Fler’ bør køre mer’

Dato:


Det er en offentlig hemmelighed at kørsel med et bedaget kulturhistorisk køretøj skaber stor glæde hos ejere og brugere af sådanne køretøjer samt ikke mindst eventuelle tilskuere. Uanset alderen på et historisk køretøj, så giver det et indblik i historiens prægtige vingeslag, når man triller af sted gennem landskabet i en ældre bil, eller på en bedaget motorcykel.

Det at fremføre et så gammelt køretøj er ganske smittende, i et sådant omfang at flere også gerne bruger køretøjet nærmest hver dag i sommerperioden, i hvert fald så meget lovgivning, forsikringen og vejret tillader det.

Nogle køretøjer egner sig en hel del bedre til at gå i et med dagens almindelige trafikbillede, er bedre til at følge med når trafikken bliver hurtig og tæt, og kan måske ovenikøbet efterlades kort tid på en parkeringsplads. Andre veterankøretøjer kræver derimod en hel del af en nok så entusiastisk ejer, hvis det skal køre mere end blot nogle ganske få solskinkilometer på en sommer-søndag.

Ser man på sammensætning af den danske køretøjspark bestående af historiske køretøjer, så rækker den årgangsmæssigt fra 1983, og næsten 100 år yderligere bagud i historien. Her er det de yngste årgange der oftere vil kunne bruges, og de ældste der desværre oftest må nøjes med at se indersiden af garageporten.

Det ovenfor beskrevne omfang har Motorhistorisk Samråd en formodning om er korrekt, idet vi siger, at de yngste historiske køretøjer egner sig bedre til dagens trafikbillede end de ældre, og derfor typisk vil køre flere årlige kilometer end de ældste, som er en del mere besværlige at bruge i almindelig trafik.

Vi kan ikke putte køreglæde på en vægtskål og veje den, men vi kan iagttage nogle data for kørte kilometer og se om ikke vores formodning er korrekt. Desværre er det ikke nemt at trække disse data på danske historiske køretøjer, og spørgsmålet er også hvor valide disse data er, når vi har en synsperiode på 8 år. Så kan der jo være nogle år man kører mere end andre. Køretøjet kan også skifte ejer i den periode, hvor den nye ejer så måske har et helt andet forbrugsmønster og behov.

I vores naboland Sverige der har de en helt anden åben adgang til kørselsstatistik, og havde indtil for nylig også en kortere periode mellem syn. Derfor har vi valgt at se på de svenske data, og må konstatere at vores formodning var ganske rigtig. Vores undersøgelse viser at på 50 år (fra 1983 til 1933) falder de årlige kilometer til rundt regnet ¼-del. Vi mener at de svenske tal godt kan omsættes til danske forhold.

Men når det kommer til køreglæden og ikke mindst kulturværdien, da er forholdene i vores nabolande nok helt på højde med de hjemlige. Til glæde for ejere, tilskuere og med baggrund i både køreglæde, kulturværdi og statistikkerne om kørte kilometer, vil vi i Motorhistorisk Samråd godt råde flere til at køre mere.

Johnny B. Rasmussen
Sekretariatsleder


Handler du med veteranbiler eller istandsætter dem for andre?

Og vil du bestille historiske nummerplader for/til en kunde? Så skal du udfylde bestillingen i kundens navn og ikke i dit eget.

Hos SKAT checker de ved hver bestilling af historiske nummerplader, om der er en erklæring fra Motorhistorisk Samråd, og er der en erklæring på samme nummer, men hvor navnet på ejeren af køretøjet på erklæringen er en anden, end den der nu bestiller nummerpladen, vil de kontakte MhS for at få en nærmere forklaring.

Som regel kan vi ud fra mærke, model og stelnummer fastslå at der er tale om samme køretøj, og ikke to personer, der forsøger at bestille samme nummer til to forskellige køretøjer, men det betyder en unødvendig forsinkelse af bestillingsprocessen.

Udfyld derfor bestillingen af erklæringen med slutbrugerens data.

Michael Deichmann
Bestyrelsesmedlem


Ting tager tid

Sådan skrev Piet Hein engang, og i Motorhistorisk Samråd er vi fuldt ud klar over, at når vi snakker om at ændre ting på Christiansborg – så tager det tid.

Det er ingenlunde på grund af manglende vilje fra politikernes side, men som med alt muligt andet er det det muliges kunst. En af de mange politikere vi snakker med, sammenlignede vores kamp for at få mere retfærdige og gennemskuelige afgifter på veteranbiler over 35 år med det at spise en elefant. Det gør man ikke i en mundfuld, men i stedet i små bidder.

Indtil seneste finanslovsforhandling i 2017, mellem regeringen og folketingets partier, forsøgte vi ad flere veje og gennem flere år at komme igennem med et forslag til en flad enhedsafgift på veterankøretøjer.

Som en del nok har erfaret gennem vores nyhedsbreve, måtte vi konstatere at der ganske enkelt ikke var politisk opbakning til et sådant projekt, og for den sags skyld heller ikke økonomi i statskassen til en omlægning. Det var tilbagemeldingen vi måtte tage med hjem.

Siden da har vi så arbejdet på en ny model, en der skal tilgodese såvel de politiske ønsker, som den økonomiske ramme, og ikke mindst veteranbilsfolkets ønsker til gennemskuelighed. Den model er vi endnu ikke i mål med, men hører via Christiansborg at modellen er konstrueret godt nok til at kunne blive til virkelighed. Det bliver den dog først når altså vi får de sidste data fra den nye Motorstyrelsen der, som jo nok de fleste ved, er godt og vel hængt op for tiden med oplæring af nye medarbejdere.

Der er rigtig mange niveauer i den her kabale, også selv om man ikke ville tage højde for de politiske ønsker. Alene spørgsmålene om veterankøretøjers originalitet, om miljøbelastningen, og om hvordan den stadig aldeles urimelige brændstofafgift skal håndteres afgiftsmæssigt, er væsentlige kort, der skal tages hensyn til før kabalen går op. Finansministeriet har lavet en opgørelse i 2017 (til brug for finanslovsforhandlingerne) der fortæller at den gennemsnitlige afgift ligger et godt stykke over 20.000 kr. per importeret veteranbil, men det står det ikke klart om brændstoftillægget er med i dette beløb. Vi oplevede tillige i 2017, at der ikke var politisk vilje til at fordele beløbet ud på alle importer, da det ville betyde at de billigste biler skulle betale for de dyreste importbiler.

Motorhistorisk Samråd har før været for tidligt ude med at love at nu kom der en god løsning på afgiftsområdet. Vi gjorde den gang regning uden vært, det kommer vi ikke til denne gang. Vi skal være helt sikre på at løsningen er den rigtige, hvilket inkluderer alle mellemregningerne. Vi skal være helt sikre på at vi har den rigtige opbakning fra de rigtige mennesker, og ikke mindst at vi har baglandet med os, inklusive de andre interesseorganisationer på området.

I samrådet snakker vi med mange vidende mennesker, som spørger om meget og bidrager med en del. Men man behøver nu ikke at være hverken bestyrelsesmedlem eller suppleant for at kontakte os og komme med gode forslag og løsninger til de problemstillinger, der brænder på. Enhver er velkommen til at henvende sig. Vi vil så til gengæld kunne give råd og vejledning om adgangsveje, nøglepersoner og måske allerede afprøvede løsninger. Vigtigst af alt er dog, at vi i fællesskab taler med en stemme og fremfører en klar fælles sag på oplyst grundlag.

Mange ejere af veterankøretøjer (os selv inklusive) kan til tider irriteres over at processen er ganske langsom, men man sluger ikke en elefant i en mundfuld. Man tager den i små stykker – og ting tager tid!

Steen Rode-Møller
Formand
Motorhistorisk Samråd

Seneste Nyhedsbreve