Nyheder fra bestyrelsen

Hvis er ansvaret, hvis der sker skader ved løb og arrangementer?

Som jeg nævnte i sidste Nyhedsbrev har Samrådets bestyrelse diskuteret, hvilket ansvar klubber eller arrangører har, hvis der sker skader på mennesker eller ting ved et køre-arrangement.

Vi spurgte derfor de tilsluttede klubber, om man havde erfaringer på dette område: om man var forsikret mod sådanne skader, og hvis man var, hvad forsikringen dækkede, og hvad den kostede.

Vi har kun fået ét svar (fra Dansk Volvo / PV klub), og denne klub har ikke tegnet forsikring for sådanne skader.

Bestyrelsen har fået et foreløbigt notat fra advokat Anders Aagaard om, hvilket erstatningsansvar man som forening eller arrangør kan risikere at pådrage sig. Dette notat vil blive diskuteret på det kommende bestyrelsesmøde den 30. september 2000, hvor Anders Aagaard også vil være til stede.

 

Ny webmaster til Samrådets hjemmeside har meldt sig!

Samrådet “annoncerede” i sidste Nyhedsbrev efter en afløser til Niels Grove, der ønskede at fratræde for at bruge fritiden på andre interesser.

Til vores store glæde har et medlem af Dansk Veteranbil Klub meldt sig som Niels Groves afløser.

Den nye webmaster hedder Jannik Rasmussen og bor Lucernevej 144 B, 2610 Rødovre. Jannik har allerede overtaget arbejdet, og han har også lavet nogle enkelte ændringer af opbygningen af hjemmesiden, så det er blevet endnu mere overskueligt at gå til de forskellige emner.

Jannik kan kontaktes gennem siden Skriv til MhS eller direkte på e-mail, hvis man har kommentarer eller forslag til ændringer af opbygningen af hjemmesiden.

 

Nordisk møde i København med de forskellige landes veteran-landsorganisationer

I år er det Danmarks tur til at organisere det nordiske landsmøde for veteran-køretøjsorganisationerne.

Mødet vil finde sted i weekenden den 4.-5. november 2000.

På dagsordenen vil bl.a. være:

  • Gensidig information om de enkelte lands-organisationers problemer med myndigheder, og hvad man beskæftiger sig med,
  • Udvikling af det nordiske samarbejde,
  • Information fra de to konkurrerende internationale veterankøretøjsorganisationer (FIVA og IHVO),
  • Diskussion af erstatningsansvarsproblemerne i de enkelte lande ved arrangementer (dette emne er sat på dagsordenen, da vi er interesseret i at høre om de andre landes problemer på dette område), og
  • Diskussion af miljøproblemer i forhold til veterankøretøjer.

 

Samrådets årsmøde 2000

Samrådets årsmøde afholdes – som fastsat på sidste årsmøde – lørdag den 18. november 2000 på Blommenslyst Kro i Blommenslyst på Fyn.

Bestyrelsen har endnu ikke fået ansøgninger om optagelse fra nye klubber, men fristen for at søge optagelse på dette årsmøde er lørdag den 7. oktober 2000.

Der er heller ikke kommet forslag eller emner, som skal diskuteres på årsmødet, men sidste frist er også her lørdag den 7. oktober 2000.

Indkaldelsen til årsmødet vil blive udsendt i uge 42 sammen med beretningen for det forløbne år, det reviderede regnskab og budgettet for næste regnskabsår.

 

De tidstypiske nummerplader

Som omtalt i sidste nummer af Nyhedsbrevet gav trafikminister Jacob Buksti afslag på vores ansøgning om, at den nuværende ordning med tidstypiske nummerplader også kommer til at omfatte veterankøretøjer, som er indregistreret i perioden fra 1. april 1958 frem til 1976, og som blev udstyret med to-bogstavs emaljenummerplader.

Vi forsøgte herefter at få ministerens tilslutning til en mindre omfattende ordning med en “rullende” 35 års grænse. Det ville betyde, at veterankøretøjer indregistreret første gang i tiden fra 1958 frem til 1965 kunne komme ind under ordningen. Udvidelsen ville så højst omfatte 12-15.000 motorkøretøjer, og den løbende årlige udvidelse ville ikke kunne blive et problem for Centralregisteret for Motorkøretøjer.

Trafikministeren har dog også givet afslag på denne ansøgning.

Begrundelsen for afslaget er, at en sådan udvidelse vil medføre en administrativ belastning af både motorkontorerne og Centralregisteret. Ministeren nævner især, at Centralregisteret får et ret betydeligt antal henvendelser fra veteranejere om nummerpladeordningen.

Ministeren peger desuden på, at det var færdselssikkerhedsmæssige hensyn, der lå bag indførelsen af de reflekterende “hvide” nummerplader i 1976. En udvidelse af den nuværende ordning vil ikke være i overensstemmelse med disse hensyn.

Vi har siden hen fået at vide fra Centralregisteret, at man får ret mange telefoniske henvendelser fra veteranejere om de tidstypiske nummerplader. Der har også været et større antal klager over kvaliteten på emaljen, hvor problemet har vist sig at være, at ejeren af de nye nummerplader – på trods af vores vejledning – har spændt for hårdt direkte på emaljen.

Vi skal derfor endnu en gang indskærpe, at man IKKE må spænde hårdt på disse nummerplader, da emaljen så springer af !

Man undgår at emaljen springer af ved at montere en lille plastik- eller fiberskive på begge sider af hullerne.

Vi skal også opfordre klubberne til at sørge for, at alle medlemmer igen får en grundig orientering om, hvilke køretøjer, der er omfattet af ordningen med de tidstypiske nummerplader – eventuelt ved udlevering af det materiale, som tidligere er udsendt om ordningen eller ved at henvise til Samrådets administrator af ordningen:

Svend Draaby
Jydeholmen 48, 1. th.,
2720 Vanløse
Tlf. 38 71 39 02 (aften).

Ordningen med de historiske nummerplader er også beskrevet udførligt på Samrådets hjemmeside.

 

Efterlysning af tidligere ejere til MG TA 1937, stelnr. 1607

Vi har fået en henvendelse om hjælp til at finde ejerne fra årene før 1972 til en MG TA fra 1937.

Den nuværende ejer hedder Gorm Poulsen, Stranden 4, 6000 Kolding – Tlf. 75 53 63 65 eller e-mail: gorm@forum.dk.

Gorm fortæller, at bilens ejer i årene1972 – 1992 , Jens Peter Jensen, købte den af en pantebrevshandler (?) på Frederiksberg. Bilen var på dette tidspunkt “lysegul”, men den har tidligere været såvel rød som metalgrøn.

 

Sidste nyt fra FIVA

Den franske vicepræsident i FIVA, Claude Delagneau, har i maj måned i år fremsat et forslag til en ændret måde at organisere FIVA´s sammensætning på.

Der har det seneste års tid været en udvikling i retning mod, at formændene for de enkelte kommisioner i FIVA kun havde taleret under bestyrelsesmøderne, når det handlede om deres eget område. På det sidste bestyrelsesmøde var de endda ikke inviteret til at deltage i mødet.

Vores egen vicepræsident, Claude Teisen-Simony, er bekymret ved denne udvikling, og hans bekymring bliver ikke mindre ved læsningen af det franske forslag, der bl.a. vil medføre, at bestyrelsen ikke længere skal vælges men automatisk bestå af formændene fra de mest betydningsfulde landsorganisationer (beskrevet som Tyskland, Frankrig, England, Italien, Holland, Belgien og Schweiz) + 2 medlemmer fra små lande, som skal repræsentere de oversøiske lande.

Svend Aage Tholstrup har lavet en oversættelse af det franske forslag. Oversættelsen er det væsentlige i det skrift om FIVA, som Samrådet modtog den 15. september 2000.

“De nye FIVA vedtægter blev (i oktober 1997) skrevet med følgende målsætninger …

– At danne en politisk bestyrelse
– At sikre, at kommissionerne kunne dannes og ledes af specialiserede og kompetente personer.

Maj 2000

Bestyrelsen synes ikke at være sammensat ud fra de nye vedtægter. Blandt de ti bestyrelsesmedlemmer er det kun to (G. Smith fra England og Claude Delagneau fra Frankrig), der reelt repræsentere den nationale myndighed i deres lande. Dette blev særligt iøjnefaldende da vi organiserede Strassbourg-demonstrationen: Jeg (altså CD) er overbevist om, at der kunne have været 2000 deltagere, hvis de nationale beslutningstagere havde være med i FIVA´s bestyrelse.

Under mødet på Cypern, beklagede jeg (igen CD) personligt debatternes længde og langsommelighed. For mig er forklaringen enkel … for mange uansvarlige personer monopoliserer debatten.

Forslag

Bestyrelsen skal bestå af én præsident, tre vicepræsidenter og seks direktører.

Præsidenten skal vælges direkte af generalforsamlingen. Han skal have en meget speciel status – og han skal ikke imødekomme kriterierne, der kræves for vicepræsidenter og direktører.

Han kan genvælges uden nogen tidsbegrænsning. Generalforsamlingen kan suverænt beslutte under hensyntagen til FIVA´s interessser at beholde sin præsident så længe det anses for hensigtsmæssigt og nødvendigt.

Direktørerne … Dem er der ni af. De bør være præsidenter for deres egne nationale federationer, hvorfor de har den nødvendige gennemslagskraft og bemyndigelse i deres land, federation eller klub.

Vice-præsidenter … Dem er der tre af. De vælges blandt direktørerne og vælges af direktørerne for en treårsperiode – og kan genvælges uden begrænsning til en periode mere. Præsidenten har også stemmeret ved dette valg. Direktørerne bestemmer også hvem blandt vicepræsidenterne, der skal være 1, 2. og 3. vicepræsident.

Bestyrelsen skal – uden at tage præsidentens nationalitet i betragtning – have medlemmer fra ni forskellige lande. FIVA skal opfordre hvert land til kun at have én ansvarlig repræsentant for hvert land.

Følgende sammensætning af bestyrelsen foretrækkes … De fire præsidenter fra landene hvor automobilismen begyndte i Europa, bør være medlemmer af bestyrelsen. D.v.s. fra Tyskland, Frankrig, England og Italien: Desuden bør Holland (vigtig på grund af FEHAC), Belgien, Schweiz være medlemmer. Endelig to “mindre” lande – som også skal være talsmand for FIVA´s oversøiske medlemmer.

Bestyrelsens aktiviteter … Hvis det bliver lavet som ovenfor beskrevet, skal bestyrelsen mødes to gange om året for at lave strengt politiske beslutninger – og for at vælge den overordnede retning for FIVA´s politik. Et møde om foråret og et møde ved generalforsamlingen. Kun de ni personer mødes !!! (Det betyder, at formændene for kommissionerne ikke deltager i bestyrelsesmøderne, men gene-ralsekretæren og den assisterende generalsekretær deltager, men uden stemmeret – Samrådets bemærkninger).

Yderligere to årlige møder skal finde sted – denne gang med deltagelse af formændene for kommissionerne – for at diskutere strengt tekniske opgaver. Hver kommissionsformand skal kun deltage i behandlingen af problemer, der vedrører hans egen kommission eller arbejdsgruppe.

Som konklusion insisterer Claude Delagneu på nødvendigheden af at adskille det politiske fra det tekniske – og på at have en kompetent og ansvarlig bestyrelse. De bedste beslutninger laves sædvanligvis i mindre kommiteer.

Generalsekretæren … Udpeget af bestyrelsen skal assisteres af en assisterende generalsekretær. Begge skal være fuldt tosproglige og fra to forskellige lande. De deltager begge sammen med kassereren i bestyrelsesmøderne – men uden stemmeret. Bestyrelsesmøder består derfor i alt af 12 personer.

Sidste anbefaling … FIVA´s vedtægter skal fortsat fastholde, at der er to officielle sprog – engelsk og fransk.

S.A.Tholstrup / den 00.09.18.

—–

Vi vil diskutere det franske forslag på det kommende bestyrelsesmøde, således at vi på årsmødet kan redegøre for bestyrelsens holdning til indholdet og diskutere Samrådets reaktion, når forslaget skal behandles i FIVA.

 

Ophavsretten til fotos

Samrådet har fået henvendelser fra klubber om, hvordan reglerne er med hensyn til at bruge fremmedes fotos i klubblade og andet.

Vi har fra Pressefotografforbundet/Dansk Journalistforbund fået et antal hæfter, som vi sender ud sammen med Nyhedsbrevet. I hæftet kan I læse nærmere om, hvordan ophavsretten har betydning for vores brug af fotografier.

Reglerne gælder for klubblade og i alle andre publikationer. Vi vil kort ridse de vigtigste regler op:

Reglerne findes i ophavsretsloven, og retten til at bestemme over brugen af et foto er forskellig på følgende måde:

– hvis fotografiet er taget af en professionel (f.ex. en pressefotograf) eller bærer præg af en vis individualitet – i denne situation har fotografen (eller fotografens bo) eneretten til at bestemme over billedet i 70 år efter fotografens død !

– hvis der kun er tale om almindelige fotos, som du og jeg tager (familie-, ferie-, højtidsbilleder osv.), så har fotografen eneret til at bestemme over billedet i 50 år fra fremstillingstidspunktet.Der gælder dog kun en 25 års grænse for almindelige fotografier, der er fremstillet før den 1. 1. 1970.

Vi har aldrig hørt om, at der har været problemer med disse regler i vores “verden” – men det er da en god idé, at man sætter sig ind i reglerne og spørger fotografen eller dennes familie, hvis man er den mindste smule i tvivl om, hvorvidt man kan bruge fotografiet.

 

De nye regler om genopbygning af skadede biler og deres betydning for de kommende veteraner

Folketinget indførte – som et led i finanslovsforhandlingerne i november – december 1999 – ved en ændring i lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv., som trådte i kraft den 1. 1. 2000, at der skal betales en ny registreringsafgift af et motorkøretøj, som får en skade, hvor reparationsudgiften er over 75 % af bilens værdi før skaden.

Det betyder i praksis, at bilen vil blive skrottet, når skaden er så stor, idet reparationsomkostningerne sammen med den nye registreringsafgift altid vil overstige bilens almindelige pris i handel og vandel, og forsikringsselskaberne er ikke for-pligtet til at dække dette tab.

Både autoreparatørernes forening og bilejerne har haft svært ved at forstå denne stramning af genopbygningsmulighederne. Ændringen vil f.ex. betyde, at en påkørsel bagfra kan udelukke en genopbygning af den påkørte bil, selv om den i øvrigt er en god og velkørende bil.

Hvis man ser på dette problem med “veteran-øjne”, så kan man konstatere, at der nu er en meget større risiko for, at de gamle biler, som vi har sat i stand og kører rundt i til veteranarrangementer m.m., men som endnu ikke er 35 år gamle, at de kommer ud for en påkørsel, som betyder, at de ikke vil blive erstattet og genopbygget.

Der er godt nok en lempeligere beregning af den afgiftspligtige værdi for gamle motorkøretøjer, men de skal være mere end 35 år for at komme ind under denne regel.

Samrådets bestyrelse synes, at det er helt urimeligt, at den nye genopbygningsregel skal have virkning for biler, der kun bruges til veteran-arrangementer o.lign., og vi har planlagt at henvende os til Skatteministeren, i god tid inden loven skal revideres næste gang i 2002, hvor ministeren skal fremlægge en redegørelse, der beskriver virkningen af ændringen i reglerne om genopbygning af færdselsskadede køretøjer.

Vi opfordrer derfor de tilsluttede klubber til at gøre følgende:

  1. at klubben registrerer alle tilfælde af afslag på genopbygning af biler, der er mellem 25 og 35 år gamle, hos klubbens medlemmer, og
  2. at klubben også registrerer de afslag, der vedrører biler, der er 35 år eller ældre.

Vi vil gerne have en tilbagemelding om alle de tilfælde, hvor genopbygning af en færdselsskadet bil er nægtet med henvisning til den nye 75 %-grænse.

 

Diverse

Hvis ferieturen går til Sverige, og man har lyst til at se på forskellige museer med veterankøretøjer i ferien, så er der nu en genvej til at finde de museer, der ligger på vejen.

Den svenske søsterorganisation, Motorhistoriska Riksförbundet (MHRF), har lagt en samlet liste over sådanne museer på internettet. Museerne er inddelt i regioner (län), og via et Sverigeskort kan man klikke sig frem til de områder, man er interesseret i, og kan så se alle de museer, der findes i dette område, med deres åbningstider osv. Netversionen bliver a jourført regelmæssigt.

Adressen er: www.autosite.se/mhrf/museerna

Man kan i øvrigt på Riksförbundets hjemmeside bl.a. se en liste over de 136 klubber, som er tilsluttet landsorganisationen.

Adressen er: www.autosite.se/mhrf.

 

Ole Lindberg, den 23. september 2000.

SENESTE NYHEDSBREVE
Denne smukke Ford Taunus P2, årgang 1960, blev uforvarende involveret i et uheld der betyder at den nok aldrig kommer på vejen igen. Ejeren fik dog lov at købe bilen tilbage efter totalskaden. Læs her hvordan man gør det. Tør du scrolle ned og se et nyere billede af bilen?
Når uheldet er ude
Nyhedsbrevet fra Motorhistorisk Samråd udsendes hver måned, omkring den 1. i måneden. Det er gratis at abonnere på det, hvor ...
Læs Mere
Vejen til en vejledning
Vejen til en vejledning
Vejen til en vejledning De fleste med historiske køretøjer vil nok huske datoen den 9. februar 2021. Den dag vedtog ...
Læs Mere
Blandet nyt fra motorhistorien
Blandet nyt fra motorhistorien
Det gratis nyhedsbrev fra Motorhistorisk Samråd – Oktober 2022 MhS på museum- eller museer i MhS? Gennem flere år har ...
Læs Mere