Nu kører vi, skal du med?

Dato:

Motorhistorisk Køredag over hele landet

Siden 2007 har der været afholdt Motorhistorisk Køredag over hele landet på Grundlovsdag den 5. juni.

Tanken er at give alle mulighed for at opleve rigtige mange historiske køretøjer i trafik. Fra Motorhistorisk Samråds side vil vi opfordre ejerne af de historiske køretøjer til i vid udstrækning at bruge deres køretøj på dagen, tag den ned til bageren, eller kør i den til arbejdspladsen. Giv familien en tur til iskiosken om eftermiddagen, eller tag fri hele dagen og deltag i et af de mange arrangementer som klubberne står for.

Både på Sjælland, Fyn og i Jylland er der små og store arrangementer, der lokker veterankøretøjsejerne ud af garagerne.

Der er to meget store arrangementer, hvor man kan deltage selv og opleve de mange køretøjer. På Wedelslund Gods øst for Århus, mødes tusinder af køretøjer af enhver afskygning. Her er der adgang fra 9.00 – 17.00 ved forhåndstilmelding. Billetter kan købes på Veteranposten.dk
På Sjælland er det i Vestsjællandske Sorø det foregår. Det er Dansk Veteranbil Klub og Sjællands Motorveteraner, der står for køreture i dagens anledning, og Sorø by der står samling ud på eftermiddagen. Deltagelse er gratis.

Derudover er der en lang række lokale køreture arrangeret af lokale klubber, hvor turen går ud i det grønne med klapbord og madpakker. På Motorhistorisk Samråds hjemmeside kan man finde de lokale klubber, og spørge hvad de har af arrangementer den dag. Typisk er man velkommen til at deltage som gæst.

Vi ønsker alle en rigtig god køredag, og håber at se så mange som muligt på 2 eller 4 hjul denne specielle dag.

Johnny Rasmussen
sekretariatsleder


Fart på i Den Gamle By i Aarhus

Den Gamle By vil igen i år hylde de gode gamle køretøjer, når der afholdes ”Fart på” 2. og 3. juni 2018.
Igen i år vil Den Gamle By omdanne sine gader til et overflødighedshorn af smukke veterankøretøjer.
Først på året udsendte Den Gamle By en invitation til at komme og fremvise veteranbiler, veteranmotorcykler, veteranknallerter eller veterancampingvogne i museets unikke historiske omgivelser, når der er ”Fart på” 2. og 3. juni 2018.

Den Gamle By følger op på sidste års succes ved at udvide dagene til også at gælde for knallerter og campingvogne. I den Gamle Bys 1974-kvarter vil der være biler fra perioden 1940-1983. På torvet i byens ældre del vil der være biler fra perioden 1900-1939. Gamle redningskøretøjer fra Falck vil være placeret langs med åen, og knallerterne, som skal være fra før 1984, vil kunne beundres lidt længere nede ad gaden. På festpladsen vil man kunne se Campinglivets glæder fra dengang solen altid skinnede om sommeren.

Tilmeldingsfristen er længe slut, og der har været en overvældende tilstrømning – ikke mindst til alt, der har med gamle campingvogne at gøre. Den 16. april fik alle, der har været så heldige at komme med, besked. Så hvis du har tid og lyst, så kom og oplev stemning fra gamle dage og se vores alle sammens levende kulturarv.

Steen Rode-Møller
formand


Er din klub klar til Persondataforordningen?

I forbindelse med ikrafttrædelsen har mange klubber været i tvivl og endda nervøse for, om de efter denne dato nu behandler personlige oplysninger korrekt. Dette ikke mindst fordi, der fra EU’s side er varslet store bøder, såfremt man overtræder forordningens regler.
For klubbernes vedkommende anbefaler MhS at følge disse retningslinjer snarest og ikke senere end den 25. maj 2018:

Hvordan må vi fortælle om nye medlemmer?
Når et nyt medlem melder sig ind, skal det klart fremgå under hvilke betingelser vedkommendes data benyttes. De data der er tale om, er navn, adresse, medlemsnummer og e-mailadresse – dersom vedkommende ønsker at opgive denne til offentliggørelse i klubblad eller medlemsliste. Alle øvrige oplysninger så som telefonnummer, oplysning om eventuelle køretøjer og andet vil kun være til internt brug i klubben – hvis man ønsker det. Altså ikke offentligt. Dette skal fremgå helt utvetydigt før indmeldelsen. For at være på den sikre side skal medlemmerne tilkendegive enten ved afkrydsning på indmeldelsesblanketten eller elektronisk, at de accepterer, at de afgivne oplysninger videregives til klubbens medlemmer.
Med offentligt menes at navn, adresse, medlemsnummer og evt. e-mailadresse (hvis man ønsker det) kan trykkes i et eventuelt klubblad under rubrikken “Nye Medlemmer”.

Hvem holder styr på oplysningerne?
Den medlemsoversigt, som klubberne har i dag, og som bruges til at sende f.eks. klubblade ud efter eller kontingentopkrævninger, skal have en ansvarlig person – som oftest kasserer eller sekretær – som tilser, at de data medlemmerne har opgivet om dem selv holdes i et lukket forum, f.eks. en hjemmeside eller facebook, hvor der kun er adgang for medlemmerne via et password. Af datasikkerhedsmæssige grunde anbefales det, at der benyttes to usb-stik, hvor det ene indeholder medlemmernes informationer, således at disse bliver holdt adskilt fra den personlige computer i tilfælde af tyveri, brand eller sammenbrud. Det andet stik er back-up, som selvfølgelig indeholder de samme data. Det skal fremgå af klubbens love, at når et medlem melder sig ud, er den dataansvarlige forpligtet til at slette medlemmets data.

Må vi sende en medlemsliste ud til vores medlemmer?
Ja, det må man gerne. Men det skal kun være til klubbens medlemmer, og hvis ikke andet specifikt er meddelt skriftlig tilladelse til, må kun medlemsnummer, navn og adresse opføres i medlemslisten. Som ovenfor nævnt, kan klubben internt have flere detaljerede oplysninger fra medlemmerne, men de skal kun være tilgængelige via et password.

Hvilke oplysninger må gives om kontaktpersoner?
Når man melder sig ind i en klub, er det jo oftest, fordi man gerne vil kunne kontakte ligesindede og måske få hjælp til at løse et problem. Til det formål har de fleste klubber en bestyrelse, som af egen frie vilje har opgivet navn, adresse, telefonnummer og emailadresse. Dette selvfølgelig for at stå til rådighed for medlemmerne. Disse oplysninger findes generelt i klubbladet, på klubbens hjemmeside eller på facebook. Da oplysningerne er afgivet frivilligt vel vidende hvor de offentliggøres, er det ikke i strid med forordningen.

Afslutning
Nu er hele persondataforordningen ikke sat i verden for at skade os med gamle køretøjer. Men for at beskytte folk imod misbrug af deres personlige data. Derfor stiller man større krav til dem, der modtager disse oplysninger, og til hvordan oplysningerne håndteres. Med den tiltagende hacking tendens, hvor navne, CPR-numre, køretøjsoversigt og meget andet kan blive genstand for misbrug, for ikke at nævne et eventuelt salg af en medlemsliste over potentielle købere af bestemte varer til brug for et målrettet reklamefremstød – eller det, der er værre, er det nødvendigt, at vi er overordentlig påpasselige. Lad være med at blive bange for forordningen, men brug den sunde fornuft og følg de simple retningslinjer ovenfor. Så går det alt sammen.

Steen Rode-Møller
Formand

Seneste Nyhedsbreve