Nyheder fra bestyrelsen

Årsmøde 2001

Samrådets årsmøde afholdes – som fastsat på sidste årsmøde – lørdag den 17. november 2001 på Blommenslyst Kro i Blommenslyst på Fyn.

Der er denne gang kun én klub, der har ansøgt om optagelse i Samrådet. Det er Danske DKW Veteraner.

Det fremgår af Samrådets budget for den kommende periode, at der er basis for en kontingentnedsættelse med 1,00 kr. pr. klubmedlem.

Indkaldelsen til årsmødet bliver udsendt til klubberne i uge 42 sammen med beretningen for det forløbne år, det reviderede regnskab og budgettet for det næste regnskabsår. Bestyrelsen har desuden sat 3 emner på dagsordenen. Det drejer sig om følgende emner:

(1) Motorhistorisk Samråds tilhørsforhold til internationale veterankøretøjsorganisationer, dvs. FIVA eller IHVO, jf. debatten på sidste årsmøde.

(2) Et forslag til vejledning om miljømæssig forsvarlig opbevaring af veterankøretøjer + stumper.

(3) En debat om, hvorvidt Samrådet skal afholde temadage for klubbernes bestyrelser/medlemmer.

Til punkt (1) og (2) har bestyrelsen lavet særlige skriftlige oplæg til årsmødedeltagerne – det første sendes ud sammen med indkaldelsen, men udkastet til vejledning om opbevaring af køretøjer m.m. foreligger først klar på selve årsmødet.

Der skal opstilles mindst én kandidat til bestyrelsesvalget, idet Erik Kristoffersen efter 8 år på posten som formand har valgt ikke at genopstille. På valg er i øvrigt Henrik Thostrup (kasserer) og Steffen Frølich (bestyrelsesmedlem) – begge er villige til genvalg.

 

35 års-grænsen for veteranstatus

Samrådet skrev i januar måned 2001 til den nyudnævnte skatteminister, Frode Sørensen, for at se, om han måske var villig til at acceptere en 30 års-grænse for, hvor gammelt et køretøj skal være, for at det kan kaldes et veterankøretøj. Den tidligere skatteminister, Ole Stavad, havde afslået en nedsættelse af grænsen til 25 år med henvisning til statens provenutab – se omtalen i Nyhedsbrev nr. 4/2000.

Samrådet har omsider fået svar fra Skatteministeriet den 9. oktober 2001, og svaret er også denne gang nedslående. Ministeriet konstaterer, at der findes i alt 21.391 afgiftspligtige køretøjer, som er mellem 30 og 35 år gamle, og at en nedsættelse af aldersgrænsen til 30 år vil resultere i et provenutab på 17 millioner kr. årligt fra disse køretøjer. Hertil kommer, at ministeriet frygter en øget tilskyndelse til at importere ældre, brugte biler fra Sydeuropa, idet ejeren vil “slippe” med at betale den nedsatte afgift. En sådan uhensigtsmæssig adfærdsændring vil betyde, at udskiftningen af bilparken vil tage længere tid, og dette vil være i strid med regeringens mål om at skabe en yngre og mere miljørigtig sammensat bilpark.

Ministeriet vil derfor ikke imødekomme Samrådets ønske om at få aldersgrænsen sat ned.

Konklusionen er således, at ministeren og hans embedsmænd ikke vil støtte vores ønske. Vi må derfor sammen med klubberne i gang med at kontakte de folketingspolitikere, der er veterankøretøjerne positivt stemt. Vi har tidligere haft stor glæde af at samarbejde med politikere fra både Centrum Demokraterne og Venstre, og det skal afprøves igen.

 

Opbevaring af køretøjer & “stumper”

Som omtalt i sidste Nyhedsbrev (nr. 2/2001) har magasinet “Klassisk Bil & MC”i september-udgaven beskrevet, hvordan de danske miljømyndigheder fortolker miljøbeskyttelsesreglerne i forhold til gamle køretøjer, der står og forfalder under åben himmel. Magasinet er meget bekymret over den nye vejledning, som Miljøstyrelsen netop var på vej til at sende ud til landets kommuner, og det konkluderes, at der ikke er nogen hjælp til de betrængte ejere af klassiske køretøjer, som måske af pladshensyn er nødt til at opbevare køretøjet udenfor.

I oktober-udgaven af magasinet “Klassisk Bil & MC” udtaler man, at i den nye vejledning, som netop er udsendt til kommunerne, er der ingen juridisk hjælp at hente til betrængte veteranbilejere, som måske af pladsmæssige hensyn er nødt til at opbevare et gammelt køretøj udendørs.

En jurist i Miljøstyrelsen, der er interviewet i artiklen, udtaler dog, at kommunerne skal anvende sund fornuft, når de vurderer, om en uindregistreret bil er affald eller ej. Han har tillid til, at det ikke vil være ejere af veteranbiler, kommunerne vil gå efter.

De nye regler, der er tale om, er en ny vejledning af 5. september 2001 fra Miljøstyrelsens Erhvervsaffaldskontor. Titlen på vejledningen er: “Orientering til kommunerne om retlige handlemuligheder i forbindelse med opbevaring af udtjente motordrevne køretøjer på privat grund og “herreløse” biler på veje”.

Ud over denne vejledning findes der regler i selve miljøbeskyttelsesloven, som har betydning for denne problemstilling (især i lovens kapitler 6, 10 og 11), i affaldsbekendtgørelsen (nr. 619 af 27.6.2000) i § 3, stk. 1 og 2, sammenholdt med §§ 62 – 63, og i bekendtgørelsen om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer og affaldsfraktioner herfra (nr. 860 af 29.11.1999) i § 1, stk. 2, og § 4, stk. 1.

Hvad står der i den nye vejledning?
Hvis der er tale om, at et antal køretøjer opbevares hos en privat på dennes ejendom, og der efter kommunens opfattelse ikke er tale om udøvelse af virksomhed men blot almindelig “samlermani” eller lignende, så kan kommunen på baggrund af “en konkret vurdering af hvert enkelt køretøj” beslutte, at de opbevarede køretøjer helt eller delvis er “affald” med den betydning, at kommunen skriftligt skal meddele ejeren, at han skal aflevere “affaldet” til en autoriseret autoophugger.

Miljøstyrelsen har opstillet 6 forskellige kriterier, som kommunen kan bruge ved den konkrete vurdering af, om et køretøj skal betragtes som “affald”. Det drejer sig om følgende:

1. Køretøjet er ikke økonomisk reparerbart.

2. Køretøjet kan ikke indregistreres uden forudgående syn (synsrapport).

3. Køretøjet har været uindregistreret (afmeldt fra Motorregisteret) i en længere periode (mere end 6 måneder), og der er ikke synlige tegn på, at istandsættelse er iværksat.

4. Ophugning af køretøjet er påbegyndt.

5. Køretøjet er overtaget fra sidste registrerede ejer med henblik på ophugning.

6. Køretøjet er afleveret til affaldshåndtering på en registreret ophugningsvirksomhed.

Hvis kriterierne under 5. eller 6. er opfyldt, så er køretøjet som hovedregel altid affald. Men hvis der er tale om kriterierne nævnt under 1. – 4., mener Miljøstyrelsen, at flere kriterier skal være opfyldt samtidig, for at køretøjet kan betragtes som affald.

Oven i disse kriterier nævner styrelsen, at kommunen også kan lægge vægt på, om ejeren har bilens registreringsattest og evt. købsaftalen. Hvis ejeren ikke har disse dokumenter, kan det være indicier på, at ejeren ikke har til hensigt at istandsætte køretøjet.

Styrelsen anfører også, at i de tilfælde, hvor det er vanskeligt at afgøre, om et køretøj er affald, og der ikke er opnået klarhed over det ved henvendelse til ejeren, så kan kommunen søge hjælp hos en motorsagkyndig fra politiet eller Statens Bilinspektion.

Vejledningen har også et afsnit om veterankøretøjer (afsnit 3.2.2.). Styrelsen anfører hér, at nogle køretøjer er så gamle, at økonomiske overvejelser ikke er nok til at bestemme, om køretøjet er affald eller ej. Veteranbiler og historiske køretøjer har værdi ud over det økonomiske. På den anden side vil det forhold, at køretøjet opbevares ubeskyttet udendørs, kunne tale for, at ejeren ikke har reel hensigt om at bevare køretøjet. Styrelsen konkluderer derfor, at et køretøj, som ejeren hævder er bevaringsværdigt, men som opbevares udendørs uden beskyttelse mod yderligere forfald, efter en samlet og konkret vurdering kan defineres som affald, selv om ejeren hævder, at det er et samlerobjekt.

Hvis kommunen når frem til, at de henstillede køretøjer ikke kan defineres som “affald”, så bør kommunen konkret vurdere, om opbevaringen udgør en miljøfare. Køretøjerne indeholder en række væsker, der ved udsivning kan udgøre en fare for forurening af jorden og grundvandet. Det betyder, at opbevaringen skal foregå på en sådan måde, at jord og grundvand ikke står i fare for at blive forurenet. Det kan sikres ved, at grundejeren ansøger amtet om tilladelse til opbevaringen efter miljøbeskyttelseslovens § 19. Amtet vil give tilladelsen på en række vilkår, der sikrer omgivelserne mod udsivning af miljøfarlige væsker, og kommunen skal så føre tilsyn med, at vilkårene overholdes.

Hvordan er veteranejerne stillet efter den nye vejledning ?
Klubberne under Motorhistorisk Samråd vedtog på årsmødet i 1999 “10 gyldne regler for veteranejere”. Årsmødedeltagerne opfordrede alle veteranejere til at efterleve disse 10 regler og dermed være med til at forbedre vores miljø.

Regel nr. 9 anfører, at urestaurerede køretøjer og skrotdele skal opbevares miljømæssigt forsvarligt.

Motorhistorisk Samråd kan ikke støtte, at køretøjer kan stå i det fri uden beskyttelse mod yderligere forfald og med fare for nedsivning af miljøfarlige væsker.

Reglerne i den nye vejledning giver mulighed for, at man kan opbevare sit køretøj og stumper udendørs, (1) hvis køretøjet og genstandene er beskyttet mod yderligere forfald, og (2) hvis opbevaringen ikke udgør en miljøfare.

Miljøstyrelsen kan efter vores opfattelse godt tillade sig at stille disse krav, når man ser på indholdet af den tekst, der blev resultatet af FIVA´s lobbyvirksomhed og Samrådets personlige kontakter til de danske medlemmer af Europa-Parlamentet ved udarbejdelsen af EU-Direktivet om udrangerede køretøjer (“Skrotdirektivet” eller “End of Life-direktivet”).

Teksten lyder således i direktivets betragtning (10):

“Veterankøretøjer, hvorved forstås historiske køretøjer og køretøjer med samlerværdi eller beregnet for museer, der opbevares fornuftigt og miljømæssigt forsvarligt i køreklar eller adskilt stand, er ikke omfattet af den definition på affald, der er fastsat i direktiv 75/442/EØF, og falder ikke inden for dette direktivs anvendelsesområde.”

Som læseren kan se, taler direktivet om, at “veterankøretøjer, …, der opbevares fornuftigt og miljømæssigt forsvarligt”, ikke er omfattet af begrebet “affald”.

Samrådets bestyrelse har som før nævnt på årsmødet den 17. november 2001 sat et punkt på dagsordenen, der hedder: “Forslag til vejledning om miljømæssig forsvarlig opbevaring af veterankøretøjer + stumper”, og bestyrelsen vil forelægge et oplæg til debat på årsmødet.

 

Deponering af nummerplader

Statens Bilinspektion, Bookingafdelingen, oplyser, at nogle veteranejere glemmer at ordne alle deponeringspapirerne inden synsfristen eller undlader at møde frem til syn inden 4 uger efter udleveringen af deponerede nummerplader – i begge tilfælde bliver nummerpladerne afhentet af politiet på ejerens bopæl!

Samrådet har tidligere beskrevet arbejdsgangen ved deponering af nummerplader i Nyhedsbrev nr. 2/1998. Det fremgår heraf, at den, der vil bruge deponeringsordningen, skal henvende sig skriftligt til: Statens Bilinspektion, Bookingafdelingen, Att. Christine Ebbesen, Postboks 1001, 2650 Hvidovre.

Hvis man har spørgsmål om ordningen, kan man henvende sig telefonisk til Christine Ebbesen på tlf. 36 34 92 01.

Det er ikke tilstrækkeligt, at man har deponeret sine nummerplader hos forsikringsselskabet. Der skal også være en skriftlig aftale med Statens Bilinspektion (SBI), som skal have bekræftet fra forsikringsselskabet, at nummerpladerne er deponerede. Når deponeringen er registreret både hos SBI og hos forsikringsselskabet, så stilles synsindkaldelsen i bero.

Det er vigtigt, at man begynder på ansøgningen i god tid før udløbet af synsfristen! Det kan også være en god idé at bestille tid til syn, før man får de deponerede nummerplader udleveret.

 

Tidstypiske nummerplader

Ordningen med de historiske eller tidstypiske nummerplader har nu fungeret siden januar 1998, og der er i den tid udleveret i alt 2.663 sæt nummerplader til veterankøretøjer. Der har i perioden været 7 sæt, som på grund af fejl er tilladt ændret, og der er 8 sæt, der ikke er blevet afhentet og derfor er destrueret.

Samrådet har ikke kendskab til hvor mange tidstypiske nummerplader, der er afmeldt i perioden.

Vi skal igen opfordre til, at ansøgninger om tidstypiske nummerplader sker i god tid. Det er muligt at bestille nummerpladerne i op til 6 måneder før brugen.

Henvendelser om disse nummerplader skal ske til Samrådets sagkyndige for tidstypiske nummerplader: Svend Draaby, Jydeholmen 48, 1. th., 2720 Vanløse. Tlf. 38 71 39 02.

 

Veterantraktor uden godkendt førerværn

Dansk Veteran Traktor Klub har den 14. maj 2001 af Arbejdstilsynet fået en dispensation for klubbens medlemmer til at køre med deres veterantraktor ved stævner, udstillinger og demonstrationer.

Dispensationen er givet på en række betingelser, bl. a. at traktorerne ikke på noget tidspunkt må anvendes til opgaver, som har til formål at udføre egentligt arbejde, at traktorerne skal være mærket med et tydeligt og holdbart skilt ved rattet. “Veterantraktor. Må ikke anvendes til arbejdsopgaver”, at kørsel til og fra arrangementer altid skal ske under forsvarlige terrænforhold, og at traktorerne ikke må bruges til at trække/bugsere andre traktorer.

Dispensationen fra Arbejdstilsynet gælder også for ældre landbrugsmaskiner og -redskaber, hvor der stilles krav om, at maskinerne mindst er sikret med det udstyr, som krævedes, da maskinen var ny, og at der træffes andre sikkerhedsforanstaltninger for at sikre de involverede personer og publikum mod ulykker.

 

Road pricing

Langsomt men sikkert nærmer tiden sig, hvor vi i Danmark vil få nye vejafgifter kaldet “road pricing”. I Tyskland er der planer for at indføre road pricing for lastbiler over 12 ton fra 2003.

I Danmark skal der laves et forsøg med road pricing med 500 personer i København. Forsøgsbilerne bliver udstyret med satellitudstyr, elektroniske kort og et “taxameter”. Forsøget starter i efteråret og skal køre i ét år. Derefter skal resultaterne analyseres, og konklusionerne forventes at ligge klar i midten af 2003.

Samrådet holder øje med udviklingen og har også med denne problemstilling planer om at tage kontakt til de folketingspolitikere, der er positivt stemt over for veterankøretøjerne.

Ole Lindberg,
16. oktober 2001.

 

SENESTE NYHEDSBREVE
Denne smukke Ford Taunus P2, årgang 1960, blev uforvarende involveret i et uheld der betyder at den nok aldrig kommer på vejen igen. Ejeren fik dog lov at købe bilen tilbage efter totalskaden. Læs her hvordan man gør det. Tør du scrolle ned og se et nyere billede af bilen?
Når uheldet er ude
Nyhedsbrevet fra Motorhistorisk Samråd udsendes hver måned, omkring den 1. i måneden. Det er gratis at abonnere på det, hvor ...
Læs Mere
Vejen til en vejledning
Vejen til en vejledning
Vejen til en vejledning De fleste med historiske køretøjer vil nok huske datoen den 9. februar 2021. Den dag vedtog ...
Læs Mere
Blandet nyt fra motorhistorien
Blandet nyt fra motorhistorien
Det gratis nyhedsbrev fra Motorhistorisk Samråd – Oktober 2022 MhS på museum- eller museer i MhS? Gennem flere år har ...
Læs Mere