Klubforsikringer

Gældende forsikringspolicer for de tilsluttede klubber i Motorhistorisk Samråd:

Erhvervsansvarsforsikring.
Den dækker klubbens gæster i forbindelse med arrangementer og klubaftener. En sådan forsikring er ofte krav fra Politiet og Kommunen, for at opnå de nødvendige tilladelser til at afholde eksempelvis et træf.

Netbankforsikring.
Denne dækker de midler der er indestående på klubbens bankkonti. Som udgangspunkt har private ikke behov for at forsikre mod indbrud i en netbank, men foreninger vil ofte blive sidestillet med erhvervsdrivende, som ikke nødvendigvis kan få deres tab dækket ved et sådan indbrud.

 

Arbejdsskadeforsikring.
Dækker klubbens egne medlemmer, medens de arbejder for deres klub, hvad enten det er under et arrangement, ved afholdelse af klubmøder og bestyrelsesmøder, eller under arbejde med den daglige drift af klubben. Arbejdsskadeforsikring er lovpligtig, hvis man har ansatte. Motorhistorisk Samråd har en arbejdsskadeforsikring for at dække de gråzoner, hvor arbejdsskadestyrelsen anser frivilligt, ulønnet arbejde som omfattet af lovgivningen om arbejdsskade.

 

Alm. Brand, der har udstedt forsikringspolicerne, har endvidere udfærdiget en FAQ. Her giver assurandør Henrik Malmgren, en mere uddybende forklaring på hvad forsikringspolicerne kan bruges til og hvordan.

SENESTE NYHEDSBREVE
Kør sommeren i møde
Kør sommeren i møde
Motorhistorisk køredag den 5.juni   Igennem de sidste mange år har grundlovsdagen, den 5.juni, været udnævnt til Motorhistorisk køredag, altså den ...
Motorhistorisk Samråds bidrag til Regeringens Ekspertgruppe
Motorhistorisk Samråds bidrag til Regeringens Ekspertgruppe
Motorhistorisk Samråd har gennemgået afgiftslovgivningen og tilsendt SMV-Regeringens ekspertgruppe, en længere redegørelse, der beskriver vilkårene for ejerskabet af de historiske ...
Status på både Skrotningsdirektivet og Synsdirektivet
Status på både Skrotningsdirektivet og Synsdirektivet
I en status på Skrotningsdirektivet og Synsdirektivet, ser det ud til at vi får lov at beholde vejsidesynet, og at ...