Museumsfolk vil tænke nyt med alt det gamle

Strib Automobilmuseum var en flot lokation til det allerførste museumsseminar

Strib Automobilmuseum var en flot lokation til det allerførste museumsseminar

Dagens Danmark tæller omkring 70 egentlige privatejede motormuseer og samlinger der har adgang for offentligheden. De er spredt ud over hele landet, og dækker alle slags interesser inden for motorhistorien, fra knallerten til dampmaskinen, og alt muligt derimellem.

Motorhistorisk Samråd samler den danske motorhistorie under paraplyen
Lige så forskelligartede de alle er, lige så mange ens udfordringer har de ofte. En særlig væsentlig ting de alle havde til fælles, var et manglende fælles netværk. Det mangler de ikke mere.

Siden en ændring i 2021 til Motorhistorisk Samråds vedtægter, er det blevet muligt at optage de danske motormuseer i et nyetableret netværk under Samrådet. Det netværk er i dag i hastig udvikling og tæller i dag mere end halvdelen af alle museerne, og de sidste skal nok komme med.

Lørdag den 26. april kunne vi så for første gang invitere alle museerne, også dem der endnu ikke er optaget, til et museumsseminar og netværksmøde. Både vi og museerne havde set meget frem til at møde alle ildsjælene, der driver de her fantastiske samlinger. Lad det værre sagt med det samme, det var en ubetinget succes, som vi helt klart skal bygge videre på.

Frivillig arbejdskraft, idéudvikling og succeshistorier til inspiration
Vi havde fra start af sat tre temaer op, med hver deres særlige oplægsholder, og med efterfølgende debat/erfaringsudveksling om emnet.

Det var tre meget dygtige og dedikerede oplægsholdere, vi kunne præsentere for tilhørerne, her Sigrid Bennike fra ’Torden & Lynild’

Det var tre meget dygtige og dedikerede oplægsholdere, vi kunne præsentere for tilhørerne, her Sigrid Bennike fra ’Torden & Lynild’

Formand for Sommers Automobile Museums kustoder, Jens Møller Nicolaisen, fortalte levende om hvordan museet arbejder med at tiltrække og fastholde en stor flok frivillige. Uden frivillig arbejdskraft kan det være svært at holde et museum jævnligt åbent for publikum, og at sikre at samlingen er præsentabel. De frivillige giver også mulighed for at afholde forskellige arrangementer, og dermed skabe et museum der både er levende og inddragende.

Den næste på podiet var Sigrid Bennike, direktør i projekt og konceptudviklingsfirmaet Torden & Lynild. Hun bød tilhørerne på gode ideer til at skabe levende særudstillinger, praktiske indgangsvinkler til fondsansøgninger, og en generel iderigdom til udvikling af museernes udstillingsarealer, så det bliver endnu sjovere for os gæster at tage del i oplevelsen.

Dagens sidste særligt inviterede var Peter Bograd fra Morgan museet på Samsø. Hans opgave var at give de øvrige museer et indtryk af den succes Morganmuseet selv har haft med deres museum på trods af det relativt smalle interesseområde det har. I dag er Morgan museet en væsentlig del af turismen på øen i Kattegat.

Museumsseminar og netværksmøde #2 er allerede på vej
Dagen blev rundet af med en god times snak ved de små borde, om hvordan motormuseerne kan bruge deres nyfundne netværk til erfaringsudveksling på både den praktiske og den kreative front, og om hvordan det næste museumsseminar skal strikkes sammen. Der skal nok blive en næste gang, der er masser af indgangsvinkler til et nyt møde med spændende, interessante og medlevende museumsaktører.

I Motorhistorisk Samråd er vi allerede i gang med at evaluere, og forberede det næste seminar. Et særudskrift kommer også ud til muserne inden længe, med de alle de gode pointer, der blev fremført.

Her skal også lyde en særlig tak til det smukke Strib Automobilmuseum ved Middelfart, for at byde alle gæsterne inden for på dagen, og for hjælp til den praktiske afvikling.

Johnny B. Rasmussen
Sekretariatsleder

Vi sender en stor tak til familien bag Strib Automobilmuseum for alt den praktiske hjælp

Vi sender en stor tak til familien bag Strib Automobilmuseum for alt den praktiske hjælp


EU ønsker større fokus på de gamle biler… uden at røre veteranerne

Der er stadig undtagelser for EU's veteranbiler i synsreglerne

Der er stadig undtagelser for EU’s veteranbiler i synsreglerne

Da det er lidt over 10 år siden EU aftalte og iværksatte periodesynsdirektivet, er man nu i gang med at se på en opdatering af regler og vilkår i den gamle aftale. Direktivet er ment som en harmonisering af EU-landenes regler for periodisk syn af køretøjer. Det oprindelige direktiv var det der gav os en fælles definition på historiske køretøjer, herunder en 30 års grænse. Det var også det direktiv der undtog motorcykler for periodisk syn, og i stedet gav mulighed for, at de kunne synes ved vejsiden.

Forslaget om revideringen har allerede nydt en del opmærksomhed hvor unødig frygt er spredt, umiddelbart uden man forud har sat sig ind i forslagets omfang og indhold.

Det er som sagt endnu kun et forslag, der er under udarbejdelse. Det er også fortsat et direktiv og ikke en forordning. Et direktiv betyder at nationalstaterne efterfølgende i et vist omfang kan tilpasse til egne forhold, det ville man ikke kunne hvis det havde været en forordning.

I det kommende direktiv foreslås at, moderne biler skal testes mere indgående, så det sikres at de automatiske systemer nu også fortsat kan både køre, styre og bremse selv, når nu disse systemer er slået til midt i hverdagstrafikken. Man vil også gå mere hårdt efter de medlemslande der i dag først har periodisk syn efter bilerne er blevet 10 år. Det ønsker man at løse med at foreslå en generel ændring af at perioden for syn bør sættes ned fra 2 til 1 år, når bilen er mere end 10 år gammel.

Den internationale veteranorganisation FIVA, som MhS også er medlem af, følger sagen tæt i EU. De er bekymret for at alt for mange funktionsdygtige og velbevarede køretøjer vil blive skrottet, hvis der stilles moderne krav til dem. FIVA opponerer også kraftig imod den del af forslaget der vil indføre periodisk syn af motorcykler, i stedet for de vejsidesyn vi har i dag.

Der blev indført særlige bestemmelser for de historiske veterankøretøjer i det første periodesynsdirektiv, og det røres der ikke ved i det nye forslag. Du kan trygt nyde veteranturen, den vil stadig have særstatus i EU.

FIVA har tilsendt os en skriftlig indsigt i problemstillingen. Du kan finde FIVA’s holdningspapir i sin fulde længde ved at gå til hjemmesiden www.motorhistorisk.dk/rwt2025

Johnny B. Rasmussen
Sekretariatsleder

SENESTE NYHEDSBREVE
Strib Automobilmuseum var en flot lokation til det allerførste museumsseminar
Museumsfolk vil tænke nyt med alt det gamle
Dagens Danmark tæller omkring 70 egentlige privatejede motormuseer og samlinger der har adgang for offentligheden. De er spredt ud over ...
Om at nå i mål, og vejen dertil
Om at nå i mål, og vejen dertil
Motorhistorie i EU, om besøg på Christiansborg, dialog med vores myndigheder, validering af historiske nummerplader og håndtering af originale registreringsattester ...
Dit gods er også vores kulturarv
Dit gods er også vores kulturarv
Interessen for de gamle nyttekøretøjer i kraftig vækst, men mødes med urimelig krav om betaling af vejafgift, og ved tegning ...