Netværksmøde med fokus på afgift og ombyggede køretøjer
Vi fortalte ganske kort i seneste nyhedsbrev om et stormøde vi havde indkaldt til med beslægtede organisationer inden for alt det der har med hobbykøretøjer at gøre. Målet var – på tværs af organisationerne – at etablere et netværk der kunne bruges til at gøre opmærksom på vores alles tilstedeværelse, og på de ændringer der kan være nødvendige for at sikre vi fortsat kan bruge vores køretøjer også i fremtiden.
Vi havde lånt et mødelokale på Villa Gulle i Nyborg og inviteret FDM, Forenede Danske Amerikanerbilklubber, Danish Street Rod Association og SKAD, der har en underafdeling af custombyggere der kalder sig The Freedom to Build. Derud over var automobilsportsunionen DASU inviteret, men de havde desværre ikke mulighed for at stille med en repræsentant den dag. Vi har siden holdt møde med DASU i Idrættens Hus i Brøndby.
Efter en indledende introduktion og præsentation, skulle vi se nærmere på hvad det egentlig var for en medlemsskare der var repræsenteret, og hvilke problemstillinger vi hver især sad med. Det stod hurtigt klart, at myndighedernes tolkning af love og regler og det faktum at de samme love og regler er så svære at gennemskue, er et generelt problem. Det gør ikke tingene nemmere at vi har med en niche at gøre, som kun vanskeligt passer ind i systemet.
En fælles holdning var at der er rigtig mange ejere af den slags specielle køretøjer, der befinder sig i et gråt område, måske uden at vide det. Vi måtte også konstatere at der er bygget et stort og uigennemskueligt bureaukrati op omkring registreringsafgifter. Og efterhånden som vi har fået nye regler, der bliver Skattelovgivningen helt fortolket forskelligt af ejerne, og de forskellige myndigheder på området.
Et naturligt fokuspunkt er afgiftsproblematikkerne, hvor der kan være meget stor forskel i opfattelsen af ombyggede kontra originale køretøjer, men også alene det at afgøre om et køretøj er ombygget eller vedligeholdt er en svær øvelse for myndighederne. Der mangler tydeligvis klarhed over retningslinjer, eller måske nærmere nogle mere rummelige rammer hvor mange flere kan være indenfor, uden at myndighederne skal håndtere og særbehandle i detaljer.
I forhold til problematikken omkring hvad der er ændret, er spørgsmålet om løbene vedligeholdelse eller modelskifte/identitetskifte, et af de mere væsentlige for myndighederne at afgøre. Det er derfor også et af de vigtige områder der bør ses på, så man med sit køretøj kan være sikker på at man overholder lovgivningen.
Der var en god stemning under mødet, og efterfølgende korrespondance har bekræftet os alle i, at vi er på rette vej ved at gå i samlet flok på de områder hvor vi har fælles udfordringer.
Vi enedes om at fortsætte møderækken, og FDM kunne allerede på det første møde invitere til det næste, hvilket alle vil se frem til.
Efter mødet har dialogen siden primært drejet sig om SKATs konklusion omkring brændstofforbrugsafgiften ved import, hvor myndigheden fastholder at pålægge denne nye høje sats på ombyggede køretøjer, på trods af at vores folkevalgte politikere ville noget andet med de seneste ændringer til lovgivningen.
Johnny B. Rasmussen
Sekretariatsleder
Motorhistorisk Samråd
Du bestemmer om du er med på næste klik
Fra Dansk Volvoklub har vi modtaget et spørgsmål i relation til overholdelsen af den nye persondataforordning, et spørgsmål som sikkert andre klubber og arrangører har bokset med.
Dansk Volvoklub har ladet sig fortælle at når de afholder træf, hvor det bliver taget billeder, som senere bliver brugt til klubblad, på hjemmesider og i Facebook grupper, så skal arrangøreren skilte med det ved indgang til træffet.
Vi har bedt bestyrelsesmedlem Mads Thyregod om at se på en besvarelse af spørgsmålet, og han forklarer;
”Som udgangspunkt er nogle billeder omfattet af Persondataforordningen, helt sikkert er portrætbilleder omfattet, mens på den anden side er rene situationsbilleder (som vil være harmløse) ikke omfattet. Selvom der er personer på situationsbillederne, kræves der ikke samtykke. Hvor grænsen går for hvornår et billede er omfattet af persondataforordningen vides ikke endnu, vi må se, hvorledes reglerne bliver fortolket i praksis. Er man i tvivl så bør billedet behandles som omfattet. Man kan også oplyse ved den pågældende begivenhed, at der vil blive taget billeder der illustrerer begivenheden, så har de, der deltager, mulighed for at sige fra. Men det er naturligvis mere besværligt”.
Når bunden er gået, er der langt til toppen af SKAT
Et køretøjs identitet ligger i chassiset, erstatter man chassiset med et andet, grundet skade, rust eller andet, så mister køretøjet sin identitet, og der skal i princippet betales ny afgift.
Vi har fået en henvendelse fra en mand der var den ellers stolte ejer af en Citroen Mehari fra 1973. Som ejere af den slags ved, så er karrossen ikke det der går til, da det er af glasfiber. Derimod er chassiset nærmest at sammenligne med en sliddel på sådan en, de holder ikke til ret mange generationer af veteranejere.
Sådan var det også med omtalte Mehari, men en ny frisk bundramme kunne købes i Frankrig, og så var der lige det med afgiften. Han bad derfor SKAT et såkaldt bindende svar på afgiften, så han bedre kunne afgøre om han skulle lægge kilometervis af svejsetråd i den nuværende bund, eller blot bare bestille en ny og fin fransk.
Det hører med til historien at tager man en hel og kørende Citroen Mehari hjem fra udlandet, så vil den typisk ende i en afgift på 0 kroner, grundet sin lave nypris, og grundet sin ringe vægt på blot 535 kg vil brændstofforbrugsafgiften forvandles fra et tillæg til at fradrag.
Nuvel SKATs endelig svar blev så i stedet en afgift på knapt kr. 27.000, eller faktisk det samme som en Mehari kostede som ny ved forhandleren. Det næste skridt var derfor at kontakte Motorhistorisk Samråds sekretariat, med spørgsmålet om det nu også kunne have sin rigtighed.
Vi mente først der var tale om en fejl, og manden blev straks sendt retur til sin sagsbehandler, som dog ikke gav sig. Sagsbehandleren kunne fortælle at det skam var rigtigt nok, at selv om man erstattede et originalt chassis med et andet originalt chassis, så var bilen ikke original længere!!
Gennem vores kontaktflade i SKAT bad vi deres jura-afdeling om at se på om det nu også var rigtigt konkluderet af medarbejderen. Det viste sig heldigvis ikke at have noget på sig, og manden kunne trygt sætte i gang med at restaurere den charmerende lille franskmand.
Sagen viser desværre med al tydelighed at selv myndigheder kan en sjælden gang begå en fejl. Ser det helt skævt ud den tilbagemelding man har fået, så giv et ring, måske der er en forklaring, måske vi bliver klogere af de nye informationer eller måske ser vi myndighederne behandle veterankøretøjer på en anden måde end tidligere.
Johnny B. Rasmussen
Sekretariatsleder
Motorhistorisk Samråd
