Historisk korrekte nummerplader

Sådan søger du om historisk korrekte nummerplader

Den 1. april 2011 kom der nye regler for, hvordan du søger om at få historiske nummerplader til bil eller motorcykel registreret før 1. april 1976 (hidtil var grænsen ellers 1. april 1958).

Det er SKAT, der via deres fire motorkontorer og de lokale nummerpladeoperatører, reelt står for udstedelsen af de historiske nummerplader.

Prisen for et sæt historiske nummerplader til bil er i alt 2.480 kr. og til motorcykler i alt 1.240 kr. Beløbet er sammensat af prisen for almindelige nummerplader plus ekstraprisen

for de historiske nummerplader. Der udstedes ikke historiske nummerplader til andre køretøjer, eksempelvis til campingvogne eller lastbiler og varevogne.

Der betales for nummerpladerne ved bestillingen hos Skat eller nummerpladeoperatøren.

Fra bestilling af nummerpladerne til levering, kan der gå op til 8 uger da pladerne skal specialfremstilles. Er nummerpladerne ikke afhentet senest 6 måneder efter, at du har fået besked om, at de er kommet, bliver nummerpladerne destrueret.

 

Hvilket nummer skal du så have til dit køretøj?

De fleste ønsker et nummer og et udseende der er tidstypisk korrekt, samt geografisk og historisk korrekt for netop deres køretøj. For at få et nummer, der matcher dine ønsker om periode og geografi, bør du til din ansøgning vedlægge en erklæring fra Motorhistorisk Samråd.

Erklæringen kan du bestille her hos Motorhistorisk Samråd, og koster i ekspeditionsgebyr kr. 250, prisen gælder for medlemmer af en klub organiseret under Motorhistorisk Samråd. For øvrige tages der et ekspeditionsgebyr på kr. 500.

Med erklæringen fra Motorhistorisk Samråd, er du sikret at få et geografisk korrekt områdenummer og en tidstypisk korrekt plade.

Er dit køretøj indregistreret første gang inden 1. april 1958 (1-bogstavs plader) og ønsker du køretøjets første indregistreringsnummer, klarer vi som regel også det, bare du vedhæfter
dokumentation. For 2-bogstavs plader er dette dog kun muligt såfremt nummeret er i mellem dem som Skat har afsat til veterankøretøjer

Når du har udfyldt formularen her, med de relevante data og der efter overført beløbet til vores bankkonto, vil du med almindelig post få tilsendt en underskrevet erklæring med det nummer, som passer bedst til dig og dit køretøj. Motorhistorisk Samråd har adgang til de ledige numre, og besidder en eksakt viden om, hvilke type nummerplade og geografisk korrekte tal og bogstavkombinationer, som du har mulighed for at få udstedt

Med den tilsendte erklæring, går du til motorkontoret eller den lokale nummerpladeoperatør og udfylder ansøgningen om historiske nummerplader. Erklæringen fra Motorhistorisk Samråd vedlægges ansøgningen.

Gå til bestilling af erklæringen om historisk korrekte nummerplader her.

 

Flere sorte nummerplader

Efter den 1. april 2011 forventes antallet af sorte nummerplader i trafikken at blive fordoblet. Det er biler og motorcykler fra før 1. april 1976, som nu også får mulighed for at køre med historiske nummerplader. Hidtil har skæringsdatoen ellers været 1. april 1958.

Læs mere

SENESTE NYHEDSBREVE
Rapport fra samrådets udsendte
Rapport fra samrådets udsendte
4th Pan European Automotive Heritage Conference er et projekt i FIVA regi der i år blev afholdt i Wolfsburg ...
Gubsø Garage er en imponerende, og helt unik, oplevelse. Det kunne Motorstyrelsens direktør Jørgen Rasmussen også konstatere ved det årlige Dialogmøde med Motorhistorisk Samråd
Direktøren for det hele
Direktøren for det hele Direktøren for det hele hedder Jørgen Rasmussen, og det hele skal i det her tilfælde forstår ...
Er der styr på beredskabet?
Er der styr på beredskabet?
Beredskabet skal være i orden til et veterantræf. Læs også om veteranalderen og en undtagelse til den regel ...