Som udgangspunkt skal alle køretøjer overholde en EU-typegodkendelse, og i de tilfælde hvor der ikke er sådan en, så skal man igennem en særskilt kontrol. Det velkendte system med det enkle toldsyn, og i visse tilfælde en dataerklæring, ser ud til at være på vej ud. Hvis det følger de planer som myndighederne har lagt frem, så skal det nuværende erstattes af regler hvor nøgleordene er dyrt, besværligt og uoverskueligt.

Motorhistorisk Samråd er derfor meget bekymret for, at de påtænkte regelændringer vil pålægge borgerne så økonomisk byrdefulde dokumentationskrav, at import og registrering af både originale og ombyggede veterankøretøjer uden EU-typegodkendelse i væsentlig grad vil blive vanskeliggjort.

Der har netop været frist for at afgive høringssvar, hvilket Motorhistorisk Samråd naturligvis har afgivet sammen med en række andre organisationer. Sidste gang Færdselsstyrelsen forsøgte sig med at implementere ordningen, der sendte de mange høringssvar styrelsen tilbage til tegnebordet. Deres nyeste forslag er fortsat ikke brugbart, vi må håber de er klar på at prøve igen-igen.

Se vores fulde høringssvar lige her: Høring over udkast til forslag til lov om national anmeldelsesordning for individuelle køretøjer, vejsidesyn af motorcykler etc

The post Import og godkendelse er under forandring appeared first on Motorhistorisk Samråd.

Herunder følger historien om et lille stykke lovgivning: En flig af en lovbestemmelse, og en afgiftsreform for mere end 30 år siden. Det startede som en bisætning om definitionen på et ”veterankøretøj”. 20 år senere blev bisætningen underbygget internationalt. Endnu senere fik den lille lovgivning stor betydning i sammenhæng med et andet lille stykke lovgivning, og sluttelig er den nu endt med helt at blive afskaffet… Lovgivningen det handler om er naturligvis det såkaldte Originalitetskrav.

Hastig gennemført lovgivning skulle tilgodese veterankøretøjer

Lovgivningsarbejdet startede i 1990, men rent faktisk skal vi endnu længere tilbage for at forstå det udgangspunkt som Dansk Veteranbil Klub, der var den primære repræsentant for hobbyen på det tidspunkt før MhS, de havde. Samtidig skal man også forstå, at vi i Danmark på det tidspunkt havde et generelt problem med Registreringsafgiftsloven, når det kom til import af brugte biler. Det fandt man ud af, efter EF-domstolen i december 1990 fastslog, at den daværende ”danske registreringsafgiftsstruktur udgjorde en traktatstridig hindring for handlen med brugte køretøjer inden for fællesskabet”. Kort fortalt var problemet i forhold til EU-retten, at det var alt for dyrt at importere og eksportere en brugt bil til og fra Danmark. Noget måtte gøres, og med stor hast blev loven lavet om så afgiften på brugte biler ikke længere blev beregnet efter den oprindelige nypris, men i stedet med baggrund i den aktuelle markedspris. I den forbindelse ville Folketinget tilgodese veterankøretøjerne, der ellers ville blive ramt hårdt af at registreringsafgiften skulle beregnes af markedsprisen.

Formodede morsomheder ender i lovgivningen

Det er her at Dansk Veteranbil Klub (DVK), og deres daværende formand Niels Jonassen, kommer ind i billedet. For hvordan er det lige man definerer et veterankøretøj, spurgte myndighederne om i forbindelse med det lovforberedende arbejde? I disse indledende dage i 1990, arbejdede man faktisk med en 40 års grænse i lovforslaget, altså i realiteten det der var ældre end 1950. Det skal man have med, da vi dengang var i en tid hvor man i DVK stadig havde et ønske om at komme et uvelkomment fænomen til livs. Det bestod i at typisk førkrigsbiler blev bemalet med ”formodede morsomheder”, som det den gang hed sig i DVKs medlemsregler.

Således kom der i al uskyldighed, efter et møde mellem DVK og Toldvæsenet, til at stå i lovgivningen, at disse veteraner altså helst skulle fremstå som ved første registrering. Tanken var således ikke et detaljeret fokus på fabriksoriginalitet, men alene at undgå latterliggørelse af veterankøretøjer, deres kulturhistoriske værdi, samt behovet for at bevare veterankøretøjerne for eftertiden.

Slingrekurs og flødeskumskager

Da lovgivningen blev vedtaget den 6. juni 1991, var ordlyden om originalitet fra aftalen den der kom til at stå i bestemmelsen, man havde dog inden vedtagelsen ændret årgangsgrænsen til nu at være 35 år.
Der fik dansk lovgivning således sin første definition af begrebet veterankøretøj: ”Et køretøj, som er mere end 35 år gammelt, og fremstår som ved første registrering”.

De efterfølgende 25-30 år, kan vi se i dag, blev tolkningen af dette ”krav” i lovgivningen, en embedsmæssig slingrekurs uden lige. Nogle gange tolkede man det meget stramt, andre gange kunne næsten hvad som lade sig gøre. De der har været med gennem denne tid, hørte også om hvor meget der kunne ”slingres”, hvis man bød sig selv på kaffe hos Told & Skat og havde flødeskumskager med til mødet. Det var virkeligheden før man lukkede Toldvæsenets mange lokale ekspeditionssteder for motorbeskatningen ned.

Internationalt arbejde udfordrer dansk lovgivning

Imedens i den internationale veterankøretøjsorganisation FIVA, der mødes man oftere og oftere med tilsvarende spørgsmål, altså om hvad et veterankøretøj egentlig er for en størrelse. Et større arbejde blev sat i gang i FIVAs Technical Commision, en kommission og en arbejdsgruppe der blandt andet havde dansk deltagelse ved Peter Løvstrøm Sørensen.

Den 1. januar 2010 kan kommission udgive ”Technical Code 2010” der definerer et historisk køretøj som følgende:

Et mekanisk drevet vejgående køretøj der er:
• Mindst 30 år gammelt
• Der er bevaret og vedligeholdt historisk korrekt
• Der ikke bliver brugt til daglig transport
• Og derfor er en del af vores tekniske og kulturelle arv

Motorhistorisk Samråd tog denne nye internationale definition til sig, og arbejdede fremadrettet med at få denne mere rummelige definition tilpasset i dansk lovgivning. Beskrivelsen står i modstrid med den danske lovgivnings ordlyd, da der er væsentlig forskel på at køretøjet skal fremstå som ved første registrering, eller være historisk korrekt. Den danske lovgivning ordlyd er dog nu i brug både registreringsafgiftsloven, og i vægtafgiftsloven.

Ringere vilkår ved en fejl

Medens FIVA’s arbejdede internationalt med at definere et veterankøretøj, blev der i april 2007 fremsat lovforslag, som kraftigt forringede vilkårene for import af veterankøretøjerne til Danmark.

Forslaget handlede om, at der nu skulle indføres et tillæg, eller et fradrag, til registreringsafgiften for personbiler og varebiler, der var afhængig af bilens brændstofforbrug således at de mest forurenende blev straffet hårdest.
Det der senere fik betegnelsen ”brændstoftillægget” indførtes derfor for alle køretøjer – nye såvel som gamle. Det indføres uagtet at flere politikere senere fortalte at naturligvis skulle der have været en undtagelse for veterankøretøjer, da disse jo ikke kører ret meget og derfor heller ikke belaster miljøet nævneværdigt.

Udkommet blev, at der herefter tillægges 1.000 kr. per km/l en bil kører mindre end 16 km/l. Humlen i det var også, at der skulle gives en rabat der svarede til bilens afskrivning og værditab siden ny. Det betyder at alle brugte biler skulle betale mindre end de 1.000 kr. per liter, undtagen veteranbiler, der påstås at være steget i værdi siden ny, og derfor skulle betale af det fulde beløb.

Derfor er ombyggede køretøjer kulturarv

Nu kan vi således spole frem igen, nu til 2013. FIVA har fortsat sit gode arbejde, og udgav den 29. januar Torino Charteret, der besvarer det let luftige spørgsmål der følger af ”hvad er et veterankøretøj?”, nemlig spørgsmålet ”hvorfor er veterankøretøjer kulturarv?”. Herfra kan man trække tre vigtige punkter frem af charteret:

• Det er vigtigt at benytte et køretøj for at forstå, og dermed viderebringe viden om dets brug
• Det er vigtigt at bevare det miljø, som et køretøj har været brugt i, for at kunne viderebringe forståelse af brugen.
• Det er vigtigt at forstå det enkelte køretøjs udvikling gennem tiden, og have respekt for køretøjernes individuelle historie.

Konklusionen på FIVAs arbejde med Charteret er, at det er vigtigt, at køretøjet bruges for at kunne formidle dets rigtige placering historien. For at kunne forstå veterankøretøjets oprindelige brug, kommer charteret også frem til, at man tillige skal søge at bevare de omgivelser køretøjet er blev brugt i.

Ser man isoleret på det med originaliteten, som jo er i fokus i denne artikel, så er det allervæsentligste således teksten i det sidste punkt: Den forklarer ganske tydeligt at kulturarven ikke nødvendigvis kun kommer af det produkt der kom fra fabrikken, men af det køretøjet blev brugt til efterfølgende, det enkelte køretøjs helt særlige historie og anvendelse.

Sagt på en anden måde, så kan fabriksoriginal også være kulturarv, men det er vigtigt at forstå, at det ”liv” som køretøjet lever efterfølgende, i den periode det er i almindelig trafik, med de modifikationer, ændringer og eventuelle ombygninger der sker, er det, der gør det unikt, og til et helt særligt bidrag til den fælles rullende kulturarv.

En lille, for originaliteten, uvedkommende ændring, med meget store konsekvenser

Med Torino Charteret som baggrund fik Motorhistorisk Samråd nu endnu flere argumenter, for en tilretning af den danske definition af veterankøretøjer. Men det var dog nemmere sagt end gjort. Politikerne var på dette tidspunkt ikke lydhøre for, at der burde have været en undtagelse for det urimelige brændstoftillæg, og hos Skattestyrelsen var det med originalitetsdefinitionen stadig en vej man slingrede ned af. Men det hele skulle snart ændre sig.

I 2017, 10 året for indførelsen af brændstoftillægget, blev der fremsat endnu en ændring til lovgivningen, en justering af tillægget. Nu skulle der i stedet betales 6.000 kr. per km/l, og grænsen øgedes til 20 km/l. Det fik fortsat ikke den helt store betydning for import af almindelige biler, da de stadig fik rabat for værdinedskrivningen. Men veteranbiler skulle, som det var før og som de eneste, betale hele beløbet. I Motorhistorisk Samråd reagerede vi prompte, og med en ihærdig indsats blev lovforslaget ændret. De foreslåede stigninger blev ændret, så veterankøretøjerne blev friholdt. Men så er der jo lige det pludseligt meget vigtige spørgsmål, hvornår er der så tale om et veterankøretøj, altså hvem kan ”nøjes” med en afgift på 1.000 kr. per km/l og hvem skal betale mere. SKAT kiggede i registreringsafgiftsloven, og kunne konstatere, at det jo kun var dem, der ”fremstår som ved første registrering”…og der har vi så balladen.

De pligtopfyldende medarbejdere i Motorstyrelsen

Sidst i 2016 iværksættes en plan for det gamle SKAT. Skatteforvaltningen blev nu opdelt i syv nye styrelser, herunder en styrelse der kun har med motorkøretøjer at gøre, Motorstyrelsen.

Motorstyrelsen blev placeret i Aalborg, og kun få gamle erfarne medarbejdere fulgte med over. Samtidig kunne man i Skatteministeriet og Folketinget se tilbage på en række skandalesager i skattevæsenet, der tydede på, at der ikke har været fuldt kontrol over pengene. Det skulle derfor være slut med tidligere tiders slingrekurs, til gavn for befolkningen og danskernes fælles pengekasse.

De nye medarbejdere så det som deres fremmeste opgave, at sikre sig lovens bogstav blev overholdt til punkt og prikke – også i forhold til veterankøretøjer, med en lovgivning der på det tidspunkt er 25 år gammel og utidssvarende.

Nu så vi i højere og højere grad, at medarbejderne hos Motorstyrelsen, gik ned i meget små detaljer for at afklare om der præcis var tale om et veterankøretøj, når der skulle beregnes registreringsafgift. På grund af den nye sats for brændstoftillægget, var der pludselig rigtig mange penge til forskel, om veterankøretøjet passede på definitionen i lovgivningen, eller om det efter samme definition, er at regne som en ganske almindelig bil, hvor der vel at mærke altså ikke er sket en afskrivning over tid. For Motorstyrelsen var det væsentligste ikke de internationale standarder, men alene at der i loven stadig stod ”skal fremstå som ved første registrering”.

Succes på succes efter stormøde

I april 2018 indkaldte Motorhistorisk Samråd en række organisationer på området til et stormøde. Situationen var alvorlig, vi var alle nødt til at stå sammen, for at få bare nogenlunde tålelige forhold for ejere af veterankøretøjer. En ting var, hvad der ville blive importeret fremadrettet, en anden var, hvad det betød for ejerne af de indregistrerede køretøjer, der havde været genstand for skattemyndighedernes slingrekurs gennem næsten 30 år. Og så var der jo lige det med, at der også i vægtafgiftsloven var kommet til at stå samme ordlyd som i registreringsafgiftsloven. Det ville jo potentielt pludselig kunne få betydning for alle, ikke bare de veterankøretøjer, som ikke var importeret som veteran. Sagen var meget speget og højspændt.

Opgaven for det nyetablerede netværk mellem de danske hobbykøretøjsorganisationer, var i første omgang rettet mod brændstoftillægget, både det urimelige 1.000 kroners tillæg, og i særdeleshed den nyeste forhøjede høje sats på 6.000 kr. Med fælles hjælp fik vi en undtagelse presset igennem i endnu en ny lovgivning, der blev vedtaget sidst i 2018. Den betød at kun dem, der blev afgiftsberegnet efter forhøjelsen i 2017 skulle beregnes af de 6.000 kr. per km/l, hvis altså de ikke var originale… nok!

Der var endnu ikke nogen ændring ved det der i folkemunde havde fået betegnelse ”Originalitetskravet”, den del gik hobbykøretøjsnetværket snart i lag med. Derefter fulgte kaffeaftaler, breve i hundredvis, møder med politikere og Motorstyrelsen, charmeoffensiv på charmeoffensiv. Da vi kommer frem til april 2019, kan netværket i fællesskab åbne dørene for den daværende skatteminister Karsten Lauritzen (V) og Rene Christensen (DF). De havde sammen indgået en aftale om en absolut afskaffelse af originalitetskravet… En aftale, som dog først kunne gennemføres efter det forestående Folketingsvalg samme sommer.

Motorstyrelsens kontrolgruppe viste vejen frem til afskaffelse af originalitetskravet

Således var alt jo godt, men situationen skulle snart vise sig at tage en alvorlig drejning Det var en flot sommerdag i 2019, der var stort træf for amerikanske biler i Øster Hurup.

Pludselig melder de sociale medier nærmest ragnarok. Det viser sig at være Motorstyrelsens kontrolgruppe der var i gang, og med lovens bogstav i hånd… I ved den med ”skal fremstå som ved første registrering”, at erklærer en række veterankøretøjer ulovlige. Øjensynligt er ingen detalje for lille, ud fra devisen at alt skal være korrekt. En række ejere står med usælgelige køretøjer, og med meget store afgiftsregninger.

Dagen derpå kunne man i en nedslående pressemeddelelse om aktionen læse, at to tredjedele af de kontrollerede køretøjer havde haft uorden i afgiftsforholdene. En senere aktindsigt i aktionen viste dog, at styrelsen dels havde forregnet sig gevaldigt med hensyn til andelen samt, at blot et fåtal af de kontrollerede køretøjer faktisk var veteranregistreret.

Dem der kunne nøjes med at følge med på de sociale medier slap med skrækken, og de kunne i stedet se med frygt frem mod det næste veteranbilsarrangement i kalenderen, og måske endnu et besøg af kontrolgruppen fra Motorstyrelsen. Der skete dog ikke meget mere i den sæson. Der var et par anonyme anmeldelser, og så en Motorstyrelse der lige skulle ryste bødeblokken ved afslutningen af sæsonen, i forbindelse med brugtbilsmessen i Fredericia.

Folketingsvalget havde i mellemtiden ikke fået det, for originalitetskravet, rigtige udfald. Andre partier og andre ministre var kommet til magten. Hobbykøretøjsnetværket måtte i gang igen. Kaffeaftaler, møder og mere charmeoffensiv, nu bare med både de gamle og en række nye politikere. Inden vi nåede den nye sæson i 2020, der havde Coronaen sat en stopper for de fleste træfaktiviteter, heldigvis kan man sige, for også Motorstyrelsen måtte arbejde hjemmefra. Men netværkets arbejde med at få udryddet den gamle veteranbestemmelse fra 1991, og den med brændstoftillægget fra 2007 og 2017 fortsatte ufortrødent.

Den store forløsning, afskaffelsen og mere til

Det lå i kortene hele 2020, at der inden året var omme skulle ske en større ændring af registreringsafgiftsloven. Det skulle der i hvert fald i forhold til el-biler, brintbiler, delebilsordninger, leasing og meget andet, idet den gamle lovgivning på området var blevet helt utidssvarende. Sidst på året skulle slaget stå i Folketinget, og Skatteministeren kendte til udfordringerne med originalitetskravet for veteranbilerne, det havde netværket i den grad sørget for.

Men i sidste ende kunne vi ikke gøre andet end at håbe på, at vores argumenter havde vundet politisk gehør, og at de for os så nødvendige ændringer blev på forhandlingsbordet, og ikke stod på den del af aftalepapiret der måske ville ryge i affaldscontaineren.

Den 4. december 2020 blev der indgået en politisk aftale der kom til at hedde ”Grøn omstilling af vejtransporten”. Underskriverne var Regeringen, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten. Oppositionen havde valgt at gå fra forhandlingerne aftenen før, da de ikke var tilfredse med det samlede oplæg om grøn omstilling. I aftalen var der heldigvis fortsat en kvart side bagerst dedikeret til veterankøretøjerne og originalitetskravet, der nu endeligt skulle bort, og det sammen med brændstoftillægget.

Aftale blev til lovforslag, forslag blev til lovbehandling, der blev til endelig vedtagelse med kongelig underskrift, bånd og sejl den 9. februar 2021. Borte var ”originalitetskravet”, der startede med at være en bestemmelse, der skulle være et gode for veteranejerne, men sluttede med at være en pestilens. Borte var også brændstoftillægget, der begyndte med at være en fejl, og sluttede som det tungeste økonomiske åg ved en import af et veterankøretøj.

Fremtiden for den rullende kulturarv, det fælles motoriserede bagkatalog

Nu står vi alle i dag, endelig, i en situation hvor ejere af veterankøretøjer i Danmark, har samme vilkår for veterankøretøjer, som man har i langt de fleste andre lande. I dansk lovgivning er der ikke længere en barriere i forhold til originalitet, og vi kan alle nu leve op til den beskrivelse der er i den internationale organisation FIVA. Den eneste undtagelse er årgangskravet. Vi har i dag, i skattemæssig sammenhæng, stadig en 35 års grænse, men i synssammenhænge har vi dog den 30 års grænse, som FIVA anbefaler.

Men hvad skal vi så bruge den nyvundende frihed til? Først og fremmest skal vi hylde veterankøretøjerne som det, de er, værdige unikke historiske fortællinger om en svunden tid, repræsentanter for en periode der med sikkerhed ikke kommer tilbage igen, rullende museer der med påløbne ar og slitage løfter kulturarven fra at være et produkt, til at være os alle vedkommende, og til at være fantastiske og folkelige repræsentanter for dit, mit, og vores forældres, fælles bagkatalog.

Vi skal dernæst bruge den frihed, til at bevare de historiske køretøjer i den ubekendte fremtid. For en ting er sikkert, vi har kun de her køretøjer til låns, snart kommer nye ejere til som også får til opgave at viderebringe historiefortællingen til deres børn og børnebørn. Blandt andet derfor det meget vigtigt, at man kan løfte den opgave, uden at komme på kant med lovgivningen.

I dag er reservedelssituationen tålelig på nogle områder, og nærmest ikke-eksisterende på andre. I en meget nær fremtid vil vi i højere grad været tvunget til at bruge af det forhåndenværende i stedet for det korrekte. Dertil vil vi også i nær fremtid blive mødt med større miljøkrav, både i brugen af køretøjet, ved reproduktion af reservedele og naturligvis i form af et forsvindende omfang af traditionelle drivmidler som benzin og diesel. Der vil også ske en reduktion i de håndværk, der er nødvendige for at holde vognparken kørende.

Således, uanset om det er ønskeligt eller ej, kan det måske blive svært at holde fast i de vise ord fra FIVA i deres definition og deres forklaring. Måske der kommer et tidspunkt, hvor man som ejer vil finde behov for at gå på kompromis med originaliteten og historiefortællingen, hvor målet om at holde maskinen kørende overtrumfer det øvrige, måske bare for en periode, til nye dele kan lokaliseres eller en ny ejer påtager sig opgaven med ”det rullende museum”. Nu er en ting dog helt sikkert: Det er ikke længere lovgivningen der er stopklodsen.

/Johnny B. Rasmussen
Sekretariatsleder

P.s. Se også vores appendix

Vi er gået skridtet videre end denne kronologiske sammenfatning. I et appendix, har vi samlet 13 konkrete eksempler på væsentlige historiske køretøjer, der stadig eksisterer i dag, og som derfor er et væsentlig bidrag til kulturarven. Se dem alle her

The post Hvorfor skulle Originalitetskravet afskaffes? appeared first on Motorhistorisk Samråd.

Den sidste slags havde deadline fredag den 15. januar 2021, til midnat, og der blev arbejdet på det lige til 20 minutter før. Det handler naturligvis om de nye afgiftsregler og ændringerne omkring originalitetskravet, der nu skal lovbehandles i Folketinget.

Sjældent, om nogensinde før, har en lovændring haft så vidtrækkende konsekvenser for de danske veterankøretøjer som denne. Blev det mon så til et kort høringssvar fyldt med rygklap og roser til politikerne? Nej ikke helt!

På dette link kan du hente en pdf-version af vores høringssvar, hvor vi på 4 tætskrevne sider, både roser, men også opfordrer folketinget til at se nærmere på nogle af detaljerne i aftalen. Blandt andet inkluderer vi opfordringer til 5 konkrete ændringsforslag til lovforslaget, sådan som det ser ud nu efter første fremlæggelse.

Du ønskes god læselyst: http://motorhistorisk.dk/wp-content/uploads/2021/01/MhS_2021_Hoeringssvar_Skatteministeriet_Aendring_af_registreringsafgiftsloven.pdf

The post Vidtrækkende konsekvenser ønskes appeared first on Motorhistorisk Samråd.

Mange ting kan have indflydelse på prisen når man køber i udlandet, men når først bilen eller motorcyklen er her i landet så spiller originalitet en væsentlig rolle i afgiftsberegningen.

I et nyt lovforslag, der netop har været i høring, foreslår Skatteministeriet at det automatiske tillæg/fradrag for standen på køretøjet på 5% reduceres til 2%. Motorhistorisk Samråd foreslår i deres høringssvar, at fradraget for køretøjer ældre end 35 år skal være meget, meget højere.

Med udgangspunkt i det forhadte originalitetskrav, argumenterer Motorhistorisk Samråd i dette høringssvar for hvordan særlige danske regler gør netop køretøjets stand overordentlig væsentligt.

Oftest bliver veterankøretøjer beregnet ud fra prisen som ny, men i flere og flere tilfælde ser man at afgiftsberegningen sker på baggrund af den aktuelle handelsværdi, da det ofte kan betale sig bedst. Det hænger sammen med hvor dyre danskernes biler blev op gennem 70’erne og 80’erne, og hvor handelsværdi i dag ikke er fulgt med.

Omdrejningspunktet i argumentationen er, at det nøjeregnende fokus der ses fra myndighedens side på veterankøretøjers originalitet, udløser en stor ”straf” der får indflydelse på værdien af køretøjet. Det er almindelig viden når man har med veterankøretøjer at gøre, at visse dele der er svære eller umulige at skaffe, kan have stor indvirkning på værdien af køretøjet. I Danmark er det så yderligere sådan, at hvis ikke de dele på køretøjet er originale, så vil køretøjet ikke kunne afgiftsberegnes som veterankøretøj. Det får så den konsekvens, at afgiftsberegningen pålægges det høje brændstoftillæg. Dermed får det såkaldte originalitetskrav en konsekvens i afgiftsberegningen, også når det er værdien der skal bruges som grundlag for beregningen.

Hvis der mangler væsentlig dele, uanset om de er udskiftet med andre dele med tilsvarende funktion, så er det afgørende for køretøjets værdi.

Motorhistorisk Samråd foreslår i høringssvaret, at man enten særbehandler alle veterankøretøjer individuelt, eller alternativt fjerner ”originalitetskravet”.

Ud over dette, indeholder vores høringssvar også en kommentar til en anden ændring der vedrører bortkommende nummerplader. I en dialog mellem Motorstyrelsen og MhS, der har Motorstyrelsen for nyligt erkendt, at der er en mulighed for at hvis man taber en oprindelig emaljeplade, så skal den ikke nødvendigvis erstattes af en hvid reflekterende nummerplade, men kan erstattes af en ny-produceret historiske nummerplade, også selv om nummeret ligger uden for den afsatte nummerrække.

The post Når standen påvirker prisen, påvirkes afgiften appeared first on Motorhistorisk Samråd.

I et høringsoplæg fra Skatteministeriet, vælger Motorhistorisk Samråd ikke at svare på det der bliver spurgt om. Vi giver istedet ministeriet vores holdning til eksportgodtgørelse og originalitetskravet.

Motorhistorisk Samråd har i dag afgivet høringssvar i en lidt mystisk høring fra Skatteministeriet. Oplægget og forklaringerne til lovændringerne omhandler Regeringens forståelige ønsker til et opgør med det de kalder for ”vanvidskørsel”. Problemet er bare, at som vi læser det, så er der bare ikke i ændringerne noget opgør med vanvidskørsel, vanvidsbiler eller vanvidsbilisme?

Det som lovændringerne reelt omhandler, er i stedet for en masse detaljerede ændringer i Registreringsafgiftsloven, og den lov kender vi så udmærket godt. Så derfor bruger vi vores høringssvar på ikke at gøre op med vanvidskørsel, men i stedet på et forsøg med et opgør med eksportgodtgørelse og originalitetskravet.

Når man således bliver bedt om at svare på noget som spørgsmålet ikke handler om, så er det vel frit at svare på noget helt andet. Det må i hvert fald være vores konklusion, om ikke andet har vi gjort vores position klar i de to, for os, meget væsentlige emner.

Er man nysgerrig på denne mystiske høring, så er høringsoplægget fra Skatteministeriet at finde på høringsportalen. Vores dertil hørende høringssvar kan man læse i sin helhed ved at klikke lige her

The post Om at svare på det man ikke bliver spurgt om appeared first on Motorhistorisk Samråd.

Ofte indeholder en parts høringssvar om ændringer til de eksisterende regler, en kritik ved de nye regler. Denne gang indleder vi dog vores høringssvar med at konstatere, at der faktisk er en lang række ændringer til synsvejledningen der er af positiv karakter for de historiske køretøjer.

Først og fremmest så er det positivt at Færdselstyrelsen har lyttet til den problemstilling som Motorhistorisk Samråd har gjort opmærksom på der var i den gamle vejledning. Den gamle synsvejledning kunne nemlig tolkes sådan, at der skulle stilles med det der hedder en dataerklæring på et køretøj uden alder, såfremt man havde fået tilladelse til syn uden papirer. Når den nye synsvejledning bliver sat i værk, så er det krav fjernet.

Vi har, som det sig hører til også et par kommentarer til ændringerne, som ikke helt passer os, og som vi derfor håber at Færdselstyrelsen vil tage til sig. Det ser blandt andet ud til at historiske traktorer kan blive pålagt moderne krav til deres udstyr, herunder lygteføringen. Traktorer der er ældre end 35 år, er som andre køretøjer en del af vores fælles kulturarv. Dem skal vi passe på ikke at modernisere, idet det vil udvande den kulturværdi de besidder.

Vi stiller også spørgsmålstegn ved de omfattende ændringer der er kommet til afsnit 18.05, vedrørende reglerne for ombyggede køretøjer.

Har du lyst til at læse hele vores høringssvar så kan det hentes via dette link.

The post Positiv høring af synsvejledningen appeared first on Motorhistorisk Samråd.

Det er Skatteministeriet der har bedt om Motorhistorisk Samråds holdning, til en række ændringer til blandt andet registreringsafgiftsloven. En af ændringer angår en problematik Motorhistorisk Samråd, et flertal gange gennem de sidste år har gjort opmærksom på bør rettes. Ministeriets løsning anser vi dog ikke som den bedste, og samtidig ønsker ministeriet at fortsætte afgiftsberegningerne, på et grundlag der ikke længere er helt korrekt.

Når man beregner registreringsafgift på et køretøj, så tager man udgangspunkt i køretøjets aktuelle handelsværdi. Det gør man frem til køretøjet bliver veteran, altså 35 år, der efter foretages beregningerne efter køretøjets oprindelige nypris. Det system betyder at frem mod de 35 år, så nedskrives værdien til noget nær 0 kroner. Dagen efter når køretøjet har rundet de 35 år, så skal man bruge nyprisen til grundlag, den nypris kan i princippet godt være højere end den aktuelle handelsværdi. Med andre ord så stiger afgiften som veteran i forhold til hvad den var inden. Motorhistorisk Samråd har gjort opmærksom på denne uretfærdighed mange gange, også at dette ikke er i henhold til den oprindelige intention med loven.

Tak for forslaget, men prøv igen

Skatteministeriet har lyttet til MhS og vores argumentation gennem årene, og vi er derfor glade for at man nu har fremsat et ændringsforslag der tager højde for situationen. Desværre er løsningen så blevet endnu en administrativ tilføjelse, til det i forvejen meget komplekse og uigennemskuelige regelsæt.

Ifølge forslaget skal SKAT herefter nu fastsætte en handelsværdi på køretøjet, således afgiftsgrundlaget ikke kan blive højere end det. Typisk vil det være de mere almindelige hverdagsbiler fra 70’erne og 80’erne der har en meget lavere handelsværdi i dag, end nyprisen var den gang.

Brugsværdien rammer skævt

Som det er i dag, så opererer man i ændringsforslaget, også med det man kalder en ”brugsværdi” på køretøjer ældre end 35 år. Man har for år tilbage sat denne brugsværdi til 40% af hvad nyprisen var. Rent praktisk betyder det at beregningsgrundlaget er 40% af nyprisen, uden afgifter men inklusive moms. Problemet med den fortsatte brug af 40% satsen er, at den ikke længere er korrekt.

De 40% kommer af en beregning foretaget for mange år siden, der påviser hvor meget en veteranbil kører årligt kontra en almindelig hverdagsbil. Foretager man samme beregning i dag, med det vidensniveau vi har nu, der er den sats omkring 4 gange for høj. Nationale og internationale undersøgelser omkring brugen af historiske køretøjer påviser at de årligt kører mellem 600 og 1.500 km om året. En hverdagsbil fortæller vores undersøgelser os, kører omkring 17.000 km. årligt, altså en brugsværdi på maksimalt 10%.

I Motorhistorisk Samråds høringssvar har vi forklaret at vi naturligvis er glade for at Skatteministeriet har lyttet til vores bekymring og den problematik vi har oplevet, men vi er bekymret for hvordan denne nye administrative model, vil gøre systemet endnu mere uigennemskueligt. Vi har også gjort opmærksom på at brugsværdien er sat for højt, i forhold til den reelle værdi.

Høringssvar med flere faktorer

Høringssvaret, som du kan læse i sin helhed lige her, indeholder også samrådets holdning til det tillæg for brændstofforbrug, der også er en del af registreringsafgifterne. Yderligere omhandler høringen tillige brugen af prøveplader, som vi også har foreslået visse præciseringer i brugen af.

The post Brugsværdien består appeared first on Motorhistorisk Samråd.

Nødvendigheden kommer af forskellige veje. Det kommer af nye lovkrav, af ændrede miljøvilkår og grundet tekniske problemstillinger der er uoverstigelige. I Danmark er vi så ”uheldige” at vi har en meget stringent fortolkning af reglerne for det der i daglig tale kaldes veterankøretøjer. Lovgivningen omtaler et veterankøretøj der for at være ”originalt” skal ”fremstå som ved første registrering”, eller som Færdselstyrelsen forklarer det i synsvejledningen ”at køretøjet fremtræder i en udførelse, som da det forlod fabrikken eller opbyggeren inden første ibrugtagning”. Langt de fleste om ikke alle danske veterankøretøjer lever ikke op til den definition.

Godt forarbejde fra FIVA

Heldigvis har vores internationale organisation, FIVA, arbejdet målrettet på at få en ny definition på historiske køretøjer indføjet i EU landenes lovgivninger. Den definition giver lidt flere muligheder for ændringer på køretøjerne, så vi kan holde dem rullende, uden at gå på kompromis med det historiske og det vi selv opfatter som historiske køretøjer.

Et væsentligt punkt i det arbejde FIVA har gjort er med EU’s harmonisering af periodesyn af køretøjer i EU. Her vil politikerne egentlig gerne undtage de historiske køretøjer for periodesyn, og for at gøre det ens har der været behov for en ens definition på et historisk køretøj.

Små nuancer, stor virkning

EU definition om historiske køretøjer fortæller at de er 30 år eller ældre, og at det er »historisk bevaret og vedligeholdt i original stand, samt at der er ikke foretaget væsentlige ændringer af hoveddelenes tekniske specifikationer«. På et nyligt møde mellem Motorhistorisk Samråd og Færdselsstyrelsen blev man enige om at historiske køretøjer i forhold til EU aftalen godt kunne defineres som »historisk bevaret og vedligeholdt i tidssvarende stand, tilstræbt original stand«. Det er bittesmå nuanceforskelle, også i forhold til nuværende dansk lovgivning, men ikke desto mindre meget væsentlige for at bevare køretøjerne for eftertiden.

Nu er EU aftalen om periodesyn kommet så langt, at den er kommet i høring her hjemme. Blandt andet Motorhistorisk Samråd, har afgivet nok et af de vigtigste høringssvar i nyere tid. Høringssvaret i sin helhed kan man læse via dette link. 

Myndighedernes forståelse af historiske køretøjer

På trods af aftalen på mødet med Færdselstyrelsen, så er det ikke alle EU politikernes gode intentioner om historiske køretøjer der er kommet med over i Færdselsstyrelsens foreslåede ændringer, hvilket vi naturligvis gør opmærksom på i vores høringssvar. Det er sådan set kun ændringen af årgangen til 30 år, der er kommet med, og det kun i den ene paragraf, i forhold til bevarelsen af de historiske køretøjer, der er den ikke mere anvendelig end de nuværende 35 års grænse. Det er rummeligheden i reglerne, og ændringen af originalitetsbegrebet, der har den store betydning.

Motorhistorisk Samråd vil nu gå i dialog med styrelsen om vores holdninger til periodesyn af historiske køretøjer. Det er et håb at de intentioner der kommer fra EU’s køretøjsikkerhedspakke, også bliver realitet i dansk lovgivning inden for overskuelig fremtid, og helst inden udviklingen skader bestanden af historiske køretøjer og den fælles motorhistoriske kulturarv vi er her for at forvalte.

The post 30 år er godt, rummelighed er bedre appeared first on Motorhistorisk Samråd.

Gennem de senere år har vi set en del ændringer til registreringsafgifterne, der på forskelligvis har gjort det nemmere og billigere at købe en ny bil eller måske nyere brugt bil fra udlandet. På trods af at de historiske køretøjer er grundlaget for et omfattende erhvervsliv, der har behov for klare og enslydende afgørelser, er der igen ikke fundet plads til at revidere registreringsafgiftsloven for veterankøretøjerne.

Reglerne for betaling af registreringsafgift på et veterankøretøj er meget komplekst og uigennemskueligt, og er kendetegnet ved meget vilkårlige beregninger. Det er også meget utidssvarende da regelsætte på det område ikke er blevet rørt siden det blev indført for mange år siden. Det er desuden stadig i stort omfang manuelt håndteret af SKAT, hvilket afsted kommer et stort antal fejlberegninger hvert år.

Motorhistorisk Samråd har som udgangspunkt ikke noget imod de foreslåede ændringer, der kun i meget få tilfælde, om nogen overhovedet, vil begunstige veterankøretøjer. Vi har dog i vores svar pointeret den manglende udvikling på vores område, der er så stort behov for.

Du kan hente hele vores høringssvar i denne pdf-fil 

The post Ingen plads til veteranbiler på finansloven appeared first on Motorhistorisk Samråd.