Nyheder fra bestyrelsen

Lidt om årsmødet

Årsmødet blev afholdt i “Humle MC” ´s lokaler i Ahl ved Ebeltoft den 5. november 1994.

MOTORHISTORISK SAMRÅD blev denne gang udvidet med 4 nye klubber – herunder den første veteranknallertklub.

Samrådet består nu af 29 danske motor-historiske bil-, MC- og knallertklubber med et samlet antal medlemmer på 11.529.

Årsmødet vedtog et sæt nye vedtægter med tilhørende bemærkninger. Det er heri tyde-liggjort, at Samrådet kun varetager de til-sluttede klubbers fælles interesser af overordnet og generel karakter over for myndighederne og inden- og udenlandske organisationer.

Det er desuden præciseret, at det er en forudsætning for deltagelse i Samrådet, at den enkelte klubs formål er i overensstemmelse med Samrådets motorhistoriske formål.

Samtidig er forretningsudvalget ændret til en bestyrelse, og antallet af ordinære medlemmer er udvidet til 7, som vælges for 2 år ad gangen. På grund af indførelsen af forskudte valgperioder valgtes Erik Kristoffersen (formand), Henrik Thostrup (kasserer) og Bengt Olsen kun for 1 år.

 

DEN NYE BESTYRELSE:

Formand Erik Kristoffersen er 43 år og vicepolitikommissær i Rigspolitiets Færdselsafdeling i Roskilde som stedfortræder for afdelingslederen. Han ejer en DKW SB 500 A motorcykel fra 1938 og arbejder på en sidevogn (Juvel fra 1937) til mc´en. Han har desuden en Volvo 142 fra 1972.
Formanden er medlem af Dansk Veteran Motorcykleklub, Dansk DKW Club og Volvo-veteranerne og bruger en del af sin fritid på genopbygning og vedligeholdelse af Politimuseets motorcykler. For tiden er det en Ariel Square Four fra 1955, der bliver adskilt og renoveret for at genopstå som politicykel. Han har de sidste 3 år deltaget i “Skagen-løbet” på Politihistorisk Selskabs “Kakkelovnsrør”, ligesom han også deltager i motorvejsåbninger sammen med andre kolleger på Politiets gamle motorcykler.

Kasserer Henrik Thostrup er 36 år og ansat ved Frederiksberg kommunes Løn- og Personaleafdeling. Han har været aktiv i Københavns Ford A Klub siden 1978 (formand siden 1986) samt været kasserer i Samrådet fra starten i 1990.
Kassereren har en Ford A Town Sedan fra 1931/32, en Ford A Tudor deluxe 1931 og arbejder ihærdigt på en Ford A Phaeton, som han håber er færdig til 1. maj. Han har desuden en familiesvaghed for englændere fra perioden 1958 – 1975, fortrinsvis de forhjulstrukne Austin/Morris 1100/1300 og 1800, hvor han har flere projekter på bedding. Han kører en Austin 1800 fra 1971 til daglig.

Sten-Erik W. Brand er 44 år og er beskæftiget som jurist i Københavns Skattevæsen med fonde og foreningers skatteforhold som sit speciale. Han har været medlem af Dansk Veteranbil Klub siden 1975. Han er bestyrelsesmedlem i Dansk Consul, Zephyr og Zodiac Klub og medlem af den tilsvarende engelske klub.
Han har en Ford Zodiac Mk.3 fra 1964 og en Volvo 244 fra 1976 samt en Hudson Super Jet 2D fra 1954, som er under en langvarig restaurering, da den er i en dårlig stand.
Han er passioneret modelbilsamler og i øvrigt meget positiv overfor, at de nyere biler akcepteres som klassikere.

Bengt Olsen er 68 år og pensioneret maskinmester efter 27 års beskæftigelse i Industriministeriet med statsisbryderne som arbejdsområde, herunder de 26 år som maskinchef.
Han er formand for Vendsyssel Motorcykel Club (“V.M.C.Genbrug”), hvor der fejres 20 års jubilæum i 1995, og har været medlem af Danmarks Veteran Motorcykleklub siden 1978 og medlem af bestyrelsen siden 1984, heraf 7 år som sportsleder.
Han har arrangeret 8 “Skagen-løb” og er nu i gang med det 9. !
Bengt har en AJS Silver Strike fra 1938, som er forrygende flot istandsat. Han er i gang med at lave en 125 ccm “Ardie” i stand, og han er ved at købe en Chevrolet fra 1931 med 6 cylindret motor og en restaureret karosse.

Leif Gr. Thomsen er nyvalgt – indstillet af Dansk Veteranbil Klub.
Leif har været medlem af DVK siden 1965 og er desuden medlem af Dansk DKW Klub og af Københavns Ford A Klub.
Han har en Ford A Phaeton fra 1930, en DKW 3-6 fra 1959, en DKW RT 125 mc, en IFA MZ BK350 mc og en canadisk Chevrolet 3 ton Lorry fra 1945, som i 1994 kørte sin pilgrimsrejse på egne hjul til Normandiet i anledning af 50 året for D-dagen (3.000 km med 60 km/timen!).
Leif er involveret i DVK-klublivet i Sønderjylland, og han arbejder desuden i DWK-sammenhænge på det store internationale DWK-træf, der afholdes sommeren 1995.

Palle Winther er 48 år og har været medlem af bestyrelsen i Nordjysk Vintage Motor Klub siden 1983 – senest som formand.
Han beskæftiger sig til daglig med service og renovering af veteranbiler – primært Rolls Royce og Bentley. Han har selv flere af dem.

Ole Lindberg er 51 år og er juridisk konsulent for Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark. Han har været medlem af Dansk Veteranbil Klub siden 1987, hvor han har været involveret i myndighedsarbejdet, og medlem af Danmarks Nimbus Touring siden 1988.
Ole fortsætter som sekretær for Samrådet.
Han kører i sommerhalvåret på en Nimbus Sport fra 1946 med en Engstrøm personsidevogn fra begyndelsen af 50´erne (militærmodel).
Han har desuden en noget uoriginal MG J2 Midget fra 1933, en MG 1300 fra 1969, som afventer en motorrenovering, og en særdeles rusten 6-cylindret MG C GT fra 1969, som han for tiden forsøger at bytte med en veteranmotorcykel !

Hans Jørgen Enemark er genvalgt som revisor for Samrådet.
Han er 41 år og beskæftiget i Securitas.
Hans Jørgen har været formand for Dansk Vintage Motor Club siden 1990 og er også medlem af Rolls Royce Enthusiasts i DK.
Han har en række forskellige køretøjer: Rolls Royce Windovers Limousine fra 1938, Ford A Tudor fra 1931, Nimbus fra 1948, VW fra 1960 og Mercedes 220 SE fra 1962.

 

UDSTYRSKRAVENE TIL VETERANKØRETØJER

Færdselsstyrelsen har nu svaret på vores henvendelse.

Jeg må desværre konstatere, at styrelsen ikke ønsker at samarbejde om en ændring på dette område. Styrelsen henholder sig blot til, at der med de eksisterende bestemmelser er god mulighed for at tage specielle hensyn også til veterankøretøjer, og styrelsen finder derfor ikke anledning til at ændre bestemmelserne !

En veteranejer, hvis køretøj ikke opfylder kravene i bkg. nr. 198 af 24. juni 1955 om køretøjers indretning og udstyr har herefter kun 2 muligheder:

  • enten at få udleveret løse prøveskilte efter bestemmelsen i registreringsbekendtgørelsens § 87, stk. 2, der handler om motorkøretøjer og knallerter fra 1950 eller tidligere, “der udelukkende skal anvendes af tekniskhistoriske grunde til lejlighedsvis kørsel”,
  • eller at søge Færdselsstyrelsen om dispensation fra kravene i 1955-bekendtgørelsen, således som ejeren af Triumph-motorcyklen fra 1917 gjorde.

Det er stadig min opfattelse, at Færdselsstyrelsens fortolkning af 1955-bekendtgørelsen ikke er rigtig, men konsekvensen vil være, at en række køretøjer, som tidligere blev godkendt til syn uden særlige problemer, nu i stedet skal have dispensation på grund af f.ex. manglende bremse i forhjulet.

Bestyrelsen er ikke tilfreds med denne afslutning, men vi kan jo ikke tvinge Færdselsstyrelsen til en dialog !

Vi vil gerne forsøge at følge lidt med i udviklingen på dette område. Vi opfordrer derfor veteranejere, som løber ind i disse problemer, til at give os kopi af korrespondancen til en evt. senere brug. Vi får på denne måde også lidt begreb om størrelsen af problemet.

 

STUMPEMARKEDER OG KRAV OM NÆRINGSBREV

Som jeg anførte i sidste NYHEDSBREV optræder Københavns Politi meget egenrådigt, idet politiet har fastholdt, at private ikke kan sælge “stumper” på de såkaldte “stumpe-markeder” !

Sagen handler om “Bella Brugt Marked”, som blev afholdt i Bella Center A/S i København i perioden 25. – 27. november 1994 med Dansk Veteranbil Klub som arrangør.

Både Bella Center og Samrådet klagede til Justitsministeriet men desværre igen uden noget resultat.

Også i dette tilfælde er jeg ret sikker på, at politiets fortolkning af reglerne (lov om handel med brugte genstande og ædle metaller) er grebet ud af den blå luft !

Dette understreges også af, at politiet på Frederiksberg, i Tårnby og i Herning ikke på noget tidspunkt har haft samme opfattelse. Dér kan man uden problemer som privat sælge lige så mange “stumper”, som man har lyst til og uden at skulle opfylde betingelserne for at få næringsbrev.

Bella Center skal bevare sit gode forhold til bevillingsmyndighederne – herunder også politiet. Det er derfor forståeligt, at Centeret har valgt ikke at gå videre med sagen.

På den anden side er der jo nok kommet en del veteran-folk i klemme ved, at Justitsministeriets svar først forelå dagen før “stumpe-markedet” åbnede. Bella Center gav efter det oplyste alle private stadeholdere telefonisk besked den 24. november og lovede desuden at tilbagebetale de fremsendte indbetalinger.

Mange har dog haft en masse arbejde til ingen nytte og muligvis også transportudgifter, som ikke er blevet dækket.

Forløbet og resultatet er MEGET utilfredsstillende !

Det kunne derfor overvejes, hvis der opstår en lignende situation igen, at de private sælgere, som afvises, laver en fælles henvendelse til Folketingets Ombudsmand. Det er nok ikke realistisk at forestille sig, at der vil være basis for at køre en retssag i stedet.

 

SYNSFRI SAMMENKOBLING – HVOR MEGET MÅ KØRETØJET TRÆKKE?

  1. Almindelige biler kan trække (koblingsvægt):
  • et påhængskøretøj UDEN bremser, der vejer 50 % af bilens tjenestevægt, dog max. 750 kg. Bilens typegodkendelse kan dog betyde, at der kun er tilladt en lavere vægt end 50 % !
  • et påhængskøretøj MED bremser, der vejer det samme (totalt) som bilens tilladte totalvægt, dog max. 3.500 kg.
  1. 4-Hjulstrækkere kan trække (koblingsvægt):
  • et påhængskøretøj UDEN bremser, der vejer 50 % af bilens tjenestevægt, dog max. 750 kg.
  • et påhængskøretøj MED bremser, der vejer 1.5 gange bilens tilladte totalvægt, dog max. 3.500 kg.

 

HVAD MÅ DU TRÆKKE MED ET ALMINDELIGT KØREKORT ?

Hvis du har et almindeligt kørekort til bil, d.v.s. kategori B, så må du køre med følgende påhængskøretøjer:

  1. Alle slags, der vejer indtil 750 kg totalvægt, og
  2. et påhængskøretøj, der vejer det samme som din bils egenvægt + 50 kg. MEN bilen og påhængskøretøjets vægt må ikke tilsammen overstige 3.500 kg.

 

HUSK at kravene til kørekortet skal man læse sig til i enten påskrifterne eller vægttallet på bilens registreringsattest.

HUSK at spørgsmål om koblingsvægt i forhold til det trækkende køretøj skal man veje sig til.

Beregningen skal altid være til bilistens fordel, idet det enten er max. totalvægt på påhængskøretøjet eller tallene anført i bilens koblings-/registreringsattest.

 

LEJLIGHEDSVIS KØRSEL

Politimesteren i Nyborg har sigtet et medlem af en tilsluttet veteranmotorcykelklub (DVM) for overtrædelse af færdselsloven ved en fredag eftermiddag kl. 15 at have kørt på sin veteranmotorcykel uden at have nærlyset tændt.

Ejeren, der var på vej til København for at besøge familie og kigge lidt på stumpemarkedet i Tåstrup, kender udmærket den særlige regel om, at veterankøretøjer kan undlade at anvende nærlyset ved lejlighedsvis kørsel uden for lygtetændingstiden.

Politimesteren har imidlertid fastholdt, at der var tale om en lovovertrædelse.

Samrådet er efter anmodning indtrådt i sagen og har overfor politimesteren forsøgt at uddybe begrebet “lejlighedsvis kørsel”.

Sagen har principiel betydning, og det kan eventuelt være nødvendigt at støtte vete-ranejeren i en anke til Landsretten, hvis det viser sig, at Retten i Nyborg deler politimesterens opfattelse.

Sagen afventer en udtalelse fra Færdselsstyrelsen.

 

LIDT STATISTIK

Danmarks Statistik har lavet en undersøgelse af personbilernes årskørsel i 1993 (Samfærdsel og turisme 1994:25), og oplysningerne er bearbejdet på grundlag af oplysninger om bilparken pr. 1. januar 1994.

Det fremgår af undersøgelsen, at bilernes gennemsnitlige kørsel aftager med bilens alder.

Nyere biler kørte omkring 23.000 km i 1993, mens biler på 16 år og derover kun kørte 10.700 km om året i gennemsnit. Mindre biler kører væsentligt mindre end mellemstore og store biler.

Veteranejere savner desværre mere præcise statistiske oplysninger for de gamle køretøjer. Det eneste, der findes, er stadig DVK´s interview-undersøgelse blandt hver 24. medlem fra september 1992.

Den gennemsnitlige udgift til reparation og vedligeholdelse af bilen er i 1993 opgjort til 5.320 kr. inkl. moms, svarende til 33 øre pr. km. Udgiften pr. km. stiger med bilens alder og egenvægt.

Automobil-Importørernes Sammenslutning laver også en statistik, som hedder “Vej-transporten i tal og tekst”. Den udkommer hvert år i september måned og koster ca. 200 kr.

Efter denne statistik var der pr. 31. 12. 1993 følgende antal indregistrerede køretøjer, der var mere end 35 år gamle:

  • biler: 2.670 motorcykler: 6.489

Dette skal sammenholdes med, at bestanden af køretøjer på dette tidspunkt var i alt 1.618.033 biler og 47.405 motorcykler indregistreret.

Statistikken over gamle motorcykler og scootere (d.v.s. før 1983 !) viser, at der er indregistreret i alt 3.026 NIMBUS´er.

Af disse er der kun ganske få af den gamle type (“Kakkelovnsrøret”), resten er af den type, hvor der blev produceret i alt 12.715 eksemplarer i perioden 1934 – 1959. Med andre ord en “overlevelsesrate” på knap 25 %. Det er faktisk ret flot !

Der er desuden indregistreret 1.945 BMW, 1.801 Harley-Davidson, 1.709 Vespa, 1.610 MZ, 1.201 BSA og 1.042 Triumph.

Endelig er de japanske motorcykler også ved at blive ældre set i forhold til 1983 (Honda 5.168, Suzuki 3.516, Yamaha 2.355 !).

Med hensyn til de gamle biler kan det konstateres (gennem Københavns Ford A Klubs køretøjslister), at en meget stor del af de indregistrerede veteranbiler (pr. 31. 12.1993 2.670), omkring 25 %, er Ford A-biler !

Mærkestatistikken er desværre noget upræcis, da en række forskellige modeller i en del tilfælde slås sammen under én fælles overskrift. Tallene giver dog alligevel stof til eftertanke. Kig selv efter ved lejlighed.

 

KLUBBERNES BLADE

Som tidligere anført opfordres alle de tilsluttede klubber – også de nye – til at sende hvert nummer af klubbens blad til:

Palle Winther
Vintage Mechanic
Nørholmsvej 124, 9000 Ålborg.

Samtidig vil vi opfordre klubberne til at udveksle blade med hinanden. I denne forbindelse kan det være en overvejelse værd, at de små klubber forsøger at komme op på 200 udsendte eksemplarer og mindst 4 årlige numre, idet dette giver mulighed for udsendelse til avisporto.

Kasserer Henrik Thostrup vil gerne være eventuelle interesserede behjælpelig med råd og dåd. Han træffes på telefon 44 58 56 19 (aften).

Endelig opfordres alle klubber til at sende eksemplarer af klubbladene til:

Statsbiblioteket
Universitetsparken
8000 Århus C.
ATT.: Peter de la Cour.

 

IMPORT AF VETERAN- KØRETØJER

I sidste NYHEDSBREV nr. 4/1994 beskrev vi reglerne for beregning af regi-streringsafgift for importerede køretøjer og de 3 forhold, som har betydning ved beregningen:

  1. Nyprisen ved fabrikationstidspunktet.
  2. Køretøjets stand på vurderingstidspunktet.
  3. “Brugsværdien” af køretøjet.

Dette har ført til 2 henvendelser om artiklen.

Den ene er fra et medlem af DVK, som har fremsendt 2 “K 51-blanketter” på en importeret Triumph TR 7 fra 1979. Blanketterne er besvaret med 1 måneds forskydning af 2 forskellige Told- og Skatteregioner i august/september 1993.

Den ene region ansatte værdien til 66.000 kr. og den anden region til 44.000 kr. , svarende til en foreløbig beregnet registreringsafgift på h.h.v. 116.000 kr. og 76.620 kr.

Bestyrelsen har imidlertid ikke fået hen-vendelser om nye tilfælde af denne type.

Den anden henvendelse er fra en opmærk-som bilinspektør, som ved læsningen af vores regnestykke over beregningen af afgiftens størrelse er faldet over en vigtig detalje:

Selve beregningen og satserne i regnestykket er rigtige – MEN udgangspunktet i en “nypris” på 82.000 kr. er ikke særligt almindeligt.

Forklaringen er følgende:

Når Told- og Skattestyrelsen taler om “nyprisen”, så er det ikke prisen i gamle dage på gaden i Danmark men derimod listeprisen fra exportlandet, d.v.s. uden nogen form for afgift (OMS´en).

En sådan listepris på 82.000 kr. svarer skønsmæssigt til en salgspris “på gaden” for 35 år siden på 150.000 kr. En Mercedes 300 SL kostede i 1959 127.500 kr. Der er derfor tale om, at vi i vores eksempel ligger “lidt over normalen” !

Vores opmærksomme læser giver samtidig nogle relevante definitioner på begrebet “afgiftspligtig værdi”:

Registreringsafgiften for importerede køretøjer beregnes ud fra den “afgiftspligtige værdi”.

For brugte køretøjer findes den “afgiftspligtige værdi” ved vurdering. Resultatet må dog ikke overstige den oprindelige afgiftspligtige værdi for køretøjet som nyt.

For brugte køretøjer over 35 år ansættes den “afgiftspligtige værdi” til 40 % af den oprindelige afgiftspligtige værdi. Der vil såleds kun meget sjældent være tale om så store beløb, som vi anvendte i regnestykkets “nypris”. Til eksempel kan nævnes, at en MGA 1600 fra 1958 havde en afgiftspligtig værdi på ca. 15.000 kr. !

“Depositum” er det beløb, som ejeren forudbetaler inden vurderingen, hvor den endelige registreringsafgift beregnes.

Jeg håber, at denne uddybende forklaring er med til at sætte lidt mere perspektiv på disse kringlede regler.

 

DIVERSE

En mekaniker ved Fårevejle risikerer at få en politisag på halsen – Han har for mange gamle biler stående i sin baghave. Det drejer sig om ca. 50 gamle køretøjer, hvorfra han tager “stumper”, når han reparerer biler.

Miljøstyrelsen er efter det oplyste gået ind i sagen, fordi der nu er regler for , hvor mange skrotbiler et værksted må tage imod om året. Desuden er det bestemt, at mekanikere højst må ligge inde med 5 skrotbiler på én gang !

 

I Sverige gælder fra den 1. juli 1994, at alle personbiler, motorcykler og lastbiler med en totalvægt under 3,5 ton, som er 30 år gamle eller ældre, er fri for at betale “fordonsskatt” (svarer til den danske vægtafgift). Grunden er, at den svenske rege-ring har ønsket at stimulere bevarelsen af de ældre køretøjer !!

 

Ole Lindberg, 7. januar 1995

SENESTE NYHEDSBREVE
Rapport fra samrådets udsendte
Rapport fra samrådets udsendte
4th Pan European Automotive Heritage Conference er et projekt i FIVA regi der i år blev afholdt i Wolfsburg ...
Gubsø Garage er en imponerende, og helt unik, oplevelse. Det kunne Motorstyrelsens direktør Jørgen Rasmussen også konstatere ved det årlige Dialogmøde med Motorhistorisk Samråd
Direktøren for det hele
Direktøren for det hele Direktøren for det hele hedder Jørgen Rasmussen, og det hele skal i det her tilfælde forstår ...
Er der styr på beredskabet?
Er der styr på beredskabet?
Beredskabet skal være i orden til et veterantræf. Læs også om veteranalderen og en undtagelse til den regel ...