Fejl i synsindkaldelser

Gennem en pressemeddelelse udsendt i går, den 17. september oplyser Trafikstyrelsen, at man har haft hasteindkaldt sin leverandør af synsindkaldelser til møde, hvor det blev bekræftet, at der er sket en fejl i distributionen af bilsynsindkaldelser.

Distributøren anerkender, at der er sket en fejl i uddelingen to steder på Sjælland, nærmere bestemt i Nordvestsjælland og i Roskildeområdet i en periode fra d. 30. april til d. 7. maj 2013, samt med den efterfølgende rykkerskrivelse i perioden d. 6. august og 13. august.

Distributøren har ikke været i stand til nærmere at identificere fejlen.

Fejlen betyder, at der er nogle borgere, der ikke har modtaget, hverken deres synsindkaldelse eller deres påmindelse, men udelukkende har modtaget en administrativ bøde.

“Det er naturligvis en yderst uheldig og beklagelig sag. Fejlen er ganske enkelt utilgivelig. Vi har derfor forlangt, at vores leverandør øjeblikkeligt finder en ny distributør, således at det ikke sker igen,” udtaler vicedirektør i Trafikstyrelsen Keld Ludvigsen.

Er du bosiddende i et af de to nævnte områder, og har du modtaget en bøde for udeblivelse fra syn i den nævnte periode, så opfordrer Trafikstyrelsen dig til at indsende din klage via indkald@trafikstyrelsen.dk, såfremt du mener, at din bøde er uberettiget.

Trafikstyrelsen gør i samme ombæring opmærksom på, at problemet udelukkende er identificeret i den nævnte periode og i de nævnte områder, hvorfor de opretholder øvrige indkaldelser og administrative bøder.

SENESTE NYHEDER

Information om Det Motorhistoriske Årsmøde 2023
Information om Det Motorhistoriske Årsmøde 2023
Alle klubber optaget i Motorhistorisk Samråd er nu inviteret til årsmøde, generalforsamling, og en spændende generel orientering, om de aktuelle ...
Kandidater til Årsmøde 2023
Kandidater til Årsmøde 2023
Opstillede kandidater til Det Motorhistoriske Årsmøde 2023 der afholdes i Middelfart den 25. november 2023 ...
Det er ikke så tit man møder veterankøretøjer i den daglige trafik. Det hænger sammen med at de kun må bruges lejlighedsvis. Det kan man dog selv nemt ændre på
Veterankørsel – Dit nemme valg
Du kan selv nemt ændre på registreringen til veterankørsel i Motorregisteret (DMR), det kan dog have betydning for lejlighedsvis kørsel, ...
Hvornår må jeg køre veteran?
Hvornår må jeg køre veteran?
Vi vil i denne artikel se lidt nærmere på hvilke regler der typisk gælder for brugen af veterankøretøjer, og dermed ...
Import og godkendelse er under forandring
Import og godkendelse er under forandring
I de her dage der arbejdes der i Færdselsstyrelsen og Transportministeriet på en større ændring af reglerne ved import og ...