Periodisk syn siden sidst
Samrådet har forsøgt at få den nye trafikminister Bjørn Westh til at lytte til vores argumenter, således at vi kan få en særordning, som omfatter mere end de beskedne 2.300 biler, som den tidligere trafikminister Jan Trøjborg ville acceptere med den foreslåede 45 års grænse.
Som tidligere nævnt synes Samrådet, at det er en udmærket løsning, at veteranbilerne kun skal til periodisk syn hvert 8. år.
Vi synes derimod ikke, at det er nødvendigt, at disse biler skal omregistreres som “bil til veteranbilkørsel”, således som det blev krævet af Jan Trøjborg.
Bjørn Westh fastholder imidlertid over for Samrådet i brev af 7. april 1997, at der ikke er grund til at udvide antallet af køretøjer, som kan anvende den særlige 8 års-regel for periodisk syn. Det står således fast, at det kun er biler, som er mindst 45 år gamle, som kan komme ind under særordningen.
Den nye minister fastholder også, at disse køretøjer skal omregistreres for at kunne bruge ordningen med 8-årige synsintervaller.
Han oplyser desuden, at veteranbilerne vil blive tilsagt til periodisk syn på basis af de oplysninger, som findes i Centralregisteret for motorkøretøjer. Pligten til periodisk syn træder i kraft den 1. januar 1998, og de første almindelige personbiler vil blive tilsagt til syn pr. denne dato. Dette gælder også for veteranbiler.
Ministeren påpeger endelig, at alle bilejere kan få indflydelse på synstidspunktet, idet de bare kan fremstille bilen til et frivilligt syn i løbet af sommerhalvåret (d.v.s. førbilen skal til periodisk syn!).
Vi må konstatere, at selv om der i det nye EU-Direktiv om periodisk syn (direktiv 96/96/EF af 20.12.1996) er givet de enkelte EU-lande mulighed for at lave lempelige særregler for periodisk syn af veteranbiler eller helt at fritage dem fra periodisk syn, så vælger vi i Danmark at være unødvendigt restriktive over for denne gruppe. Det skal sammenholdes med, at EU-direktivet definerer disse biler som “køretøjer, der anses for at være af historisk betydning, og som er bygget før den 1. januar 1960.
Vi må dog nok se i øjnene, at vi ikke får en bedre ordning for veteranbilerne end den, som hér er skitseret.
Hvordan kommer de periodiske syn til at foregå i praksis?
De mere detaljerede regler vil først blive fastsat i løbet af sommeren, men en informationskonsulent fra Statens Bilinspektion har udtalt, at man regner med at indkalde de biler, som har den første indregistrering i et lige år på den tilsvarende dato i 1998.
På samme måde indkaldes i 1999 de biler, som har den første indregistreringsdato i et ulige år.
På den måde kan enhver selv konstatere, hvornår bilen skal til periodisk syn første gang.
Hvis bilen f.eks. er indregistreret første gang i januar 1950, så vil den blive indkaldt til periodisk syn i januar 1998.
Samtidig vil der i indkaldelsen stå dag, klokkeslet og stedet, hvor synet skal foretages. Dette kan naturligvis ændres, hvis man ikke kan møde den dag.
Hvis man er i gang med en større renovering af bilen, som man forventer afsluttet inden for et kortere tidsrum efter indkaldelsesdagen, så vil en henvendelse til Statens Bilinspektion før dette tidspunkt normalt kunne løse problemet.
Sorte emalje-nummerplader til biler og motorcykler, som er indregistreret første gang før 1. april 1958
Trafikministeren har i lovforslag nr. L 176 om ændring af færdselsloven bl.a. fore-slået, at man nedsætter promillegrænsen fra 0,8 til 0,5 og indfører forbud mod brug af håndholdte mobiltelefoner under kørsel.
I lovforslaget er der også lavet nogle bestemmelser om, hvordan man kan få de historisk korrekte emalje-nummerplader til biler og motorcykler, som er indregistreret første gang før 1. april 1958.
Vi har tidligere omtalt (i nr. 3/1996), at indførelse af disse emalje-nummerplader kræver en lovændring, for at man kan kræve gebyr for pladerne.
Vi har desuden i sidste nummer af NYHEDSBREVET fortalt om det udkast til ændringer i færdselsloven, som Samrådet tidligere har udtalt sig om til Trafikministeriet.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at ordningen med historisk korrekte emalje-nummerplader som tidligere omtalt skal administreres af Rigspolitiet, der tildeler pladerne et løbenummer og lader dem fremstille hos leverandøren af de almindelige nummerplader.
Dansk Veteranbil Klub skal angive hvilket kendingsbogstav og hvilken pladetype, der skal anvendes. Nummerpladerne skal følge køretøjet og ikke ejeren. Det betyder, at ejeren mister nummerpladen ved afmelding eller ved flytning til et andet geografisk område i Danmark.
Emalje-nummerpladeordningen kan derfor ikke på nogen måde sammenlignes med ordningen med ønskenummerplader.
Prisen for emalje-pladerne vil blive følgende:
(1) den almindelige pris for nummerplader (for tiden 550 kr. pr. stk.). Hertil kommer
(2) den særlige fremstillingspris for emaljeplader, som i lovforslaget er sat til 900 kr. pr. stk.
Efter vores opfattelse er den særlige fremstillingspris sat rigeligt højt. Dette bekræftes også af, at produktionsomkostningerne i bemærkningerne til lovforslaget er anslået til at være 382,06 kr. pr. stk. i juli 1994.
Samrådet kontaktede derfor Sonja Albrink fra CD (Sonja Albrink er medlem af Folketingets Retsudvalg), om hun ville være behjælpelig med at påvirke trafikministeren i en fornuftig retning.
Folketingets Retsudvalg har på denne baggrund stillet spørgsmål til trafikministeren om, hvordan den høje pris fremkommer.
Ministeren oplyser i sit svar af 18. april 1997 til udvalget, at nummerpladeproducenten har lavet en ny økonomisk beregning ud fra, at der nok kun skal bruges mellem 500 til 2.000 plader af denne slags.
Herefter vil prisen for emalje-plader kunne sættes til 650 kr. pr. stk., idet der så også er medtaget omkostninger ved at administrere denne særordning.
Samrådet og Dansk Veteranbil Klub har haft foretræde for Folketingets Retsudvalg den 24. april 1997 for at forklare, at prisen bør sættes yderligere ned, idet den høje pris er fremkommet ved en regnefejl i ministeriet. Mødet forløb i en positiv stemning, og vi håber, at det kan være medvirkende til en yderligere nedsættelse af den særlige produktionspris.
Efter lovforslaget skal reglerne om emaljeplader først træde i kraft, når nummerpladeproducenten kan levere disse særlige plader. Trafikministeren får derfor en bemyndigelse til at fastsætte dette tidspunkt, som stadig forventes at blive “i løbet af 1997.”
Der er dog en risiko for, at de andre lovændringer – især nedsættelsen af promillegrænsen – giver så meget debat i Folketinget, at lovforslaget ikke når at blive færdigbehandlet i denne folketingssamling. Hvis det sker, bortfalder forslaget. Det skal så genfremsættes til efteråret.
Det er derfor for tidligt at sige noget om, hvornår man kan begynde at få de sorte emalje-nummerplader.
Køb af køretøjer “uden papirer”
Man ser en gang i mellem en annonce om en gammel bil eller mc, som er til salg “uden papirer.” Det betyder normalt, at der mangler registreringsattest på køretøjet.
Hvad gør man så, hvis man er interesseret i at købe det ?
Det er en betingelse for at få et køretøj synet, at man (bl.a.) medbringer den seneste registreringsattest samt eventuelle supple-rende attester og koblingsattester til Statens Bilinspektion.
Det fremgår af vejledningen til anmeldelsesblanketten til syn, at hvis man ikke kan fremskaffe en original registreringsattest til køretøjet, så skal man vedlægge en“tilladelse fra Centralregisteret for Motorkøretøjer til køretøjets registrering uden fremlæggelse af dokumentation for tidligere registrering.”
Samrådet har haft en uformel kontakt til Centralregisteret (CR) for at høre lidt om, hvordan man forvalter denne dispensationsordning.
Det viser sig, at det ikke er muligt at formulere en klar og éntydig beskrivelse af denne praksis, idet sagerne er meget forskellige, således at der foretages et konkret skøn i hvert enkelt tilfælde.
CR oplyser, at det påhviler den enkelte ejer at overbevise registeret om køretøjets forhistorie, før tilladelsen gives. Denne “bevisbyrde” kan man løfte på forskellig måde. Det kan f.eks. være ved en gammel registreringsattest sammen med en beskrivelse af de senere ejerforhold. Det kan også være gamle kvitteringer med identifikationsnumre (stelnummer), fotos af køretøjet fra tidligere år, bekræftelse fra enker eller andre pårørende på et tidligere ejerforhold sammen med en beskrivelse af de senere ejerforhold.
På denne måde kan man dokumentere, at der ikke er tale om et stjålet køretøj.
Med andre ord: Hvis man ikke kan få en fyldestgørende forklaring på de tidligere ejerforhold i forbindelse med købet, så kan man risikere, at man senere ikke får Centralregisterets tilladelse til at syne og dermed ikke kan indregistrere køretøjet. En sådan usikkerhed vil naturligvis gøre køretøjet lidt mindre interessant for en køber, som forventer at kunne få det indregistreret på et senere tidspunkt.
Ved eftertanke er det nok til alles bedste, at det kan være svært at få synet stjålne køretøjer. I det sidste nummer af Danmarks Veteran Motorcykleklubs blad “Veteranen” nævnes, at 6 forskellige Triumph motorcykler blev stjålet i 1981. De er aldrig fundet !
Samrådets miljøudvalg er begyndt sit arbejde
Som omtalt i sidste nummer af NYHEDSBREVET har Samrådet nedsat et miljøudvalg, som i den kommende periode skal afdække de politiske holdninger på dette område og anskueliggøre over for den brede befolkning, politikerne og embedsmændene, at der er forskel på brugen af dagligbiler og brugen af veterankøretøjer.
Udvalget har fået mulighed for at trække på en teknisk konsulent (en bilingeniør), men udvalget ønsker at finde flere personer med faglige kvalifikationer på miljøområdet og – især – et eller to medlemmer med kendskab til PR. Andre, som “bare” vil hjælpe med til at lave det praktiske arbejde, er også meget velkomne. Henvendelse kan ske til enhver i bestyrelsen eller til miljøudvalgets medlemmer.
Udvalget har i denne måned sendt målsætningspapiret for udvalgets arbejde og arbejdsplanen ud til alle de tilsluttede klubber.
Udvalget har samtidig opfordret klubberne til at indsende alt relevant materiale, som kan have interesse for brugen af veterankøretøjer til et “Videndatalager”, som udvalget opretter på EDB. Det er meningen, at dette “lager” skal indeholde alle former for artikler om miljø og gamle køretøjer. Det skal også rumme oplysninger om, hvilke personer inden for presse, TV, radio, Folketinget o.s.v. som er særligt positive eller særligt negative overfor brugen af veterankøretøjer.
Udvalget ønsker desuden inden udgangen af dette år at have fuldført en undersøgelse af bestanden af indregistrerede veterankøretøjer og deres brug på samme måde, som det netop er sket i England.
Told & Skats nye praksis ved import af veteraner fra lande uden for EU
Siden omtalen af den nye praksis i sidste nummer har denne redaktør af NYHEDSBREVET haft flere telefoniske henvendelser om, hvad man skal gøre, hvis man ønsker at få genoptaget en sag om told- og momsberegning, som er blevet behandlet i tiden før praksisændringen.
I et tilfælde afviste den pågældende Told- og Skatteregion at genoptage sagen med henvisning til, at der gælder en 3-årig forældelsesfrist. I en anden sag blev afvisningen begrundet med, at der er en 1-årig forældelsesfrist. I begge tilfælde handlede det om de personer, som oprindelig havde ansøgt om og fået en afgørelse om told- og momskravets størrelse fra Told & Skat.
Jeg har også hørt om tilfælde, hvor det drejer sig om senere købere i 2. eller 3. led, som vil vide, om de kan regne med at “få noget ud af det.”
Der er efter min mening forskel på, om det er de “oprindelige” hovedpersoner, der søger at få sagen genoptaget, eller det er senere købere.
De oprindelige personer er sagsparter i forhold til Told & Skat, og det giver dem en særlig retsstilling. Hvis der er begået en fejl ved behandlingen af deres sag, så skal denne fejl i princippet rettes. Det er rigtigt, at alle krav kan forældes, men normalt regnes en forældelsesfrist først fra det tidspunkt, hvor man havde kendskab til forholdet og derfor var i stand til at reagere.
Senere købere af et køretøj, som er blevet sat for højt i told og moms, skal bedømmes i forhold til de almindelige regler om køb. Det er imidlertid en helt anden problemstilling, som bl.a. inddrager en vurdering af køretøjets pris i forhold til et lignende køretøj på det almindelige brugtmarked. Hvis køberen ved denne vurdering må siges at have betalt væsentligt mere end “normalprisen”, så kan der muligvis blive tale om, at prisen sættes ned.
Der er således tale om to vidt forskellige bedømmelser. Man kan sige det på den måde, at hvis den oprindelige hovedperson får et mindre beløb efterbetalt i forbindelse med Told & Skats genoptagelse af den gamle toldberegningssag, så er det ikke ensbetydende med, at senere købere automatisk skal havde et lignende nedslag i prisen.
I de konkrete sager har jeg rådet til, at man klager til den centrale Told- & Skattemyndighed.
Hvis myndigheden stadig fastholder afvisningen, så bør man overveje at klage til:
Folketingets Ombudsmand
Gl. Torv 22,
1457 København K.
Man skal dog ikke skrue sine forventninger for højt op, da det er ret usædvanlige sager, og de administrative systemer tidligere har vist, at de har svært ved tilbagebetale modtagne beløb.
Hvad er “brugsværdien” af et veterankøretøj?
Reglerne om beregning af registreringsafgift ved import af veterankøretøjer er tidligere blevet gennemgået i flere numre af NYHEDSBREVET (nr.4/1994 og nr. 1 + 2/1995).
Der er 3 forhold, der har betydning ved denne beregning. Det éne af dem er “brugsværdien” af køretøjet.
“Brugsværdien” af et veterankøretøj – i denne forbindelse defineres “veteran” som mere end 35 år gamle køretøjer – er standardmæssigt sat til 40 % af den oprindelige afgiftspligtige værdi ud fra en tanke om, at disse køretøjer gennemsnitligt kun bruges ca. 40 % set i forhold til almindelige moderne køretøjer.
Da vi fra vores statistiske undersøgelse fra 1995 ved, at 80 % af disse køretøjer kører under 2.000 km. om året, så har bestyrelsen besluttet at arbejde for at få denne regel revideret.
Det er baggrunden for, at Samrådets afgiftsudvalg i november 1996 skrev til Told- og Skattestyrelsen om denne problemstilling.
Vurderingsmyndigheden vedrørende Motorkøretøjer København har ved brev af 20. januar 1997 svaret, at denne 40 %-regel blev fastsat på et møde mellem Told- og Skattestyrelsen, Vurderingsmyndigheden og Dansk Veteranbil Klub. Da der ikke senere har været rejst indsigelser mod det, så har man lige siden benyttet denne sats.
Vurderingsmyndigheden udtaler samtidig, at man stadig mener, at denne sats har relevans. Selv om der for de meget gamle køretøjer kunne være tale om en mindre sats, så vil der efter myndighedens opfattelse for de nyere veterankøretøjer formentlig være tale om en højere sats. En 40 %-sats vil derfor være det korrekte udgangspunkt for veterankøretøjer som helhed.
Vurderingsmyndigheden vil dog være interesseret i et møde, hvis der er basis for at ændre praksis. Dette forudsætter, at Samrådet kan forelægge dokumentation for, at satsen bør være lavere.
Bestyrelsen og afgiftsudvalget vil arbejde videre med dette spørgsmål.
FIVA
Ved læsningen af det færdige EU-Direktiv om periodisk syn fra december 1996 kan man konstatere, at udkastets bemærkninger om motorcyklers indførelse under disse regler er blevet taget ud igen !
FIVA´s lobbyist i Bruxelles oplyser imidlertid i sin januar-rapport, at man ikke skal glæde sig for tidligt. Grunden til, at man har fjernet motorcykler fra dette direktiv, er kun, at man nu overvejer at lave et særligt direktiv om syn af motorcykler. Den europæiske motorcykelorganisation “FEM” (The Federation of European Motorcyklists) har taget kontakt til EU-Kommissionens Generaldirektorat for Transport om dette.
Lobbyisten forventer, at der vil være den samme forståelse for at lave særregler for veteranmotorcykler, som der har været for bilernes vedkommende.
FIVA er naturligvis parat til også at gå ind i denne problemstilling, når det bliver relevant.
Claude Teisen-Simony, der i januar 1997 blev valgt som vicepræsident i FIVA´s bestyrelse, oplyser, at der nu er dannet fire nye FIVA aktions-områder:
FIVA Public Relations,
FIVA medlems-relationer og forhold,
FIVA relationer til motorindustrien, og
FIVA relationer til motormuseer.
FIVA vil således fremover intensivere indsatsen for – via pressen – at informere om aktiviteter og sprede viden om de særlige forhold for vores spændende hobby.
Claude Teisen-Simony har ansvaret for FIVA´s medlemsrelationer, og han har fremlagt et oplæg til et spørgeskema, som bliver det første i en række til klarlæggelse af forskellige relevante forhold hos FIVA´s medlemmer. Disse oplysninger vil få betydning for FIVA´s kommende indsats.
FIVA vil styrke sine relationer til motorindustrien til gensidig fordel; men også i håb om, at dette kan styrke FIVA´s financielle side i form af særlige medlemskaber for motorindustrien.
FIVA vil ligeledes knytte særlige bånd til motormuseer, således at den aktive og den “stationære” side trækker på samme hammel. Det er bl.a. tanken, at motormuseerne kan opnå en særlig FIVA-status.
MOTORHISTORISK SAMRÅD har nu formelt ansøgt om medlemskab af FIVA som repræsentant for Danmark. Der er samtidig informeret om, at dette vil medføre, at Dansk Veteranbil Klub vil ophøre med sit medlemskab.
Anvendelse af styrthjelm ved veteranoptog
Vi har tidligere omtalt (i nr. 2 + 3/96), at Samrådet har anmodet trafikministeriet om at lave en dispensationsmulighed for pligten til at bruge styrthjelm, når veteranmotorcykler, scootere og knallerter kører i veteranoptog.
Der er i færdselslovens § 81, stk. 5, givet trafikministeren denne mulighed.
Trafikministeren godkendte dengang, at der ikke skulle anvendes styrthjelm under “Stjerneløbet” i København den 7. september 1996.
Færdselsstyrelsen har nu i et nyt cirkulære af 21. april 1997 om fritagelse for pligten til at anvende styrthjelm udvidet det tidligere cirkulære, således at man nu også kan fritage førere og passagerere af motorcykler, scootere og knallerter fra før 1951 for at bruge styrthjelm .
Det er en betingelse for at få dispensationen, (1) at disse køretøjer deltager i optoget af “teknisk-historiske grunde”, og (2) at optogets hastighed er lav.
Cirkulæret er trådt i kraft med det samme, og man får en dispensation ved at henvende sig til det lokale politi.
Bemærk, at dispensationen ikke gælder ved kørsel til og fra løbets start- og slutsted !
Diverse
Bestyrelsen besluttede at holde et aftenmøde med medlemsklubberne i det sydlige Jylland og på Fyn den 8. april 1997 i Kolding Volvo Klubs lokaler i Kolding.
Indkaldelsen skete både hér i NYHEDSBREVET og ved brev direkte til de berørte klubber.
Vi har dog med overraskelse konstateret, at der ikke var nogen tilmeldt til dette møde, og vi aflyste det selvfølgelig.
Tilbage står en usikkerhed på, om hele idéen var dårlig eller om det “kun” var tiden, stedet eller noget andet, der ikke passede.
Bestyrelsen vil derfor gerne have tilkendegivelser fra klubberne, hvis man ønsker et nyt forsøg et andet sted.
Danmark havde ifølge Centralregisteret for Motorkøretøjer den 31.12.1995 indregistreret i alt 1.684.766 personbiler og 52.094 motorcykler.
Hvis man ser på fordelingen efter det første registreringsår, så var der kun 4.047 personbiler, som var 35 år gamle eller mere!
Statens Bilinspektion (SBI) har i de senere år haft et driftsoverskud på ca. 50 mill. kr. om året, og dette forventes i 1997 at blive på ca. 47 mill. kr. Dette overskud er brugt til nyinvesteringer i form af ombygning af synshaller, indkøb af nyt EDB-udstyr og meget andet.
Når de periodiske syn indføres fra 1.1.1998 vil SBI få et overskud på yderligere 125 mill. kr. om året, således at overskudet bliver i alt ca. 171 mill. kr.!
Det virker naturligvis stødende på de fleste, at staten i det skjulte har fundet en ny måde at tjene penge på.
Det fremgår af bemærkningerne i lovforslag L 176 om ændring af færdselsloven, at trafikministeren godt er klar over, at den er gal. Der står hér, at man godt kan huske, at man i foråret 1994 udtalte, at når man indførte periodisk syn den 1.1.1998, så skulle prisen for alle syn sættes til den lavest mulige, “afhængig af de økonomiske betingelser Statens Bilinspektion får.”
Regeringen har derfor nu “kortlagt omkostningerne ved ordningen.”
Man gennemgår herefter, at prisen for syn af personbiler har været konstant 350 kr. i de seneste 6 år. En almindelig prisregulering ville have betydet en stigning på 16 % svarende til en pris på godt 405 kr. i dagens priser. Samtidig har man udvidet synskontrollen med en kontrol af diesel- og katalysatorbilers udstødning.
Regeringen synes derfor, at alle synspriserne og priserne for omstillingssyn skal være uændrede efter den 1.1.1998. Man vil dog i fremtiden regulere synspriserne op i takt med den almindelige prisregulering !
På denne måde “forsvinder” det flotte årlige driftoverskud lige så stille ned i statskassen hvert år i al fremtid – og tilmed pristalsreguleret.
Ole Lindberg, den 27. april 1997.
