MhS’ bestyrelse og bestyrelsens konstituering
På årsmødet den 15. november 2008 blev Erik Mieth, Knud Degnbol, Niels Jonassen, og Mads Thyregod genvalgt.
Henning Thomsen, Lars Genild og Lisa Mikkelsen var ikke på valg.
På bestyrelsesmødet den 12. januar konstituerede bestyrelsen sig med Mads Thyregod som formand, Knud Degnbol som kasserer og Lisa Mikkelsen som sekretær.
For yderligere oplysninger om bestyrelsesmedlemmerne henvises til Motorhistorisk Samråds hjemmeside www.Motorhistorisk.dk.
Lisa Mikkelsen
Historisk Køretøjsdag
Grundlovsdag den 5. juni er som bekendt også Danmarks National Historiske Køretøjsdag, og derfor dagen hvor ejere af historiske køretøjer skal have deres kulturskatte ud på de danske veje og stræder.
En lang række klubber har de sidste år valgt at lave arrangementer på dagen. Der har været arrangementer over hele landet fra Nordjylland til Sønderjylland, på Fyn, Sjælland og i Storkøbenhavn, og de har været godt besøgt af en masse interesserede, og der har været fin dækning i pressen.
MhS opfordre klubberne til også i år at lave arrangementer, så vi atter en gang kan vise vores kulturskatte frem.
Lisa Mikkelsen
Bestyrelsesansvar
Ikke helt sjældent opstår navnlig i relation til anparts- og aktieselskaber spørgsmålet om ledelsesansvar, altså de tilfælde, hvor ledelsen personligt bliver gjort ansvarlig for de dispositioner, ledelsen har foretaget på selskabets vegne. Det kan både dreje som om ansvar i forhold til ejerkredsen (aktionærerne) og i forhold til det, man kalder 3. mand, f.eks. i forhold til virksomhedens kreditorer. I f.eks. Roskilde Bank og ITFactory sagerne, har dette spørgsmål været bragt på bane.
I forhold til klub- og foreningsaktiviteter gælder der også regler om bestyrelsesmedlemmers personlige ansvar for de dispositioner, der træffes på klubben/foreningens vegne.
Indgår en forening på et tidspunkt hvor bestyrelsen ved at økonomien er dårlig, eller står foreningen ligefrem på svage fødder, f. eks aftaler med væsentlige økonomiske forpligtelser, kan bestyrelsen, såfremt foreningen ikke kan overholde aftalen, blive personligt erstatningsansvarlig overfor den, der er indgået aftale med.
Det er vanskeligt generelt at fastlægge grænserne for dette ansvar, da det må vurderes konkret fra sag til sag. Men i bestyrelserne bør man være sig dette ansvar bevidst.
I den professionelle verden er det ikke usædvanligt, at der for bestyrelsesmedlemmer tegnes en ansvarsforsikring.
På MhS’ seneste bestyrelsesmøde i januar måned 2009, har vi besluttet at undersøge, om en samlet forsikring for alle de tilknyttede klubbers bestyrelsesmedlemmer kan tegnes.
Det vides på nuværende tidspunkt ikke, om dette er muligt.
Under alle omstændigheder opfordres hver klub til at overveje, om der er behov for en sådan forsikring for bestyrelsesmedlemmerne, måske kombineret med en underslæbsforsikring (ikke for at mistænkeliggøre kassererne, men for sikkerhedens skyld).
Mads Thyregod
FIVA har vedtaget en definition af et historisk køretøj
For at lette arbejdet med at sikre at historiske motorkøretøjer også i fremtiden kan køre på offentlig vej, har FIVA vedtaget en definition af, hvad man forstår ved et historisk motorkøretøj. Det betyder at FIVA – og dermed også Motorhistorisk Samråd – for fremtiden vil arbejde for køretøjer, der falder indenfor denne definition.
FIVA definerer et historisk motorkøretøj
• Som et mekanisk drevet vejkøretøj som er mindst 30 år gammelt
• Som er bevaret og vedligeholdt i en historisk korrekt stand
• Som ikke bruges til daglig transport
• Som derfor er en del af vor tekniske og kulturelle arv
Niels Jonassen
Hvad betyder FIVA’s definition af historiske køretøjer?
Forskellige interesser
For nogle år siden diskuterede man om det kun var særligt udvalgte køretøjer eller alle gamle køretøjer som var værd at bevare. I Italien har man f.eks. opereret med en særlig liste over bevaringsværdige køretøjer. Nogle få herhjemme har indtaget samme holdning, men de fleste har ment at alt som var over en vis alder – godt eller skidt – var bevaringsværdigt som en repræsentant for motorhistorien. Der har været uenighed om alderen; de fleste klubber mener at 25 år er passende, mens myndighederne har lagt sig fast på 35 år.
I forbindelse med Motorhistorisk Samråds årsmøde kom en anden problemstilling tydeligt frem: Spørgsmålet om kopier og ombygninger. En gruppe medlemmer af amerikanerbilklubber havde set sig gale på et nyhedsbrev fra MhS hvor formanden redegjorde for de juridiske forhold, og hvor han samtidig indtog den position som en formand for MhS nødvendigvis skal indtage. Nemlig at MhS’ interesseområde er motorkøretøjer som er mere end 25 år gamle. Organisationens vedtægter § 2 siger: Som medlem af Motorhistorisk Samråd kan optages danske motorhistoriske foreninger, hvis medlemmers køretøjer fremtræder i historisk korrekt stand.
Begrebet historisk korrekt stand kan imidlertid forstås på flere måder. I den motorhistoriske bevægelse er det traditionelt blevet forstået som enten et køretøj der fremstår som da det forlod fabrikken – med slid og eventuelle reparationer – eller et køretøj som er ombygget for senest 25 år siden. I sidstnævnte tilfælde skal det dateres til ombygningsåret.
I nogle klubber har man en tradition for at ombygge biler, og man står uforstående overfor MhS’ opfattelse. Den forskel i opfattelsen har slået en del gnister på det sidste, bl.a. fordi det berører områder som veteranbilstatus med ret til syn hvert ottende år, nedsat vægtafgift samt muligheden for at få historiske nummerplader. Der findes nemlig et begreb som hedder ”teknisk årgangsfastsættelse”, hvor myndighederne kan fastsætte et køretøjs årgang som en vægtning af de forskellige komponenters årgang. Dette støder sammen med MhS’ bestemmelse om at et køretøj dateres til ombygningsåret.
Reglen om at et ombygget køretøj eller en kopi skal dateres til ombygningsåret eller det år kopien blev bygget er ikke frit opfundet af MhS. Det er en regel som den motorhistoriske bevægelse har benyttet i mange år, og som er nedfældet i de tekniske regler som den internationale paraplyorganisation for motorhistorie, FIVA, har nedfældet. Så MhS skal som FIVA-medlem holde sig til den. Det er også med udgangspunkt i denne opfattelse at alle forhandlinger med myndigheder om lempelser og særregler er foregået, både i gamle dage da det var Dansk Veteranbil klub som forhandlede og i nyere tid hvor forhandleren hedder Motorhistorisk Samråd. Mhs’ status i forhold til myndighederne kan også ses i det forhold at man har overladt det til MhS at tildele historiske nummerplader. Det er temmelig enestående at en offentlig myndighed på denne måde overlader et administrationsområde til en privat organisation.
Et omfattende galleri
Betegnelsen historisk korrekt er let at skrive i en regeltekst, men den er ikke let at håndtere i praksis.
Lad os tage det lette først. En Ford B fra 1932 som har fået uafhængig forhjulsaffjedring og hydrauliske bremser er ikke historisk korrekt som årgang 1932. I 1930’erne var det imidlertid ikke ualmindeligt at entusiaster byggede deres biler om, og vores Ford kan sagtens være bygget om i f.eks. 1938. Efter de internationale regler er det dermed en ombygning årgang 1938, man kan også kalde den 1932/1938. Den er unægtelig langt mere end 25 år gammel – eller de 35 år som danske myndigheder forlanger. Så som historisk køretøj er den i orden. Er ombygningen foretaget i 2003 må ejeren vente til 2028/2038. Nøjagtig det samme gør sig gældende for en kopi. Det kommer an på hvornår den er bygget. Under alle omstændigheder
bliver dateringen ombygningsåret eller fremstillingsåret.
Når man begynder at gå de køretøjer efter som falder indenfor reglerne opstår der imidlertid en del vanskeligheder. Der kører mange ældre biler omkring med skærme af glasfiberarmeret polyester. Mange har monteret radialdæk i stedet for diagonaldæk. Lakken er ikke længere cellulose men vandbaseret. En del har lygter med halogenpærer. Ledningsnettene er med plasticisolering og ikke gummi og vokslærred. Listen kan fortsættes meget længe.
En anden liste kunne indeholde følgende: Morris 1000 med 5-trins gearkasse og skivebremser, Ford A med nyere motor, biler med teleskopstøddæmpere i stedet for friktionsdæmpere, bredere fælge, vekselstrømsgenerator i stedet for jævnstrømsdynamo, nyere bagtøj. Denne liste over mere væsentlige ændringer kan også fortsættes meget længe.
Biler som passer ind i den sidste liste er betænkelige som historiske fordi de er ændret på nogle punkter som forandrer deres egenskaber, faktisk gør dem mere moderne. De er ikke længere en repræsentant for fortidens bilteknik. Man vil også kunne diskutere biler fra den første liste, men ændringerne der er ikke så dybtgående og forandrer ikke køretøjet så meget. Nogle af ændringer er begrundet med at man ikke kan få andet.
Nogle biler er bygget om fra at være et til noget helt andet. Et eklatant eksempel er de utallige Bentley med åbent tourer-karrosseri. Mange af dem har været lukkede biler, men det åbne karrosseri er smartere og minder om sejrene på Le Mans. En lukket Bentley fra dengang er en sjældenhed i dag, men det er uhyre svært at afgøre hvilke af de åbne der er ægte og hvilke der er nye kopier. Åbne biler er efterspurgte, så det kan betale sig at bygge dem på grundlag af en lukket. Andre opfinder deres eget karrosseri, nogle gange bygget som man gjorde dengang men meget ofte af plastic.
Det er meget billige og lettere, og så kan det laves i serie.
Der findes kopibiler som ligner originalen til sidste skrue, mens andre – det er de fleste – har en nyere mekanik under skallen.
Svært men nødvendigt
Der kører mange ombygninger og kopier rundt ved diverse klubarrangementer. Og det er uden tvivl meget svært for de enkelte klubber at holde styr på det. Man vil også nødigt fornærme et andet klubmedlem. Myndighederne er ikke bedre stillet. I Grækenland kræves der et FIVA-Identity Card udstedt af den græske parallel til MhS for at køretøjer må køre på offentlig vej. I Schweiz har synsstederne fået besked på at kræve dokumentation for at der er tale om et historisk køretøj. Begrundelsen fra myndighederne er at historiske køretøjer har fået en række dispensationer og særregler, og så vil man være sikker på at køretøjer rent faktisk er historisk.
I myndighedernes holdning ligger en væsentlig del af problemstillingen gemt. Det myldrer i disse år frem med forsøg på at begrænse forurening og udledning af – især – kultveilte. Senest har statsminister Anders Fogh Rasmussen lanceret tanker om en grøn revolution og grøn energi. Oppositionen har længe talt om det samme, så vi kan godt indstille os på at det bliver et politisk hovedtema de næste mange år. Biltrafikken er en del af denne problemstilling, og der vil komme flere og flere begrænsninger på hvad biler må og kan.
Flere europæiske lande har oprettet miljøzoner i en række byer. Her må man kun køre hvis en køretøj udleder under en given mængde. I praksis vil det sige at der kun er adgang for nyere køretøjer med katalysator. Samtidig med reglerne om udblæsning findes der regler om sikkerhed, f.eks. seler, airbag og kollisionszoner. Det er lykkedes MhS og FIVA både her i landet og i resten af Europa at få indført undtagelser for historiske motorkøretøjer. Den væsentligste begrundelse er at de historiske køretøjer kører så lidt at de kun udgør 0,07 % af de samlede kørte kilometer. Argumentet for overhovedet at forsøge at få undtagelser gennemført har været at køretøjerne udgør en kulturhistorisk arv. Man bevarer gamle bygninger, gamle malerier, skulpturer og bøger. Myndighederne har accepteret at gamle motorkøretøjer også er en del af kulturarven, men forståelsen er baseret på at det netop drejer sig om gamle køretøjer, ikke nye kopier eller ombygninger. Derfor holder MhS fast i sine holdninger.
Hensigt og god vilje
Som nævnt ovenfor er det svært at skære igennem og fastslå præcist hvornår et gammelt køretøj er rigtigt. Der vil altid være gråzoner, og der vil altid et sted være nogle der slipper igennem med noget som bliver afvist et andet sted. Allerede de gamle romere sagde: ”Errare humanum est”, det er menneskeligt at fejle.
På trods af alle fejlmuligheder fastholder MhS – og dermed den motorhistoriske bevægelse – sine synspunkter. Målsætningen er at leve op til kravet om at køretøjerne er som de var for et antal år siden, og ikke som enkelte medlemmer synes kunne være sjovt. Hvis nogen har lyst til at lege med biler på en anden måde er det op til dem.
Det er ikke MhS’ bord.
Niels Jonassen
