MhS’ bestyrelse og bestyrelsens konstituering
På årsmødet den 18. november 2006 blev Knud Degnbol, Niels Jonassen og Mads Thyregod genvalgt.
Lisa Mikkelsen og Lars Genild var ikke på valg. Nyvalgt blev Erik Mieth og Henning Thomsen.
Umiddelbart efter årsmødet konstituerede bestyrelsen sig med Mads Thyregod som formand, Knud Degnbol som kasserer og Lisa Mikkelsen som sekretær.
For yderligere oplysninger om bestyrelsesmedlemmerne henvises til Motorhistorisk Samråds hjemmeside www. Motorhistorisk.dk.
Mads Thyregod
Historisk korrekte sorte 2 bogstavs nummerplader
Som tidligere oplyst har Skatteministeriet i forbindelse med de historisk korrekte sorte 2 bogstavs nummerplader oplyst, at overvejelser om fremover at gøre sådanne mulige, vil indgå i overvejelserne i forbindelse med den registreringsbekendtgørelse, der forventes at træde i kraft i 2008.
Motorhistorisk Samråd har skriftligt tilkendegivet overfor Skatteministeriet, at man ønsker udkastet til bekendtgørelsen fremsendt med henblik på afgivelse af høringssvar.
Mads Thyregod
Veteranforsikring / hobbykørsel
Som refereret på MHS’s årsmøde har MHS ydet bistand i forbindelse med en konkret forsikringssag, hvor den pågældende forsikringstageren havde anvendt sit veterankøretøj som transportmiddel mellem bolig og arbejdssted, idet forsikringstageren umiddelbart efter arbejdstid skulle anvende veterankøretøjet i hobbyøjemed. Umiddelbart efter arbejdstids ophør skete en mindre skade.
Forsikringsselskabet (Alm. Brand) dækkede skaden på modpartens bil (ansvarsforsikring), men afviste at dække skaden på forsikringstagerens køretøj, idet forsikringsselskabet ikke fandt, at køretøjet var blevet anvendt som hobbykøretøj, men derimod den pågældende dag var anvendt som almindeligt brugskøretøj til daglig befordringsmiddel.
Efterfølgende har forsikringsselskabet anerkendt at dække kaskoskaden, idet det generelt fra forsikringsselskabet oplyses, at udgangspunktet er, at der dækkes skadestilfælde, hvor der er tale om, at veterankøretøj benyttes til fornøjelsesture, hvor køretøjet ikke dækker et egentligt kørselsbehov eksempelvis som dagligt transportmiddel til og fra arbejde. Dog vil skader der sker i forbindelse med, at man en enkelt gang har taget køretøjet med på arbejde med henblik på en fremvisning for kolleger eller i forbindelse med, at man på en fornøjelsestur taget har taget et smut omkring bageren elle lign. blive dækket.
Endvidere oplyses, at der vil blive foretaget en konkret vurdering i hvert enkelt skadestilfælde, hvorvidt der var tale om hobbykørsel eller ej.
Afgørelsen giver anledning til at erindre om, at samtlige forsikringsselskaber som et vilkår for at tegne veterankøretøjsforsikring har, at køretøjet ikke må anvendes som dagligt befordringsmiddel.
Det må derfor anbefales, også på baggrund af den konkrete sag, at der udvises stor tilbageholdenhed med køretøjets anvendelse uden for den egentlige hobbykørsel, hvor der sker en kombineret anvendelse, d.v.s til opfyldelse af yderligere formål udover selve hobbykørslen.
Baggrunden for sagen er nok, at forsikringsselskaberne ønsker en klar adgang til at hindre omgåelsesforsøg, og således ramme de forsikringstagere, der rent faktisk anvender et veterankøretøj som dagligt befordringsmiddel. Der skal derfor udvises den fornødne omhu og selvjustits også for at hindre, at forsikringsordningerne på længere sigt bliver underminerede.
Mads Thyregod
5. juni som motorhistorisk køredag
Den store statistiske undersøgelse, som viste hvor mange der leger med gamle motorkøretøjer, og hvor stor økonomisk betydning den motorhistoriske interesse har, har vakt stor interesse i pressen, både aviser, TV og radio.
Nu får vi chancen for ikke bare at lægge nogle tal på bordet, men for også at demonstrere at tallene også passer. MhS har besluttet at anbefale alle medlemsklubber at lave et arrangement Grundlovsdag, tirsdag 5. juni. Vi vil ikke begynde at fortælle klubberne, hvad de skal lave, men blot foreslå alle at lave noget med de gamle køretøjer, som kan skabe positiv opmærksomhed og vise, at det er sandt, at vi er mange.
Nogle har allerede været ude med forslag og idéer, som f.eks. at lave køreture der endte ved alle de nye rådhuse, som kommunalreformen har skabt. Man kan også tilbyde gratis køreture til f.eks. ældreklubber, eller man kan tilbyde handelsstandsforeninger noget, der kan trække kunder til deres by. Også Historisk Motorsport er med ved at arrangere et bakkeløb for historiske biler.
De fleste vil måske foretrække blot at arrangere en køretur for medlemmerne, og det vil da også være fint. Det vigtigste er, at vi alle kommer ud og viser de gamle køretøjer frem, så folk kan se, at vi ikke bare er en lille skare underlige gamlinger, eller en flok rigmænd med alt for lidt at tage sig til.
Det vigtigste er, at vi laver noget, der gør det muligt for publikum at møde os, se vores køretøjer og – ikke mindst – tale med os. Vi skal selv være de bedste ambassadører for sagen.
En sådan vellykket køredag vil kunne være en fin propaganda for retten til fortsat at køre med gamle motorkøretøjer. Vi kan vise, hvem vi er, og forklare hvad vi laver.
Der er lignende planer på vej i de øvrige nordiske lande, og det kunne være sjovt, hvis det blev en årligt tilbagevendende begivenhed.
Selv om MhS ikke skal styre og bestemme noget, vil vi meget gerne høre om de planer, klubberne finder på. Så skriv kort til MhS’s sekretær, Lisa Mikkelsen på email hekseringen@worldonline.dk senest den 15.maj. MhS vil derefter udsende en pressemeddelelse hvori der informeres om klubbernes arrangementer.
Niels Jonassen
Nyt fra FIVA – EU anliggender
End of Life Direktivet
EU kommissionen tilskyndede i oktober til et samråd vedrørende eventuelle tilføjelser til End of Life Direktivet. Det oprindelige direktiv, som blev vedtaget i 2000 indeholdt følgende tekst.
• Vintage køretøjer – det vil sige historiske køretøjer eller køretøjer af værdi for samlere eller museer, som holdes i en ordentlig og miljømæssig forsvarlig stand, enten køreklare eller adskilt i reservedele er ikke omfattet af definitionen på skrot som fastlagt i direktivet 75/442/EEC og falder ikke inden for dette direktivs område.
Det nye samråd er imidlertid udtænkt til at adressere at det originale direktiv fastslog, at fra 1. juli 2003 skal materialer og komponenter være fri for tungmetaller. Samrådet er tænkt til at skulle genoverveje de undtagelser, som blev indbygget i det originale direktiv – specielt med hensyn til bly, kviksølv, cadmium og krom – begrundet i at anvendelsen af disse produkter i komponenter var uundgåelig. De spørgsmål der nu er blevet rejst, er stillet for at få forvisning om hvorvidt anvendelsen stadig er uundgåelig.
FIVA er i kontakt med EU kommissionen for at få indtryk af om disse tiltag kan få indflydelse på bevarelsen og anvendelsen af de historiske køretøjer – og hvis det er tilfældet vil FIVA udarbejde et indlæg for at forklare og begrunde sin bekymring.
I november har EU Kommissionens officielle ansvarlige for sagen bekræftet, at hun mener at de foreslåede tilføjelser ikke vil få nogen indflydelse på de historiske køretøjer – og at det derfor ikke er nødvendigt med yderligere handlinger for øjeblikket.
FIVA følger naturligvis dette område nøje.
Store forskelle i luftkvalitet i EU
Et studie i 26 europæiske byer har vist, at de fleste af dem ikke overholder miljø kvalitets bestemmelserne. Studiet fokuserede på 20 miljøindikatorer – så som luft kvalitet, offentlig transport, affaldshåndtering og vandforsyning – og det viste sig, at i ¾ af byerne oversteg den daglige koncentration af forurening det tilladte i mere end 35 dage hvert år og i seks af byerne var koncentrationen mere end 3 gange det tilladte. Kun 6 byer – nemlig Heidelberg, Göteborg, Nicosia, Saragossa, Tampere og Turku slap igennem uden påtale.
Forslag vedr. EU konkurrencevilkår
EU kommissær Gunther Verheugen har præsenteret et forslag til kommissionen med henblik på at sikre at EU´s økonomi og konkurrenceevne ikke generes på grund af tiltag for at beskytte miljøet. Forslaget indeholder en række punkter, der konkluderer følgende:
• EU bør vedtage en to-spors tilgang til den langsigtede udledning af drivhusgasser: Beskeden ensidig forpligtelse (lavere end foreslået pt.) til at udvise villighed, bakket op af mere ambitiøse mål som Europa skal være villig til at tage sammen med andre udledere.
• EU bør danne en speciel struktur for energi intensive industrier for at sikre at de ikke sakker bagud i den globale konkurrence.
• EU bør udvikle en ambitiøs industri politik, som kan hjælpe med at frembringe miljø teknologier på markedet og som skal videreføre et teknologisk skub for bilindustrien.
Road pricing tættere på i England
En undersøgelse fra den britiske regering har konkluderet, at England skal indføre et landsdækkende road-pricing system for at begrænse den trafikale trængsel og for at påbegynde en begrænsning af kuldioxid udledningen. Rapporten hævder, at roadpricing kan halvere den trafikale trængsel inden 2025 og medføre signifikante miljømæssige og økonomiske fordele for endog meget store beløb. England har allerede betalingssystemer i London og i nogle få andre byer – og nogle lokale myndigheder er i gang med at starte forsøg. Undersøgelser viser at størstedelen af brugerne er modstandere af road-pricing – men den politiske tendens går tydeligvis i retning af en accept af et landsdækkende road-pricing system.
Svend Aage Tholstrup
EU-samarbejde øger trafiksikkerheden på vore veje.
Hvert år sker der mere end 1.400.000 trafikuheld og mere end 40.000 mister livet i trafikken i Europa. Øget brug af eSafety systemer vil kunne nedbringe disse tal ganske betydeligt, siger Jacob Bangsgaard, direktør for eSafety Support. Ved at mindske førerens ”arbejdspres”, forudse farer og ved at give hjælp i kritiske situationer vil sådanne systemer kunne redde tusindvis af liv hvert år.
Mindst 93 % af alle ulykker skyldes menneskelige fejl og derfor er formålet med en øget assistance for førere ganske klar. For eksempel har et eSafety system som Electronic Stability Control bevist at kunne reducere risikoen for ulykker med 20 %.
Systemet opdager situationer, hvor føreren mister kontrollen over sit køretøj og det sørger så for individuel bremsning af køretøjets hjul, således at udskridning undgås.
Da udskridninger er en væsentlig årsag til trafikuheld, som resulterer i alvorlige tilskadekomster eller dødsfald, er Electronic Stability Control blevet udnævnt til at være den største trafik sikkerheds foranstaltning siden sikkerhedsbæltets fremkomst.
Et andet væsentligt element i eSafety systemer, er det såkaldte eCall system, som medfører at når et køretøj udsættes for en voldsom påvirkning, så vil eCall automatisk rapportere køretøjets nøjagtige position til det nærmeste beredskabs center. Både fører og passagerer i det uheldsramte køretøj kan – hvis de er i stand til det – også selv aktivere systemet ved at trykke på en knap. Denne teknologi formodes at kunne redde 2500 liv om året og vil kunne betyde hurtigere lægehjælp til mange, mange flere.
Forudsat at der gives den nødvendige opbakning til det, vil disse nye teknologier kunne være tilgængelige i alle nye køretøjer fra 2011.
Ovenstående er essensen i en pressemeddelelse fra eSafety Support fra efteråret 2006.
Svend Aage Tholstrup
Ekstra sikkerhed – men ikke højere priser for det.
En ny forbrugerundersøgelse i EU viser, at de europæiske bilister vægter sikkerhed højt, når de skal vælge ny bil – men den notorisk højere pris og mangel på forståelse for fordelene er stadig årsagen til, at udbredelsen af intelligente sikkerhedssystemer går meget langsomt. EU Kommissionen har erkendt denne situation og vil igangsætte initiativer for at udbrede kendskabet til disse systemer og deres fordele.
Teknologi kan virkelig forbedre trafiksikkerheden og forhindre ulykker, siger Viviane Reding – EU Kommissær for Informationsteknologi. Vi arbejder hårdt sammen med industrien om at udvikle intelligente sikkerhedssystemer.
Medlemsstater og andre interessenter har en vigtig opgave i at sikre, at disse ekstremt vigtige og effektive teknologier hurtigst muligt tages i brug på alle markeder i EU.
Fokus inden for trafiksikkerhed skifter i disse år fra bestræbelser på at reducere skaderne når uheldet sker til bestræbelser på at forhindre at ulykkerne sker. Dette skridt involverer brug af avanceret informations- og kommunikationsteknologi til at udvikle intelligente sikkerheds systemer, som kan redde liv og formindske omfanget af kvæstelser. En hurtig udbredelse og accept af disse systemer vil være en fordel for alle trafikanter. Det fordrer imidlertid, at bilkøbere og andre er bekendte med disse systemer og har forståelse for deres klare fordele.
Derfor igangsatte EU ovennævnte undersøgelse, som viste at bilister sætter sikkerheden højt når der købes ny bil, men at de ikke er villige til at betale ekstra for sikkerhedssystemerne. Det kan måske være fordi man mener, at biler skal være sikre også uden dem. Den notoriske høje pris for at købe og vedligeholde sikkerhedssystemer er også en faktor. Der var ingen forskelle mellem de lande, der var med i undersøgelsen eller mellem forskellige kategorier af trafikanter.
Ved siden af pris, sikkerhed og brændstofforbrug er der to væsentlige kriterier, når der skal vælges bil.
• Over 80 % vil gerne have Electronic Stability Control (ESC) i deres næste bil. ESC er en udvidelse af det allerede velkendte ABS system og mange kørere er allerede bekendte med dets brug og dets fordele.
• Over 70 % ønsker indbygget Emergency Call (eCall) i deres næste bil. Kørere er klar over, at eCall kan redde liv, hvis ulykken sker.
Undersøgelsen understregede vigtigheden af trafikanternes bevidsthed om de nye systemers fordele. Mange ved ikke nok om de nye intelligente sikkerheds systemers potentielle fordele. Derfor har EU igangsat informations kampagner, som skal forøge vor viden om disse systemer.
Du kan finde mere information på: www.eSafetySupport.com
Ovenstående er essensen i en pressemeddelelse fra eSafety Support fra december 2006.
Svend Aage Tholstrup
Veteranbiler er vitaminer for økonomien
Overalt i Europa vokser interessen for veteranbiler. Aviser og livsstilsmagasiner skriver om fænomenet, bilerne og entusiasterne bag dem. Nu kan den europæiske sammenslutning af veterankøretøjsklubber, FIVA, sætte tal på, hvad interessen betyder for europæisk erhvervsliv
Interessen for historiske biler og motorcykler er ikke længere en bagatelagtig hobby for ældre herrer med sixpence og anorak. Det er en seriøs forretning og en hel industri i hastig udvikling, der knytter folk i alle aldre og mange forskellige professioner til sig. I dag har de aktiviteter, der knytter sig til branchen, en samlet årlig omsætning på godt 16 milliarder euro i Europa. Det viser den første paneuropæiske, socio-økonomiske undersøgelse af veterankøretøjsindustrien, som Federation Internationale des Vehicules Anciens, FIVA, står bag. Den danske ankermand for undersøgelsen, Svend Aage Tholstrup, Motorhistorisk Samråd, fortæller:
– Ikke alene kan vi konstatere, at vi med en omsætning på 120 milliarder danske kroner er et væsentligt bidrag til Europas samlede økonomi. Med 55.000 medarbejdere, der helt eller delvist henter deres udkomme i branchens mange forskelligartede virksomheder, er vi også en betydningsfuld del af det europæiske arbejdsmarked.
Mere end 9.000 virksomheder i Europa er beskæftiget med at servicere branchens mange aktører. Og det er virksomheder, der både er stabile, moderne og som ekspanderer.
– Langt over halvdelen af disse virksomheder har eksisteret i mere end 10 år, og 68 procent af medarbejderne arbejder fuldtid. 55 procent af medarbejderne er under 45 år gamle, kun 24 procent er over 55. 73 procent af virksomhederne har hjemmesider, og knap halvdelen af dem ønsker at ansætte flere medarbejdere, men synes, det er svært at finde de rigtige, håndværksmæssige kompetencer og teknologiske forståelse, siger Svend Aage Tholstrup.
Den voksende interesse for historiske biler og motorcykler smitter også af på oplevelsesindustrien. Næsten 800.000 europæere er medlem af én eller flere af Europas næsten 2.000 klubber for veterankøretøjer og historisk motorsport.
Claus Frausing, som er en af arrangørerne af Copenhagen Historic Grand Prix, der hvert år tiltrækker flere og flere udenlandske deltagere og tilskuere, er meget tilfreds med FIVAs undersøgelse.
– Udviklingen i Danmark går klart i samme retning, som vi kan se af FIVAs undersøgelse. Nu kan vi dokumentere, hvor stor økonomien er, og hvor mange europæere, der aktivt går op i den store kulturarv, som Europas veterankøretøjer repræsenterer.
Undersøgelsen viser blandt andet, at de mange organiserede, europæiske entusiaster i 2005 tilbragte næsten 2,7 millioner nætter på hoteller, vandrehjem eller campingpladser i forbindelse med de ca. 265.000 arrangementer for veterankøretøjer, der fandt sted i Europa det år.
– Vi har tydeligvis at gøre med meget entusiastiske mennesker som både gerne bruger tid og penge på at følge deres hobby. FIVA-undersøgelsen dokumenterer, at der er gode muligheder for at hente flere nye turister til Danmark for at deltage i eller overvære et af de mange historiske motorsportsarrangementer, som kalenderen hvert år får flere og flere af, siger Claus Frausing.
– I den forbindelse er det vigtigt at notere, at 165.000 af de adspurgte entusiaster også er medlem af en veterankøretøjsklub uden for deres eget lands grænser.
FIVAs store undersøgelse afliver også et par sejlivede myter, nemlig at interessen for gamle biler er en rigmandshobby, og at de gamle biler i stor stil bidrager til luftforureningen. Af undersøgelsen fremgår det, at 50 procent af respondenterne har en husstandsindkomst – altså begge ægtefæller før skat – på under DKK 360.000 om året. Af de godt 1,5 millioner indregistrerede og køreklare historiske køretøjer i Europa benyttes 81 procent udelukkende til lejlighedsvis kørsel. Og 71 procent af de indregistrerede køretøjer tilbagelægger mindre end 1.500 km om året. I alt er der i Europa indregistreret 255 millioner køretøjer. De historiske køretøjer udgør 0,8 procent og er med den meget lave anvendelse i det hele taget en langt mindre forureningstrussel end naboens motoriserede græsslåmaskine og oven i købet betydelig sjovere at både køre med og se på, slutter Svend Aage Tholstrup.
Yderligere oplysninger:
Svend Aage Tholstrup, Motorhistorisk Samråd, telefon 8689 8048,
mail svend@satholstrup.dk
Claus Frausing, Copenhagen Historic Grand Prix, telefon 4453 8700,
mail claus.frausing@chgp.dk
