
• GF Veteran
• IDA Veteranbilforsikring
• Nordisk Veteran (Alm. Brand)
• Runa Forsikring
• Sønderjysk Forsikring
• TJM Forsikring
• Tryg Veteranforsikring
• Vestjyllands Forsikring
• Veteranforsikring Danmark (Thisted Forsikring)
• Veteranforsikringsklubben (5 klubbers aftale med E-Forsikringer og ETU)

Det er lidt forskelligt hvem der tilbyder helårskørsel med veteranen, men i dag har de fleste selskaber det som standard. De fleste veteranejere har i dag helårskørsel i deres police, men fire selskaber, ud af de ovennævnte 13 selskaber, har en årstidsbegrænsning der hedder 15. marts til 15. november, og i et enkelt selskab kan helårskørsel tilkøbes.

Du skal derfor se i din forsikringspolice, om du må støve dit veterankøretøj af i de tidligste forårsmåneder, og hvor langt ud på vinteren der skal gå, før du pakker køretøjet væk igen.

Derudover så er der enkelte selskaber der har en begrænsning på de årlige kilometer (typisk 6.000 km), det skal du naturligvis også være opmærksom på om du har overskredet.

De fleste selskaber har til gengæld sammen krav som i veteranregistreringen, at det ikke må bruges til hverdagsbrug, medmindre det er tilkøbt særskilt som brugsveteran.

Der er almindeligvis ikke krav fra forsikringsselskaberne om, at din veteran er registreret til veterankørsel. Det kan derfor godt tænkes at du har fravalgt registreringen til veterankørsel, for at kunne bruge den til hverdag, men så har tegnet en veteranforsikring der begrænser brugen alligevel. Som i alle andre forsikringsforhold, så gælder det at nærlæse den aftale man har indgået med selskabet.

Vægtafgift og registreringsafgift:
Vægtafgiften for køretøjer ældre end 35 år, reduceres automatisk for alle når de bliver gamle nok. Der er ingen krav forbundet med den billigere vægtafgift, hverken i forhold til brugen af køretøjet eller i forhold til forsikringen der er tegnet.

Om der er betalt reduceret veteranregistreringsafgift ved importen til Danmark, eller din veteran er blevet solgt som ny her i landet, og derfor er med ”fuld afgift”, har heller ingen betydning for brugen af køretøjet.

Hvad må jeg så, og hvornår?:
1. Du må selv bestemme om du vil registrere din veteran til veterankørsel. Hvis du gør, må du kun bruge den lejlighedsvis (også hele året), og til gengæld skal du kun til syn hvert 8. år.

2. Du må selv vælge frit mellem de forskellige forsikringsselskaber. Din aktuelle forsikringsaftale viser hvad du må, eller ikke må. Vil du have det ændret, så må du på rundtur iblandt de ovennævnte selskabers hjemmesider.

God tur

Johnny B. Rasmussen
Sekretariatsleder
Motorhistorisk Samråd

The post Hvornår må jeg køre veteran? appeared first on Motorhistorisk Samråd.

Som udgangspunkt skal alle køretøjer overholde en EU-typegodkendelse, og i de tilfælde hvor der ikke er sådan en, så skal man igennem en særskilt kontrol. Det velkendte system med det enkle toldsyn, og i visse tilfælde en dataerklæring, ser ud til at være på vej ud. Hvis det følger de planer som myndighederne har lagt frem, så skal det nuværende erstattes af regler hvor nøgleordene er dyrt, besværligt og uoverskueligt.

Motorhistorisk Samråd er derfor meget bekymret for, at de påtænkte regelændringer vil pålægge borgerne så økonomisk byrdefulde dokumentationskrav, at import og registrering af både originale og ombyggede veterankøretøjer uden EU-typegodkendelse i væsentlig grad vil blive vanskeliggjort.

Der har netop været frist for at afgive høringssvar, hvilket Motorhistorisk Samråd naturligvis har afgivet sammen med en række andre organisationer. Sidste gang Færdselsstyrelsen forsøgte sig med at implementere ordningen, der sendte de mange høringssvar styrelsen tilbage til tegnebordet. Deres nyeste forslag er fortsat ikke brugbart, vi må håber de er klar på at prøve igen-igen.

Se vores fulde høringssvar lige her: Høring over udkast til forslag til lov om national anmeldelsesordning for individuelle køretøjer, vejsidesyn af motorcykler etc

The post Import og godkendelse er under forandring appeared first on Motorhistorisk Samråd.

Denne side er tænkt som en epilog til vores artikel om hvordan der er arbejdet målrettet på, at få en international definition på historiske køretøjer i Danmark. Artiklen ‘Hvorfor skulle originalitetskravet afskaffes’, kan man finde lige her

Eksempler:

1925 Rolls Royce Phantom I. Oprindeligt med cabriolet karroseri fra Hooper, men i 1934 ombygget med nyt karrosseri hos Jonckheere i Belgien. Bilen er bevaret og restaureret i den seneste udgave.

1937 Ford V8 4 dørs Sedan de Luxe. Efter en kraftig trafikskade, er den ombygget til roadster i 1946, på Randers karrosserifabrik. Bilen er bevaret og restaureret i den seneste udgave.

Typisk ombygning af en 10-15 år gammel og udtjent bil, kunne være som her med lad. På den måde fik den lov at tjene lidt længere i stedet for blot at ryge til ophug. (modelfoto)

1964 Porsche 356 C Cabriolet. Købt i 1968 af sangerinden Janice Joplin og kort tid efter bemalet af hendes roadie Dave Richards. Bilen er bevaret og lakeringen senere genskabt.

Harley Davidson Panhead chopper fra 50’erne, ombygget til filmen ’Easy Rider’ i 1969. En af tre oprindelige. Er i dag restaureret som den så ud i filmen.

 

1964 Chevrolet Impala coupe. The Gypsy Rose. Ombygget til lowrider af Jesse Valadez da bilen var ny. Bilen er i dag bevaret urestaureret.

1970 Triumph TR6, ombygget i England til weekendracer i perioden omkring 1985. Bruges stadig til formålet med de daværende modifikationer.

1962 Maserati 3500 GT. Efter en skade i 1965, fik den nyt karrosseri hos Italienske Moretti i 1966. Bilen er bevaret i dag i den seneste version.

10-15 år gammel VW minibus bemalet og ændret i 70erne til et stilikon (modelfoto)

1975 Ford Mustang II. Ombygget til street racing i Detroit i 1975. Bilen er bevaret og i dag restaureret tilbage til gaderæs versionen.

1941 Ford V8 coupe, ombygget af Jack Stewart fra 1947 og frem. Bilen er bevaret og i dag under restaurering, Foreløbig er den i dag i hvid primer, senere skal den igen se ud som den så ud i 1954.

1969 Mercedes-Benz 280SL, customlakeret for Hollywood-ikonet Jane Russel da den var ny. Er i dag bevaret i samme stand.

Ford T Touring 1921 og 1922. Den ene ombygget sidst i 1920’erne til lukket 4 dørs karosseri. Den anden ombygget til Roadster Pick-up og som sådan benyttet i filmen ’Dyrlægens Plejebørn’ fra 1968.

Lighedstegnet mellem alle de ovenstående eksempler, er at tidligere ejere har sat deres personlige præg på det specifikke køretøj, enten grundet smag, brug eller mode. Fælles for dem er også at disse ændringer er foretaget i den periode hvor køretøjet var i almindeligt brug. De er derfor alle gode repræsentanter for motorhistorien og for den rullende kulturarv.

/ Johnny B. Rasmussen

The post Historiske køretøjer, sådan som de også kan være appeared first on Motorhistorisk Samråd.

Herunder følger historien om et lille stykke lovgivning: En flig af en lovbestemmelse, og en afgiftsreform for mere end 30 år siden. Det startede som en bisætning om definitionen på et ”veterankøretøj”. 20 år senere blev bisætningen underbygget internationalt. Endnu senere fik den lille lovgivning stor betydning i sammenhæng med et andet lille stykke lovgivning, og sluttelig er den nu endt med helt at blive afskaffet… Lovgivningen det handler om er naturligvis det såkaldte Originalitetskrav.

Hastig gennemført lovgivning skulle tilgodese veterankøretøjer

Lovgivningsarbejdet startede i 1990, men rent faktisk skal vi endnu længere tilbage for at forstå det udgangspunkt som Dansk Veteranbil Klub, der var den primære repræsentant for hobbyen på det tidspunkt før MhS, de havde. Samtidig skal man også forstå, at vi i Danmark på det tidspunkt havde et generelt problem med Registreringsafgiftsloven, når det kom til import af brugte biler. Det fandt man ud af, efter EF-domstolen i december 1990 fastslog, at den daværende ”danske registreringsafgiftsstruktur udgjorde en traktatstridig hindring for handlen med brugte køretøjer inden for fællesskabet”. Kort fortalt var problemet i forhold til EU-retten, at det var alt for dyrt at importere og eksportere en brugt bil til og fra Danmark. Noget måtte gøres, og med stor hast blev loven lavet om så afgiften på brugte biler ikke længere blev beregnet efter den oprindelige nypris, men i stedet med baggrund i den aktuelle markedspris. I den forbindelse ville Folketinget tilgodese veterankøretøjerne, der ellers ville blive ramt hårdt af at registreringsafgiften skulle beregnes af markedsprisen.

Formodede morsomheder ender i lovgivningen

Det er her at Dansk Veteranbil Klub (DVK), og deres daværende formand Niels Jonassen, kommer ind i billedet. For hvordan er det lige man definerer et veterankøretøj, spurgte myndighederne om i forbindelse med det lovforberedende arbejde? I disse indledende dage i 1990, arbejdede man faktisk med en 40 års grænse i lovforslaget, altså i realiteten det der var ældre end 1950. Det skal man have med, da vi dengang var i en tid hvor man i DVK stadig havde et ønske om at komme et uvelkomment fænomen til livs. Det bestod i at typisk førkrigsbiler blev bemalet med ”formodede morsomheder”, som det den gang hed sig i DVKs medlemsregler.

Således kom der i al uskyldighed, efter et møde mellem DVK og Toldvæsenet, til at stå i lovgivningen, at disse veteraner altså helst skulle fremstå som ved første registrering. Tanken var således ikke et detaljeret fokus på fabriksoriginalitet, men alene at undgå latterliggørelse af veterankøretøjer, deres kulturhistoriske værdi, samt behovet for at bevare veterankøretøjerne for eftertiden.

Slingrekurs og flødeskumskager

Da lovgivningen blev vedtaget den 6. juni 1991, var ordlyden om originalitet fra aftalen den der kom til at stå i bestemmelsen, man havde dog inden vedtagelsen ændret årgangsgrænsen til nu at være 35 år.
Der fik dansk lovgivning således sin første definition af begrebet veterankøretøj: ”Et køretøj, som er mere end 35 år gammelt, og fremstår som ved første registrering”.

De efterfølgende 25-30 år, kan vi se i dag, blev tolkningen af dette ”krav” i lovgivningen, en embedsmæssig slingrekurs uden lige. Nogle gange tolkede man det meget stramt, andre gange kunne næsten hvad som lade sig gøre. De der har været med gennem denne tid, hørte også om hvor meget der kunne ”slingres”, hvis man bød sig selv på kaffe hos Told & Skat og havde flødeskumskager med til mødet. Det var virkeligheden før man lukkede Toldvæsenets mange lokale ekspeditionssteder for motorbeskatningen ned.

Internationalt arbejde udfordrer dansk lovgivning

Imedens i den internationale veterankøretøjsorganisation FIVA, der mødes man oftere og oftere med tilsvarende spørgsmål, altså om hvad et veterankøretøj egentlig er for en størrelse. Et større arbejde blev sat i gang i FIVAs Technical Commision, en kommission og en arbejdsgruppe der blandt andet havde dansk deltagelse ved Peter Løvstrøm Sørensen.

Den 1. januar 2010 kan kommission udgive ”Technical Code 2010” der definerer et historisk køretøj som følgende:

Et mekanisk drevet vejgående køretøj der er:
• Mindst 30 år gammelt
• Der er bevaret og vedligeholdt historisk korrekt
• Der ikke bliver brugt til daglig transport
• Og derfor er en del af vores tekniske og kulturelle arv

Motorhistorisk Samråd tog denne nye internationale definition til sig, og arbejdede fremadrettet med at få denne mere rummelige definition tilpasset i dansk lovgivning. Beskrivelsen står i modstrid med den danske lovgivnings ordlyd, da der er væsentlig forskel på at køretøjet skal fremstå som ved første registrering, eller være historisk korrekt. Den danske lovgivning ordlyd er dog nu i brug både registreringsafgiftsloven, og i vægtafgiftsloven.

Ringere vilkår ved en fejl

Medens FIVA’s arbejdede internationalt med at definere et veterankøretøj, blev der i april 2007 fremsat lovforslag, som kraftigt forringede vilkårene for import af veterankøretøjerne til Danmark.

Forslaget handlede om, at der nu skulle indføres et tillæg, eller et fradrag, til registreringsafgiften for personbiler og varebiler, der var afhængig af bilens brændstofforbrug således at de mest forurenende blev straffet hårdest.
Det der senere fik betegnelsen ”brændstoftillægget” indførtes derfor for alle køretøjer – nye såvel som gamle. Det indføres uagtet at flere politikere senere fortalte at naturligvis skulle der have været en undtagelse for veterankøretøjer, da disse jo ikke kører ret meget og derfor heller ikke belaster miljøet nævneværdigt.

Udkommet blev, at der herefter tillægges 1.000 kr. per km/l en bil kører mindre end 16 km/l. Humlen i det var også, at der skulle gives en rabat der svarede til bilens afskrivning og værditab siden ny. Det betyder at alle brugte biler skulle betale mindre end de 1.000 kr. per liter, undtagen veteranbiler, der påstås at være steget i værdi siden ny, og derfor skulle betale af det fulde beløb.

Derfor er ombyggede køretøjer kulturarv

Nu kan vi således spole frem igen, nu til 2013. FIVA har fortsat sit gode arbejde, og udgav den 29. januar Torino Charteret, der besvarer det let luftige spørgsmål der følger af ”hvad er et veterankøretøj?”, nemlig spørgsmålet ”hvorfor er veterankøretøjer kulturarv?”. Herfra kan man trække tre vigtige punkter frem af charteret:

• Det er vigtigt at benytte et køretøj for at forstå, og dermed viderebringe viden om dets brug
• Det er vigtigt at bevare det miljø, som et køretøj har været brugt i, for at kunne viderebringe forståelse af brugen.
• Det er vigtigt at forstå det enkelte køretøjs udvikling gennem tiden, og have respekt for køretøjernes individuelle historie.

Konklusionen på FIVAs arbejde med Charteret er, at det er vigtigt, at køretøjet bruges for at kunne formidle dets rigtige placering historien. For at kunne forstå veterankøretøjets oprindelige brug, kommer charteret også frem til, at man tillige skal søge at bevare de omgivelser køretøjet er blev brugt i.

Ser man isoleret på det med originaliteten, som jo er i fokus i denne artikel, så er det allervæsentligste således teksten i det sidste punkt: Den forklarer ganske tydeligt at kulturarven ikke nødvendigvis kun kommer af det produkt der kom fra fabrikken, men af det køretøjet blev brugt til efterfølgende, det enkelte køretøjs helt særlige historie og anvendelse.

Sagt på en anden måde, så kan fabriksoriginal også være kulturarv, men det er vigtigt at forstå, at det ”liv” som køretøjet lever efterfølgende, i den periode det er i almindelig trafik, med de modifikationer, ændringer og eventuelle ombygninger der sker, er det, der gør det unikt, og til et helt særligt bidrag til den fælles rullende kulturarv.

En lille, for originaliteten, uvedkommende ændring, med meget store konsekvenser

Med Torino Charteret som baggrund fik Motorhistorisk Samråd nu endnu flere argumenter, for en tilretning af den danske definition af veterankøretøjer. Men det var dog nemmere sagt end gjort. Politikerne var på dette tidspunkt ikke lydhøre for, at der burde have været en undtagelse for det urimelige brændstoftillæg, og hos Skattestyrelsen var det med originalitetsdefinitionen stadig en vej man slingrede ned af. Men det hele skulle snart ændre sig.

I 2017, 10 året for indførelsen af brændstoftillægget, blev der fremsat endnu en ændring til lovgivningen, en justering af tillægget. Nu skulle der i stedet betales 6.000 kr. per km/l, og grænsen øgedes til 20 km/l. Det fik fortsat ikke den helt store betydning for import af almindelige biler, da de stadig fik rabat for værdinedskrivningen. Men veteranbiler skulle, som det var før og som de eneste, betale hele beløbet. I Motorhistorisk Samråd reagerede vi prompte, og med en ihærdig indsats blev lovforslaget ændret. De foreslåede stigninger blev ændret, så veterankøretøjerne blev friholdt. Men så er der jo lige det pludseligt meget vigtige spørgsmål, hvornår er der så tale om et veterankøretøj, altså hvem kan ”nøjes” med en afgift på 1.000 kr. per km/l og hvem skal betale mere. SKAT kiggede i registreringsafgiftsloven, og kunne konstatere, at det jo kun var dem, der ”fremstår som ved første registrering”…og der har vi så balladen.

De pligtopfyldende medarbejdere i Motorstyrelsen

Sidst i 2016 iværksættes en plan for det gamle SKAT. Skatteforvaltningen blev nu opdelt i syv nye styrelser, herunder en styrelse der kun har med motorkøretøjer at gøre, Motorstyrelsen.

Motorstyrelsen blev placeret i Aalborg, og kun få gamle erfarne medarbejdere fulgte med over. Samtidig kunne man i Skatteministeriet og Folketinget se tilbage på en række skandalesager i skattevæsenet, der tydede på, at der ikke har været fuldt kontrol over pengene. Det skulle derfor være slut med tidligere tiders slingrekurs, til gavn for befolkningen og danskernes fælles pengekasse.

De nye medarbejdere så det som deres fremmeste opgave, at sikre sig lovens bogstav blev overholdt til punkt og prikke – også i forhold til veterankøretøjer, med en lovgivning der på det tidspunkt er 25 år gammel og utidssvarende.

Nu så vi i højere og højere grad, at medarbejderne hos Motorstyrelsen, gik ned i meget små detaljer for at afklare om der præcis var tale om et veterankøretøj, når der skulle beregnes registreringsafgift. På grund af den nye sats for brændstoftillægget, var der pludselig rigtig mange penge til forskel, om veterankøretøjet passede på definitionen i lovgivningen, eller om det efter samme definition, er at regne som en ganske almindelig bil, hvor der vel at mærke altså ikke er sket en afskrivning over tid. For Motorstyrelsen var det væsentligste ikke de internationale standarder, men alene at der i loven stadig stod ”skal fremstå som ved første registrering”.

Succes på succes efter stormøde

I april 2018 indkaldte Motorhistorisk Samråd en række organisationer på området til et stormøde. Situationen var alvorlig, vi var alle nødt til at stå sammen, for at få bare nogenlunde tålelige forhold for ejere af veterankøretøjer. En ting var, hvad der ville blive importeret fremadrettet, en anden var, hvad det betød for ejerne af de indregistrerede køretøjer, der havde været genstand for skattemyndighedernes slingrekurs gennem næsten 30 år. Og så var der jo lige det med, at der også i vægtafgiftsloven var kommet til at stå samme ordlyd som i registreringsafgiftsloven. Det ville jo potentielt pludselig kunne få betydning for alle, ikke bare de veterankøretøjer, som ikke var importeret som veteran. Sagen var meget speget og højspændt.

Opgaven for det nyetablerede netværk mellem de danske hobbykøretøjsorganisationer, var i første omgang rettet mod brændstoftillægget, både det urimelige 1.000 kroners tillæg, og i særdeleshed den nyeste forhøjede høje sats på 6.000 kr. Med fælles hjælp fik vi en undtagelse presset igennem i endnu en ny lovgivning, der blev vedtaget sidst i 2018. Den betød at kun dem, der blev afgiftsberegnet efter forhøjelsen i 2017 skulle beregnes af de 6.000 kr. per km/l, hvis altså de ikke var originale… nok!

Der var endnu ikke nogen ændring ved det der i folkemunde havde fået betegnelse ”Originalitetskravet”, den del gik hobbykøretøjsnetværket snart i lag med. Derefter fulgte kaffeaftaler, breve i hundredvis, møder med politikere og Motorstyrelsen, charmeoffensiv på charmeoffensiv. Da vi kommer frem til april 2019, kan netværket i fællesskab åbne dørene for den daværende skatteminister Karsten Lauritzen (V) og Rene Christensen (DF). De havde sammen indgået en aftale om en absolut afskaffelse af originalitetskravet… En aftale, som dog først kunne gennemføres efter det forestående Folketingsvalg samme sommer.

Motorstyrelsens kontrolgruppe viste vejen frem til afskaffelse af originalitetskravet

Således var alt jo godt, men situationen skulle snart vise sig at tage en alvorlig drejning Det var en flot sommerdag i 2019, der var stort træf for amerikanske biler i Øster Hurup.

Pludselig melder de sociale medier nærmest ragnarok. Det viser sig at være Motorstyrelsens kontrolgruppe der var i gang, og med lovens bogstav i hånd… I ved den med ”skal fremstå som ved første registrering”, at erklærer en række veterankøretøjer ulovlige. Øjensynligt er ingen detalje for lille, ud fra devisen at alt skal være korrekt. En række ejere står med usælgelige køretøjer, og med meget store afgiftsregninger.

Dagen derpå kunne man i en nedslående pressemeddelelse om aktionen læse, at to tredjedele af de kontrollerede køretøjer havde haft uorden i afgiftsforholdene. En senere aktindsigt i aktionen viste dog, at styrelsen dels havde forregnet sig gevaldigt med hensyn til andelen samt, at blot et fåtal af de kontrollerede køretøjer faktisk var veteranregistreret.

Dem der kunne nøjes med at følge med på de sociale medier slap med skrækken, og de kunne i stedet se med frygt frem mod det næste veteranbilsarrangement i kalenderen, og måske endnu et besøg af kontrolgruppen fra Motorstyrelsen. Der skete dog ikke meget mere i den sæson. Der var et par anonyme anmeldelser, og så en Motorstyrelse der lige skulle ryste bødeblokken ved afslutningen af sæsonen, i forbindelse med brugtbilsmessen i Fredericia.

Folketingsvalget havde i mellemtiden ikke fået det, for originalitetskravet, rigtige udfald. Andre partier og andre ministre var kommet til magten. Hobbykøretøjsnetværket måtte i gang igen. Kaffeaftaler, møder og mere charmeoffensiv, nu bare med både de gamle og en række nye politikere. Inden vi nåede den nye sæson i 2020, der havde Coronaen sat en stopper for de fleste træfaktiviteter, heldigvis kan man sige, for også Motorstyrelsen måtte arbejde hjemmefra. Men netværkets arbejde med at få udryddet den gamle veteranbestemmelse fra 1991, og den med brændstoftillægget fra 2007 og 2017 fortsatte ufortrødent.

Den store forløsning, afskaffelsen og mere til

Det lå i kortene hele 2020, at der inden året var omme skulle ske en større ændring af registreringsafgiftsloven. Det skulle der i hvert fald i forhold til el-biler, brintbiler, delebilsordninger, leasing og meget andet, idet den gamle lovgivning på området var blevet helt utidssvarende. Sidst på året skulle slaget stå i Folketinget, og Skatteministeren kendte til udfordringerne med originalitetskravet for veteranbilerne, det havde netværket i den grad sørget for.

Men i sidste ende kunne vi ikke gøre andet end at håbe på, at vores argumenter havde vundet politisk gehør, og at de for os så nødvendige ændringer blev på forhandlingsbordet, og ikke stod på den del af aftalepapiret der måske ville ryge i affaldscontaineren.

Den 4. december 2020 blev der indgået en politisk aftale der kom til at hedde ”Grøn omstilling af vejtransporten”. Underskriverne var Regeringen, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten. Oppositionen havde valgt at gå fra forhandlingerne aftenen før, da de ikke var tilfredse med det samlede oplæg om grøn omstilling. I aftalen var der heldigvis fortsat en kvart side bagerst dedikeret til veterankøretøjerne og originalitetskravet, der nu endeligt skulle bort, og det sammen med brændstoftillægget.

Aftale blev til lovforslag, forslag blev til lovbehandling, der blev til endelig vedtagelse med kongelig underskrift, bånd og sejl den 9. februar 2021. Borte var ”originalitetskravet”, der startede med at være en bestemmelse, der skulle være et gode for veteranejerne, men sluttede med at være en pestilens. Borte var også brændstoftillægget, der begyndte med at være en fejl, og sluttede som det tungeste økonomiske åg ved en import af et veterankøretøj.

Fremtiden for den rullende kulturarv, det fælles motoriserede bagkatalog

Nu står vi alle i dag, endelig, i en situation hvor ejere af veterankøretøjer i Danmark, har samme vilkår for veterankøretøjer, som man har i langt de fleste andre lande. I dansk lovgivning er der ikke længere en barriere i forhold til originalitet, og vi kan alle nu leve op til den beskrivelse der er i den internationale organisation FIVA. Den eneste undtagelse er årgangskravet. Vi har i dag, i skattemæssig sammenhæng, stadig en 35 års grænse, men i synssammenhænge har vi dog den 30 års grænse, som FIVA anbefaler.

Men hvad skal vi så bruge den nyvundende frihed til? Først og fremmest skal vi hylde veterankøretøjerne som det, de er, værdige unikke historiske fortællinger om en svunden tid, repræsentanter for en periode der med sikkerhed ikke kommer tilbage igen, rullende museer der med påløbne ar og slitage løfter kulturarven fra at være et produkt, til at være os alle vedkommende, og til at være fantastiske og folkelige repræsentanter for dit, mit, og vores forældres, fælles bagkatalog.

Vi skal dernæst bruge den frihed, til at bevare de historiske køretøjer i den ubekendte fremtid. For en ting er sikkert, vi har kun de her køretøjer til låns, snart kommer nye ejere til som også får til opgave at viderebringe historiefortællingen til deres børn og børnebørn. Blandt andet derfor det meget vigtigt, at man kan løfte den opgave, uden at komme på kant med lovgivningen.

I dag er reservedelssituationen tålelig på nogle områder, og nærmest ikke-eksisterende på andre. I en meget nær fremtid vil vi i højere grad været tvunget til at bruge af det forhåndenværende i stedet for det korrekte. Dertil vil vi også i nær fremtid blive mødt med større miljøkrav, både i brugen af køretøjet, ved reproduktion af reservedele og naturligvis i form af et forsvindende omfang af traditionelle drivmidler som benzin og diesel. Der vil også ske en reduktion i de håndværk, der er nødvendige for at holde vognparken kørende.

Således, uanset om det er ønskeligt eller ej, kan det måske blive svært at holde fast i de vise ord fra FIVA i deres definition og deres forklaring. Måske der kommer et tidspunkt, hvor man som ejer vil finde behov for at gå på kompromis med originaliteten og historiefortællingen, hvor målet om at holde maskinen kørende overtrumfer det øvrige, måske bare for en periode, til nye dele kan lokaliseres eller en ny ejer påtager sig opgaven med ”det rullende museum”. Nu er en ting dog helt sikkert: Det er ikke længere lovgivningen der er stopklodsen.

/Johnny B. Rasmussen
Sekretariatsleder

P.s. Se også vores appendix

Vi er gået skridtet videre end denne kronologiske sammenfatning. I et appendix, har vi samlet 13 konkrete eksempler på væsentlige historiske køretøjer, der stadig eksisterer i dag, og som derfor er et væsentlig bidrag til kulturarven. Se dem alle her

The post Hvorfor skulle Originalitetskravet afskaffes? appeared first on Motorhistorisk Samråd.