Lidt om årsmødet i 1996 og om periodisk syn siden sidst
Samrådet består efter årsmødet af 42 motorhistoriske klubber med et samlet medlemstal på 14.493. Kolding Volvo Klub blev ikke optaget i Samrådet. Dette skyldtes årsmødets ønske om, at klubbens vedtægter får indført en formålsparagraf, som er i overensstemmelse med Samrådets motorhistoriske formål. Klubben søger optagelse igen til næste årsmøde.
Det blev med meget stort flertal besluttet, at Samrådet skal søge optagelse i den internationale veteranmotorkøretøjsorganisation FIVA, hvor Dansk Veteranbil Klub (DVK) hidtil har repræsenteret Danmark. Dette vil ske på FIVA´s næste ordinære generalforsamling i 1997. Claude Teisen-Simony, som er medlem af Samrådets bestyrelse indstillet af DVK, blev på en ekstraordinær generalforsamling i januar 1997 valgt som vicepræsident i FIVA´s bestyrelse.
Der var på årsmødet enighed om, at bestyrelsen skal arbejde videre med tanken om en fælles veteranforsikringsordning for alle de tilsluttede klubber.
Der var 4 bestyrelsesmedlemmer på valg, og alle blev genvalgt, ligesom revisoren blev genvalgt.
Årsmødet forløb i en særdeles god stemning med en åben og konstruktiv debat om dagsordenens emner.
Bestyrelsen er i gang med at få trykt en revideret udgave af pjecen, der beskriver Motorhistorisk Samråd. Den nye udgave forventes at være klar sidst i februar måned.
Trafikminister Jan Trøjborg har den 27. november 1996 svaret på Samrådets seneste henvendelse. Ministeren står fast på, at den “rullende” grænse for en lempeligere synsordning skal sættes ved 45 år, og at det er en betingelse, at bilerne er omregistreret som “bil til veteranbilkørsel.” Disse veteranbiler vil fra 1. 1. 1998 blive indkaldt til periodisk syn hvert 8. år.
Samrådets argumenter, som blev anført i Nyhedsbrev nr. 4/1996, har således ikke gjort indtryk på ministeren.
Vi vil naturligvis arbejde videre for vores synspunkter.
Nye regler om import af veteraner fra lande uden for EU
Told & Skat har den 16. november 1996 udsendt en rettelse til reglerne om told og moms for import af veteranbiler og -motorcykler fra andre lande end EU-lande. Rettelsen skyldes en vedtagelse i EU´s Nomenklatur-udvalg, der har til opgave at sikre en ensartet anvendelse af EU´s toldtarif (“Den Kombinerede Nomenklatur”). Denne vedtagelse er offentliggjort i EF-Tidende, C-serien nr. 127 af 30. april 1996.
Ændringen i EU´s toldtarif har sit grundlag i EU-Domstolens dom i sag 200/84, som blev afsagt den 10. oktober 1985 !
Den nye told- og momspraksis, som har været udførligt omtalt i “Klassisk Bil & MC” (nr. 1/97) og DVK´s medlemsblad “Veteran Tidende” (januar 1997), betyder kort sagt, at køretøjer over 30 år, som er i original stand og uden væsentlige ændringer, og som ikke længere produceres, som hovedregel vil blive betragtet som “samlerobjekter af historisk værdi”.
Det samme gælder for motorkøretøjer, som er fremstillet før 1950 uanset deres køredygtighed, motorkøretøjer, der – uanset fremstillingsåret – bevisligt er blevet anvendt ved en historisk begivenhed og køretøjer, som bevisligt er blevet tegnet, bygget og anvendt udelukkende til motorvæddeløb og har opnået betydelige resultater ved dette.
Den nye fortolkning medfører, at et sådant køretøj vil kunne henføres under EU´s toldtarif, position 97.05, med den virkning, at der ikke skal betales told ved import af køretøjet fra lande uden for EU. Samtidig har henførelsen under position 97.05 den yderligere virkning, at der beregnes moms på et væsentligt lavere grundlag efter momslovens § 32, stk. 2, jf. § 69, stk. 5, nr. 2. Den nedsatte moms beregnes for “samlerobjekter” som 25 % af 20 % af det sædvanlige afgiftsgrundlag (indkøbsprisen + fragtomkostninger) eller kun 1/5-del af det tidligere afkrævede beløb.
EU-Domstolens sag 200/84 handler om import af en brugt bil i original stand af mærket Daimler-Benz, type 300 SL-Coupé fra 1955 til Tyskland. Der var produceret 1.400 stk. af dette mærke i 1955, og af disse er der stadig bevaret 400 eksemplarer. Ejeren fik i 1981 afslag fra det tyske amtstoldkontor på, at hun kunne nøjes med at betale den lave tarif. Hun indbragte afslaget for næste instans i 1982.
Da den tyske domstol (Finanzgericht Baden-Württemberg) var usikker på fortolkningen af begreberne “samlerobjekter” og “af historisk og etnografisk værdi” i EU´s toldtarif, forelagde domstolen i 1984 disse spørgsmål for EU-Domstolen.
Der redegøres i dommen nærmere for forståelsen af disse 2 begreber, og det udtales bl.a. om begrebet “samlerobjekter”, at genstanden, som kan importeres til den lave tarif, skal være egnet til at indgå i en samling. Derfor skal den have en vis “sjældenhedsværdi”. Genstande, der tidligere er blevet seriefremstillet, men i dag kun findes i et lille antal og derfor ikke kan købes når som helst, opfylder denne betingelse.
Disse genstande er yderligere kendetegnet ved, at de ikke er genstand for regelmæssig omsætning og i givet fald kan opnå en betydelig værdi.
Endelig anvendes de normalt ikke i overensstemmelse med deres oprindelige formål. Det er dog herved ikke udelukket, at de har bevaret deres brugbarhed.
Det er dog ikke tilstrækkeligt, at genstanden har de egenskaber, der kendetegner et “samlerob-jekt”.
Genstanden skal desuden have “historisk eller etnografisk værdi”. Dette begreb omfatter menneskehedens udvikling inden for alle områder, herunder også teknikkens område, når genstanden betegner et væsentligt trin i menneskehedens udvikling, udtrykt ved dens frembringelser, eller belyser et afsnit af denne udvikling.
EU-Domstolen konkluderer på denne baggrund, at den lave toldtarif kan anvendes på genstande, der opfylder betingelserne om at være samlerobjekter af historisk eller etnografisk interesse.
Dommen blev som ovenfor nævnt afsagt den 10. oktober 1985.
Det er formentlig en af grundene til, at de nye toldregler indfører en 30-års grænse, idet bilen var fra 1955.
Dommen rejser imidlertid et andet spørgsmål. Hvorfor er der gået så lang tid, før reglerne er blevet ændret i overensstemmelse med fortolkningen i dommen, og hvad med de personer, som i den mellemliggende periode har importeret køretøjer og betalt den høje toldtarif ?
Den juridiske litteratur udtaler, at selv om en EU-dom kun har bindende virkning for den konkrete sag, så vil domstolens afgørelser i “præjudicielle sager” være bindende i alle lignende fremtidige sager med det eneste forbehold, at enhver national ret har mulighed for at anmode domstolen at ændre dens tidligere fortolkninger.
Der er således ikke nogen tvivl om, at domstolens fortolkning i sag 200/84 var gældende umiddelbart efter afsigelsen den 10. oktober 1985 for alle lignende sager i EU-landene.
Man antager almindeligvis, at myndighederne normalt ikke har en pligt til af sig selv at genoptage tidligere sager, som er afgjort ud fra en forkert fortolkning af reglerne. Det er dog anderledes, hvis den enkelte borger anmoder myndigheden om at genoptage den tidligere sag. Så kan myndigheden heller ikke påberåbe sig, at det er arbejdsmæssigt belastende eller umuligt at finde de sager, det drejer sig om.
Det kan derfor anbefales, at de personer, som har betalt den høje toldtarif for sådanne køretøjer i tiden efter dommens afsigelse, og indtil de danske toldregler blev ændret den 16. november 1996, skriftligt anmoder vedkommende Told- & Skatteregion om at genoptage sagen med toldberegningen med henvisning til EU-dommen.
Kommende ændringer i færdselsloven
Trafikministeriet anmodede den 19. december 1996 Samrådet om at komme med kommentarer til et udkast til ændringer i færdselsloven, som ministeriet agter at fremsætte i foråret. En af ændringerne handler om muligheden for ejere af biler og motorcykler, som er indregistreret første gang før 1. april 1958, at købe historisk korrekte emaljenummerplader. Lovforslaget skal give ministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for en sådan ordning og til at kræve betaling for disse særlige nummerplader.
Det fremgår af bemærkningerne til forslaget, at det er hensigten at lave en ordning, hvor DVK angiver kendingsbogstav og pladetype og i hvert enkelt tilfælde indestår for, at der er tale om en historisk korrekt nummerplade. Rigspolitiet skal tildele pladen løbenummer. Der vil derfor ikke blive den samme valgfrihed som ved ønskenummerplader med hensyn til tal- og bogstavkombinationer.
Nummerpladerne skal følge køretøjet og ikke ejeren. Hvis ejeren flytter med køretøjet til et andet geografisk område, eller hvis køretøjet sælges til en person et andet sted i landet, så skal nummerpladerne udskiftes på ejerens foranledning og bekostning.
Prisen for disse emaljenummerplader vil blive den samme som for et almindeligt sæt nummerplader, d.v.s. 1.000 kr. (500 kr. for en enkelt til motorcykler). Men til denne udgift skal lægges et særligt beløb til dækning af produktionsomkostningerne ved disse nummerplader. Denne udgift er i forslaget ansat til 900 kr.
Samrådet har over for ministeriet givet udtryk for, at vi går ud fra, at der også skal skelnes mellem en pris pr. sæt og for en enkelt nummerplade, når der tales om de særlige produktionsomkostninger.
Forslaget giver udtryk for, at ministeriet forventer, at den nye ordning med historisk korrekte emaljenummerplader vil kunne træde i kraft “i løbet af 1997.”
Motorhistorisk Samråd nedsætter et Miljøudvalg
På årsmødet udtalte flere klubber, at Samrådet burde beskæftige sig med miljøspørgsmål og deres betydning for anvendelsen af veterankøretøjer.
Bestyrelsen besluttede på mødet den 25. januar 1997 at nedsætte et miljøudvalg, som i den kommende periode skal afdække de politiske holdninger på dette område og så vidt muligt beskrive, hvordan de vil påvirke vores hobby.
Udvalget skal desuden – med udgangspunkt i en “grøn” holdning – anskueliggøre over for den brede befolkning, politikerne og embedsmændene, at der er forskel på brugen af dagligbiler og brugen af veterankøretøjer.
Hensigten er at skabe en forhåndsviden om og en positiv holdning til vores køretøjer, således at det bliver en naturlig ting at lave undtagelsesbestemmelser for brugen af veterankøretøjer i den fremtidige skatte- og miljølovgivning.
Miljøudvalget skal stå for det videre arbejde på dette område. Udvalget består indtil videre af følgende medlemmer: Bo Ødegaard fra Dansk Consul, Zephyr & Zodiac Klub, Steffen Frølich fra DVK og Jaguar Club of Denmark samt bestyrelsesmedlem i Samrådet Sten-Erik Brand.
Udvalget ønsker, at der deltager flere personer i det kommende arbejde. Interesserede kan derfor kontakte bestyrelsen eller et udvalgsmedlem. Hvis der blandt læserne findes en person med faglige kvalifikationer på miljøområdet, som ønsker at deltage i det kommende arbejde, så vil denne også blive modtaget med åbne arme.
Kontrol af kulilte i tomgang fra 1. 1. 1997
Fra årsskiftet skal der ved periodisk syn af biler med benzinmotorer og andre motorer med styret tænding foretages en kontrol af kulilte i udstødningen ved tomgang.
Hvis bilen ikke opfylder kravene til, hvor lidt kulilte der må være, så skal bilen genfremstilles til et nyt syn.
Denne kontrol skal dog kun foretages på køretøjer, der er indregistreret første gang efter den 1. april 1984.
Deponering af nummerplader for veteraner
Der findes en deponeringsordning for nummerplader til veterankøretøjer, som er indregistreret første gang før den 1. april 1958, d.v.s. før ophøret af étbogstavsnummerpladen.
Efter ordningen kan disse nummerplader deponeres hos politiet i maksimalt 1 år. Derefter vil de blive destrueret uden varsel.
Der er følgende betingelser for bruge ordningen:
- Køretøjet skal ejerskiftes efter de almindelige regler men uden syn.
- Ved deponeringen skal der udstedes en særlig kvittering i 2 eksemplarer (originalen til den, der afleverer pladerne, og kopien lægges ved pladerne).
- Køretøjet kan ikke ejerskiftes, mens pladerne er deponeret.
- Nummerpladerne kan kun udleveres, hvis køretøjet er godkendt af Statens Bilinspektion. Godkendelsen skal registreres som en almindelig ændring. Den originale kvittering skal afleveres til politiet.
- Under deponeringen skal ejeren betale vægtafgift af køretøjet. Hvis vægtafgiften ikke betales, vil pladerne blive destrueret.
Hvis man ønsker at benytte sig af denne deponeringsordning, men ordningen ikke kendes af det lokale politi, så skal man henvende sig til Rigspolitichefen, Afdeling D – Dataafdelingen, og anmode dem om at give besked til det lokale politi.
Møde med medlemsklubberne i det sydlige Jylland og på Fyn
Bestyrelsen har besluttet at prøve at afholde medlemsmøder for de tilsluttede klubber. Hensigten er, at medlemmerne på denne måde kan få mulighed for at høre, hvad der sker netop nu på veteranområdet og stille spørgsmål. Der vil desuden også være lejlighed til at komme med ønsker til Samrådets fremtidige arbejde.
Det første aftenmøde afholdes tirsdag den 8. april 1997 kl. 19.30 i Kolding Volvo Klubs lokaler på Vejlevej 114, Kolding. Medlemmer fra klubberne i det sydlige Jylland og på Fyn indbydes hermed til mødet.
Stedet findes ved at køre fra motorvejen mod Kolding ved frakørsel nr. 63. Klublokalerne findes hos Volvoforhandleren overfor Mc Donald, og man går om i gården, hvor lokalerne findes i kælderen.
Der vil blive udsendt en direkte invitation til de berørte klubber i slutningen af februar måned, men interesserede kan allerede nu skrive datoen ind i kalenderen.
Hvornår må man køre uden lys på veteranen?
Der er i færdselslovens § 33 a givet mulighed for, at der kan laves særlige regler for, hvornår veterankøretøjer ikke behøver at bruge nærlys om dagen, d.v.s. uden for lygtetændingstiden.
Dette er sket i § 42 a i bekendtgørelse om køretøjers indretning og udstyr m.v. (bkg. nr. 154 af 20. april 1977 med senere ændringer).
Der blev hér med virkning fra den 1. oktober 1990 indført en bestemmelse, som giver mulighed for, at man som veteranejer kan køre uden for lygtetændingstiden uden at bruge nærlys.
Det er en betingelse, at det er “lejlighedsvis kørsel”, og at køretøjet er indregistreret første gang inden den 1. 1. 1951.
Begrebet “lejlighedsvis kørsel” dækker over, at man ikke må bruge køretøjet i sit erhverv, og at der heller ikke må være tale om daglig kørsel, f.ex. kørsel til og fra arbejde i en periode. Det er politiet eller anklagemyndigheden, som har bevisbyrden for, at man har gjort noget, som ikke kan kaldes “lejlighedsvis kørsel.”
Forslag til ny kontingent- og stemmetalsberegning
På årsmødet blev det diskuteret, hvordan medlemsskabet af FIVA med de nugældende vedtægter vil medføre, at især de mindre klubber kommer til at bære en forholdsmæssig stor del af de øgede omkostninger.
Bestyrelsen udtalte, at man til næste årsmøde vil have udarbejdet et forslag til en ændret kontingent- og stemmetalsberegning.
Bestyrelsen vil derfor gerne indkalde forslag til en ny fordeling fra de tilsluttede klubber.
Forslagene bør ses i forhold til det budget, som blev drøftet på årsmødet.
Alle forslag bedes sendt til Samrådets kasserer Henrik Thostrup, Birkevænget 16, 2880 Bagsværd.
Indbydelser
DVK forsøger igen at holde stumpemarked og Veteran Auktion i Bella Center i København.
DVK inviterer derfor alle medlemmer fra klubberne tilsluttet Motorhistorisk Samråd til at deltage i både stumpemarked og auktionen, som foregår i week-end´en den 5. – 6. april 1997, kl. 10 – 18. Auktionen sker om lørdagen fra kl. 14.00.
Henvendelse om leje af stand sker til Finn Willy, tlf. 43 73 82 55.
Henvendelse om Veteran Auktionen sker til Claude Teisen-Simony, tlf. 38 792 794.
Alle medlemmer af MhS-klubber indbydes til “Ø & Herregårds Rally” med start og slut på havnen i Holbæk søndag den 10. august 1997. Løbet er kun for køretøjer indtil 1972, og deltagelsen koster 800 kr. for et køretøj med 2 deltagere. Ruten er på ca. 160 km og passerer en række smukke danske slotte og herregårde med frokost på Ledreborg slot og eftermiddagskaffe på herregården Kongsdal.
Henvendelse til Claude Teisen-Simony, tlf. 38 792 794.
Registreringsafgiftssager – igen
I fortsættelse af debatten på årsmødet om forskellene på vurderingerne hos de regionale toldkontorer vil Samrådets afgiftsudvalg endnu en gang forsøge at samle et materiale, der kan belyse, om der evt. er et mønster i forskellene.
Bestyrelsen anmoder derfor om, at alle de tilsluttede klubber medvirker til at indsende dokumentation fra kendte registreringsafgiftssager – både om størrelsen af det foreløbige depositum og om den endelige pris. Samrådets afgiftsudvalg vil derefter gennemgå det indsendte materiale, så vi kan danne os et indtryk af den eksisterende praksis.
Ole Lindberg, den 1. februar 1997.
1. Der var på årsmødet enighed om, at bestyrelsen skal registrere Samrådets navn og forkortelsen “MhS”. Den nye forkortelse er valgt for at undgå forveksling med Mellemfolkeligt Samvirkes forkortelse.