På grundlovsdag vil der i lighed med de sidste mange år, være i hundredvis a veterankøretøjer på landevejene grundlovsdag, den 5. juni. I det efterfølgende vil der være en opgørelse over hvilke arrangementer som Sekretariatet er bekendt med finder sted på den dag, og i den anledning.
Hvis vi tager en rundtur gennem det danske veterankøretøjs-landskab på fars dag, startene i det nordsjællandske, så har Historisk Motorsport et sprintarrangement på Sjællandsringen i Ganløse, hvor man blandt andet vil kunne møde bestyrelsesmedlem Niels Jonassen. På, og ved, den Københavnske café “Jorden Rundt”, kan man møde medlemmerne af Porsche Classic Club, når de er ude at lufte deres øjestene.
På Amager, nærmere bestemt på Kastrup Fort, der kalder Mustang Club of Denmark alle amerikanerbiler til samling, det foregår til lyden af burgergrill, præmieoverrækkelser og rock n’ roll musik fra kl. 11-20.
Dansk DKW Club mødes til frokost på Dansk Veteranbil Klubs midtsjællandske mødested, hos Preben Boisen på “Steffansgaard” i Kværkeby. Preben Boisen arrangerer der efter en køretur videre ud i sommerlandskabet. I Sorø holdes traditionerne ved lige, når Sjællands Motorveteraner og Veteranmotorcyklens Venner, sammen med de aktive i DVK’s mødested i Løve igen i 2013 kalder til samling. I år foregår det i centrum af Sorø by, og i samarbejde med Sorø Museum der i år har en særudstilling “Da Far fik bil”, om den gamle hovedvej 1 der løber gennem byen. Dagsordenen er asfaltbal, strutskørter og 50’ernes livsstil.
Hopper vi fra det Sjællandske til Fy’s la’, så er det svært at holde fynboerne ude fra deres smukke hovedstad. Som altid er der spækket med gamle køretøjer på Flakhaven midt i Odense. Det er fra ca. kl. 12 til hen omkring kl. 16 det foregår der. Vores bestyrelsesmedlem Henning Thomsen vil været at finde i menneskemylderet, og med stor sandsynlighed har også det nye
bestyrelsesmedlem Lars Genild trukket en to-hjuler af garagen den dag for at tage til Flakhaven.
Det er ikke nemt, men slipper vi Fyn og drejer så langt sydpå som vi tør, så render vi ind i de flinke mennesker fra Als-veteranklub.dk, der samles ved det smukke Sønderborg Slot kl. 11 for at køre til Dybbøl Banke. Her vil der være mulighed for at nyde sin madpakke sammen med de lige så flinke mennesker i Tønder Veteranklub. TVK er faktisk kørt hjemmefra allerede ved 10-tiden, hvor de mødes på Skibbroen i Tønder. I det hele taget har Tønder Veteranklub ret travlt den dag, de har nemlig også en date med Vestjysk Motorveteran Klub på Grundlovsdag, som de har en aftale om at mødes med i “Minibyen” på Enghavevej i Varde. VMK kører fra EFI hallerne i Esbjerg kl. 10, skulle jeg hilse og sige. Inden vi slipper det sønderjyske for at køre nordpå, så kan det bemærkes at Als-Veteranklub.dk afslutter dagen med kaffe på Mjang Veterantraktor og Maskinudstilling.
På vej op over det midtjyske, kan vi lige dreje inden for i Tørskind Grusgrav, der som alle de andre af sommerens onsdage er samlingssted for veterankøretøjer af en bred og varieret art. En anden af sommerens tilbagevendende begivenheder er Veteranlauget der inviterer til hygge hver onsdag på Hølken Strand for alle køretøjer ældre end 30 år, det foregår lige ved Odder Strand Camping. Dagens sidste stop er på Wedellslund Gods der igen i år inviterer inden for på Motorhistorisk Køredag. Man forventer i år at op imod 1000 køretøjer vil droppe inden for, hvor man for første gang nogensinde kan opleve et træf for gasgeneratordrevne køretøjer. Bestyrelsesmedlem Jørgen Kjær er primus motor ved dette store arrangement, så der vil han være at finde.
Tilbage er vil kun at tilføje: Skam få den som bliver hjemme