Vedr.: misbrug, m.v., historiske køretøjer
I fortsættelse af de drøftelser med SKAT, der er refereret i nyhedsbrev nr. 3/2008 har jeg fundet det nødvendigt at foretage en nærmere gennemgang af gældende regler i relation til registrering som veterankøretøjer samt tildeling af historiske korrekte nummerplader.
Det kan herefter slås fast, at kun i relation til beregning af registreringsafgift (registreringslovens § 10, stk. 1), stilles der krav om originalitet for at opnå at registreringsafgiften beregnes på grundlag af 40% af nyvognsprisen.
Tilsvarende krav om originalitet kan ikke indfortolkes vedr. registrering til veterankøretøj eller ved tildeling af historiske nummerplader. Her gælder alene alderskriterier. Bemærk, at kun hvis sådanne krav kunne indfortolkes, ville det stå som en mulighed med et krav om fotodokumentation.
Men det kan man altså ikke som reglerne er udformet i dag.
Den gennemgang, der er foretaget, foreligger i et brev fra MhS til SKAT af 26. oktober 2008.
Brevet er optrykt nedenfor tillige med SKATS besvarelse.
Efter MhS’ årsmøde vil der ske en opfølgning på baggrund af debatten på årsmødet.
Brev til SKAT af 26.10.2008:
”Jeg vender herved tilbage til ovennævnte spørgsmål, idet jeg har følgende bemærkninger
Som bekendt er betingelserne for at få historisk korrekt nummerplade følgende:
”§ 76. SKAT kan tillade brug af en historisk korrekt nummerplade på et køretøj, der er registreret første gang før den 1. april 1958. En historisk korrekt nummerplade er en nummerplade af en type og med et registreringsnummer fra før den 1. april 1958.
Stk. 2. En historisk korrekt nummerplade forsynes med geografisk korrekte kendingsbogstaver. Bogstaverne angives af Motorhistorisk Samråd i det omfang, bogstaverne angiver et bestemt område af landet.
Stk. 3. Nummerpladen udleveres samtidig med, at køretøjet registreres med det historisk korrekte registreringsnummer. Registrering skal ske senest 6 måneder efter, at ansøgningen er imødekommet. Er registrering ikke sket inden fristens udløb, destrueres nummerpladen.
Stk. 4. En historisk korrekt nummerplade følger køretøjet. Afregistreres køretøjet, eller omregistreres køretøjet med et nyt registreringsnummer, skal nummerpladen afleveres til SKAT.”
Uanset om vi ændrer tidspunktet så 2 bogstavsnummerpladerne omfattes af stk. 1, ser jeg det som et problem, at der alene anvendes et tidskriterium, der ikke er knyttet til, hvorledes køretøjet fremtræder. På tilsvarende vis er det heller ikke i egistreringsbekendtgørelsen angivet, hvorledes køretøjet skal fremtræde. Det 8 – årige synsinterval er alene knyttet til betingelsen om, at køretøjet er registreret som veterankøretøj. Dette er i sig selv ikke nødvendigvis et problem, da et ombygget køretøj jo også på et tidspunkt bliver et veterankøretøj (35 år efter ombygningsåret):
”Kapitel 3
Veterankøretøj
§ 6. Et køretøj, der er registreret første gang for mere end 35 år siden og underkastet periodisk syn, jf. § 55, stk. 1-3, i bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer, kan registreres til veterankørsel.
Stk. 2. Et køretøj, der er registreret til veterankørsel, må kun benyttes lejlighedsvis. Køretøjet må ikke bruges til erhvervsmæssig personbefordring, transport af farligt gods, udrykningskørsel eller udlejning uden føre(r).”………………
”Bekendtgørelse 2004-07-08 nr. 762
om godkendelse og syn af køretøjer:
§ 55
Stk. 4. Køretøjer registreret til veterankørsel er underkastet periodisk syn første gang 40 år efter første registrering og derefter med 8 års mellemrum.”
Eneste sted, så vidt jeg kan se (men nok så vigtigt)hvor kravet om originalitet er udtrykt, er i registreringsafgiftslovens § 10 :
Stk. 4. Den afgiftspligtige værdi af et køretøj, der er mere end 35 år gammelt, jf. § 4, stk. 8, og som fremtræder som ved første registrering, er køretøjets brugsværdi. Er der for samme køretøj udbetalt godtgørelse efter § 7 b, fastsættes afgiften dog til den udbetalte godtgørelse.
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regler for opgørelse af den afgiftspligtige værdi efter stk. 1-4. 42)
Reglen udfyldes med bestemmelsen værdiansættelsesbekendtgørelsen:
”Veterankøretøjer
§ 14. For køretøjer, der er mere end 35 år gamle og fremtræder som ved første registrering, fastsættes den afgiftspligtige værdi til 40 pct. af nyprisen.
Stk. 2. For ombyggede/reparerede veterankøretøjer, der har mistet deres identitet som veterankøretøj (original stand), kan værdiansættelsen tage udgangspunkt i den tekniske årgangsbestemmelse, der er fastsat af synsvirksomheden/Færdselsstyrelsen, såfremt der fremlægges dokumentation herfor. Et ombygget veterankøretøj kan således ikke afgiftsberigtiges efter bestemmelsen i stk. 1.”
Der er således taget højde for, at et køretøj, hvis alder er fastsat efter den tekniske årgangsbestemmelse, aldrig kan få berigtiget registreringsafgift efter den lempelige regel i § 14, stk 1. Dette er MhS særdeles tilfreds med og ønsker ikke denne retsstilling ændret.
Risikoen for misbruget set fra myndighedernes side er naturligvis at et køretøj fejlagtigt anses for originalt f.eks. i forbindelse med syn af køretøjet og i tilfælde, hvor køretøjet efterfølgende ombygges efter berigtigelse af afgift efter § 14, stk.1.
Det er min opfattelse, at som reglerne er, kan MhS ikke afvise at tildele historisk korrekt nummerplader til et køretøj, der er tidsbestemt på grundlag af den tekniske årgangsbestemmelse, uanset køretøjet så vist kun meget sjældent (om nogensinde)aldrig fremstår blot tilnærmelsesvist originalt.
Jeg finder ikke der er den tilstrækkelige hjemmel til en sådan afvisning, med mindre andet kan indfortolkes i regelsættet
Jeg ønsker meget gerne en tilkendegivelse fra SKAT, om hvorvidt min opfattelse er korrekt, eller om der kan stilles som betingelse at køretøjet i væsentlighed skal fremstå som ved første registrering for registrering på historisk nummerplade.
Kan en sådan betingelse indfortolkes, kunne der stilles krav om fotodokumentation (som forsikringsselskaberne gør det ved tegning af veterankøretøjsforsikringer (typisk et billede skråt forfra og et skråt bagfra fra modsat side). MhS har årsmøde den 15. november d.å og uanset punktet ikke er på dagsordenen, vil jeg nævne problemstillingen under min beretning med det formål at få en debat om det ønskværdige i at få en klar betingelse indført om en vis grad af originalitet (man kunne eksempelvis henvise til værdiansættelsesbekendtgørelsen), når et køretøj skal registreres på historiske nummerplader.
Om der skal knyttes begrænsninger i køretøjets brug for at få historiske nummerplader kan jeg vanskeligt se en begrundelse for. En person, der har et veterankøretøj registreret som almindeligt køretøj og dermed kan bruge det uden begrænsninger, skal vel have lov til at køre på historiske nummerplader.
På vort afholdte møde drøftede vi spørgsmålet om omfanget af MhS arbejde ved behandlingen af ansøgere om historiske nummerplader. Dette er allerede nu stigende, og må forventes at stige yderligere, når muligheden for historiske 2 bogstavsnummerplader kommer. Jeg ser gerne, at også denne dialog fortsættes.
Jeg ved ikke om du er den rette at spørge, men jeg har fra medlemmer fra enkelte veteranklubber fået oplyst, at der skulle være ændret på beregningsformen vedr. registreringsafgift af veterankøretøjer, 40 % reglen.
Kan der fra SKAT’s side fremkomme en nærmere redegørelse herfor, herunder hvorledes nyvognsprisen ved 1. registrering fastsættes? Jeg er naturligvis klar over, at reglerne ikke er ændret, men det kunne f. eks en vejledning jo godt være. ”
Med venlig hilsen
Mads Thyregod
Formand for Motorhistorisk Samråd
mt@thyregodadvokater.dk
Svar fra SKAT:
Kære Mads Thyregod
Tak for brevet af 26. oktober 2008, j. nr. 50595 mt/, om historisk korrekte
nummerplader og misbrug heraf.
Vi er helt enige i din gennemgang og fortolkning af reglerne om nummerplader og veterankøretøjer. Der kan efter SKATs opfattelse heller ikke indfortolkes noget krav om originalitet for køretøjet i relation til tildeling af nummerplader. Det er udelukkende alderskriteriet, der er afgørende, herunder altså også når grundlaget er en teknisk årgangsbestemmelse.
Det er alene i relation til afgiftsberigtigelsen efter registreringsafgiftslovens bestemmelse om brugsværdi, der kan stilles et sådan krav om originalitet.
En efterfølgende ombygning af sådanne originale veterankøretøjer, kan vi kun imødegå/opdage ved at der er fokus på området, samt ved en løbende kontrol.
Der er ikke sket nogen ændring af den måde, hvorefter SKAT konstaterer/finder den oprindelige nypris for veterankøretøjer.
Ved gennemførelse af lovændringen (L 42)i april 2008 blev reglerne for afgiftsberegningen af brugte køretøjer ændret på den måde, at den nu beregnes som for nye køretøjer, og med en nedsættelse af afgiften med samme procentdel, som køretøjets værdi inklusive afgift er ændret, sammenholdt med et tilsvarende køretøjs oprindelige nypris inklusive afgift.
Denne justering af beregningsreglerne for brugte køretøjer indebar også, at afgiftsskalaerne for brugte køretøjer blev fjernet.
Denne konsekvens har også betydning for afgiftsberegningen for veterankøretøjer, idet der nu kun findes afgiftsskalaen for nye køretøjer, hvorefter der for personbiler skal beregnes 105 pct. afgift af en værdi på op til 76.400 kr. samt 180 pct. afgift af resten.
I praksis betyder denne ændring af afgiftsberegningen, at de fleste veterankøretøjer (personbiler) nu alene betaler afgift med 105 pct., hvilket generelt set indebærer en ikke uvæsentlig nedsættelse af afgiftsbetalingen.
Med venlig hilsen
Mogens Andreasen
Hermed skulle der være skabt klarhed om reglerne og dermed tilvejebragt et grundlag for en debat om reglernes udformning.
Mads Thyregod
De ”gamle” biler
Motorhistorisk Samråd, har med nogen undren fulgt debatten om de ”gamle” køretøjer, herunder på synsvirksomheden Applus’ hjemmeside og indlæg i fagtidsskriftet Motor-Magasinet.
Arne Willerslev, direktør for synsvirksomheden Applus, har senest i Motor-Magasinet bl.a gjort sig til talsmand for, at der indføres miljøzoner i samtlige større danske byer for alle typer af køretøjer – altså ikke kun lastbiler – og at ældre biler skal kontrolleres årligt for i det mindste korrekt forureningsniveau.
Når Arne Willerslev taler om ældre biler, gør han det ganske unuanceret og rammer derved også den kategori af køretøjer, der er mere end 35 år gamle og som efter lovgivningen kan registreres som veterankøretøjer.
Arne Willerslev bruger i sin argumentation en række vel sagtens statistiske oplysninger om ældre bilers fejlprocent ved fremstilling til syn sammenlignet med nyere bilers.
Men hvad ved Arne Willerslev egentlig om det, vi med et lidt bredt udtryk kan kalde de klassiske køretøjer, samlerobjekter og køretøjer, der passes og plejes? Tilsyneladende ikke ret meget, for de indgår helt på lige fod med alle de andre ældre køretøjer.
I Danmark er der er der i dag ca. 27.000 indregistrerede biler over 35 år og ca. 21.000 motorcykler af samme alder. Af det samlede antal køretøjer altså en forsvindende lille del.
Læg dertil at disse køretøjer kører et uhyre beskedent antal kilometer pr. år og konklusionen kan kun blive, at disse køretøjer ingen som helst betydning har for belastningen af det miljø, som vi alle skal værne om.
Vi ved fra den store undersøgelse, der vedrører perioden 1.7.2004 til 30.juni 2005 og hvor alle veteranklubber tilsluttet Motorhistorisk Samråd deltog, at et historisk køretøj i gennemsnit kører 1.400 km pr. år. I undersøgelsen er et historisk køretøj defineret som et køretøj, der er mere end 25 år gammelt.
Så set i forhold til den samlede miljøbelastning, er disse historiske køretøjer uden nogen som helst betydning, og Arne Willerslevs generaliseringer helt urimelige. Om ældre køretøjer der ikke er veterankøretøjer, har et væsentlig anderledes kørselsmønster end nyere køretøjer, har Arne Willerslev tillige forsømt at kaste lys over.
Det billede, der entydigt tegner sig i Danmark for omfanget af brugen af de mange spændende veterankøretøjer, genfindes på europæisk plan. Det må da selv give Arne Willerslev stof til eftertanke, at i EU svarer brugen af de historiske køretøjer (her defineret som køretøjer over 25 år) til 0,07 % af det samlede antal kørte kilometer.
Nu er vi jo ganske mange, der mener, at disse fine gamle køretøjer er en vigtig del af vores kulturarv, heriblandt lovgiverne i Danmark og EU. Netop fordi disse køretøjer anvendes som led i en hobby med begrænset brug og typisk er vel vedligeholdte, gælder der bl.a. 8 årige synsintervaller og fordelagtige forsikringsordninger. Og derfor gælder forbuddet mod kørsel med tunge køretøjer uden dieselpartikelfilter i de miljøzoner, der er indført i f.eks. København heller ikke for veterankøretøjerne.
Vi skader ikke miljøet ved at lade veterankøretøjerne køre på offentlig vej, som det sker i dag.
Der er intet behov for at indføre regler, der begrænser brugen i forhold til gældende regler.
Og et veterankøretøj gør sig nu engang bedst i sit rette element, vejene, det er beregnet til at køre på.
Mads Thyregod