Tilbagebetaling af vægtafgift af veterankøretøjer
Vi har haft en henvendelse om muligheden for at få refunderet vægtafgiften på et veterankøretøj, der i en periode ikke anvendes. Dette kan f.eks. være på grund af, at køretøjet er under istandsættelse og ejeren af en eller anden grund ikke ønsker at afmelde køretøjet.
Ifølge Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 114 af 19. februar 1998 er det mulighed for at få tilbagebetalt vægtafgiften, såfremt køretøjet er registreret her i landet før den 1. april 1958, og nummerpladerne har været deponeret i et forsikringsselskab i en samlet og ubrudt vægtafgiftsperiode.
Når tilbagebetalingen ønskes, skal man have en erklæring fra forsikringsselskabet om deponeringens varighed. Erklæringen skal indeholde oplysninger om køretøjets registreringsnummer, og skal sammen med den originale registreringsattest og en anmodning om tilbagebetalingen indsendes til Rigspolitiet.
Det har imidlertid vist sig, at det ikke er alle forsikringsselskaberne, der vil opbevare nummerplader. Jeg har derfor haft kontakt til de forsikringsselskaber, der oftest annoncerer i klubblade og lignende for at forsikre veterankøretøjerne.
Undersøgelsen gav følgende resultat:
Alm. Brand: Modtager kun nummerplader til deponering, hvis der foreligger tilladelse fra Færdselsstyrelsen om udsættelse af periodisk syn.
GF forsikring: Der kan ikke foretages deponering af nummerplader.
Runa: Accepterer deponering i forbindelse med udsættelse af syn. Er indstillet på at behandle henvendelser fra veteranbilejere på samme måde, når det drejer sig om deponering på grund af tilbagebetaling af vægtafgift. Der opkræves p.t. kr. 300 i tillægspræmie/afgift til dækning af administrationsomkostningerne.
Topdanmark: Deponering mulig for nummerplader fra veteranbiler (ikke motorcykler). Det kræver, at man er kunde i forvejen, og der opkræves et gebyr for indlevering, udlevering og opbevaring på 388 kr. (2006).
Veteranforsikring Danmark: Der kan ikke foretages deponering af nummerplader.
Morten Qvistgaard
Nye regler om selebrug
Den 1. maj 2006 træder nye regler vedrørende seler i kraft. Reglerne betyder bl.a. en udvidet pligt til anvendelse af seler samt begrænsninger i antallet af passagerer, der må befordres. Der er også ændringer vedr. børn under 3 år og børn der er over 3 år gamle men ikke over 135 cm. høje.
Reglerne er en implementering af EU’s ”seledirektivt”
De nye regler går i korthed ud på følgende:
• Selepligten udvides til som altovervejende hovedregel at gælde alle førere og passagerer i et køretøj.
• Der må ikke befordres flere passagerer end der er siddepladser forsynet med sikkerhedsudstyr (sikkerhedssele). Reglen gælder kun biler, hvor der allerede er monteret sikkerhedsseler eller fastholdelsesanordninger på siddepladserne på henholdsvis for- og bagsæde. Det gør ingen forskel, om selerne er monteret ”frivilligt” eller det følger af udstyrsbekendtgørelsen.
• Er der tale om et køretøj lovligt uden seler på bagsædet gælder bortset fra børn under 3 år og over 3 år med en legemshøjde på mindre end 135 cm, kun de hidtidige begrænsninger i anvendelsen af bagsædet (færdselslovens § 82)
Hovedreglen vil altså fortsat være, at biler, der er lovlige uden seler (d.v.s. indregistreret 1. gang før 1. juli 1969) og biler alene forsynet med seler på forsædet ( d.v.s. biler indregistreret efter 1. juli 1969 og indtil 31.marts 1989) fortsat kan anvendes som hidtidig. Reglerne medfører da heller ikke ændringer i udstyrsbekendtgørelsen.
Der gælder dog følgende begrænsninger:
• Børn under 3 år skal befordres i køretøjer, hvor der forefindes sikkerhedsseler, hvortil der kan monteres særligt tilpasset (og godkendt) sikkerhedsudstyr. Dette betyder, at børn under 3 år ikke må befordres i køretøjer, der ikke har sikkerhedsseler uanset bilens alder. Der gælder ingen overgangsregler.
• Børn over 3 år men med en legemshøjde på under 135 cm, skal i køretøjer, der hverken på forsæde eller bagsæde har sikkerhedsseler, sidde på bagsædet. Børn i denne kategori må ikke befordres i køretøjer, der kun har forsæder, og hvor der ikke er monteret sikkerhedssele, hvortil der kan monteres særligt tilpasset (og godkendt) sikkerhedsudstyr.
Disse regler gælder uanset bilens alder. Der gælder ingen overgangsregler.
• I køretøjer, der kun har sikkerhedsseler på forsædet, skal barnet placeres her. Har man flere børn med, der er over 3 år gamle, må disse godt placeres på bagsædet, selvom der her ikke er seler. Er man f. eks 2 voksne og 1 barn i en bil, der kun har seler på forsædet, skal barnet prioriteres og placeres på forsædet med sikkerhedsudstyr anvendt. Er man 2 voksne, skal begge voksne sidde foran og seler anvendes. Overgangsreglen får ikke betydning, da antallet af passagerer ikke begrænses af antallet af seler.
Vær dernæst opmærksom på, at de nye regler gælder, såfremt bilen rent faktisk er monteret med seler. Det betyder at
• Er en bil fra før 1. juli 1969 monteret med seler på forsædet, men ikke på bagsædet, skal børn i de 2 nævnte kategorier sidde på forsædet. Er forsædet allerede optaget af et barn, kan øvrige børn over 3 år placeres på bagsædet (hvor der ikke er sele). Et barn under 3 år må ikke placeres på bagsædet.
• Er der monteret seler både på for- og bagsæde gælder de nye regler i sin helhed.
Børn over 3 år, og med en legemshøjde på mere end 135 cm behandles på samme måde som voksne, dog påhviler det føreren at påse, at reglerne overholdes af passagerer, der er under 15 år.
Ændringslovens § 2 indeholder bl.a. en overgangsregel, hvorefter det indtil 1. maj 2009 er lovligt på bagsædet eller bagsæderne i person- og varebiler at befordre et større antal personer end antallet af siddepladser forsynet med sikkerhedsseler. Det ligger fast, at overgangsreglen ikke giver dispensation for børn med en legemshøjde under 135 cm. Med andre ord: I en nyere bil skal alle børn med legemshøjde under 135 cm være spændt fast, men der kan medtages andre passagerer, selvom der ikke er seler til alle.
Der er udarbejdet en bekendtgørelse om en række undtagelser (undtagelser som EU-direktivet giver mulighed for, de enkelte lande kan vedtage). Bekendtgørelsen er ved redaktionens afslutning endnu ikke offentliggjort, men dette forventes at ske inden udgangen af april måned 2006.
Lovforslag nr. 85/2005 fremsat den 30. november 2005, vedtaget som lov nr. 303 af 19. april 2006 (Lov om ændring af Færdselsloven)
Mads Thyregod
Tekniske krav til gamle motorkøretøjer
Vi har skrevet at de tekniske krav til motorkøretøjer kan findes i Detailforskrifter for motorkøretøjer som bliver opdateret en gang om året. Disse forskrifter går imidlertid ikke længere tilbage end til 1977. Vil man vide hvilke regler der gælder for køretøjer fra før 1977 skal man gå ind på Færdselsstyrelsens hjemmeside, www.fstyr.dk, Krav til køretøjer, Vejledning om syn af køretøjer. Der kan man så vælge afsnit afhængig af emne. Der står punkt for punkt fra hvornår en given regel gælder.
Man skal også være opmærksom på at man der kan finde eventuelle nye regler for ældre køretøjer. Fra 1. april i år blev der lempet på reglerne for skævbremsning for biler med mekaniske bremser. Har man en bil nyere end 1966 som er anmeldt til veterankørsel – det kan man som bekendt nu med 35 år gamle biler – kan man nu få godkendt hvide forblink og røde bagblink hvis det er det originale.
Niels Jonassen
Skatteministeriet informerer om afskaffelse af vurderingsmænd
08/11/2005
L 54 – Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og skatteforvaltningsloven – resumé
Loven er vedtaget af Folketinget fredag, den 16. december 2005.
Det primære formål med lovforslaget er at styrke retssikkerheden ved administration af registreringsafgiftsloven.
Det sker ved at afskaffe den gældende ordning med vurderingsmænd. Disse vurderingsmænd afgør visse spørgsmål af skønsmæssig karakter efter registreringsafgiftsloven; de såkaldte vurderingssager.
Vurderingsmændenes afgørelser er med enkelte undtagelser endelige forstået på den måde, at der ikke kan klages til anden administrativ myndighed over vurderingsmændenes afgørelser.
I stedet foreslås en ordning, hvor alle afgørelser i første instans om registreringsafgift træffes af told- og skatteforvaltningen. Dette er i overensstemmelse med intentionerne fra foråret om at samle al skatteforvaltning i told- og skatteforvaltningen.
I ordningen indgår, at der etableres 3-4 motorankenævn til at afgøre klager over told- og skatteforvaltningens afgørelser, men kun klager over afgørelser af den type, der hidtil er blevet afgjort af vurderingsmænd.
Motorankenævnenes afgørelser vil kunne påklages til Landsskatteretten.
Alle andre afgørelser om registreringsafgift, truffet af told- og skatteforvaltningen, kan som i dag påklages direkte til Landsskatteretten.
Forslaget sikrer således, at der bliver en reel klagemulighed i vurderingssager, og at der bliver en adskillelse mellem den myndighed, der klages over, og den myndighed, der klages til.
Samtidig forventes den foreslåede ordning at kunne medføre en effektivisering af administrationen af registreringsafgiftsloven derved, at alle afgørelser i første instans om registreringsafgift fremover træffes af told- og skatteforvaltningen. Det forventes således, at sagsbehandlingstiden vil kunne halveres.
Herudover foreslås nogle mindre justeringer af registreringsafgiftsloven. Bl.a. stilles der forslag om, at biler over 4 tons, der er utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport, afgiftsfrit kan anvendes til transport af idrætsudstyr og i forbindelse hermed til privat personbefordring og beboelse.
Lovforslaget har den administrative konsekvenser for erhvervslivet og borgene, at de hurtigere end i dag vil kunne få fastsat registreringsafgiften for en bil, og retssikkerheden styrkes ved indførelse af et administrativt klagesystem i vurderingssager.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Loven har virkning fra den 1. april 2004.
I Folketingets Skatte- og Afgiftsudvalg er lovforslaget støttet af V, KF, DF, S, RV og EL.
Yderligere henvendelse: Claus Kargo, tlf.: 3392 4424
Nye regler – vurderingsmænd afskaffes
Folketinget har vedtaget en ændringslov til lov om registreringsafgiftsloven, der betyder, at den hidtidige ordning med vurderingsmænd afskaffes, og at der i stedet indføres et klagesystem med bl.a. etablering af motorankenævn (lov nr. 1409 af 21. december 2005).
Efter det indtil 1. april 2006 gældende ordning, var de afgørelser, der blev truffet af vurderingsmændene vedrørende fastsættelsen af den afgiftspligtige værdi af brugte køretøjer i praksis endelige afgørelser, der ikke kunne indbringes for anden administrativ myndighed (men alene for domstolene). Lovændringens primære formål er således at styrke borgerens retssikkerhed på dette område ved at indføre et klagesystem.
Ændringerne indebærer ingen ændring i principperne for værdiansættelsen. Denne sker fortsat efter følgende bestemmelse:
”Den afgiftspligtige værdi af et køretøj, der er mere end 35 år gammelt, og som fremtræder som ved første registrering, er køretøjets brugsværdi”.
Den administrative praksis, hvorefter denne værdi fastsættes til ca. 40 % af den oprindelige nypris ændres heller ikke.
Og det er fortsat en god ide i sådanne sager at kræve aktindsigt (som part i sagen i medfør af forvaltningsloven).
De nye regler, der har været gældende siden 1. april 2006, betyder, at den afgiftspligtige værdi af brugte køretøjer nu fastsættes af told- og skatteforvaltningen. Efter lovforslagets bemærkninger vil disse sager blive henlagt til told- og skatteforvaltningerne i Ålborg, Århus, Odense og HøjeTaastrup.
Afgørelser truffet af skatteforvaltningen i sådanne sager kan indbringes for motorankenævnet, der består af 3 medlemmer. De udpeges af skatteministeren. Et medlem skal være teknisk kyndigt og et medlem handelskyndigt. Disse 2 medlemmer udpeges efter indstilling fra hovedorganisationerne af bilejere.
Der gælder en klagefrist på 3 måneder.
Afgørelser truffet af et motorankenævn kan indbringes for Landsskatteretten.
Klage til et motorankenævn er ikke omfattet af reglerne om omkostningsdækning i skattesager, og klageren skal således selv afholde omkostninger til eventuel sagkyndig bistand.
En klage til landsskatteretten er derimod omfattet af reglerne om omkostningsdækning. Der kan i modsætning til andre typer af skattesager ikke for landsskatteretten ikke afholdes uvildigt syn- og skøn til bestemmelse af køretøjets afgiftspligtige værdi.
Landsskatterettens afgørelse vil kunne indbringes for domstolene.
Mads Thyregod
EU skal ophøre med at bruge benzin til transport
EU´s miljøkomité har tilsluttet sig en rapport, der siger at EU skal have en målsætning om at ophøre med at bruge benzin til transport inden for en generation. Det fastslås i denne rapport, at EU’s energi strategi indledningsvis bør koncentrere sig om en fuldstændig erstatning af brugen af fossilt brændstof i transport sektoren inden 2030.
Udtalelsen blev fremsat i en ikke-lovgivende resolution i EU kommissionen og skal være et middel, som foreslås for at hjælpe til med at sikre at EU bliver verdens mest energi effektive økonomi i år 2020. EU Parlamentets energi komité vil nu overveje den udarbejdede rapport.
Ovenstående er en af nyhederne i FIVA´s marts udgave af Nyt fra EU.
Svend Aage Tholstrup
Nordiske Møde 2005
Det Nordiske Møde 2005 var denne gang flyttet til 2006 ligesom det blev holdt i Sverige og ikke som det skulle ifølge ”besøgsrækkefølgen” i Finland. Af rent logistiske årsager kunne vi nu ikke klage over dette skifte.
Traditionen tro mødte Nordmændene talstærkt op til mødet, vi har til tider været lidt i tvivl om nordmændene måske lidt har misforstået begrebet at holde hele bestyrelsen orienteret om aktiviteter på møderne da de altid møder op med hele bestyrelsen. Sverige var repræsenteret med tre deltagere, Finland med den vanlige ene person og fra Danmark mødte vi to mand (Svend Aage og undertegnede).
På vores foranledning blev mødet indledt med en gennemgang af de sidste år aftaler fra de nordiske møder, der har desværre været en tendens til at det næsten kun er os danskere, der har overholdt de aftaler vi har lavet og vi mente derfor det var på tide at få gjort op med denne tilbagelænede attitude.
Diskussionen medførte positivt nok, at alle specifikt ønskede at fortsætte det nordiske samarbejde og at man også mere konkret ønskede at få defineret såvel formål som mål for det nordiske samarbejde. Efter at alle de skandinaviske lande er blevet samlet i FIVA kan man med rette frygte, at den internationale information og diskussion måske forstummede (vi skal ikke mere sælge budskaberne til hinanden eller kandidere for en flytning til anden lejr da vi nu har dem fra samme kilde).
Der var dog enighed om at det også fremover var vigtigt at vi i Skandinavien vendte og diskuterede de internationale forhold og at vi om muligt nåede frem til en mere fælles køreplan – mødet var desværre noget præget af, at nordmændene umiddelbart inden sidste generalforsamling i FIVA gik solo i det naive håb at de kunne få flere nordmænd ind på betydende poster. For bedre at kunne koordinere en sådan fremfærd i FIVA blev man også enige om at flytte datoerne for de nordiske møder, så de passede bedre i forhold til FIVA’s generalforsamlinger.
Der var også enighed om at man skulle forsøge at lave en fællesnordisk web-baseret arrangementskalender. Tidligere har man i Norge, Sverige og Finland arbejdet med en trykt kalender, denne har egentligt været ganske populær men lidt gevaldigt under, at man meget tidligt skulle sende den til trykkeren for trykning og distribution. Derudover er det heller ikke i de andre nordiske lande ligefrem gratis at sende materiale ud til medlemmerne og det er som bekendt heller ikke blevet billigere med årene. (begge to argumenter fremført af Danmark gennem de sidste mange år som argument for ikke at tilslutte sig den trykte kalender eller deres trykte købs- og salgsavis).
Tiden har nu vist sig moden til at skifte til en web-baseret kalender i stedet hvor alle arrangører mere eller mindre frit selv kunne skrive arrangementer ind og ligeledes redigere deres indlæg. Kun på den måde kan man garantere en rimelig grad af aktualitet og også at arrangementerne kommer frem i lyset.
Der var enighed om, at vi nok alle var så ringe til de andre landes mere detaljerede geografi, at man ville blive nødt til at angive nogle kortkoordinater for de enkelte arrangementer. På den møde vil man også kunne bedre planlægge besøg til de andre landes arrangementer i forbindelse med f.eks. sommerferie.
Sveriges web-master vil komme med et oplæg og rundsende dette for videre diskussion og vurdering af økonomiske konsekvenser. Fra Motorhistorisk Samråds side er vi positive overfor denne relativt nye udvikling og er sikker på, at mange af vores medlemmer vil kunne få glæde af en sådan nordisk oversigt.
Danmark fremlagde et forslag til et Veteran Forum som fælles klubblad i stedet for de enkelte klubbers nuværende blade – ikke fordi vi selv ønskede at tilslutte os et sådan forum, men mere fordi vi i MhS havde modtaget et forslag herom. I ingen af de tre andre lande kunne man se fordelene for de enkelte klubber i et sådan tiltag og selvom man i Finland rent faktisk havde prøvet at introducere et sådan blad, fortsatte hovedparten af de tilsluttede klubber med at udsende deres egne klubblade også (hvorved forslagsstillerens argumentation for at lave et fællesblad falder bort).
Motorhistorisk Samråds bestyrelses egen opfattelse af forslaget blev med andre ord kraftigt bekræftet af de andre landes repræsentanter – dette er meddelt forslagsstilleren direkte.
Mødet sluttede søndag eftermiddag og deltagerne drog herefter hvert til sit med et håb om at det nordiske samarbejde også i fremtiden vil være til alles bedste.
Lars Genild
Det nye kørekorts direktiv fra EU
Den 27. marts 2006 enedes EU´s medlemsstaters transportministre om en formulering, som var foreslået i 2005 af det daværende formandskab i EU (Luxembourg) – en formulering, som var blevet uformelt godkendt af EU parlamentet sidste sommer. I teksten står der bl.a. at
• Der vil blive indført et fælles kørekort i kreditkort format og det vil have forbedrede, indbyggede sikkerheds egenskaber
• De nuværende 110 forskellige kørekorts typer vil gradvist blive udfaset
• Efter ikrafttræden af dette direktiv vil medlemsstaterne have 26 år til at få erstattet de nuværende kørekort
• Medlemsstater vil kunne introducere en microchip i det nye kørekort. EU´s data beskyttelsesregler vil skulle respekteres i alle tilfælde
• Gyldigheden af kørekortene vil blive begrænset. I teksten foreslås 10 års gyldighedsperiode med mulighed for at de enkelte stater kan forhøje gyldighedsperioden til 15 år. De enkelte medlemsstater kan selv beslutte om de vil indføre lægekontrol i forbindelse med fornyelse af et kørekort, når gyldighedsperioden udløber
• Med hensyn til kørsel med trailere, vil det blive tilladt førere med et ”B” kørekort at køre et køretøj med en tilladt bruttovægt der ikke overstiger 3500 kg og som er bygget til ikke at kunne medbringe mere end 8 passagerer ud over føreren sammen med en trailer, hvis tilladte bruttovægt ikke overstiger 750 kg. Hvis trailernes tilladte bruttovægt overstiger 750 kg og den tilladte totale bruttovægt for køretøj + trailer ikke overstiger 4250 kg, skal ”B” kørekortets indehaver deltage i et kursus og den enkelte EU medlemsstat kan kræve at der aflægges en prøve. Dette er den tekst man er enedes om – og den er noget lempeligere end det forslag der oprindeligt var fremsat af kommissionen.
• Med hensyn til kørekort for motorcykler, så er teksten stadig ikke tilfredsstillende – specielt fordi den fordrer uddannelse og aflæggelse af prøve mellem A2 og A motorcykler. Motorcykel organisationerne arbejder på en revurdering af mulighederne.
EU parlamentet har nu til opgave at vedtage – eller forkaste – denne formulering i de kommende måneder. Det er imidlertid hensigten at støtte formuleringen for dermed at kunne undgå yderligere langvarige diskussioner. Hvis det vedtages, vil direktivet træde i kraft i slutningen af 2006 – og det vil derfor være anvendeligt senest i slutningen af 2012.
Ovenstående er en af nyhederne i FIVA´s marts udgave af Nyt fra EU.
Svend Aage Tholstrup
EU i2010 initiativ – Intelligente biler – et Flagskibs projekt
Dette projekt formodes ikke at have nogen direkte betydning for brugen af de historiske køretøjer – men – det har betydning for os alle i og med, at vi alle anvender moderne køretøjer i vor dagligdag. Og vi er alle skatteydere og borgere – og derfor har de fleste nok en interesse i at kende til, hvad der sker af nye tiltag inden for det trafikpolitiske område i EU.
Den intelligente bil – det vil sige en bil, der er sikrere, bedre og renere. Altså et køretøj, som bruger informations- og kommunikationsteknologi til at forbedre den offentlige service og den enkelte borgers livskvalitet.
I EU koster trængsel og kødannelser i trafikken ca. 400 milliarder kroner hvert år – svarende til 0,5 % af EU´s bruttonationalprodukt – og denne omkostning forventes at stige til 1 % i 2010. Antallet af biler pr. 1000 indbyggere er steget fra 252 i 1975 til 460 i 2002. De distancer der køres af køretøjer på vore veje er tredoblet i de seneste 30 år og i de seneste 10 år er det volumen af gods, der fragtes på vore veje steget med 35 %.
Det turde derfor være indlysende, at noget må der gøres. Derfor dette projekt.
Der er fire nøgle områder, der fokuseres på i relation til Den intelligente bil:
1. Automatiske nødopkald (eCall). Det påstås, at hvis alle køretøjer i EU havde dette udstyr i 2010, vil antallet af trafikulykker kunne reduceres med 5 – 10 %, og eCall vil kunne reducere tidsspild ved trafikale kødannelser med mellem 10 og 20 % – hvilket ville medføre årlige besparelser på mellem 15 og 30 milliarder kroner.
2. Selvstyrende Cruise Control (ACC) vil kunne spare op til 4000 trafikulykker pr. år – ved at kunne hjælpe med til at undgå harmonikasammenstød, hvis blot 3 % af køretøjerne var forsynet med dette udstyr i 2010.
3. Lateral Support – system der advarer og bistår ved vognbaneskift – vil kunne spare 1500 ulykker pr. år, hvis bare 0,6 % af køretøjerne ville have dette udstyr i 2010. Hvis 7 % af køretøjerne ville have udstyret i 2020, ville antallet af trafikulykker kunne reduceres med 14.000.
4. AWAKE-projektet – et system til at holde søvnige førere vågne – vil kunne forhindre op til 30 % af alvorlige sammenstød på motorveje og 9 % af alle alvorlige sammenstød.
EU kommissionens kommunikation om disse projekter henvender sig til alle borgere, til industrien og til EU medlemslandene for at opfordre til et samarbejde om at løse de stigende transport- og samfundsrelaterede problemer – og for at opfordre til at forøge ibrugtagning af informations- og kommunikationsteknologi til at løse disse udfordringer. Projektet baseres på tre nøgleområder:
• eSafety forum
• Forskningsprogrammer omhandlende intelligente kommunikations- og trafiksystemer (ICT)
• Aktiviteter, der skal gøre opmærksom på problemstillingerne og løsningsmulighederne.
Hvem er så involveret i disse projekter?
Befolkningen – som ikke kan formodes at være villige til at investere i den nye teknologi med mindre fordelene er blevet tydeliggjorte.
EU´s bilindustri, som har omkring 2 millioner ansatte i EU, producerer 17 millioner køretøjer om året og som har en årlig omsætning på 3.000 milliarder krone rom året.
ICT-leverandørerne, som kan støtte bilindustrien ved at forøge deres konkurrenceevne. Og til sidst – alle EU-medlemslande har en væsentlig rolle i at sørge for politisk opbakning til at fremme anvendelsen af ny teknologi.
Vil du vide mere – besøg: http://www.escope.info/en/media_centre/
Svend Aage Tholstrup
FIVA arrangements kalender 2006
Den 18. januar 2006 er FIVA´s arrangements kalender for 2006 blevet udgivet. Kalenderen indeholder oversigt over alle de A- og B-arrangementer, som afholdes i løbet af året. Der er ligeledes oplysninger om hvordan man tilmelder sig og hvilke alderskategorier (altså køretøjernes) der inviteres til de enkelte løb.
Da der jo af og til sker ændringer i arrangementerne, anbefales det – såfremt man er interesseret – at besøge FIVA´s hjemmeside på www.fiva.org for at få de seneste opdaterede informationer.
Og husk så på, at skal du deltage i et FIVA-arrangement, er det et krav at du har et FIVA-pas til dit køretøj. Har du ikke et sådant, kan det fås ved henvendelse til undertegnede på svend@satholstrup.dk
Svend Aage Tholstrup
