Nyheder fra bestyrelsen

Lejlighedsvis kørsel – fortsat

Jeg fortalte i sidste nummer af NYHEDSBREVET, at Politimesteren i Nyborg havde sigtet et medlem af Danmarks Veteran-Motorcykleklub for overtrædelse af færdselsloven ved en fredag eftermiddag med normal sigtbarhed at have kørt på sin veteranmotorcykel uden nærlyset tændt.

Siden den 1. oktober 1990 har det været muligt at køre uden for lygtetændingstiden på et veterankøretøj uden at skulle bruge nærlyset, når der er tale om et motorkøretøj, der er indregistreret første gang inden den 1.januar 1951 (d.v.s. veteranbiler og -motorcykler). Det er samtidig en betingelse, at der kun er tale om “lejlighedsvis kørsel”.

Samrådet trådte efter anmodning ind i sagen og uddybede overfor politimesteren begrebet “lejlighedsvis kørsel”, som anvendes i § 42 a i udstyrsbekendtgørelsen, og som efter min opfattelse er det samme som “en gang i mellem”.

Jeg henviste desuden til, at Færdselsstyrelsen i en anden sag gav dispensation fra lygtebestemmelserne i udstyrsbekendtgørelsen, idet styrelsen samtidig udtalte, at tilladelsen blev givet under forudsætning af, at motorcyklen kun anvendtes uden for lygtetændingstiden, og at den kun anvendtes “ved lejlighedsvis kørsel”. Styrelsen udtalte i denne forbindelse:

“motorcyklen (må) ikke benyttes til kørsel i erhvervsøjemed, til og fra arbejdsplads og lignende, da dette efter færdselsstyrelsens opfattelse ikke anses for at være lejlighedsvis kørsel.”

Politimesteren besluttede herefter at indhente en udtalelse fra Færdselsstyrelsen til brug ved rettens afgørelse.

Færdselsstyrelsen gav i udtalelse af 27. januar 1995 Samrådet ret i vores fortolkning af ordene “lejlighedsvis kørsel” !

Styrelsen udtaler desuden:
….”at kørsel med veterankøretøjer kan anses for “lejlighedsvis”, medmindre andet klart fremgår af omstændighederne, som f.eks. hvis veterankøretøjet anvendes erhvervsmæssigt af en vognmand eller turistforening, eller hvis politiet er bekendt med, at køretøjet anvendes til daglig privat transport mellem bopæl og arbejdsplads.”

Styrelsen konkluderer derfor, at den omhandlede køretur til København for at besøge familie og venner og stumpemarkedet i Tåstrup ikke strider mod begrebet “lejlighedsvis kørsel”.

Politimesteren frafaldt herefter sagen med bødekravet !

 

Skal der stilles krav til klubbernes love?

På årsmødet i november 1994 var der både under punktet “Optagelse af nye medlemmer” og punktet “Eventuelt” en langvarig debat om, hvilke krav Samrådet skal stille til de tilsluttede klubber med hensyn til alder og originalitet. Formanden sluttede årsmødet med en opfordring til klubberne om at diskutere dette spørgsmål, således at vi får en grundig debat og et godt beslutningsgrundlag til det næste årsmøde.

Bestyrelsen behandlede spørgsmålet på mødet den 22. januar 1995, hvor vi besluttede at udsende et Debatoplæg til klubberne om dette.

Debatoplægget blev udsendt til alle klubber sammen med referatet fra bestyrelsesmødet. Dette skete i begyndelsen af marts 1995.

Konklusionen på bestyrelsens egen diskussion blev, at det er bestyrelsens opfattelse, at det er af stor betydning for Samrådets troværdighed ved forhandlinger med myndighederne, at der ikke kan rejses tvivl om de tilsluttede klubbers overordnede formål, og at formålet desuden er forskelligt fra “moderne” klubbers.

Efter bestyrelsens opfattelse er det derfor vigtigt, at alle de tilsluttede klubber i deres formålsparagraf skriver, at formålet blandt andet er “motorhistorisk”, og at der også stilles nogle krav til køretøjernes “originalitet” – eller i det mindste, at der arbejdes for bevarelsen af originale køretøjer.

Det skal understreges, at klubberne sagtens samtidig kan have flere andre formål – herunder f.ex. også beskæftige sig med moderne køretøjer af samme mærke, rallies og andet !

Debatten er nu begyndt, og bestyrelsen opfordrer til, at klubberne selv diskuterer disse emner på de kommende generalforsamlinger og derefter sender tilbagemeldinger til de øvrige tilsluttede klubber og bestyrelsen. Til dette formål udsendes en revideret adresseliste over klubbernes kontaktpersoner.

Det er bestyrelsens håb, at debatten kan skabe en afklaring på dette meget følelsesladede område, og at klubberne kan se, at et stærkt MS forudsætter, at vi overfor myndighederne fremstår som en relevant forhandlingspart for alle “veteran”- klubber, hvilket betyder, at der skal være et fælles formål for disse klubber ! Som det blev udtrykt på årsmødet: “MS er stadig i støbeskeen, og alle “inputs” skal komme fra klubberne”!

 

Folder om MOTORHISTORISK SAMRÅD

Bestyrelsen har arbejdet på en folder, som kan uddeles til klubberne og ved særlige lejligheder som f.ex. stumpemarkeder. Folderen er nu færdig, og den har også været uddelt på Stumpemarkedet i Herning i marts måned.

Folderen beskriver Samrådets forskellige aktiviteter, og hvilke klubber der er tilsluttet. Det er meningen, at den skal revideres med passende mellemrum.

Bestyrelsen arbejder desuden på at finde flere måder at “profilere” Samrådet på overfor offentligheden.

 

Hvordan skal næste årsmøde afvikles?

Bestyrelsen har på baggrund af forløbet af det sidste årsmøde – og den fremførte kritik fra flere klubbers side – diskuteret, om rammerne for afholdelsen af årsmødet med fordel kan ændres.

Hvis man ønsker at fastholde samme mødested ved Ebeltoft, så må man se i øjnene, at en del mødedeltagere vil ønske at nå den sidste færge, som sejler kl. 18.00 fra Ebeltoft.

Dette betyder, at der er en tidsmæssig begrænsning, som kun kan forbedres ved enten,at mødet begynder tidligere, eller at årsmødet afholdes på Fyn eller evt. over 2 dage. Det sidste kræver en ændring i vedtægterne.

Årsmødet kan efter bestyrelsens opfattelse godt begynde allerede kl. 10.00.

Alternativt kan årsmødet afholdes på Fyn (f.ex. Nyborg), hvilket vil give mulighed for et senere sluttidspunkt for dem, der skal med færgen til Sjælland. Dette kræver ikke ændring i vedtægterne.

Det er desuden muligt at “spare” tid ved, at selve årsmødet køres mere stramt af dirigenten. Dette kan f.ex. ske ved, at dirigenten reducerer de ikke-optagne klubbers taletid, og at bestyrelsen forinden har udsendt skriftlige oplæg til årsmødedeltagerne om de ansøgende klubber.

Bestyrelsen mener, at denne vej kan være farlig, da der bør være plads til en mere uformel og “løs” debat i vores forum – især når vi kun mødes alle én gang om året. Der bør også være tid til socialt samvær i løbet af dagen. Afviklingen af selve årsmødet vil under alle omstændigheder ske efter dirigentens skøn, som udøves under indtryk af, hvad mødedeltagerne giver udtryk for !

Det er således en misforståelse, når nogle har kritiseret bestyrelsen for det sidste årsmødes forløb, idet det alene er mødedeltagerne og dirigenten, som er ansvarlige for, hvordan mødet går. Bestyrelsen har taleret, men ikke stemmeret på årsmødet. Al kritik skal som udgangspunkt fremføres på selve mødet, således at dirigenten og forsamlingen kan tage stilling til kritikken og om nødvendigt ændre på fremgangsmåden, hvis der er flertal for dette.

Bestyrelsen skal opfordre klubberne til også at overveje denne problemstilling og give tilbagemelding om, hvordan man ønsker årsmødet afholdt næste gang.

Tilbagemeldingen bedes rundsendt til alle klubber og bestyrelsen sammen med tilbagemeldingen om holdningen til det “motorhistoriske” og køretøjernes originalitet.

Bestyrelsen vil herefter forsøge at sammenfatte, hvad der synes at være mest interesse for og indkalde til årsmødet i overensstemmelse hermed.

 

Hvordan skal man søge om dispensation fra udstyrskravene?

Jeg har tidligere fortalt, at en veteranejer, hvis køretøj ikke opfylder kravene i bekendtgørelse nr. 198 af 24. juni 1955 om køretøjers indretning og udstyr, kun har 2 muligheder:

enten at få udleveret løse prøveskilte efter bestemmelsen i registreringsbekendtgørelsens § 87, stk. 2, der handler om motorkøretøjer og knallerter fra 1950 eller tidligere, “der udelukkende skal anvendes af tekniskhistoriske grunde til lejlighedsvis kørsel” …..,

eller at søge Færdselsstyrelsen om dispensation fra kravene i 1955-bekendtgørelsen.

Den første mulighed giver kun meget begrænsede anvendelsesmuligheder for køretøjet, og samtidig er det i § 87, stk. 3 bestemt, at køretøjet forinden udleveringen af prøveskilte skal være synet og godkendt af Statens Bilinspektion i den pågældende ejers ejertid ! Dette sker imidlertid kun efter en bedømmelse af, om køretøjet opfylder kravene i udstyrsbekendtgørelsen, jf. § 87, stk.4 – d.v.s. at vi alligevel ender i den anden mulighed med dispensationsansøgningen !!

Den anden fremgangsmåde giver større anvendelsesmuligheder – i hvert fald for den pågældende ejer.

Konklusionen er derfor, at hvis man ejer et uindregistreret veterankøretøj, som ikke opfylder kravene i udstyrsbekendtgørelsen, så bør man søge om dispensation hos Færdselsstyrelsen, før man forsøger at få køretøjet synet.

Der stilles ikke særlige formkrav til en sådan ansøgning, men man skal sørge for, at ansøgningen har følgende oplysninger:

  • køretøjets stelnr. eller anden særlig mærk- ning,
  • årsagen til dispensationsansøgningen; hvad mangler køretøjet for at opfylde kra- vene ?

Desuden skal man medsende 2 – 4 fotografier, som viser køretøjet fra alle sider og kopi af salgsbrochure eller andet materiale, som viser køretøjet, da det var nyt.

Ansøgningen stiles til: Færdselsstyrelsen, Adelgade 13, postbox 9039, 1304 København K.

Dispensationen skal medbringes til synet hos Statens Bilinspektion, hvor betingelserne for dispensationen anføres i synspapirerne. Oplysningerne vil herefter blive indført i Centralregisteret for Motorkøretøjer, hvorfra politiet vil kunne trække dem hele døgnet.

Vi vil gerne følge med i udviklingen på dette område, og vi opfordrer derfor veteranejere, som løber ind i disse problemer, til at sende os kopi af korrespondancen.

Vi vil gerne hjælpe både med ansøgningen, og hvis der opstår problemer i en sag i Færdselsstyrelsen.

 

Danmarks Vejmuseum i Damme på Møn

Danmarks Vejmuseum, der ligger i den gamle sukkerroesaftstation i Damme, har til hensigt at oprette et veteran/museumsmiljø med værksteder. Der står allerede damp-tromler, men man vil også gerne have andre køretøjer. Forskellige veteranklubber vil kunne bruge værkstederne, så man på den måde får et “arbejdende” museum !

Samtidig vil man oprette et teknisk bibliotek – så hvis der er nogen, der ligger inde med den slags litteratur, er det meget velkomment.

Danmarks Vejmuseum vil også gerne have alle klubblade og orienteringsbreve fra klubberne tilsendt. Hvis medlemskab er en betingelse, vil man også betale kontingent. Museet vil så lave en opslagstavle med alle arrangementer til glæde for turister og andre, som kunne tænke sig at tage på rundtur efter dem.

Litteratur, klubblade m.m. sendes til:

Danmarks Vejmuseum, Grønsundsvej 699, 4793 Bogø (tlf. 53 79 42 43).

 

FIVA

Bestyrelsen har udsendt 2 artikler fra Motorhistoriska Riksförbundets Nyhetsblad omFIVA til klubberne. Samtidig har vi refereret FIVA´s beskrivelse af veterankøretøjer i det udsendte debatoplæg. Vi håber, at klubberne diskuterer indholdet af dette på bestyrelsesmøder.

FIVA er en international organisation, som blev oprettet i 1966. Den har i dag ca.

400.000 medlemmer gennem de tilsluttede klubber. Organisationens budget var i 1994 ca. 670.000 kr., hvoraf ca. halvdelen bruges på lobbyvirksomheden.

Sverige er repræsenteret i FIVA gennem Motorhistoriska Riksförbundet, som består af 117 klubber med i alt 60.000 medlemmer. England repræsenterer i alt 190.000 medlemmer. I øvrigt repræsenterer Holland 43.500 medlemmer, Tyskland 24.000 medlemmer, Norge gennem Landsforbundet av Motorhistoriske Kjøretøyklubber 21.500 medlemmer, Frankrig med 16.500 medlemmer og Italien med 11.600 medlemmer. Danmark er repræsenteret af Dansk Veteranbil Klub med 3.000 medlemmer.

FIVA´s lobbyvirksomhed består i at påvirke direktivforslag m.m., som bliver fremsat iEU-sammenhænge. Ifølge Veterantidende (marts 1995) er reglerne for periodisk syn under stadig udvikling. Der er netop fremsat et forslag på 60 sider, hvor man blandt andet skriver, at medlemsstaterne kan etablere deres egne afprøvningsstandarder for historiske køretøjer. FIVA undersøger nu forslaget nærmere.

Vi må håbe, at FIVA gør sit arbejde or-dentligt – der er ingen, der rigtigt ved noget nærmere om forslaget !!

 

Sorte nummerplader med ét bogstav

I en årrække har det ikke været muligt at ejerskifte et køretøj med sorte nummerplader med ét bogstav (uden handske), d.v.s. nummerplader fra perioden 1950 – 1958, idet man så ville miste disse nummerplader.

Årsagen til miseren skyldes udformningen af bestemmelsen i § 128, stk.3 i bekendtgørelse nr. 18 af 10. januar 1992, hvor der anføres følgende: “Køretøjer, der er forsynet med nummerplader med enkelt bogstav, kan fortsat anvende disse. Ved ejerskifte (brugerskifte) skal nummerpladerne dog mod betaling udskiftes til nummerplader med 2 bogstaver, hvis køretøjet er registreret første gang den 1.1. 1951 eller senere.”

Det ser nu ud til, at denne tåbelige bestemmelse er under ændring !

Dansk Veteranbil Klub har gennem sin lobbyvirksomhed fået tilsagn om, at bestemmelsen vil blive ophævet med virkning fra den 1. juli 1995 i forbindelse med en a jour-føring af registreringsbekendtgørelsen.

 

Import af veterankøretøjer – igen

I de sidste 2 NYHEDSBREVE (nr. 4/94 og nr. 1/95) har vi forsøgt at beskrive reglerne for import af veterankøretøjer.

Jeg har siden fået 2 vurderingssager tilsendt, hvor Folketingets Ombudsmand har taget stilling til vurderingsmyndighedernes behandling af disse problemer. Det drejer sig om en MG B Roadster årgang 1962 og en Lotus Elite fra 1976. Begge sager blev behandlet af Ombudsmanden i foråret 1994, og bilerne blev anmeldt til afgiftsberigtigelse hos vurderingsmyndighederne h.h.v. i maj 1993 og maj 1992, d.v.s. efter ændringen i reglerne om afgiftsberegning, som skete ved lov nr. 361 af 6. juni 1991.

Man kan ved læsningen af disse 2 sager konstatere, at man kan klage over vurderingsmyndighedernes vurdering til Told- og Skattestyrelsen, men at der ikke rigtig er noget indhold i denne klagemulighed!

Dette skyldes, at klageinstansen kun kan tage stilling til, om vurderingsmyndighederne har fulgt reglerne for, hvordan vurderingen skal foregå. Dette er fastsat i Skatteministeriets cirkulære nr. 139 af 19. juni 1991 om vurdering af motorkøretøjer m.v. Styrelsen kan derfor ikke tage stilling til størrelsen af de konkrete vurderinger – kun om man har fulgt reglerne i vurderingscirkulæret !

Ombudsmanden vil ikke kritisere dette, og han begrunder det med, at vurderingen er foretaget af vurderingsmænd, der har en særlig ekspertise og erfaring på området, og atFolketinget ved ændringen i 1991 ikke etablerede en særlig klageadgang. Desuden er klageprocenten stadig så lav som 1½ % (hvilket svarer til klageprocenten i 1959), så der er ikke grundlag for at gennemføre en lovændring med henblik på at indføre en særlig ankeinstans for disse vurderinger.

I § 13 stk. 1, 2. pkt. i registreringsafgiftsloven anføres følgende om vurderingsmændene:

….”Vurderingsforretningerne udføres inden for hvert vurderingsdistrikt af 3 vurderingsmænd, hvoraf 1, der skal væ-re teknisk kyndig, og 1, der skal være handelskyndig, udpeges efter indstilling fra hovedorganisationerne af bilejere.” ….

Det betyder, at den særlige sagkundskab ikke ligger inder for “veteran”-området, men kun har baggrund i det almindelige bilmarked.

De 2 sager viser også, at lovreglerne giver et meget stort spillerum for vurderings-mændenes skøn.

Der anføres følgende i registreringsafgiftslovens § 10, stk. 1 (lovbkg. nr. 676 af 13. juli 1994):

“For brugte køretøjer fastsættes den afgiftspligtige værdi ved vurdering. Ved vurderingen ansættes køretøjets almindelige pris, indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter denne lov, ved salg til bruger her i landet i den stand, hvori det skal registreres. Den afgiftspligtige værdi kan dog ikke overstige køretøjets oprindelige pris som nyt.”

Det er 1. og 3. punktum i stk. 1, som blev affattet på denne måde ved lovændringen i 1991.

Hensigten med ændringen var at undgå kritik fra EF-Domstolen, der mente, at de tidligere regler betød en alt for hård beskatning af importerede brugte biler i forhold til brugte “danske” biler. En sådan forskelsbehandling var traktatstridig.

Det blev derfor foreslået, at afgiftsgrundlaget for alle brugte køretøjer, der ikke tidligere havde været fuldt afgiftsberigtiget her i landet, skulle være “den ved vurdering fastsatte almindelige pris ved salg til bruger her i landet, inkl. moms, men uden registreringsafgift, for det pågældende køretøj.” (citat fra bemærkningerne til lovforslaget).

De nærmere regler er som før nævnt fastsat i Skatteministeriets vurderingscirkulære af 19. juni 1991.

Ved et køretøjs almindelige pris forstås i cirkulæret den pris, som en bruger generelt må forventes at skulle betale for et køretøj af samme mærke og model eller et tilsva-rende køretøj (cirkulærets § 6, stk.2).

Udgangspunktet er derfor for brugte køretøjer den almindelige pris, inklusiv regi-streringsafgift, for et tilsvarende brugt kø-retøj i normalt vedligeholdt stand på anmeldelsestidspunktet (cirkulærets § 12, stk.1). Der foretages fradrag i eller tillæg til værdien ud fra en samlet vurdering af køretøjets km.-stand, vedligeholdelsesstandard, eventuelle forbedringer i forhold til standardudstyr o.s.v. (cirkulærets § 13, stk. 2).

Det er ikke muligt at lade et køretøj vurdere som et ikke-køreklart “vrag”. Dette følger af cirkulærets § 2, hvorefter vurde-ring kun kan foretages af køretøjer i den stand, hvori de skal registreres, d.v.s. at de skal være både syns- og registreringsklare (jf. også registreringsbekendtgørelsens § 17).

Told- og Skattestyrelsen udtaler til Ombudsmanden i den ene sag (MG B Cabriolet), at en brugt bils værdi ikke er en éntydig størrelse. Styrelsen udtaler desuden:

“Der findes ikke nogen objektiv rigtig pris for en brugt bil, idet markedsprisen principielt hele tiden ændrer sig afhængig af udbud og efterspørgsel. Det gør sig især gældende for mere specielle biler, som der også kan være en særlig samler- eller liebhaverinteresse for.”

Ombudsmanden finder ikke grundlag for at kritisere denne opfattelse.

I den anden sag (Lotus Elite) udtaler styrelsen til Ombudsmanden:
“Der findes således ingen éntydig markedspris for det aktuelle køretøj. Prisen er stærkt afhængig af, om det aktuelle køretøj er i toprenoveret stand, eller om det blot er i registreringsklar stand.

Ligeledes er det af stor betydning, om hvorvidt der overhovedet findes en køber (liebhaver) til køretøjet, eller om markedet eventuelt er mættet med den aktuelle type.

Der er således enighed imellem samtlige landets vurderingsmyndigheder om, at niveauet ikke udgør et specifikt kronebeløb, men at det ligger inden for et vist interval.”

Da myndighederne er enige om, at niveauet ligger inden for et vist interval, finder Ombudsmanden ikke anledning til at undersøge dette spørgsmål nærmere.

Til sidst skal bemærkes, at der er en “sikkerhedsventil” i registreringsafgiftslovens § 10, stk.1, 3. punktum, hvorefter den afgiftspligtige værdi ikke kan overstige køretøjets oprindelige pris som nyt.

Denne bestemmelse betyder, at der aldrig kan foretages en beskatning af en eventuel samler- eller liebhaverpris, der er højere end den oprindelige nypris for køretøjet !

 

Ole Lindberg, den 17. april 1995.

SENESTE NYHEDSBREVE
Brexit, eller er det bare exit?
Brexit, eller er det bare exit?
Med FIVAs mellemkomst er en uheldig Brexit konsekvens nu aflyst, og man vil stadig kunne deltage i træf eller arrangement ...
Læs Mere
Råd, vejledning og fremtidsudsigter
Råd, vejledning og fremtidsudsigter
Midt i en mødetid udkommer Motorhistorisk Samråds nyhedsbrev med gode råd, med information om de seneste møder med Færdselstyrelse og ...
Læs Mere
Fokus på kulturen og Kulturarven
Fokus på kulturen og Kulturarven
Et nyhedsbrev fra Motorhistorisk Samråd med et fokus på de historiske køretøjer som den del af vores fælles kulturarv, hvordan ...
Læs Mere