Nyheder fra bestyrelsen

Årsmøde i Nordisk Motorhistorisk Forbund

NMF er en uformel sammenslutning af Motorhistorisk Samråd, Landsforbundet for Motorhistoriske Kjøretøysklubber (Norge), Motorhistorisk Riksförbund (Sverige) og FA-HK (Finland). Hvert år mødes repræsentanter fra medlemsorganisationerne for at informere hinanden om situationen i deres respektive lande, for at lære af hinanden og for at forsøge at koordinere synspunkter. Det sidste er ganske vigtigt, fordi de nordiske lande derved kan få en samlet indflydelse i f.eks. FIVA.

I år afholdtes mødet i Helsingør i dagene 26.-28. september. Et af de vigtige emner på dagsordenen var FIVAs tekniske regler, som er ved at blive revideret. De tekniske regler afgør, hvad medlemsorganisationerne kan acceptere som et historisk køretøj, og hvilke krav der skal stilles til f.eks. historisk korrekthed.

Niels Jonassen

 

Historisk korrekte sorte nummerplader med 2 bogstaver

Som tidligere oplyst vil det – formentlig fra 1.april 2011 – være muligt at få historisk korrekte sorte nummerplader med 2 bogstaver. I forbindelse med at gamle numre vil blive genbrugt i forbindelse med den almindelige registrering, kan vi ikke få lov til at disponere samtlige nummerserier indenfor de geografiske 2 bogstavkombinationer, men et tilstrækkeligt antal numre inden for hver bogstavkombination vil blive reserveret.

Vi mangler en forhandling om registreringsnumre til motorcykler, og vi ønsker også at bevare muligheden for at kunne få køretøjets oprindelige registreringsnummer, hvis dette kan dokumenteres både for biler indregistreret før – og efter centralregistreringens indførsel.

Reglerne om disse nummerplader fremgår ikke endnu af den gældende registreringsbekendtgørelse, men efter oplysninger fra SKAT skal bekendtgørelsen ændres inden 2011, og vi er lovet ikke at blive glemt.

Mads Thyregod

 

Venstregående sidevogne

På baggrund af drøftelserne på sidste Årsmøde har Motorhistorisk Samråd rettet henvendelse til Færdselsstyrelsen herom, idet vi skrev følgende:

”Foranlediget af den nugældende bestemmelse i færdselslovens § 70, hvorefter sidevogn til motorcykel skal være anbragt til højre for motorcyklen og på baggrund af en konkret sag vedr. en Nimbus motorcykel med venstregående sidevogn (anvendt oprindelig som mælkecykel) retter jeg som formand for Motorhistorisk Samråd henvendelse til Færdselsstyrelsen.

Jeg kan oplyse, at Motorhistorisk Samråd repræsenterer veteranklubber i Danmark med et samlet medlemstal på ca. 27.000.
I forbindelse med de venstregående sidevogne er der rejst det spørgsmål, hvorvidt sådanne lovligt kan anvendes i dag.

Bestemmelsen om at kun de højregående sidevogne var lovlige, kom ind i færdselsloven af 1955, hvor det imidlertid udtrykkeligt fremgik, at det kun gjaldt for motorcykler registreret efter lovens ikrafttræden.

De på daværende tidspunkt indregistrerede motorcykler med venstregående sidevogne var således ikke omfattet af bestemmelsen.

Som det fremgår af § 70 i den nugældende færdselslov, har bestemmelsen ikke samme indhold, idet færdselslovens § 70 helt generelt fastslår, at sidevogne skal sidde til højre for motorcyklen.

Spørgsmålet har tidligere været bragt frem, og det har i den anledning som begrundelse for at fastholde § 70 været anført, at det var af hensyn til trafiksikkerheden, idet trafikanter i mørke ikke ville have mulighed for at se, at der var tale om venstregående sidevogn.

En sådan begrundelse har efter Motorhistorisk Samråd ikke nogen særlig vægt, ikke mindst når henses til, at endnu ældre motorcykler kan synes og registreres uden forhjulsbremse, stoplys og elektrisk lys, men alene med gaslys. Sådanne motorcykler vil blive synet med vilkår, f.eks. at de kun må anvendes udenfor lygtetændingstiden. Udenlandske indregistrerede cykler med venstregående sidevogn må tillige køre i Danmark

Dernæst kommer, at sådanne køretøjer på tilsvarende vis som motorcykler med venstregående sidevogne kun anvendes til hobbykørsel og kører et begrænset antal km pr. år og fortrinsvis udenfor hovedfærdselsårerne.

Da færdselslovens § 70 næppe kan have haft til hensigt at gøre de før 1955 indregistrerede motorcykler med venstregående sidevogne ulovlige, må bestemmelsen efter min opfattelse fortolkes således, at den alene gælder fremadrettet i forhold til lovens ikrafttræden, således at bestemmelsen ikke hindrer, at motorcykler fra før 1955 med venstregående sidevogne synes, og registreres.

Efter Motorhistorisk Samråds opfattelse bør det overfor synsstederne præciseres, at reglen skal forstås således. Dette kunne ske ved i præcision i udstyrsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 154/1977).

Såfremt Færdselsstyrelsen mod forventning ikke når frem til samme fortolkningsresultat, skal jeg henstille, at reglen i § 70 bringes i overensstemmelse med retstilstanden, der var gældende efter færdselsloven fra 1955. Det samme gælder naturligvis udstyrsbekendtgørelsen.

Såfremt færdselsstyrelsen måtte ønske det, deltager vi gerne i et møde om det rejste spørgsmål.”

Færdselsstyrelsen har desværre ikke reflekteret synderligt over de argumenter, der er fremført for at gøre disse sidevogne lovlige, men blot henvist til et svar den daværende trafikminister gav i 2000, hvor reglen blev fastholdt med den begrundelse, at det var af hensyn til færdselssikkerheden. MhS har efterfølgende 2 gange bedt om et uddybende svar med en stillingtagen til argumentationen i vores henvendelse til Færdselsstyrelsen. Vi rykker igen, da der fortsat ikke er fremkommet en fyldestgørende besvarelse.

 

Teknisk årgangsbestemmelse

De retningslinjer Færdselsstyrelsen har vedrørende teknisk årgangsbestemmelse har ligeledes give anledning til en henvendelse, da MhS ønsker at præcisere sin holdning til denne tekniske årgangsbestemmelse, idet det er vor opfattelse at anvendelsen af disse retningslinjer kan give utilsigtede resultater bl.a. i forbindelse med registrering af køretøjer med historiske korrekte nummerplader.

Vi skrev således:

”Motorhistorisk Samråd er blevet opmærksom på, at disse regler medfører ganske utilsigtede resultater, hvilket forekommer intet mindre end uheldigt.

Der findes således eksempler på, at sådanne sammenbyggede/ombygede biler, der som følge af den tekniske årgangsfastsættelse er ”ældre” end 1/4 1958, er blevet udstyret med historisk korrekte nummerplader. Hvorvidt disse køretøjer tillige har opnået andre utilsigtede fordele er vi ganske overbeviste om er tilfældet, om end det ikke har været muligt at verificere dette synspunkt nærmere.

Som bekendt findes der forskellige steder i lovgivningen regler, der specifikt vedrører veterankøretøjer.

Udgangspunktet for definitionen af et veterankøretøj er reglen i registreringsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1567 af 20/12 2007), hvorefter et køretøj, der er registreret første gang for mere end 35 år siden og er underkastet periodisk syn kan, registreres til veterankørsel. Konsekvensen af registrering til veterankørsel er bl.a. at synsintervallet bliver 8 år, og at køretøjer registreret første gang før 1. april 1958 kan udstyres med historisk korrekte nummerplader jfr. registreringsbekendtgørelsens § 76.

Endvidere fremgår det af vægtafgiftsloven, at når der er forløbet mere end 35 år fra køretøjets første registrering nedsættes vægtafgiften til 1/4.

Af bekendtgørelse om værdiansættelse af motorkøretøjer mv. (bekendtgørelse nr. 230 af 22/3 2006) fremgår endelig, at der gælder særlige lempelige regler for værdiansættelse af køretøjer, der er mere end 35 år gamle og fremtræder som ved første registrering.

Endelig kan det oplyse, at der for veterankøretøjer (og ligeledes for klassiske køretøjer, der endnu ikke har opnået veteranstatus aldersmæssigt) gælder særlige fordelagtige forsikringsordninger

På denne baggrund skal jeg anmode færdselsstyrelsen om at fremkomme med en redegørelse for, hvorledes den tekniske årgangsbestemmelse influerer på de nævnte regler, herunder i hvilke situationer færdselsstyrelsen er af den opfattelse, at den tekniske årgangsbestemmelse får den konsekvens, at køretøjer har veteranstatus uanset, at køretøjer måske først er ombygget for nylig.
Det er generelt Motorhistorisk Samråds opfattelse, at det for ombyggede køretøjer er ombygningsåret, der vil være afgørende i relation til bedømmelsen af, om køretøjet er et veterankøretøj eller ikke.

Da spørgsmålet om teknisk årgangsbestemmelse har været dræftet, bl.a.a på Motorhistorisk Samråds seneste årsmøde imødeses færdselsstyrelsens redegørelse med interesse.”

Færdselsstyrelsen har ikke på nuværende tidspunkt besvaret henvendelsen.

I forbindelse med forhandlingerne med SKAT vedr. de sorte 2 bogstavs nummerplader har vi henledt SKATS opmærksomhed på problemet med registrering af veterankøretøjer, der ikke fremstår som ved 1. registrering og således ikke opfylder betingelserne for at blive indregistreret som veterankøretøj og dermed med mulighed for at få historisk korrekt nummerplade (i dag hvis køretøjet er fra før 1. april 1958). SKAT er opmærksom på problemet og vil formentlig iværksatte en kontrol, og har bedt os om ideer til hvorledes misbruget kan hindres. Vores anbefaling er, at der ved udstedelse af historisk nummerplade skal medfølge billeder på samme måde som forsikringsselskaberne praktiserer det.

Mads Thyregod

 

FIVA – hvad står det for?

Som deltager på MhS’ vegne ved FIVA’s generalforsamling, er jeg blevet bedt om give et resumé over, hvad FIVA står for.
FÉDERATION INTERNATIONALE DES VÉHICULES ANCIENS (FIVA) blev grundlagt i 1966 og er en non-profit organisation og en international association af nationale klubber, så som MhS.

Formålet er bl.a.:
At bevare og fremme bevægelsen for historiske køretøjer overalt i verden samt at støtte og fremme studier og samle dokumentation for deres historie.
At fremme og bevare fællesskabet for historiske køretøjer og at værne om disse interesser i alle lande.
At støtte og fremme restaurering, bevaring, brug og dokumentering af historiske køretøjer af enhver art, som er i privat eje, i samlinger og museer.
At bevare og fremme goodwill mod den historiske køretøjs bevægelse ved at influere på lovgivningen og andre organer så vel som den offentlige mening, hvor end passende eller muligt
At insistere på, at der tages hensyn til den historiske køretøjs bevægelse i nationale og internationale lovgivninger med det formål, at bevægelsen bevarer retten til at bruge historiske køretøjer på offentlige veje og andre steder, som de oprindeligt var konstrueret til.
At studere køretøjers tekniske karakteristik og standardisere metoder og regelsæt til brug for datering og klassifikation af historiske køretøjer.
At skabe gode vilkår og formidle samarbejde og udveksling af informationer mellem FIVA medlemmerne samt mellem disse medlemmer og lignende organisationer
At fremme styrken og forbedringer af FIVA medlemmernes faciliteter og service
At, i tæt samarbejde med F.I.A., F.I.M. og andre internationale organisationer, varetage interesser relateret til den sportslige brug af historiske køretøjer.
At koordinere og lede nationale og internationale arrangementer, som arrangeres af FIVA medlemmer.
At undersøge problemer som måtte opstå mellem FIVA medlemmerne og mægle mellem disse, til den bedst mulige løsning.
At tage beslutninger om løsning på problemer som måtte opstå mellem FIVA medlemmer.

Det var jo en lang smøre om formålet med FIVA, som kan kortes ned til, at det er en international organisation til fremme for bevægelsen for historiske køretøjer, brugen, restaurering og bevaring af disse.

FIVA har organiseret sig i forskellige komiteer med hvert sit virkefelt, men som i flere tilfælde er afhængige af hinanden.
Disse komiteer kan igen nedsætte arbejdsgrupper med et specifikt emne.
En vigtig komite er den lovgivende (Legislation), som bl.a. tager sig af regelsættet for bedømmelsen af historiske køretøjer, herunder originalitet, alder osv.
Ved den netop forstående generalforsamling i Bryssel, skal der stemmes om, hvor gammelt et køretøj skal være, før at det kan kaldes et historisk køretøj. Anbefalingen fra den sidste generalforsamling går på 30 år. Det virker umiddelbart som et relativt let emne, men bølgerne vil nok komme til at bevæge sig både frem og tilbage blandt de deltagende FIVA delegerede, idet man i et land har en 25 års regel og andre 35 år.
For landet med 25 år, vil det give et straks problem, idet der sikkert er 25 år gamle køretøjer, som netop er blevet indregistreret og forsikret på gunstige vilkår. De vil herefter ikke være at betragte som historiske, før igen om 5 år, hvor de så er 30 år.
Man kan derfor blive nødsaget til at lave en overgangsordning, som strækker over 5 år, så de erdækket ind i denne periode.
Nogen vil sikkert spørge, hvad betydning den ene alder har i forhold til en anden? Ikke så lidt endda!
FIVA har erfaret, at der en voksende modvilje mod brugen af ældre køretøjer, idet disse betragtes som værende mindre miljøvenlige end de nyeste køretøjer.
Det vil være lettere for FIVA at lobby i f.eks. EU, hvis det er med en fælles aldersbetegnelse for alle EU medlems landene. Lige som man allerede har en fornemmelse for, at de fleste lande ikke vil godkende 25 år gamle køretøjer som historiske, hvorfor det anbefales at gå efter en alder, som man fornemmer lovgiverne kan acceptere, altså 30 år.
Dette naturligvis en forbedring i forhold til de lande, som på nuværende tidspunkt har en 35 års regel, heriblandt Danmark!

En anden komite er Løbs komiteen (Events). Den tager sig af løb, kan man vist nok gætte sig til. Det være sig internationale løb, hvor FIVA bliver anmodet om at stille med ”Stewards”, som ikke er at forveksle med løbs ledelsen. Det er derimod stewardens opgave at tilse, at ledelsen har styr på forsikringer, eftersyn af de deltagende køretøjer, herunder om køretøjet nu også svarer til det, som er dokumenteret i FIVA logbogen, som er det dokument, der beskriver bilens tekniske specifikationer, originalitet m.v.
Et af vore gode MhS medlemmer og i øvrigt medlem af en FIVA komite, kalder spøgefuldt ”Events” for ”Mellemfolkelig Samvirke”, idet denne gren jo er den mest synlige, hvor mange forskellige landes deltagere mødes ved de mange internationale løbs arrangementer.

Herudover findes der bl.a. en komite (Trade) med ansvar for fremme, dokumentation og bevaring af historien omkring de mange forskellige håndværk, som de historiske køretøjer har været tilvirket af.
Mange af disse håndværk er for længst uddød, så det er vigtigt at der indsamles så meget dokumentation som muligt. Tænk f.eks. på en maler, som med en fjerpen kunne staffere langs karrosseridelene, skærmene m.m. eller en karetmager, som fremstillede træ skelettet, som karosseridelene blev fastgjort til. Man skal næsten ha’ en Morgan, for i nyere tid at vide, hvad dette håndværk går ud på.

Efter generalforsamlingen i Bryssel, skal jeg gerne rapportere derfra, men det kan være ret ”tørt stof”, men det er den slags vist oftest.

Henning Thomsen

 

Kørsel i miljøzoner

København og Frederiksberg Kommune har med virkning fra 1. september 2008 truffet beslutning om, at lastbiler og busser (med dieselmotor) over 3.500 kg totalvægt skal være forsynet med partikelfilter efter bestemte normer.
Århus, Odense og Aalborg kommune forventes at træffe lignende beslutninger.

Denne regel omfatter imidlertid ikke veteranlastbiler og –busser, der er indregistreret til veterankørsel (dette er anført på registreringsattesten, hvis det er tilfældet) Så hvis du skal ind i byen med din gamle diesellastbil eller bus, skal du blot sørge for, at den er registreret til veterankørsel og medbringe en kopi af registreringsattesten.
For udenlandske køretøjer gælder det, at man skal kunne dokumentere, at køretøjet er mindst 30 år gammelt (hvis vi skulle få besøg af veteranvenner fra udlandet).

De relevante afsnit af bekendtgørelsen lyder således:

BEK nr. 598 af 23/06/2008 – Miljøministeriet
Bekendtgørelse om partikelfiltre, kontrol og mærkning af lastbiler og busser i kommunalt fastlagte miljøzoner m.v.

§ 1 I denne bekendtgørelse forstås ved:

5) Dansk veterankøretøj: Dansk registreret lastbil eller bus, der er registreret til veterankørsel, er drevet af en motor med kompressionstænding og er registreret med en tilladt totalvægt på mere end 3.500 kg.

6) Udenlandsk veterankøretøj: Udenlandsk registreret lastbil eller bus, der er drevet af en motor med kompressionstænding, er registreret med en tilladt totalvægt på mere end 3.500 kg og er registreret første gang mindst 30 år før det tidspunkt, hvor køretøjet anvendes i en miljøzone.

Danske og udenlandske veteranbiler.
§ 11. Føreren af et dansk veterankøretøj skal ved anvendelse af køretøjet i en miljøzone kunne fremvise dokumentation for, at køretøjet opfylder § 1, nr. 5.

Stk. 2. Føreren af et udenlandsk veterankøretøj skal ved anvendelse af køretøjet i en miljøzone kunne fremvise dokumentation for, at køretøjet opfylder § 1, nr. 6.

Stk. 3. De i stk. 2 nævnte dokumenter skal kunne forevises på enten dansk, svensk, engelsk, tysk eller fransk.

Ole Willumsen

SENESTE NYHEDSBREVE
Kreativ montering af sideblink, som illustreret her på en 1927 Amilcar CCGS tilhørende Henning Thomsen, burde ikke være nødvendig. (Foto: Søren Ditlev Jensen, Strøjer Samlingen)
Detailforskrifterne har været til serviceeftersyn
Detailforskrifterne har været til serviceeftersyn I slutningen af januar kunne Motorhistorisk Samråd, og en lang række andre, aflevere et omfattende ...
For enden af vejen, med ELV-direktivet i bagagerummet
For enden af vejen, med ELV-direktivet i bagagerummet
For enden af vejen, med ELV-direktivet i bagagerummet En af de høringer i EU, der i 2023 har haft størst ...
Veteranfolk til stort årsmøde
Veteranfolk til stort årsmøde
Veteranfolk til stort årsmøde Der var rigtig stor fremmødeprocent til dette års udgave af Det Motorhistoriske Årsmøde i Middelfart. Nok ...