Sorte emalje-nummerplader nyt
Trafikminister Bjørn Westh har nu besluttet, at de nye regler om sorte emalje-nummerplader skal træde i kraft den 1. januar 1998 som oprindeligt planlagt.
Samrådet har i samarbejde med Dansk Veteranbil Klub (DVK) nedsat en arbejdsgruppe, som sammen med Centralregisteret for Motorkøretøjer skal finde løsningerne på, hvordan de nye nummerplader skal administreres, ansøgningsskemaer m.m.
De nye regler vil være at finde i den kommende registreringsbekendtgørelse, som Samrådet udtalte sig til den 21. august 1997, og som forventes at blive offentlig-gjort i løbet af november måned 1997.
Stig Ravn A/S, som står for produktionen af de nye nummerplader, vil satse på, at leveringen af pladerne kan ske allerede fra begyndelsen af det nye år. Firmaet har desuden udtalt til Samrådet, at man ikke vil være afvisende over for ønsker om gule emalje-nummerpla-der, hvis behovet er der.
De mange aldersgrænser
Der er mange opfattelser af, hvor gammelt et køre-tøj skal være for at blive betragtet som et veteran-køretøj. I den internationale veterankøretøjsorganisation FIVA opererer man med en 25 års-grænse, men for de danske myndigheder er det ikke så nemt !
Erik Kristoffersen har forsøgt at lave en oversigt over de danske regler:
Når det handler om brugen af “kørelys” om dagen, så gælder der en fast grænse for alle køretøjer, som er indregistreret første gang inden den 1. januar 1951. Disse køretøjer kan undlade at bruge kørelys, hvis de kun bruges til “lejlighedsvis” kørsel.
Den samme grænse gælder, hvis man kun ønsker at køre med løse prøveplader, når man har brug for det i forbindelse med veteranarrangementer. Det er i denne situation et krav,
at køretøjet er synet til veterankørsel i den nuværende ejers ejertid,
at køretøjets nummerplader ikke er fjernet af politiet på grund af mangler, og
at køretøjet kun anvendes af teknisk-historiske grunde til “lejlighedsvis” kørsel.
Der gælder en anden grænse, når vi taler om nedsat vægtafgift for gamle køretøjer. Alle køretøjer, som er 35 år eller ældre (regnet fra den første registrering), får automatisk nedsat vægtafgiften til 1/4 af den normale afgift.
Denne grænse gælder også, hvis man vil importere et udenlandsk køretøj. Hér får man beregnet en lempeligere registreringsafgift (40 % af den oprindelige afgiftspligtige værdi), hvis køretøjet er 35 år eller ældre.
Ved import af køretøjer fra lande uden for EU kan man slippe for at betale told ved importen, hvis køretøjet er mere end 30 år gammelt, i original stand og af en model eller type, som ikke længere produceres. I disse tilfælde vil man også slippe med en væsentlig lavere moms.
Der er i EU-Direktiv 96/96/EF om indførelse af periodisk syn af biler i medlemslandene givet mulighed for, at de enkelte medlemslande laver særregler for biler, som anses for at være “af historisk betydning”, og som er bygget før den 1. januar 1960.
Vi ved endnu ikke, hvad der bliver grænsen for de danske veteranbiler i denne relation. Det vil først blive klart, når registreringsbekendtgørelsen foreligger.
Som I kan se, så er det danske samfunds holdning til veterankøretøjer ikke særlig systematisk.
Samrådet vil dog fortsat arbejde for, at vi får ensar-tede regler for veterankøretøjer.
Det kommende årsmøde
Årsmødet holdes denne gang lørdag den 22. november 1997 i Odense.
Der er kun kommet 2 ansøgninger om optagelse i Samrådet, og heraf er den ene en følge af, at veteranknallertklubberne har slået sig sammen til en union og søger om optagelse i denne form.
Desuden har Volvo 1800 Klub Danmark søgt optagelse.
På dagsordenen er bl.a. 3 forslag til ændret kontin-gent- og stemmetalsberegning, hvis formål er at mindske kontingentet for de mindre klubber.
Der vil også komme en redegørelse for den seneste udvikling på FIVA´s årsmøde, som har været holdt i denne måned.
Endelig vil bestyrelsen fortælle om arbejdet med en fælles veteranforsikringsordning og en “hjemmeside” på Internettet.
Samrådets miljøudvalg
Vi må desværre konstatere, at arbejdet med at indsamle oplysninger om miljø og gamle køretøjer ikke går så godt.
Samrådet udsendte i april måned 1997 en opfor-dring til de tilsluttede klubber om at fremsende alt materiale (avisartikler o.a.), som berører miljøspørgsmål og gamle køretøjer.
Samtidig ønskede vi kontakt til 1-2 dygtige PR-folk og nogle teknisk kyndige personer, som ville hjælpe os med det videre arbejde.
Vi har heldigvis fået kontakt til en dygtig miljøtekniker i Jylland, men vi mangler stadig nogle medlemmer med PR-kendskab.
Vi har brug for klubbernes opbakning til dette arbejde – både til at sende oplysninger ind til os og til det konkrete arbejde !
Åbning af Storebæltsbroen
I 1998 vil Storebæltsbroen blive åbnet for almindelig trafik.
Dansk Røde Kors står for arrangementet af de festlige begivenheder, som er optakten til broens åbning.
Samrådet har tilbudt at organisere et bredt sammensat optog bestående af 2-, 3- og 4-hjulede køretøjer, som er mindst 25 år gamle. Vi synes, at det er en glimrende anledning til at vise mangfoldigheden af vores gamle køretøjer, samtidig med at den skelsættende begivenhed fejres med respekt for den historiske udvikling på transportområdet.
Dansk Røde Kors har indtil videre givet udtryk for, at vores idé lyder interessant, og at de vil vende tilbage for en nærmere planlægning, når man kender datoen for broens åbning.
FIVA
FIVA´s lobbyist i Bruxelles oplyser, at EU-Kommissionen ikke ønsker at fastsætte fælles regler for “road pricing”, som er den senest udtænkte måde at begrænse køretøjers forurening på.
Kommissionens eneste interesse er at sørge for, at de enkelte landes regler ikke vil gribe ind i konkurrence-forholdene, og at de tekniske systemer fungerer på sam-me måde i de forskellige lande.
Konsekvensen af dette er, at de 15 medlemslande hver især må tage stilling til, hvordan reglerne skal være.
Det vil være en kommende opgave for Samrådet at sørge for, at der tages de nødvendige hensyn til veterankøretøjerne også på dette område.
Det fremgår desuden af lobbyistens seneste måneds-rapport, at det igen har været diskuteret, hvordan de 2- og 3-hjulede køretøjer (d.v.s. motorcykler) skal behand-les i forhold til reglerne om periodisk syn.
Det viser sig, at både de danske og de franske rege-ringseksperter er tvivlende over for værdien af at indføre periodisk syn for motorcykler. Der er imidlertid ikke tvivl om, at hvis man alligevel beslutter sig for at lave et direktiv om dette, så vil man lave de samme særregler, som man har lavet for veteranbilerne.
EU-Kommissionen er også i gang med et arbejds-papir om kvalitetskrav til synsstederne, således at man i fremtiden også kan bruge de andre medlemslandes synsgodkendelser i hjemlandet.
Imidlertid protesterede både Danmark og Tyskland over dette, idet vores krav til bilernes bremser er væsentlig strengere end kravene i Direktiv 96/96/EF. Arbejdspapiret er derfor indtil videre lagt væk.
Endelig har EU-Kommissionen genoplivet et gam-melt forslag om at få en fælles EU-max.grænse for alkohol i blodet på førere. Grænsen skal være på 0,5 svarende til den seneste ændring i vores færdselslov (som endnu ikke er sat i kraft !).
Til sidst kan nævnes, at i EU-Direktiv 97/24/EF fra 17. juni 1997, som handler om bl.a. standardtype-godkendelsen af 2- og 3- hjulede køretøjer, er det fast-sat, at EU-Kommissionen skal komme med forslag til skærpede grænseværdier for både luftforurening og støjniveau. Forslaget skal ligge klart inden 2 år efter vedtagelsen af dette direktiv.
Skrot-affald
Miljøstyrelsen har i august måned 1997 lavet et foreløbigt udkast til en bekendtgørelse om miljørigtig håndtering af skrot-affald.
Efter udkastet skal hver enkelt autoophugger registreres og godkendes med henblik på, at virksom-heden har de nødvendige faciliteter til en miljømæssig forsvarlig skrotning af motorkøretøjer.
Udkastet foreslår desuden, at der laves en skrotningsattest med køretøjets seneste registrerings- og stelnummer.
Udkastet forventes dog ikke færdigt før efter den 1. januar 1998, hvor de nye regler om periodisk syn formentlig vil skabe et større antal skrot-biler !
Miljøstyrelsens udkast skal ses i sammenhæng med, at EU-Kommissionen i juli måned 1997 fremsatte et forslag til direktiv om udtjente biler. I EU skrottes hvert år ca. 9 mil. biler, og det svarer til 8-9 mil. tons affald, hvoraf ca. 2 mil. tons er farligt affald.
Direktivforslaget arbejder med en målsætning om, at i år 2005 skal mindst 85 % af bilernes vægt genan-vendes, og i år 2015 skal det være 95 %.
Bilindustrien er dog mest interesseret i at undgå et direktiv, og de henviser til, at de hellere vil have frivillige aftaler, idet de er imod enhver form for indgriben i markedsmekanismerne. Desuden vil bilerne fordyres, hvis miljømålsætningen har højeste prioritet.
Autogenbrugsbranchen udtaler, at det i dag er teknisk muligt at genvinde helt op til de 85 %, som Kommissionen kræver i år 2005. Det er derimod en helt anden sag, om det er økonomisk og praktisk muligt !
Det varer nok et års tid, før direktivet er færdigbehandlet !
Ole Lindberg
