Periodisk syn af veteranbiler!!
Som vi tidligere har omtalt, har Folketinget vedtaget, at alle personbiler senest fra den 1. januar 1998 skal være omfattet af reglerne om periodisk syn.
Dette er et trafikpolitisk indgeb, vi som borgere kan have forskellige meninger om – det har i hvert fald vist sig, at periodisk bilsyn ikke har nogen sikkerhedseffekt (jf. 2 store undersøgelser foretaget i Norge og USA). Indførelsen har derimod både miljømæssig og beskæftigelsesmæssig betydning!
Når det er sagt, må man konstatere, at et sådant indgreb også vil have betydning for vores store interesse – veteranbilerne!
Er veteranejerne – og deres biler – så specielle, at der er grund til at tage særlige hensyn til denne gruppe? Eller skal de bare behandles som alle andre bilejere?
Er det muligt at give veteranejerne en særlig status?
Trafikminister Jan Trøjborg har ved brev af 10. juli 1995 taget stilling til disse spørgsmål.
Det fremgår af ministerens svar, “at veterankøretøjer – på linie med andre personbiler – skal være omfattet af pligten til periodisk syn” !!
Som begrundelse for dette synspunkt henvises til:
- færdselssikkerhedsmæssige grunde, og
- lighedsbetragninger (andre køretøjsejere, der kun kører få km., er også omfattet af reglerne).
Desuden henviser ministeren til, at efter Europa-Kommissionens opfattelse kan veterankøretøjer ikke undtages for pligten til periodisk syn, og at de fleste af de andre EU-medlemsstater lader veterankøretøjer være omfattet af periodisk syn.
Trafikministeren forsøger dog at løse ét af problemerne ved periodisk syn for veteraner, idet han giver tilsagn om at fremsætte en lovændring til færdselsloven, således at veterankøretøjer kan få de længe ønskede “sorte” nummerplader (d.v.s. emaljepladerne). Ændringen skal ske samtidig med indførelsen af reglerne om periodisk syn den 1. januar 1998.
På denne måde mener ministeren, at man kan løse “stilstandsproblemet” i vinterhalvåret for veteranejerne, idet ejeren jo blot kan afmelde sin bil og dermed undgå periodisk syn i vinterperioden. Når det så bliver forår igen, kan ejeren bare købe en sort emalje-nummerplade som “ønskenummerplade” samtidig med, at det pligtige syn afholdes. Sådan!
Ministeren oplyser, at “Teknisk set skulle der ikke være hindringer for en sådan ordning. Da der er tale om en speciel nummerplade på linie med en såkaldt ønskenummerplade, er det min opfattelse, at reglerne og priserne for disse to slags specielle nummerplader bør være ens.”
Det fremgår tydeligt af ministerens svar, at han og embedsmændene i ministeriet ikke forstår ret meget af, hvordan veteranejernes vilkår er i virkeligheden!
Samtidig må vi konstatere, at der i denne sag i hvert fald ikke tages særlige hensyn til vores hobby – tvært imod.
I Sverige har man ønsket at stimulere bevarelsen af de ældre køretøjer ved at fritage dem for vægtafgiften (“fordonsskatten”) og ved at fritage dem for kravet om periodisk syn!
I Danmark kan vi i stedet for få lov til at bidrage til statens bilskatter ved at være tvunget til at købe særlige “ønskenummerplader” for at undgå syn i vinterhalvåret, hvor bilen er klodset op.
Efter de nugældende regler om “ønskenummerplader” (bkg. nr. 18 af 10. januar 1992 om registrering af motorkøretøjer m.v. med senere ændringer) gælder retten til at anvende et sæt nummerplader kun i 8 år (kan dog forlænges mod ny betaling), og retten kan ikke overdrages. Kombinationer, der allerede er registreret, eller som vil blive udleveret i de af centralregisteret fastsatte nummerserier, kan ikke udleveres.
Prisen for et sæt er i dag 7.000 kr.! Prisen er den samme for forlængelse.
Det er ret almindeligt, at en veteranejer har mere end ét køretøj – jeg har f.ex. selv én bil fra 1933, 2 biler fra 1969 og én motorcykel med sidevogn fra 1946. Det siger derfor sig selv, at det hurtigt kan blive meget bekosteligt for veteranejere med flere køretøjer at tage imod Trafikministerens “tilbud”.
Hvis vi prøver at se nærmere på ministerens egne forudsætninger for den trufne beslutning, så må vi desværre konstatere, at de ikke holder til en efterprøvelse.
Som nævnt i indledningen har 2 store undersøgelser i udlandet (i Norge og i USA) af periodisk syn og dets betydning for færdselssikkerheden fastslået, at periodisk bilsyn ikke har nogen speciel forebyggende effekt på sikkerheden i et system, hvor færdselskontrol i øvrigt af og til finder sted på vejene. Heller ikke alvorlighedsgraden af uheldene, målt i gennemsnitlige udgifter til erstatning, blev påvirket. De 2 undersøgelser er refereret i nr. 3/1993 og nr. 2/1994 i “Forskningsinformation”, som udgives af Rådet for Større Færdselssikkerhed.
Det er derfor en total misforståelse, når ministeren som begrundelse for sin opfattelse henviser til “færdselssikkerhedsmæssige grunde”!
Henvisningen til “lighedsbetragtninger” (andre køretøjsejere, der ligeledes benytter køretøjet i begrænset omfang) er også helt misforstået. Det skyldes, at det jo er “det lige”, som skal behandles ens.
Det betyder på jævnt dansk, at der er en væsentlig forskel på veterankøretøjer og moderne biler, også selv om de sidste kun kører få km.
Det er dybt beklageligt, at Trafikministeren og hans embedsmænd ikke er i stand til at se denne forskel men kun kan se sagen ud fra helt teknokratiske synsvinkler!
Selv om kultur og herunder den del af vores kultur, som handler om det motorhistoriske, som udgangspunkt hører under Kulturministeriet, så virker det dog nedslående, at Trafikministeriet er ude af stand til at se en forbindelse.
Efter MOTORHISTORISK SAMRÅDs opfattelse har det motorhistoriske selvfølgelig en særlig betydning, og denne betydning er så stor, at der bør tages særlige hensyn til veterankøretøjer, som det er sket i Sverige, ved udformningen af reglerne om periodisk syn.
Det er efter vores opfattelse også muligt at tage disse særlige hensyn uden at komme i konflikt med EU-rådsdirektiv 77/143/EØF af 29.12.1976, idet der hér er givet en særregel i artikel 2, stk. 3, for “køretøjer, som ikke eller næsten ikke benytter det offentlige vejnet, eller som midlertidigt er ude af drift.”
Dette har også tidligere været ministeriets holdning, således som det blev udtrykt i bemærkningerne til lovforslag nr. 208 om ændring af færdselsloven (periodisk syn af almindelige personbiler), som blev fremsat den 23. februar 1994 af den nuværende Trafikminister, og som det senere blev bekræftet i brev af 15. marts 1994 overfor Samrådet.
Det er således både uforståeligt og dybt beklageligt, at ministeriet har skiftet holdning i denne sag.
Vi vil naturligvis følge op på problemstillingen om periodisk syn for veterankøretøjer, og vi vil anmode om aktindsigt i Europa-Kommissionens svar til ministeriet.
Statistik over kørte km for veteraner
Bestyrelsen i MS besluttede på sidste bestyrelsesmøde, at det ville være nyttigt at få nogle nye statistik-oplysninger over antallet af kørte km. med veterankøretøjer. Årsagen til dette var, at der kun findes én statistik om dette emne – Dansk Veteranbil Klubs undersøgelse fra september 1992, som var en interview-undersøgelse blandt hver 24. medlem.
Baggrunden for en ny undersøgelse var desuden, at vi har forsøgt at finde ud af, hvor mange veterankøretøjer der har været impliceret i færdselsuheld i de senere år, og hvor mange af dem der skyldtes fejl og mangler ved køretøjet.
Disse skadesstatistikker skal naturligvis ses i lyset af, hvor mange km. veterankøretøjerne kører om året.
Bestyrelsen udsendte derfor i midten af maj måned 1995 et spørgeskema til alle 29 tilsluttede klubber sammen med et følgebrev, idet vi samtidig opfordrede alle klubberne til at medvirke til at lave en kørselsstatistik på de køretøjer, der er 35 år eller ældre.
Vi har bedt om, at vi får tilsendt oplysningerne i løbet af august måned d.å.!
Når vi har fået oplysningerne, vil vi forsøge at bearbejde materialet til brug for den videre debat med Trafikministeren om nødvendigheden af at lade reglerne om periodisk syn omfatte også veterankøretøjerne.
Vi håber derfor, at I forstår vigtigheden af, at vi får et ordentligt materiale.
Sorte nummerplader med ét bogstav – igen
I sidste nummer af NYHEDSBREVET fortalte vi om, hvordan Dansk Veteranbil Klub (DVK) gennem sit lobby-arbejde havde fået tilsagn om, at den hidtidige bestemmelse i § 128, stk. 3, i bkg. nr. 18 af 10. januar 1992 ville blive ændret, således at det bliver muligt at ejerskifte et køretøj med sorte nummerplader med ét bogstav (uden handske)uden at miste nummerpladen.
Trafikministeriet har senere sendt et udkast til ændring af § 128, stk. 3, til DVK til høring, og ministeriet har samtidig bemyndiget Centralregisteret for Motorkøretøjer og motorkontorerne til at give dispensation til de borgere, der ejerskifter køretøjer med disse nummerplader i perioden indtil ændringen er gennemført i bekendtgørelsen.
Det er herefter muligt at bevare disse nummerplader fra perioden 1950 – 1958.
FIVA
MOTORHISTORISK SAMRÅD har stadig ikke haft mulighed for at se det forslag på 60 sider om periodisk syn, som vi omtalte i sidste nummer af NYHEDSBREVET. Forslaget handler efter det oplyste bl.a. om, at EU-medlemsstaterne kan etablere deres egne afprøvningsstandarder for historiske køretøjer.
DVK, der er medlem af FIVA, har heller ikke set forslaget!
Det er desuden stadig meget begrænset, hvor meget materiale vi ser fra FIVA.
Vi håber dog, at vi vil være i stand til at udsende 2 artikler fra FIVA´s nyhedsbrev “NEWS” nr. 1/95 i dansk oversættelse i løbet af sommeren.
Afgiftsmæssige problemer ved renovering
Sten-Erik Brand, som er medlem af bestyrelsen i MS, har lavet en artikel på 6 sider om de afgiftsmæssige problemer, som meget let kan opstå ved større renoveringer eller genopbygninger af ældre motorkøretøjer.
Artiklen gennemgår meget detaljeret regler og praksis på dette vanskelige område.
Vi udsender artiklen som bilag til dette NYHEDSBREV.
Lidt køretøjsstatistik
MS har fra Centralregisteret for Motorkøretøjer fået en udskrift dateret den 12. november 1993 over indregistrerede MG-biler (CRM Mærkefortegnelse).
Denne fortegnelse viser bl.a., at der findes en større gruppe på 414 biler, som er uspecificeret. Dette gør naturligvis den resterende del af statistikken lidt usikker.
Men med dette forbehold kan vi oplyse, at der på dette tidspunkt var indregistreret
- 112 stk. MG A – forskellige typer (dog med et uoplyst antal MG A Coupé),
- 621 stk. MG B (Roadster + GT),
- 41 stk. MG C (Roadster?) og 2 stk MG C GT,
- 174 stk. MG Midget,
- 8 stk. MG 1100
- 6 stk. MG 1300
- 24 stk. MG 1300 Mk.II.
- Af de ældre MG-typer var der på dette tidspunkt indregistreret
- 5 stk. MG TC,
- 16 stk MG TD,
- 3 stk. MG TF og 1 stk. MG Y-model.
Diverse
Danmarks Radios Trafikredaktion har oplyst, at Trafikradioen hver fredag vil bringe korte meddelelser om arrangementer af betydning for trafikken og trafikanterne.
Dette gælder også for biludstillinger og veteranbilløb m.m., der er åbent for publikum, og som har betydning for en større kreds.
Hvis I derfor har et sådant arrangement, så skal I give besked til:
Danmarks Radio
Trafikredaktionen
Radiohuset
1999 Frederiksberg C.
Beskeden kan også gives på Telefax nr. 35 20 58 08.
Bredemuseet holder for første gang i år et week-end-arrangement for “klassiske køretøjer”.
Ud over selve træffet vil der også være en række indendørs udstillingstemaer og aktiviteter (bl.a. med modelbiler og forevisning af gamle bil- og motorcykelfilm).
Arrangementet foregår den 2. og 3. september 1995.
Fra januar 1995 skal både danske og udenlandske lastbiler over 12 ton betale en afgift på mellem 6.000 og 10.000 kr. om året for at køre på de danske veje.
Fra 1. maj 1995 har føreren af en personbil pligt til at sørge for, at alle børn både på for- og bagsæde sidder fastspændt – enten i bilens sikkerhedssele eller i udstyr, der passer til barnets højde og vægt. Dette gælder dog ikke for biler uden seler.
EN RIGTIG GOD VETERANSOMMER !!
Ole Lindberg, den 11. juli 1995.
