Nyheder fra bestyrelsen

Biltestamente 

”HVIS JEG DØR” er ikke helt sjældent indledningen til en drøftelse af, hvad der skal ske ”når jeg dør”. Som bekendt kan enhver over 18 år oprette testamente med de begrænsninger arveloven fastlægger, og her bestemme over det, der efterlades.

I dette forum kan spørgsmålet stilles på linje hermed: hvad skal der ske med mit historiske køretøj?

Den sikre løsning er i testamentsform at træffe nærmere bestemmelse herom. Det er jo ikke på forhånd givet, at ens arvinger efter loven (først og fremmest ægtefælle og børn) har den samme interesse for de gamle køretøjer. Er der i et gyldigt oprettet testamente taget stilling til køretøjets skæbne med det dokumentationsmateriale, der gerne følger køretøjet, skal dette testamente følges (med de begrænsninger, arveloven nu sætter).

Nøjagtig det samme gælder for hvad der måtte være af andre ting, der knytter sig til bil -interessen, f. eks. bogsamlinger, værktøj, modelbiler, plakater, tekniske dokumenter, fotografier – ja kort sagt – alt hvad der er samlet sammen gennem årene med relation til de historiske køretøjer. Selvom nogle af disse effekter måske ikke repræsenterer en økonomisk værdi, vil det stadig være afgørende for fordelingen af disse effekter, at der i testamentsform er taget stilling hertil.

Ønskes testamente af den ene eller anden grund ikke oprettet, kan det anbefales alligevel skriftligt at nedfælde nogle anvisninger om køretøjets og de dertil knyttede effekters skæbne, man kan jo så håbe på, at arvingerne følger dem, selvom de ikke her vil være forpligtet til det.

Men som nævnt, skal man være sikker på at ønskerne respekteres og følges skal testamente oprettes i en af de former (notar- eller vidnetestamente), der er nævnt i arveloven. Det bedste er at få et sådant testamente oprettet for notaren.

Mads Thyregod

 

Motorregister fra 1924 og frem

Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, Jagtvej 10, København N. har fra Told og Skat, Høje Tåstrup, overtaget det såkaldte motorregister, der indeholder protokoller med oplysninger om afgiftsberigtigede motorkøretøjer fra 1924 og frem.

Protokollerne ligger på et fjernlager, så de skal bestilles i god tid. Man kan læse dem på læsesalen eller betale timeløn (kr. 362,00 + moms) for at få det gjort.

Det er nemmest, hvis man har oplysning om toldkammeret og datoen for første indregistrering foruden stelnummeret.

Arkivet har telefon nummer 35 24 82 00

Knud Degnbol

 

Kabinescootere

Der har været rejst spørgsmål om hvilke kørekortkategorier, der giver ret til at føre en kabinescooter.

Ifølge ”bekendtgørelse af færdselslov” LBK nr. 712 af 02/08/2001 §2 pkt. 11 er en kabinescooter en trehjulet motorcykel, hvis den har tre hjul og køretøjets egenvægt ikke overstiger 400 kg.

I nogle tilfælde kan det ene hjul være et ”tvillingehjul”, men det vil altid fremgå af registreringsattesten, om køretøjet er en bil eller en trehjulet motorcykel.

Ifølge ”Bekendtgørelse om kørekort” BEK nr. 801 af 22/09/2003 §6 giver et kørekort kategori A (motorcykelkørekort) ret til at føre en trehjulet motorcykel. Af §7 i samme bekendtgørelse fremgår det, at et kørekort kategori B (almindelig bil) også giver ret til at føre en trehjulet motorcykel.

Dvs. at man må føre en kabinescooter, hvis man har kørekort enten til alm. bil eller til motorcykel. Det må tilføjes, at en motorcykel med sidevogn ikke er en trehjulet motorcykel, og derfor giver et kørekort til alm. bil ikke ret til at føre dette køretøj.

Morten Qvistgaard

 

Flytning af synsdato

Vi har ligeledes formået at få Færdselsstyrelsen til at redegøre for proceduren ved flytning af synsdato:

Månedsdatoen er udgangspunktet for indkaldelse til periodisk syn. Som hovedregel er månedsdatoen bilens 1. registreringsdato, men datoen kan være ændret til en ’valgfri synsdato’. Denne vil fremgå af bilens registreringsattest i feltet ’Periodisk syn (valgfri synsdato)’.

Har man en bil, hvor månedsdatoen (det faste indkaldelsestidspunkt) ligger på et uønsket tidspunkt, er det muligt at ændre på dette. Det gøres ved at foretage et ekstra registreringssyn af bilen mellem 2 indkaldelser. Det vil sige, at forrige indkaldelse til periodisk syn skal være opfyldt (evt. forsinket i forbindelse med en deponering) og næste indkaldelse må ikke være kommet endnu.

Til registreringssynet medbringes en udfyldt anmeldelsesblanket (fås på motorkontoret), synsvirksomheden stempler godkendelsen på blanketten og giver den tilbage til bilejeren. Blanketten skal efterfølgende afleveres på et motorkontor, som da vil registrere bilen med ny månedsdato svarende til datoen for registreringssynet.

Ole Willumsen

 

Deponering af nummerplader

Reglerne for deponering af nummerplader er blevet ændret en smule og vi har i den anledning konsulteret Færdselsstyrelsen for at få det formuleret korrekt på hjemmesiden.

Hvis en køretøjsejer ønsker at udskyde periodisk syn af et køretøj, grundet restaurering eller anden årsag, kan det i visse tilfælde lade sig gøre at få sat et syn i bero, hvis nummerpladerne er deponeret hos et forsikringsselskab.

Der gives kun tilladelse til deponering, hvis køretøjet er forsynet med sorte nummerplader.

Deponeringstilladelsen gives kun 1 gang, i en på forhånd aftalt afgrænset periode, normalt højst 1 synsperiode og kan ikke fornyes.

Selve proceduren vil vi ikke bruge plads på her, men henvise til Samrådets hjemmeside (www.motorhistorisk.dk), hvor man kan finde en fyldestgørende beskrivelse under menupunktet ”Love og regler”.

Ole Willumsen

 

Krav om typegodkendelse for lastbiler

En del af de lovede regelforenklinger er allerede trådt i kraft:

Godkendelsespligten for lastbiler er nu en løbende 35 års grænse i overensstemmelse med harmoniseringsbestræbelserne. I den nye synsvejledning, der kan findes på Færdselsstyrelsens hjemmeside (www.fstyr.dk), kan man læse følgende under afsnit 15.3, side 9, § 16:
Lastbil, der er registreret første gang for mere end 35 år siden, kan synes og tages i brug uden forudgående godkendelse.
Tidligere var grænsen fast 1. januar 1948.

Nedsættelse af tilladt totalvægt.

Nedsættelse med indtil 30 % kan foretages.

For lastbil N2 * må den tilladte totalvægt kun nedsættes til 3.500 kg eller derunder, såfremt lastbilen er i nøje overensstemmelse med en eksisterende typegodkendelse med en sådan totalvægt eller lastbilen er registreret første gang for mere end 35 år siden.

Endvidere bemærkes, at der ved nedsættelse af totalvægtgrænserne 2000kg/3000kg/4000kg eller derunder skal ske henvisning til Told & Skat, da bilen så vurderes og afgiftberigtiges.
Vi henviser også her til den nøjagtige ordlyd i synsvejledningen kap. 3, pkt 3.01.V03, s. 12, 4. afsnit.
* (Lastbil N2 er en bil der er indrettet til at benyttes til godsbefordring, og som har en tilladt totalvægt på mere end 3.500 kg, men ikke over 12.000 kg)

Harmonisering af reglerne for registrering til veterankørsel . . .

– er man til gengæld ikke kommet meget videre med; – desværre. Vi ved dog, at en henvendelse fra Trafikministeriet til Justitsministeriet er under behandling. Der er ikke meget andet at gøre end at vente tålmodigt.
Grænsen for registrering til veterankørsel, og dermed 8-årige synsperioder, er således fortsat 1. januar 1960 – indtil andet meddeles.

Ole Willumsen

 

Teknisk Komite

Når man erhverver sig et historisk køretøj, påtager man sig et ansvar for at bevare den del af kulturhistorien, som det repræsenterer.

I anerkendelse af dette er vi af myndighederne gennem tiden blevet tildelt en række privilegier som lavere vægtafgift, længere synsintervaller, lavere registreringsafgift, tidstypiske nummerplader mm.

Køretøjernes produktionshistorie er vel beskrevet, der bliver udført et stort vedligeholdelse og restaureringsarbejde rundt omkring hos ejerne, vi viser køretøjerne frem for offentligheden ved utallige løb og arrangementer, men der udestår en væsentlig opgave, som MhS ønsker at sætte fokus på, nemlig registrering og dokumentation af det enkelte køretøjs historie.

Den 24. februar blev der afholdt møde i MHS Teknisk komite, med deltagelse af Michael Petersen, Dansk Triumph Automobil Klub, Jørgen Knoblauch, Dansk Ford A Klub, Leif Obbekjær, Dansk Veteran-Motorcykleklub, Svend Aage Tholstrup, MhS, Knud Degnbol, MhS, Morten Qvistgaard, MhS, Peter Løvstrøm, MhS, her blev det diskuteret, hvordan man bedst kunne gribe sagen an. Det blev i første omgang til 2 konkrete arbejdsopgaver:

Registrering af det enkelte køretøjs stand og tekniske data – MhS medlemsklubber har allerede medlems- og køretøjslister, der indeholder en del af denne information, men den er langt fra fuldstændig.

Hvor tit hører vi ikke udtalelser som, der er kun 3 i Danmark, eller spørgsmål som: Er der nogen der har set et køretøj med denne option? Registrering af data for det enkelte køretøj ville give en bedre adgang til denne type af informationer.

Der var enighed om følgende punkter: Det skal være frivilligt. Bevarelse af anonymitet, Registrering og administration skal være let tilgængelig. Det skal foregå med respekt for registerlovgivningen.

Et godt eksempel på hvordan et sådant register kan opbygges, kan ses på Mustangklubbens hjemmeside (www.mustangklubben.dk), her kan medlemmerne selv registrere information om deres køretøjer.

Der blev nedsat en arbejdsgruppe bestående af Morten Qvistgaard, Stig Emcken, Knud Torp Madsen, Søren Hofmeister og Peter Løvstrøm, der vil se på hvordan et sådant Internet baseret register kan se ud i MhS regi.

Dokumentation af det enkelte køretøjs historie er også et væsentligt punkt. Der var enighed om, at Svend Aage Tholstrup udarbejde et oplæg til en pjece, der populært fortæller om, hvordan den enkelte kan fører en logbog over sin bil og derigennem medvirke til at bevare dets historie.

En sådan logbog kunne indeholde: Teknisk data for køretøjet. Historie over dets ejere. Værkstedsregninger. Dokumentation fra restaureringer. Billeder fra løb og ture. Etc. Etc.

Peter Løvstrøm

 

MhS nyhedsbreve – brug dem selv – for dinklub !!!

Vi tilbyder nu, at du kan få din egen klubs omtale af arrangementer, jubilæer eller andre alment interessante emner med i MhS´s nyhedsbreve.

Udsendelsen af MhS´s nyhedsbreve er efterhånden kommet til at ligge i nogenlunde faste tidsmæssige rammer – uden at vi dog af den årsag ligefrem vil udstede garantier for udgivelsestidspunkter. Men vort mål er at udgive fire numre om året – nemlig midt i månederne januar, april, juli og oktober – og det er faktisk lykkedes ganske godt at overholde disse terminer.

Nyhedsbrevene udsendes via e-mail til alle vore medlemsklubber – til den kontaktperson, som den enkelte medlemsklub selv har oplyst over for os. Derfor skal der herfra komme en indtrængende appel til klubberne om omgående at informere MhS´s sekretariat, såfremt der sker personskift på denne post. Vi har desværre ikke adgang til en krystalkugle, hvor vi selv kan se noget sådant.

Nyhedsbrevene udsendes altså til vore 54 medlemsklubber – og hensigten er jo så, at den enkelte klub selv udvælger det stof, som er relevant for netop denne klubs medlemmer og bringer det i klubbens medlemsblad, således at det kommer til kundskab for flest mulige af de ca. 25.000 medlemmer som findes i de klubber, som MhS repræsenterer. Da vor medlemsskare jo har forskellige interesseområder, vil der naturligvis ofte være stof i nyhedsbrevet, som kun er interessant for en større eller mindre del heraf. Derfor – kære medlemsbladsredaktør – vær selektiv og udvælg selv, hvad du finder relevant for dine medlemmer.

Da nyhedsbrevet udsendes via e-mail, er det uden betydning for fremstillings- og distributionsomkostningerne om der er 4 sider eller om der er 25 – næsten da. Derfor vil vi gerne hermed komme med en opfordring til klubberne om også selv at bruge vort nyhedsbrev til at få formidlet nyheder / informationer, som må formodes at have en bredere interesse end blot lige klubbens egne medlemmer. Det kan være oplysninger af praktisk art, lovgivningsmæssige problemstillinger og løsninger herpå – og det kan være oplysninger om jubilæer, arrangementer, køreture, stumpemarkeder, hvor der er adgang for alle, uanset om man er medlem af en klub eller ej. Det er en nem og billig måde at få denne information ud til mange interessenter. Blot kræver det naturligvis en smule planlægning, idet vi ikke kan tilbyde at distribuere ”ekstranumre” med en invitation til et eller andet arrangement – det vil blive distribueret sammen med det næste nyhedsbrev, der udsendes efter ovennævnte retningslinier.

Det er så absolut ikke hensigten at gøre nyhedsbrevet til et skrift fyldt med læserbreve – og vi vil heller ikke annoncere for rent kommercielle produkter eller ydelser. Det findes der andre medier til, som er beregnet til det og som er meget bedre til det, end vi er i MhS. Sagt lige ud af posen – MhS nyhedsbrevets redaktion forbeholder sig en ubetinget og ufravigelig ret til med hård og uretfærdig hånd at vælge om et fremsendt indlæg vil blive bragt – ud fra en vurdering af, hvad der anses som værende relevant i vor sammenhæng – og derfor ud fra hvad der må anses for at være medvirkende til at fremme MhS´s formål – som jf. vore vedtægter jo er

  • At fremme bevarelsen og anvendelsen af motorkøretøjer af motorhistorisk interesse i Danmark.
  • At varetage de tilsluttede foreningers fælles interesser, d.v.s. overordnede og generelle opgaver, over for myndigheder og inden- og udenlandske organisationer.

Der er tale om et forsøg, som vi i MhS´s bestyrelse tror er en god ide. Vi opfordrer derfor alle til at bruge nyhedsbrevet som ovenfor beskrevet – og så må vi løbende vurdere om der er et behov for dette tiltag, eller om vi skal lade det lige så stille forsvinde igen.

Hvad skal du så gøre rent praktisk for at få stof med ???

  1. Send din tekst i et word-dokument eller som et pdf-dokument til vor redaktør Lisa Mikkelsen på e-mail adressen Hekseringen@worldonline.dk.
  2. Dokumentet skal være ”grydeklart” til udsendelse – vi kan desværre ikke påtage os at opsætte eller redigere det.
  3. Dead-line for indsendelse af stof til nyhedsbrevene er den 1. i månederne januar, april, juli og oktober.
  4. Kun ikke-kommercielt materiale samt materiale af almen karakter vil blive videredistribueret.

Svend Aage Tholstrup

 

 

INVITATION

En københavner begivenhed i kulturhistoriske rammer

SPECIALUDSTILLING AF 50 BILER FRA TV’S ”KRØNIKEN”
Søndag den 1. maj 2005 kl. 14.00-16.00
FRI ENTRE FOR ALLE
– også for ikke-DVK medlemmer

 

Dansk Veteranbil Klub har været så heldig, at Kastellets kommandant Major Jørgen Kold igen i år har indvilliget i at stille Kastellets restaurerede område til rådighed for de mange gamle køretøjer.

Alene Kastellet og de imponerende voldanlæg som støder op til Langelinie samt den gamle Frihavn er altid et besøg værd – så kig indenfor bag voldene og hjælp os med at gøre dagen festlig og få samtidig en historisk oplevelse fra både omgivelserne og de knap så gamle men ligeså historiske køretøjer.

Dette vil blive en dag, hvor alle de store køretøjsmærker vil blive luftet, så der vil blive nok at se på. De mange køretøjer vil blive parkeret på Kirkepladsen og omkringliggende gader til skue for alle interesserede. Først når den store plads er fyldt, vil de omliggende gader og hovedgaden blive fyldt med Krønike køretøjer parkeret parallelt med bygningerne, så vi undgår udstødningsskader på de fine bygninger.

Indkørsel til arrangementet foregår udelukkende gennem Norgesporten (tættest på Frihavnen), således at Kongeporten holdes fri til anden nødvendig trafik.

Dansk Veteranbil Klub vil kåre dagens køretøj (3 kategorier) og vi slutter af med en kortege af køretøjer gennem Kastellets Norgesport i en lang sløjfe ud omkring Langelinie.

Yderligere oplysninger om arrangement kan fås på 2613 4229 eller 2253 5550.

SENESTE NYHEDSBREVE
Er der styr på beredskabet?
Er der styr på beredskabet?
Beredskabet skal være i orden til et veterantræf. Læs også om veteranalderen og en undtagelse til den regel ...
Hist hvor vejen slår en bugt…
Hist hvor vejen slår en bugt…
Hist hvor vejen slår en bugt… … kører vi, for her er smukt. Og det er lige, hvad vi ønsker, ...
Myndighedsnyt
Myndighedsnyt
Myndighedsnyt På det seneste har såvel Færdselsstyrelsen som Motorstyrelsen udgivet en række relevante nyheder og opdateringer. Vi vil her give ...