Åbningen af Storebæltsbroen
I slutningen af marts 1998 udsendte Samrådet invita-tioner til alle danske veterankøretøjsklubber om tilmel-ding til den officielle åbning af Storebæltsbroen søndag den 14. juni 1998.
Vi forventer at opstille veteranoptog på begge sider af broen, og vi har foreløbig begrænset antallet til ca. 200 veteranbiler og ca. 200 tohjulede veterankøretøjer fra hver side.
Formålet er at vise det bredest tænkelige udsnit af vejtransportens motorhistoriske udvikling i dette århun-drede frem til 1972.
Fristen for tilmelding er den 1. maj 1998.
Den officielle åbning starter kl. 11.00 med dronning Margrethes ankomst til betalingsanlægget i Halskov. På en scene ved opkørslen til selve broen vil der herefter være taler af statsminister Poul Nyrup Rasmussen og trafikminister Sonja Mikkelsen, og der vil være forskellig underholdning med bl.a. en uropførelse af “Brosangen”, hvor bilfærgernes horn indgår som en del af musikken.
Efter underholdningen kører dronningen over broen fulgt af busser med gæster, luftballoner og vores veterankøretøjer. Det hele foreviges af DR TV og TV2 og forventes at vare til kl. 14.00.
Broen åbnes først for almindelig trafik omkring kl. 22.00.
Sorte emalje-nummerplader
Emalje-nummerpladerne fortsætter deres fremgang.
Der er nu indgået knap 500 bestillinger på disse historisk korrekte nummerplader.
Leveringstiden er fortsat uge 19/1998 for de plader, der blev bestilt i starten. For nye bestillinger vil leverings-tiden være ca. 3 uger.
Samrådet har den 6. april 1998 skrevet til den nye trafikminister Sonja Mikkelsen om et problem med de nye historisk korrekte nummerplader. Det har desværre vist sig, at Trafikministeriets embedsmænd har haft den opfattelse, at man ikke kan få det oprindelige registre-ringsnummer, selv om man er i stand til at dokumentere dette.
Vi har forsøgt at forklare, at hvis man giver køretøjet det oprindelige nummer, så må det naturligvis være det mest tidstypiske nummer, dette køretøj kan få. Der er ikke tale om, at man indfører “ønskenummerplader” ad bag-vejen, idet ejeren hverken har valgfrihed med hensyn til bogstav- eller talkombinationer.
Vi afventer nu i spænding ministerens svar, idet vi har kendskab til, at der p.t. er 32 ejere, som har sat deres bestilling af nummerplader i bero på dette.
Samrådets hjemmeside
På Samrådets årsmøde i 1997 var der enighed om hurtigt at lave en simpel hjemmeside. Bo Ødegaard fra Dansk Consul, Zephyr & Zodiac Klub påtog sig dette arbejde, og nu er det muligt at finde Samrådets hjemmeside på Internettet på følgende adresse: www.danbbs.dk/~mhs
Vi er stadig interesseret i at få de tilsluttede klubbers Web-sider og E-mail adresser, hvis I har eller får det.
Oplysningerne skal sendes til Bo Ødegaard på følgende E-mail adresse: bo@mobil.dk
På Samrådets hjemmeside kan I finde adresselisten over alle tilsluttede klubber med Link til de klubber, der har en hjemmeside.
I kan desuden læse nyhedsbrevene, når de er udkommet.
Det er på længere sigt tanken, at der skal laves et “bibliotek” over alle udsendte nyhedsbreve siden december 1993, således at læseren kan søge på overskrifterne fra de enkelte artikler.
Vi er meget interesserede i at få jeres tilbagemelding om den nye hjemmeside og jeres eventuelle ønsker til indholdet. Tilbagemeldingen kan ske til bo@mobil.dk. Bo vil i en overgangsperiode stå for kontakten til Sam-rådets bestyrelse i alle spørgsmål om hjemmesiden.
Vi kan i øvrigt oplyse, at vores svenske søsterorga-nisation også har en hjemmeside, der kan findes på internetadressen: www.autosite.se
Pjece om MhS
Pjecen om Motorhistorisk Samråd foreligger nu trykt i en ny udgave. Vores internetadresse er også anført hér sammen med navn, adresse og tlf.nr. på medlemmerne i Samrådets bestyrelse.
Hvis I ønsker et antal nye pjecer tilsendt, bedes I kon-takte Henrik Thostrup på tlf. 44 44 56 19.
Køretøjsstatistikken over kørte km
Som nævnt i sidste nummer af Nyhedsbrevet har Samrådet i efteråret 1997 udsendt spørgeskemaer til de tilsluttede klubber.
Der er i alt indkommet 1.537 skemaer i udfyldt stand, hvilket svarer til en svarprocent på knap 10 %. Resultaterne fremgår af den vedlagte statistik.
Af særligt interessante oplysninger kan fremhæves, at vi igen har fået bekræftet, at det gennemsnitlige antal kørte km. for biler kun er på ca. 2.000 km., og at mere end halvdelen kører mindre end 1.000 km. årligt.
Det fremgik af den tidligere statistik fra 1995, at omkring 60 % af bilerne kørte under 1.000 km. årligt, og at 80 % kørte under 2.000 km. om året.
For motorcyklernes vedkommende bliver der gennem-snitligt kun kørt lidt over 1.000 km. årligt, og hele 73 % kører mindre end 1.000 km. på et år! Dette skal sammenholdes med, at medlemmerne i gennemsnit har tæt ved to indregistrerede motorcykler pr. næse.
Det er værd at lægge mærke til, at resultaterne over kørte km. helt svarer til den tidligere undersøgelse.
Som tidligere nævnt har et meget stort antal med-lemmer på spørgeskemaerne givet udtryk for, at Sam-rådet skal koncentrere sig om arbejdet med at få nedsat afgifter og få billigere forsikringer – d.v.s. den økono-miske side af vores interesse.
I 5 % af besvarelserne har medlemmerne i det åbne felt givet udtryk for bekymring for den stigende tendens til indgreb overfor anvendelsen af ældre køretøjer.
Forslag til nye indgreb
Der har i dagspresssen i april måned været 2 nye forslag fra privat side til love, der vil berøre vores gamle køretøjer. Det første kom fra Danmarks Automobil-forhandler Forening (DAF), der ønsker indført en afgift på biler uden katalysator. DAF foreslår, at der lægges en afgift på 1.000 kr. om året på alle biler uden katalysator. Pengene skal indgå i en fond og anvendes til at finansiere en skrotpræmie på 2.500 kr.
DAF´s nye “miljøprofil” skal tilskynde ejere af gamle biler til at købe en nyere bil med katalysator og dermed sikre bilbranchen en fortsat god omsætning.
DAF foreslår desuden, at regeringen standser importen af brugte biler uden katalysator.
Det virker naturligvis altid påfaldende, når organisa-tioner med så store økonomiske interesser i en bestemt udvikling pludselig bliver “grønne”.
DAF laver heller ikke en præcis analyse af forureningens omfang fra disse gamle biler men kommer blot med en bemærkning om, at der i Danmark er 881.000 person-biler uden katalysator.
Miljøminister Svend Auken har derimod den 30. maj 1997 i et svar til Folketingets Miljø- og Planlægnings-udvalg (Spørgsmål 592) oplyst, at han har anmodet Miljøstyrelsen om at gennemføre en vurdering af de tekniske muligheder og de miljømæssige konsekvenser af at fremme eftermontering af regulerede katalysatorer i Danmark.
Miljøstyrelsen har på denne baggrund bedt Dansk Teknologisk Institut (DTI) om en redegørelse. DTI´s rapport “Eftermontering af katalysatorer” blev den 29. januar 1998 fremsendt til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Miljøministeren anfører i fremsendelsesbrevet, at “Rap-porten konkluderer, at der i dag er udviklet en velegnet teknologi, som vil kunne monteres på hovedparten af den million danske biler, som i dag ikke er udstyret med katalysator.”
Ministeren anfører endvidere, at han “på baggrund af rapportens konklusioner (har) anmodet Miljøstyrel-sen om i samarbejde med Skatteministeriet og Trafik-ministeriet at foretage en vurdering af, hvorledes man i givet fald kan fremme eftermontering af katalysa-torer i gamle biler.”
Det er klart, at dette betyder, at vi med veteranmotor-køretøjer bliver nødt til at interessere os for denne udvikling.
I denne forbindelse har det betydning, at vi med vores statistik over kørte km. er i stand til at dokumentere, at veteranbilerne for mere end halvdelens vedkommende kører mindre end 1.000 km. om året, og at det samlede gennemsnit for biler ligger på ca. 2.000 km. årligt.
Samrådets bestyrelse – og særligt miljøudvalget – vil i løbet af foråret diskutere, hvad vi bør gøre.
Jeg vil dog hér gennemgå udvalgte dele fra DTI´s rap-port “Eftermontering af katalysatorer” til orientering for interesserede læsere:
Det fremgår af sammendraget fra rapporten, at efter den 1. oktober 1990 har alle nyindregistrerede personbiler været udstyret med katalysator. Ud af sammenlagt 1.7 mill. registrerede biler er godt 1 mill. fra før 1. oktober 1990. Det betyder, at godt 60% af den samlede danske personbilpark er uden katalysator, og at disse biler ud-fører 40 % af det samlede transportarbejde for person-biler.
Rapporten finder, at man efter en vurdering af bilers restlevetid, værdi og vedligeholdelsesstand bør sigte på eftermontering af katalysatorer på biler fra årgangene 1986 – 1990. Disse udgør 430.390 personbiler. Hertil kommer varevogne op til 2.000 kg., som for samme periode udgør 20.000 stk. En del af disse er diesel-drevne, og de er derfor ikke medregnet i rapporten.
Ved undersøgelse af det tyske marked for katalysator-eftermonteringssæt konstaterer rapporten, at 65 % af den danske bilpark kan eftermonteres med det nuvæ-rende udbud fra tyske producenter.
Et eftermonteringssæt koster 6 – 8.000 kr. inkl. monte-ring afhængig af bilmodel. Efter producenternes oplysninger tager det 2 – 3 timer for en mekaniker at montere et katalysatorsæt. Producenterne anbefaler, at monteringen udføres i forbindelse med et service-eftersyn, idet en forkert motorjustering kan medføre motorudsættere, og disse kan i værste fald medføre, at katalysatoren smelter.
Ifølge producenterne vil katalysatoren ikke betyde, at motorydelsen ændres. Katalysatorerne erstatter ofte den forreste eller midterste lyddæmper og er tilpasset, så modtrykket i udstødningssystemet bevares i forhold til originalmonteringen.
Efter de gældende regler er eftermontering af en katalysator en “konstruktiv ændring af køretøjet.” Det betyder, at bilejeren skal stille til syn umiddelbart efter monteringen.
Det er uklart, om den “røde” benzin med additiver vil skabe problemer med additiv-askerester i katalysatoren og dermed på katalysatorfunktionen. Det anbefales derfor, at man efter montering af en katalysator kun bruger “grøn” blyfri benzin, indtil det er klarlagt, om additivet kan påvirke katalysatoren på længere sigt. Det bemærkes i rapporten, at de fleste biler kan køre på blyfri benzin. Kun et fåtal har behov for blyerstatning. Det er især biler med topstykker af støbejern.
Rapporten bemærker, at det er meget svært at finde emissions målinger på biler uden katalysator. Det er dog anslået, at man vil få en reduktion i emissionerne på 4 – 5 gange ved at montere en katalysator.
Rapporten konkluderer, at for at motivere bilejerne til at eftermontere en katalysator vil det være at foretrække, at der indføres en differentieret vægtafgift på samme måde, som det er gjort i Tyskland, hvor ordningen har fungeret siden 1. juli 1997.
Den tyske ordning er omtalt i miljøministerens brev af 30. maj 1997 til Folketingets Miljø- og Planlægnings-udvalg.
I Tyskland er der fastsat forskellige takster for biler uden katalysator og for biler, som opfylder Euro 1-normer (d.v.s. de normer, som Danmark indførte 1.10. 1990), Euro 2-normer (1997) og de forventede Euro 3- og Euro 4-normer (2000 og 2005).
Den tyske årlige afgift for biler uden katalysator er fra 1. juli 1997 fastsat til 41,60 DM pr. 100 ccm, mens afgiften for biler, der opfylder Euro 1, kun er på 13,20 DM pr. 100 ccm. Det betyder, at der er en forskel på 28,40 DM pr. 100 ccm. Hvis man ser på en Golf med 1,3 liter motor, bliver det til en forskel på 369,20 DM om året, d.v.s. ca. 1.400 kr.
Forenede Danske Motorejere (FDM) har i sit marts nummer af bladet “Motor” omtalt rapporten fra DTI.
Til sammenligning nævnes, at skrotpræmien fra 1994 kun gav 4.200 tons mindre kulilte årligt.
Indførelsen vil dog koste op mod 3 milliarder kr.
FDM finder, at miljøgevinsten er klar og giver stof til eftertanke. FDM mener dog, at når man tager udgifterne i betragtning, så vil det give mere miljø for pengene, hvis regeringen i stedet gjorde det attraktivt at udskifte de gamle biler og investere i nye.
FDM mener desuden, at eftermonteringen bør finan-sieres af staten, og at ordningen bør være frivillig.
Det andet forslag til indgreb over for ældre biler er kommet fra et af de største bilforsikringsselskaber, Topdanmark. Selskabet mener, at der bør indføres en lov, som kræver startspærre monteret i biler, når de skifter ejer – i hvert tilfælde i København og de store provinsbyer!
Baggrunden for forslaget er naturligvis de mange bil-tyverier. De 300.000 nye biler, som er solgt inden for de seneste 3 år, er født med startspærre. Et EU-Direktiv kræver startspærre indført i alle nyindregistrerede biler fra 1. oktober 1998. Men der er i dag ifølge FDM 1,3 millioner biler uden startspærre. I 1997 blev 41.227 biler meldt stjålet, hvilket er 700 færre end i 1996 men stadig langt højere end i begyndelsen af 1990´erne.
Skrappere krav til biludstødning
Europa Parlamentet vedtog i februar måned 1998 skrappere regler for biludstødning, end hvad EU´s miljøministre tidligere har kunnet enes om.
Parlamentet vedtog, at man i år 2005 skal være nede på kun 30 % af, hvad bilerne i 1990 udledte af miljø-skadelige stoffer.
Samtidig kræver Parlamentet, at der fra år 2000 skal indføres en ny mere svovlfattig form for diesel
Ifølge dagspressen vil dette forslag udløse en magtkamp mellem EU´s Parlament og Ministerråd, men det for-ventes, at Parlamentet løber af med sejren, idet Maastricht-traktaten har givet mere magt til Parlamen-tet i miljøspørgsmål.
Skrot-affald
I Nyhedsbrev nr. 4/1997 omtalte jeg, at Miljøstyrelsen i august måned 1997 havde lavet et foreløbigt udkast til en bekendtgørelse om miljørigtig håndtering af skrot-affald.
I den kommende tid vil Miljøstyrelsen sende et nyt udkast til høring. Man har fjernet den omstridte del, som handler om, hvordan affaldshåndteringen skal finansieres. Grunden er, at man ønsker at fremskynde udformningen af ensartede regler for affaldsbehandlin-gen i de virksomheder, der modtager skrotbiler og -motorcykler.
Disse virksomheder skal leve op til fælles regler om miljøbehandling, og de skal senest i 1999 kunne frem-vise et særligt certifikat som dokumentation for, at virk-somheden lever op til de givne krav.
Når det nu haster, er det fordi de periodiske syn af personbiler betyder, at et øget antal biler sendes til skrot-ning.
Bilparkens alder
Vi mener normalt, at Danmark har de ældste biler køren-de på gader og veje.
Det fremgår af en undersøgelse, som er lavet af EU´s Euro-Info-Center i samarbejde med Madrids Industri- og Handelskammer, at Grækenland har rekorden med de ældste køretøjer. Halvdelen af de græske biler er indregi-streret før 1987.
Efter Grækenland kommer Finland og Sverige, hvor h.h.v 44 % og 43 % er indregistreret før 1987.
I Danmark er 42 % af de gamle biler fra før 1987.
Gennemsnitsalderen i EU ligger på 30 % fra før 1987.
Danmark har EU´s yngste buspark!
EU-gennemsnittet ligger på godt 38 % busser, der er mere end 10 år gamle. Men Danmark har kun 29 % busser, der er fra før 1987.
Når det handler om lastbiler og varevogne, ligger Danmark midt i feltet.
Vi har derimod EU-rekord i gamle motorcykler. 70 % af de danske motorcykler er fra før 1987, hvor EU-gennemsnittet ligger på knap 42 %!
Problemerne med den nye bilsynsordning
Som det er fremgået af TV og dagspresse, har der været problemer med alt for lange ventetider hos Statens Bil-inspektion (SBI) efter indførelsen af de periodiske syn.
Det har især været vanskeligt at få tid til et almindeligt ejerskiftesyn.
Det har medført, at trafikministeren har ændret registre-ringsbekendtgørelsen (§ 100,stk.1, 4. punktum), således at det med øjeblikkelig virkning er indført, at SBI kan udsætte indkaldelsen til periodisk syn i op til 6 måneder. Det gælder dog kun i 1998! Herefter gælder den almin-delige regel om, at SBI kan fastsætte den seneste frist for fremstilling af køretøjet til syn i tidsrummet fra 2 måneder før til 3 måneder efter datoen for første regi-strering (månedsdatoen).
På denne måde regner SBI med, at der i løbet af kort tid igen vil være en normal bestillingstid til de almindelige ejerskiftesyn, der nu har hobet sig op.
Deponeringsordningen
Ved sidste Nyhedsbrev orienterede vi om, at SBI havde accepteret, at ejere af biler, som blev indkaldt til periodisk syn de næste par måneder, i stedet valgte at deponere bilens nummerplader hos forsikringsselskabet, indtil bilen er klar til syn.
Vi kan oplyse, at ordningen nu er permanent.
Hvis man ønsker at bruge deponeringsordningen, skal ejeren skriftligt henvende sig til:
Statens Bilinspektion
Bookingafdelingen
ATT.: Christine Ebbesen
Postboks 1001
2650 Hvidovre
Ejeren vil herefter modtage et brev fra SBI´s Booking-afdeling vedlagt en “Erklæring vedrørende deponering af nummerplader”.
Ejeren skal sørge for, at forsikringsselskabet udfylder erklæringen, og at den herefter sendes til Statens Bil-inspektion.
Når nummerpladerne senere igen udleveres fra forsik-ringsselskabet, har ejeren 1 måned til at få synet og god-kendt køretøjet. Forsikringsselskabet skal meddele SBI, når pladerne udleveres.
Ejeren får ikke en ny indkaldelse men skal selv sørge for at bestille tid til synet. HUSK at bestille tid til syn i god tid, så 1 måneds-fristen overholdes !
Hvis man har spørgsmål om ordningen, kan man hen-vende sig telefonisk til Christine Ebbesen på tlf. 36 34 92 01.
FIVA-nyt
FIVA´s bestyrelse har den 2.4. – 5.4.1998 holdt møde om, hvordan man skal forholde sig i den nye situation, hvor England, Sverige, Norge og Finland har oprettet en ny international veterankøretøjsorganisation under nav-net “The International Historic Vehicle Organisation.”
FIVA´s hidtidige lobbyist Reginald Dawson har ønsket at arbejde for den nye organisation.
Ingen af de 4 lande har meldt sig officielt ud af FIVA.
Økonomisk har FIVA mistet knap 1/3 af sit årsbudget ved de 4 landes udtræden. FIVA har dog de nødvendige penge til at fortsætte virksomheden frem til april 1999. Inden da skal man have fundet en varig løsning af finan-sieringen. Bestyrelsen vil bl.a. forsøge at finde spon-sorer.
FIVA har allerede fundet en ny lobbyist, englænderen Neil Turns. Han er foreløbig ansat frem til general-forsamlingen i oktober måned 1998 men med mulighed for forlængelse. Neil Turns vil fortsætte arbejdet med rapporter om, hvad der sker i EU-sammenhænge af betydning for veterankøretøjer. Han har allerede afgivet sin første rapport for perioden 1. december 1997 – 17. marts 1998.
Reglerne om fartskrivere i EU-Direktiv nr. 88/599/EF vil blive ændret med virkning fra 1. juli 2000. Ændringen går ud på at fartskriverne skal moderniseres med digitale skrivere og med “smarts cards” for hver chaufør. Der tales også om, at disse nye maskiner på et senere tidspunkt skal eftermonteres i ældre erhvervs-køretøjer.
Som nævnt i sidste nummer af Nyhedsbrevet kræver man i Danmark ikke fartskriver i lastbiler og busser, der er registreret før 1969, og som ikke benyttes til er-hvervsmæssig transport.
Der arbejdes for tiden med et direktiv-forslag om reduktion af forureningen fra dieselkøretøjer (nye). Det er meningen, at fra 1. oktober 2000 skal disse køretøjers forurening nedsættes med 30 % i forhold til de nugæl-dende grænseværdier. Eksisterende køretøjer skulle ikke blive berørt af de nye grænser.
Europa Parlamentet har i denne periode under sit arbejde med forureningen fra motorkøretøjer bl.a. opfordret medlemslandene til at indføre skatter eller tilskud til at fremme eftermontering af udstyr på ældre køretøjer, således at de kan leve op til de nye grænse-værdier – eller kan skrottes med tilskud !
Salg mellem private
Samrådet har haft flere henvendelser om at få lavet et notat om, hvad man skal passe på, når man handler køretøjer eller “stumper” mellem private.
Advokat Anders Aagaard (medlem af Jaguar-klubben) har tilbudt at lave en sådan beskrivelse af mangels-reglerne ved køb og salg af brugte køretøjer og “stum-per.”
Sammen med dette Nyhedsbrev udsender vi Anders Aagaards notat på 5 sider + 2 eksempler på skriftlige aftaler mellem køber og sælger.
Anders Aagaard håber, at veteranfolket får glæde af hans notat. Hvis der er nogen, som i fremtiden får problemer alligevel, så står han gerne til rådighed. Han træffes på følgende adresse:
Advokatfirmaet Lind & Cadovius
Østergade 38,
Postboks 2256
1019 København K.
Tlf. 33 33 81 00
Veteran-arrangementer
Nordisk Cup Historisk Racing Förkrigsbilar består af 5 forskellige løb i løbet af sommeren 1998.
Cup´en er åben for alle grand prix-biler, racersports-vogne og sportsvogne, som er bygget før 1947. Føreren skal være statsborger i et nordisk land.
De 3 løb bliver afholdt i Sverige (23.-24. maj på Falkenberg, 6.-7. juni på Karlskoga og 18.-19. juli på Knutstorp) og 2 løb afholdes i Danmark (1.-2. august på Ring Djursland og 5.-6. september CCCC i København).
I Roskilde holdes byens 1000 års jubilæum med en Old timer-parade med 1.000 veterankøretøjer på alle byens torve. Dette sker den 24. maj 1998. Tilmelding til Bent Riff, tlf. 46 32 19 56.
Den 31.5.-1.6.1998 holdes der veterantræf i Græsted (som ligger 6 km. fra Gilleleje). Nordsjællands Veteran-tog og Damptromleklubben står for arrangementet, som foregår på den gamle station. Der vil begge dage også være mulighed for at køre med veterantog mellem Græsted og Gilleleje og gennemgående damptog fra Københavns Hovedbanegård. Tilmelding til Søren Lindkilde, tlf. 48 39 19 34.
Den 29. – 30. august 1998 afholdes igen en kombineret ny og gammelbil-udstilling “under broen” i Middelfart. Alle bilklubber deltager gratis. Tilmelding til Bent Ove Hansen, tlf. 64 41 40 20.
En stjålet veteranbil
En svensk Volvo Amazon 122 S fra 1965 er stjålet fra ejeren i december 1997. Bilens farve er Cherry-red og med sort indtræk, og den var i fremragende stand.
Bilens indregistreringsnummer er DKU 334 (stelnr. 117 485).
Ejeren, der er den anden ejer siden bilen var ny, kan kontaktes på adressen:
Ulf Johansson
Gränsborgvägen 14,
S-572 62 Oskarshamn
Sweden
tlf. +46 491 138 08.
En ny miljøfare i benzinen?
Æterforbindelsen MTBE, der har erstattet bly i ben-zinen, kan blive et problem for vores grundvand.
Vi brugte i 1996 i Danmark omkring 47.000 tons MTBE.
Miljøstyrelsen bad i juni 1997 amterne om at indberette fund af MTBE i forbindelse med jordforurening. Styrelsen bad samtidig oliebranchen om at undersøge, om der er MTBE i jorden og vandet ved tankstationerne.
Stoffet er fundet 11 steder i amterne i grundvandet, og oliebranchens foreløbige resultater viser flere fund.
Også vandværker har fundet stoffet i de primære magasiner, der bruges til drikkevand. Koncentrationerne er dog meget lave, men de giver anledning til bekymring.
Miljøstyrelsen har derfor besluttet at udarbejde en handlingsplan, som skal ligge klar i maj måned 1998.
Handlingsplanen skal sigte på, hvilke fordele og ulem-per der er ved alternativerne til MTBE, og om der er et fornuftigt alternativ. Desuden hvordan man kan gøre tankene på benzinstationerne mere sikre og fastsættelse af en grænseværdi for MTBE i drikkevandet.
Ole Lindberg, den 19. april 1998.
