Født 1951 og blev som 14 årig overladt hvervet at vedligeholde familiens Folkevogne og en OPEL A model. Ud over en ny SCO-knallert, senere NIMBUS og siden 1996 en BMW 90/6 med Steib sidevogn, har det været de 4-hjulede, der køretøjsmæssigt har fyldt mest. Min første bil var en 1930 FORD A 1/2 tons pick-up. Den blev restaureret og solgt og siden er mange biler gået gennem mine hænder.

Jeg var officer i Flyvevåbnet fra 1970 til 30. april 2012 hvor jeg gik på pension.

Jeg har flere forskellige biler i min samling, dog mest Folkevogne.  Jeg tilstræber at holde mine køretøjer originale, men har stor respekt for det håndværksmæssige arbejde, der er lagt i mange ombyggede køretøjer.

Jeg er formand for VW-Veteranklub Danmark og er medlem af div. klubber og foreninger. Jeg blev formand for MhS den 1. april 2015.

Jeg var i 1997 med til at starte Fiat Mini Klub Sjælland og har frem til 2012 været med i bestyrelsen dels som kasserer senest som formand. Min mand og jeg har gennem årene samlet en del små Fiat’er, haft en Ford Y og har nu også en Buick fra 1929. Jeg er redaktør på klub- og medlemsblade for et par bilklubber. Jeg er også medlem af Bornholms Motorveteraner.

Jeg har tidligere i seks år siddet i Motorhistorisk Samråds bestyrelse og har efterfølgende virket som Motorhistorisk Samråds revisor i tre år. Jeg har altid haft en stor interesse for veterankøretøjer og ønsker, at vi skal værne om og bevare denne kulturarv. Jeg forsøger også at formidle interessen for veterankøretøjer videre til den yngre generation.

Er årgang 1961 og maskinmester af profession.

Startede karrieren udi motorkøretøjer som otte årig, hvor der blev indkøbt en NSU Quickly til at tosse rundt på, NSU’en blev håndmalet til egen stor tilfredshed i lilla og gul. Senere fik NSU’en selvskab af en Wooler knallert der dog aldrig endte med at blive nogen drømmeknallert.

Da alderen nåede de 15 år og det blev lovligt at køre knallert, var det naturligt at gå en klasse op til først en Vespa 150 Gran Sport og siden en MZ, de lyse sommeraftener blev hverken brugt til at hænge på gadehjørner eller slå ældre damer ned, men de havde nok snarere et ønske om at slå os ned, så vi i det mindste kunne holde en lille pause i markræset med Mercedes 190, Simca 1000 og et par Volvo Amazon inden vi totalt ombyggede en VW Boble til ren chassisramme og motor.

Glæden ved motorcyklerne er dog holdt ved, hvor især BSA har haft en særlig stjerne, sammen med Moto Guzzi og Triumph.

Det rent organisatoriske startede med formandskabet i 1992 for Dansk BSA Klub og i midt-halvfemserne en bestyrelsespost i MhS. Overgik i 2008 til æresmedlem i BSA klubben, hvor der i dag alene nydes privilegier, og gennem årene med pauser fortsat i MhS for BSA Klubben og/eller Albion klubben.

Står i dag for de internationale relationer til såvel de nordiske og baltiske lande samt FIVA, med særlig fokus på international lovgivning.

I 1969 flyttede Børge Kaa sit happengut fra Pedershvile syd for Helsinge til Egemosegård I Rågeleje med henblik på at skabe sit eget museum. Jeg var 14 den sommer og kravlede på et tidspunkt under porten ind til laden sammen med min bror og nogle venner, og fra da af var jeg solgt til stanglakrids og gamle biler!

Senere fik jeg en Ford Junior de Luxe Cabrio-Limousine (“Ford Eifel”) af Børge for noget jeg havde hjulpet ham med “..og I kan enten køre I den på marken bag museet, eller sætte den i stand til når I får kørekort.” Jeg var 16 da og valgte sidste option og knap en uge efter at jeg havde bestået køreprøven på min 18 års fødselsdag I 1973 var Ford’en synet og indregistreret. Den er så senere (I 1982) “taget ud af drift med henblik på egentlig restaurering, og det er den stadig :-).

I 2006 havde jeg så fornøjelsen af at erhverve endnu en bil fra Børge Kaa, nemlig hans “Korsbæk Taxi” – en Ford T Touring, der sidst i 1920’erne er ombygget til 4-dørs lukket på Kettinge Karosserifabrik. Siden er det blevet til endnu en Børge Kaa bil, nemlig dyrlægens røde Ford T pick-up fra Dyrlægens Plejebørn.
Jeg har således været I veteranbilsverdenen I over 40 år on/off og har I de senere år også begyndt at hjælpe lidt til I noget organisationsarbejde.

Således har jeg for år tilbage været engageret I at skulle hjælpe og aflaste Erik Mieth I arbejdet med de historiske nummerplader og har blandt andet knyttet kontakter til deciderede eksperter ud I nummerpladehistorie – noget vi nyder stor glæde af I “Nummerpladeudvalget” under MhS, som jeg er medlem af. Selv om jeg for tiden kun har førkrigsbiler (før WWII) er jeg bestemt ikke uden interesse for korrekt restaurerede biler fra “min egen tid” ligesom jeg da også har en drøm om en gang at få en rigtig førkrigs messing bil – altså fra før “den store krig”. Jeg mener derfor selv at kunne varetage interesser for hele spektret af “veteranbiler” så længe de ikke er ombyggede til ukendelighed.

Nu vil jeg tage skridtet fuldt ud og noget mere forpligtende ved at tilbyde mit kandidatur til en af pladserne I bestyrelsen af MhS. Jeg skal desuden overtage nummerpladearbejdet efter Erik Mieth og vil I bestyrelsen arbejde for at denne unikke ordning fastholdes og udbygges – bl.a. Med gule plader til last og varevogne. Og så vil jeg arbejde på at fastholde SKAT på lovens bogstav om “historisk korrekte nummerplader”

Mit navn er Mikael Arngren, jeg er en årgang 1954 så for længst veteran (pensionist).

Jeg bor ved Brovst og i mit værksted står der pt. en Opel GT fra 1972, En Yamaha TX 750 fra 1973 samt en Honda CB 350 Four fra 1973.

Ellers transporterer jeg mig rundt i Toyota Auris Hybrid eller på nakken af en Yamaha FJR 1300.
Interessen for veteraner har jeg haft siden ungdommen da jeg som knægt så en rød Opel Gt ved en forhandler ved Åbybro. Der var jeg solgt

Er PT formand for Opel GT Klub Danmark, samt menigt medlem af Nordjysk Veteran Motorklub og t Touring Klub Danmark. (MC)

Privat er jeg samlevende med Alice der deler min passion for historiske køretøjer og den kulturarv de repræsenterer, da hun selv er opvokset i en familie med veteranbiler og MC.

Arbejdsmæssigt indtil 2017 har jeg været ansat på Kompetencecenter for organisationsudvikling ved AMU Nordjylland i Aalborg gennem 36 år som konsulent, udvikler og underviser og har stadig fra tid til anden småopgaver, når lejligheden og tiden byder sig.

Christian Vegger Therkelsen er vokset op med klassiske biler og har fra en tidlig alder haft en brændende passion for amerikanske specialsportsvogne fra halvtredserne og tresserne.  

Christian er uddannet jurist og arbejder til daglig i centraladministrationen, hvorfra han har stor erfaring med lovgivningsarbejdet, fortolkningsspørgsmål og udarbejdelse af politiske forhandlingsnotater.

Jeg kommer fra Dansk Land Rover Klub, er en årgang 1955.

DLRK er en af de større foreninger og vi føler at vi også må tage vores del af læsset, sidde med ved bordet og yde indflydelse.

Personligt har jeg kørt veteran Land Rover de sidste 25 år og er for tiden nede på tre styk, fordelt på følgende årgange 1950, 1951 og 1988. Biler som jeg i videst muligt omfang holder så originale som muligt og som jeg så vidt der er muligt holder ved lige selv.

Ud over medlemskabet af DLRK er jeg medlem af den internationale Land Rover Series One Club med base i UK. Her deltager jeg hvert år med min LR Sl 1950, i generalforsamling og internationalt træf som afholdes et nyt sted i UK hvert år (undtaget hvis corona kommer i vejen, så må jeg blive hjemme)

De ældre Land Rovers har for næsten alles vedkommende fungeret som arbejdskøretøjer, specielt i landbruget, men også i andre erhverv og endeligt har de fungeret som redningskøretøjer. Det er altså biler som i de fleste tilfælde har fået en hård medfart i deres aktive periode, hvilket sætter sine spor, ikke mindst på chassiset. Derfor er regler om originalitet, udskiftning af bærende dele og eventuel værdiansættelse/afgift efter renovering af største vigtighed for vore medlemmer, lige som retten til at køre i miljøsoner også er.

Jeg håber jeg kan leve op til den tillid man har vist mig.

Verner Lundtoft

Årgang 1971, og har siden konfirmationsalderen været bidt af en gal folkevogn. Det har betydet, at jeg har været med i VW Veteranklub Danmark i mere end 36 år, og bestyrelsesmedlem der i omkring 20 år, med forskellige positioner.

Min første bil var en folkevogn fra 1959 med stof-foldetag, den blev solgt, og siden er en årgang 1964 kommet til.

Hjemme er det ikke kun mig, som har interesse for veteraner, min mand har også et veludviklet samlergen, og vi har lidt forskelligt i samlingen, herunder veteranknallerter, et par Nimbus’er, traktorer og andre landbrugskøretøjer.

Til dagligt har jeg min gang i vindmølleindustrien, sidder i toldafdelingen og sørger blandt andet for, at reglerne bliver overholdt, når godset sendes rundt i verden.

Jeg vil meget gerne være med til at finde holdbare løsninger for, hvordan vi kan blive ved at holde de gamle køretøjer kørende og fungerende i en verden, hvor miljøkrav og vilkår konstant strammes.

Min interesse for biler går tilbage til min barndom. Altid interesseret når der var anskaffet ny bil i familien. Hvad kunne den, hvor mange HK etc. blev der spurgt ind til. Helt sikkert lidt træls for den nye ejer, at drengen ville vide så meget om bilen.

Min første bil var en Vauxhall Cresta 1956 – 6 cylindere – rat gear, 3 fremadgående. Den kunne kører fra mascotterne op ad en lang bakke på vej til gymnasiet. Ikke meget race i den; men billig i drift på det tidspunkt. Fin bil når vi var mange der skulle på tur fra klassen. Et par år efter købte jeg min første MG – en Midget Mrk. 1 med 945 ccm. Her blev min interesse for åbne sportsvogne for alvor skabt, selv om der var mange problemer med ikke altid at kunne starte om vinteren. En lang tur til Sverige i åben bil står stadig klar i erindringen.

Efterfølgende har jeg haft et pænt antal biler – dels som firmabil dels privat. Specielt var jeg glad for en periode hvor jeg kørte i Peugeot MI16. Kraftig motor der var konstrueret til at give optimalt drejningsmoment ved høje omdrejninger.

Efter at have været chef med mange referencer i en lang årrække, besluttede jeg i 2016 kun at tage arbejde indenfor koordinering / indkøb / salg. Samme år gjorde jeg en gammel drøm til virkelighed. Jeg købte en MGB 1967 – racinggreen og meldte mig samtidig ind i MG Car Club DK. hvor jeg har været formand siden 2018. Klubben har pt over 1.000 medlemmer vest for Storebælt. Det skal bemærkes at MG CC ikke er en veteran klub, men en mærkevare klub for alle MG’er – nye som gamle.

Jeg har i flere omgange været i dialog med f.eks. ejere af MG’er der ikke er medlem hos os eller anden klub der støtter MHS. Det er en af mine motivationer for at gå ind i arbejdet med MHS, således vi fastholder og udbygger nogle fair betingelserne for at eje og køre i ældre biler. Vores CO2 aftryk fra de ældre biler er så minimal at det dårligt kan måles i landsopgørelserne, men bruges ofte som årsag til at stoppe anvendelsen af de ældre biler og den historiske arv. Vi skal fastholde dialogen med politikerne og de mange interessanter via anvendelse af faglige og oplysende informationer.

Til information har jeg i dag 3 biler. En MG Midget Mrk 3 – 1972 (anvendes primært til MG Sport og (historisk) mesterskab i Hill Climb), MGF 1997 (den med central motor) og en Jaguar XF 2,2l – 2012.
Privat bor vi på en fredelig 4 tdl. skov / sø parcel 12 km vest for Silkeborg, som vi har ejet siden 1991.

Med venlig hilsen
Finn

Sekretariatsleder Johnny B. Rasmussen står for den daglige kontakt mellem bestyrelsen og samrådets klubber. Har man spørgsmål til ejerskabet af et historisk køretøj, eller er man i tvivl om hvilke love og regler der gælder på området, så er man altid velkommen til at kontakte sekretariatet for en snak.

Sekretariatet er som hovedregel åbent hverdage mellem kl. 9.00 og kl. 14.00

Johnny kan også være behjælpelig med at oplyse om hvilke krav der stilles for optagelse af nye klubber, og hvilke fordele der kan være for klubberne der er optaget under samrådets paraply.