Nyheder fra bestyrelsen

Buskørekort – hvidt og blåt kvalifikationsbevis

I sidste Nyhedsbrev (nr. 1/2002) omtalte vi, de krav føreren skal opfylde, hvis der er tale om en bus. Hvis man ikke har hvidt og blåt kvalifikationsbevis, så er der begrænsninger på, hvor langt man må køre i DK, og om man må køre i udlandet.

Vi konkluderede, at hvis man vil køre længere ture med en bus med mere end 17 pladser i DK, eller man vil køre til udlandet (uanset antallet af pladser), så skal man have begge beviser.

En læser i Silkeborg har oplyst, at man kan få disse beviser på flere af landets AMU-centre. Hvis man tilhører AMU-centrets målgruppe, så er kurset gratis at deltage i.

Der er i efteråret oprettet 6 kurser i hvidt bevis og 17 kurser i blåt bevis fordelt over hele landet – man kan se nærmere på www.efteruddannelse.dk – klik herefter ind på ”Arbejdsmarkedsuddannelser” og søg på ”Kvalifikationsbevis”.

Beviserne kan også fås hos private kørelærere, men kurserne er dyre – især blåt bevis, da man på dette kursus skal på køreteknisk anlæg.

Reglerne om miljøbidrag og godtgørelse ved skrotning af biler

Samrådet har i 2002 to gange ved høringer i forbindelse med nye regler fra Miljøstyrelsen givet klart udtryk for, at veteranbiler bør undtages fra pligten til at betale det årlige miljøbidrag, der bruges til at betale den godtgørelse, der betales til bilejere ved aflevering af biler til skrotning.

Vi har påpeget, at meningen med denne afgift er at sikre finansieringen af skrotningsgodtgørelsen, og at historiske køretøjer netop ikke bliver skrottet. Det er derfor udenfor enhver sund fornuft at opkræve miljøbidrag af historiske køretøjer.

Vi har igen opfordret til, at Miljøstyrelsen i det fremtidige regelarbejde på dette område indfører en undtagelsesbestemmelse for historiske køretøjer, således at denne åbenbart urimelige afgift bliver fjernet.

De 10 gyldne miljøregler og vejledningen om forsvarlig opbevaring af veterankøretøjer og ”stumper”

På årsmødet 2001 blev bestyrelsen opfordret til at sammenskrive de 2 fremlagte forslag til tekster til én vejledning og på en måde, så det færdige resultat har en fornuftig sammenhæng med de 10 gyldne miljøregler, som blev vedtaget på årsmødet i 1999.

Dette arbejde er nu afsluttet, og bestyrelsen vil fremlægge resultatet for pressen og de tilsluttede klubber i løbet af september måned.

Vi håber, at vi har fået lavet en let læst og brugbar vejledning for alle ejere af veterankøretøjer, således at opbevaring af kommende veterankøretøjer og ”stumper” til dem ikke medfører tilsvining af miljøet.

Siden årsmødet er der sket en yderligere skærpelse af kravene til behandlingen af skrotbiler.

Ved den seneste ændring af bekendtgørelsen om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer og affaldsfraktioner her-fra (bkg. nr. 480 af 19. juni 2002) er der bl.a. indført krav om, at enhver, der modtager udtjente køretøjer, skal sikre sig, at udtagningen af de forskellige stoffer foregår på et ”impermeabelt areal”, dvs. et område med en tæt belægning, der kan modstå olie- og benzinprodukter og andre forurenende stoffer, der er bestanddele i udtjente køretøjer.

Der er således ingen tvivl om, at myndighederne sætter mere og mere fokus på problemerne ved nedsivning af forskellige stoffer fra opbevarede skrotkøretøjer.

Selv om en veteranejers behandling af skrotkøretøjer og ”stumper” ikke kan sidestilles med en erhvervsmæssig behandling af skrotbiler, så må vi se i øjnene, at samfundet (dvs. vi) har den samme interesse i at forhindre miljøsvineri fra den private veteranejer som fra erhvervsvirksomheden.

Vi kan altså ikke bare lukke øjnene for nedsivningen fra veteranejerens bilvrag, som står og ruster bag udhuset eller garagen.

De nye satser for telefongodtgørelse – orientering

Efter ligningslovens § 7 M, stk. 1, kan foreninger udbetale skattefri godtgørelser til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller til frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i foreningens skattefri virksomhed. Skattefriheden er betinget af, at godtgørelsen udbetales til dækning af udgifter, som modtageren afholder på foreningens vegne, og at godtgørelsen ikke overstiger de satser, der er fastsat af Ligningsrådet.

Hvis der bliver udbetalt godtgørelse med beløb, der overstiger de nævnte satser, bliver alle godtgørelser, der er udbetalt til den pågældende, skattepligtige. De almindelige regler om indeholdelse af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, SP-bidrag og oplysningspligt vil herefter være gældende.

Told & Skat har med virkning fra den 1. april 2002 fastsat, at der kan udbetales godtgørelse til dækning af udgifter til telefonsamtaler og internetforbrug med indtil 1.200 kr. pr. år.

Foreningen kan i stedet for udbetaling af godtgørelse efter denne sats, vælge at godtgøre udgifterne efter dokumentation ved eksterne originale bilag.

Der kan ikke for et indkomstår skattefrit udbetales godtgørelse samtidig med, at udgifter refunderes efter regning.

Dyrere forsikringer fra 1. juli 2002 – orientering

Vi har alle fået et brev fra vores forsikringsselskab om, at præmien er steget fra den 1. juli 2002, og at grunden er, at Folketinget har forhøjet erstatningerne i erstatningsansvarsloven.

Det er klart, at alle ansvarsforsikringer vil blive dyrere, når man forhøjer erstatningerne til dem, der bliver skadet.

Før I bliver sure over denne stigning i jeres udgifter, så skal I være klar over, at niveauet for erstatninger for personskade i DK hidtil har været lavere end i flere af de lande, vi normalt sammenligner os med.

Det vil naturligvis ofte være svært og meget individuelt at sætte beløb på en livsvarig invalidering, men den forhøjelse, der er sket, skal efter min mening ses som en rimelig a jourføring af de gamle, lave beløb.

Erstatningsansvarsloven blev indført i 1984, og hovedformålet med loven var at sikre, at erstatningen for personskade i højere grad end tidl. skulle dække det fulde økonomiske tab ved skaden. Der var dengang tale om en væsentlig forhøjelse af erstatningsbeløbene.

Den nye lovændring i 2002 betyder en yderligere generel forhøjelse af erstatningsniveauet og en række yderligere forbedringer for de skadelidte. Ændringen skyldes især de store ændringer, der er sket i renteniveauet siden lovens start i 1984.

Næste årsmøde

Næste årsmøde afholdes lørdag den 16. november 2002 på Blommenslyst Kro på Fyn.

Danske motorhistoriske klubber, der ønsker at blive optaget i Motorhistorisk Samråd, skal efter Samrådets vedtægter (§ 2) indsende ansøgningen til bestyrelsen senest 6 uger før årsmødet – dvs. at ansøgningen om optagelse skal være os i hænde senest den lørdag den 5. oktober 2002.

Indtil videre har kun én klub, Lotus Klub Danmark, anmodet om at blive optaget i MhS. Samrådet repræsenterer i dag 54 danske motorhistoriske klubber med et samlet medlemstal på ca. 21.400.

Motorcykel med venstrehængt sidevogn

Samrådet har haft en forespørgsel, om man kan få indregistreret en motorcykel med sidevognen monteret til venstre på motorcyklen.

Svaret på dette spørgsmål er umiddelbart NEJ. Det fremgår af færdselslovens § 70, stk. 2, der lyder således:

”Til motorcykel og cykel må kobles sidevogn, der skal være anbragt til højre for motorcyklen eller cyklen. Til knallert må ikke kobles sidevogn” (min fremhævelse).

Nu findes der jo nogle få veteranmotorcykler, der har kørt lovligt i DK i mange år med sidevognen monteret til venstre, og disse motorcykler er naturligvis stadig lovlige at køre på, da de er indregistreret på denne måde, før bestemmelsen i § 70, stk. 2, kom.

Det vil formentlig også kunne lade sig gøre at få indregistreret en gammel motorcykel med venstrehængt sidevogn, hvis man kan dokumentere, at motorcyklen og sidevognen altid har kørt sammen. Det vil dog nok være en god idé, hvis man forinden har fået en udtalelse fra Færdselsstyrelsen, som man kan vise til synsfolkene.

Men hvis man vil sætte en gammel motorcykel fra DK sammen med en gammel engelsk sidevogn, så skal man ikke forvente at få hjælp af Færdselsstyrelsen.

Samrådets bestyrelse vil forsøge at drøfte dette spørgsmål med Færdselsstyrelsen og Trafikministeriet, idet en mere fleksibel løsning forudsætter, at der bliver lavet en undtagelse for historiske køretøjer i færdselslovens § 70, stk. 2 – eller med andre ord at Folketinget vedtager en lovændring om dette.

Danske bilmuseer

Ole Sommers Veteranbil Museum har netop lavet en oversigt over 25 danske bilmuseer. Oversigten fortæller om det enkelte museums adresse, åbningstider og antal udstillede køretøjer. Desuden kan man hér finde internetadressen på de museer, der har en sådan.

Samrådet synes, at det er et glimrende initiativ, og vi har derfor med tilladelse fra Ole Sommer medtaget oversigten på Samrådets hjemmeside. Den er lagt ind under knappen “Køretøjsmuseer” i menuen, og du også gå direkte til oversigten ved at klikke her.

Lidt statistik om de 10 mest solgte biler i 1967 og 1977

I 1977 blev der i alt indregistreret 141.230 personbiler i DK. Langt de fleste af disse biler er for længst skrottet.

Bestyrelsen i Samrådet synes, at det kunne være interessant at vide mere præcist, hvor mange, der er tilbage af disse 25 år gamle biler.

Vi har derfor fået lavet en statistisk kørsel hos Danmarks Statistik om, hvor mange biler der stadig er indregistreret pr. 31. juli 2002 af dem, der blev indregistreret 1. gang i 1977.

Vi har valgt at se på de 10 biler, der var de mest solgte i 1977, og samtidig har vi også kigget på de 10 mest solgte biler i 1967, dvs. 35 år gamle biler. Det er følgende:

Det er da tal, der vækker til eftertanke !!

Ole Lindberg
29. august 2002