Hvornår er et køretøj et “veterankøretøj”?
Bestyrelsen har på sidste bestyrelsesmøde – på baggrund af de forgæves henvendelser til skatteministeren – igen diskuteret aldersgrænsen for, hvornår et køretøj kan kaldes et veterankøretøj: 25 år – 30 år – 35 år.
Der var enighed om, at dette emne skal forelægges på et årsmøde, hvis man ønsker at forlade det hidtidige mål på en 25 års-grænse og i stedet satse på en 30 års-grænse af politiske og realistiske grunde. Som det er nu, arbejder Samrådet for at få indført en generel 25 års-grænse, således som det er udtrykt bl.a. i pjecen “Veteraner – Kørsel, kultur og miljø”.
Samrådet og myndighedernes holdning
Når man er ejer og bruger af et veterankøretøj, så vil man kunne komme i berøring med forskellige dele af dansk lovgivning og hertil knyttede administrativt fastsatte regler i bekendtgørelser og vejledninger. Hertil kommer desuden regler fastsat i EU-Direktiver og domme afsagt af EU-Domstolen.
Erfaringen viser, at det drejer sig om regler, som hører under følgende 5 ministeriers område: Justitsministeriet, Kulturministeriet, Miljøministeriet, Skatteministeriet og Trafikministeriet.
Reglerne om veterankøretøjer er opstået successivt og uden nogen fælles holdning til, hvad der skal være det politiske mål for denne del af den danske kulturarv.
Det betyder bl.a., at der ikke sker nogen koordinering af reglerne om veterankøretøjer mellem de forskellige ministerier – heller ikke en fælles holdning til, hvor gammelt et køretøj skal være, for at det kan kaldes et “veterankøretøj”.
I Skatteministeriets regi er der udfærdiget regler om nedsat vægtafgift (1/4 af den normale vægtafgift) for køretøjer, der er 35 år og ældre1, mens der i reglerne om told og moms ved import af veterankøretøjer fra andre lande end EU-lande anvendes en 30-års grænse2.
I Trafikministeriets regi er der udfærdiget særlige synsregler for biler 40 år efter 1. registrering (hvis bilen er registreret til veterankørsel)3. Historiske nummerplader kan erhverves til køretøjer, der er indregistreret før den 1.4.1958 (hvor 2-bogstavsnummerpla-den blev indført – de “hvide” nummerplader blev indført i 1976)4.
I Miljøministeriets regi er der udfærdiget regler om en skrotningsafgift, som opkræves via ansvarsforsikringen uanset bilens alder5.
Som det kan ses af disse eksempler, findes der ikke en gennemgående fælles bedømmelse af, hvad der er så gammelt, at det bør have betegnelsen “veterankøretøj” og dermed være omfattet af lempeligere regler for at bevare denne del af vores kulturarv.
Efter bestyrelsens opfattelse er der al mulig grund til at få en fælles definition på veteranbegrebet på alle ministerområderne. På den måde vil den almindelige ejer af et veterankøretøj lettere kunne finde ud af, hvad der er gældende dansk ret, og samtidig vil man opnå, at der blev forståelse hos embedsmændene for, at der er tale om et stykke dansk kulturhistorie på samme måde som f.eks. de gamle træskibe.
Kulturministeriet har derfor også en rolle at spille – om ikke andet så for at være med til at præge debatten med de øvrige ministerier om det nødvendige i at finde fælles fodslag i stedet for det nuværende virvar af regler.
Bestyrelsen har derfor besluttet at lave en samlet oversigt over Samrådets ønsker til de forskellige ministerier, således at vi kan lave en samlet henvendelse til alle ministerierne med ønske om, at reglerne for veterankøretøjer bliver udformet ud fra en fælles holdning. Samtidig vil vi lave et forklarende bilag med fotos af de 20 mest solgte køretøjer for 25 år siden og med en tekst ved hvert køretøj. Idéen er at tydeliggøre, hvilke køretøjer det drejer sig om, og hvor sjældne de er i dagens trafikbillede.
______________________________
1 Lov om vægtafgift af motorkøretøjer § 15, stk. 3.
2 Rettelse til reglerne om told og moms udsendt af Told & Skat den 16.11.1996.
3 § 99, stk. 4 i bekendtgørelse om registrering og syn af køretøjer mv.
4 Færdselslovens § 73 b og bekendtgørelse om registrering og syn af køretøjer mv. § 72.
5 Lov om miljøbidrag og godtgørelse ifm. ophugning og skrotning af biler.
FIVA-pas udløber efter 10 år
Man skal være opmærksom på, at et FIVA-pas kun gælder 10 år (forudsat at køretøj og ejer stadig hører sammmen). Det vil sige, at pas, der er udstedt i 1991 eller før, pr. 1. januar 2002 ikke længere er gyldige – også selv om der på FIVA-passet ikke står noget om en “forældelsesgrænse”.
Har man et sådant gammelt pas, skal man på ganske normal vis kontakte Svend Aage Tholstrup, Rimmersvej 18, Gl. Rye, 8680 Ry, for at få udstedt et nyt FIVA-pas med normalt eftersyn af køretøjet, 3 nye ens billeder og kr. 350,00 til MhS (vilkårene står i det brev, man får tilsendt efter henvendelsen).
Ole Lindberg
Buskørekort
Selv om man i sit kørekort har angivet, at man har ret til at føre bil med mere end 8 pladser foruden føreren (kategori D), så er det en sandhed med modifikationer.
For en del år siden blev der nemlig indført en skærpelse i form af de såkaldte “blå” og “hvide” kvalifikationsbeviser.
Hvis ikke du har disse beviser, må du køre bus, registreret til 9-17 passagerer, overalt i Danmark, men ikke i udlandet. Du må også køre bus med mere end 17 siddepladser, men så må du maks. køre 50 kilometer fra bussens hjemsted ogkun i Danmark.
Altså – hvis du vil køre længere ture med en bus med mere end 17 pladser i Danmark eller vil til udlandet, uanset antallet af pladser i bussen – skal du have både det blå og det hvide kvalifikationsbevis.
Disse kvalifikationsbeviser handler begge om ansvar og er kompetencegivende på hvert deres område. De kan erhverves hos en del køreskoler, samt hos Landtransportskolen. Kurserne er, så vidt jeg er orienteret, af højst forskellig varighed, og prisen svinger angiveligt også meget, så pas godt på, hvis du er nødt til at investere i dem!
Der har tidligere været talt om at skærpe denne ordning, og Samrådet vil naturligvis følge udviklingen på dette område.
Vi vil endvidere gerne høre fra klubmedlemmer, der har erfaringer med disse ting – både gode og dårlige.
Vejbenyttelsesafgift
Hvis man vil indregistrere og benytte et køretøj over 12 tons totalvægt, skal der – foruden vægtafgift – også betales en “vejbenyttelsesafgift”.
Det er nok de færreste medlemmer under MhS, der nogensinde kommer i denne situation, men nu er der et medlem i Dansk Militærhistorisk Køretøjs-Forening (DMKF), som er blevet ejer af en større Magirus-Deutz lastbil fra midten af ’60-erne, og da denne vejbenyttelsesafgift andrager mere end 6.000 kr. årligt, er han natuligvis ikke særligt begejstret. Det bliver i hvert fald nogle dyre kilometre.
Men der er muligvis en udvej. I første omgang blev vi nemlig informeret om, at omrejsende tivoli og cirkus er fritaget for denne afgift, angivelig begrundet i det ret så begrænsede antal årlige kilometer, der køres. Det var for os indlysende, at der måtte kunne drages en parallel til veterankøretøjer.
DMKF har derfor sammen med ejeren først søgt Rigpolitichefenes Dataafdeling om dispensation med henvisning til denne fritagelse og anført, at veterankøretøjet må forventes af køre mindre end 2.000 km pr. år.
Samtidig har MhS forespurgt Skatteministeriet om muligheden for en generel fritagelse for vejbenyttelsesafgiften gældende for veterankøretøjer, der er ældre end 35 år.
Rigpolitichefenes Dataafdeling mente ikke at have lovmæssigt belæg for at give en sådan dispensation og henviste til muligheden for at klage over afgørelsen til Landsskatteretten, hvilket vi efterfølgende har gjort.Vi er siden blevet informeret om, at behandlingstiden hér er mellem 6 og 12 måneder – muligvis længere !
Vi har endnu ikke modtaget noget svar fra Skatteministeriet, endsige en kvittering for modtagelse af vores henvendelse.
Det interessante i denne sammenhæng er, at den nævnte undtagelse ikke er nævnt nogetsteds i lovteksten, og ifølge Rigpolitichefenes Dataafdeling er der tale om en “direktiv”, som man har modtaget fra Skatteministeriet. Vi vil nu forsøge at få Skatteministeriet i tale og få dem til at redegøre for, hvordan denne undtagelse er blevet til og drøfte mulighederne for at få en tilsvarende undtagelse for de meget tunge veterankøretøjer.
Privat personbefordring med lastbiler
Som nævnt i sidste Nyhedsbrev (nr. 4/2001) søgte MhS i december 1999 Skatteministeriet om, at veterankøretøjer skulle fritages for bestemmelsen om, at lastbiler over 4 tons totalvægt ikke må anvendes til privat personbefordring;- således at alle med en veteranlastbil kunne tage til træf uden at risikere en bøde.
Skatteministeriet var i denne sammenhæng meget forstående og udtrykte, at man ville forsøge at få indført undtagelsen, “når der i fremtiden lægges op til ændringer i registreringsafgiftsloven”. Ved nylig forespørgsel til ministeriet er vi imidlertid blevet meddelt, at vi ikke skal forvente, at undtagelsen kommer med i den revision, som netop skal til behandling, da denne revision stammer fra den foregående regering, og således er udarbejdet, før Skatteministeriet tog sig sammen til at svare på vores forespørgsel. Vores kontakt i ministeriet beklagede meget, at det forholdt sig således, og henviste i øvrigt til den meget store mængde af sager, som departementet har til behandling.
Sagerne om vejbenyttelsesafgiften og den private personbefordring med lastbiler illustrerer så glimrende, hvordan det er at forhandle med myndighederne, og tjener til at forklare, hvorfor der ikke sker mere i MhS på denne front, end der gør. Vi forsøger hele tiden at skaffe bedre vilkår for vores medlemmer, men det er nu engang ikke os, der sætter dagsordenen, og vi må tålmodigt vente på, at myndighederne får tid til at se på vores henvendelser. Når de har gjort det, må vi så vente på, at den forhåbentlig velvillige holdning i ministeriet bliver viderebragt til lovgiverne, som så forhåbentlig er ligeså velvilligt indstillede.
Ikke dermed sagt at vi sætter os ned med foldede hænder og venter; – tværtimod vil vi hele tiden følge op på disse sager, så de ikke går i glemmebogen.
Ole Willumsen