Skatter og afgifter ved import fra USA

Jens købte en importeret Cadillac for sin LottogevinstDet kan være svært at gennemskue hvilke skatter og afgifter der er ved import af køretøjer, vi har derfor sammensat denne lille guide med de overordnede regler og generelle retningslinjer på området.

Overordnet er der ved import af køretøjer tale om fire forskellige former for skatter og afgifter. Der er told og moms som man betaler i forbindelse med importen, og så er der registreringsafgift og brændstofafgift som skal betales når man ønsker køretøjet indregistreret.

Der er desuden forskel på om man taler om et veterankøretøj, som er 30-35 år eller ældre, eller om det er nyere.

 

Told og moms ved import

Ved import fra et ikke-EU land som eksempelvis USA, så skal der betales told og moms ved importen. Fra et andet EU land og til Danmark skal der ikke betales told og moms. Hovedreglen er at told og moms skal betales inden køretøjet udføres fra frihavnen. Man betaler 10 % told af bilens pris og fragten, og derpå 25 % moms af bil, fragt og told. Er køretøjet ældre end 30 år og overholder tre grundregler: At det er originalt, at det er en model der ikke er i produktion længere (Hvilket ikke nødvendigvis har noget med modelnavnet at gøre), og altså at det er ældre end 30 år, så anser man køretøjet som værende et samlerobjekt. Her efter slipper man for at betale told, og momsen reduceres til 5 % af den samlede pris på køretøj og fragt.

Dette simplificerede regelsæt for told og moms på køretøjer fra ikke-EU lande er i værksat 1. januar 2014, vi har derfor kun meget lidt praktisk viden omkring Skats håndtering af regelsættet.

Afgift ved registrering

Hvad angår registreringsafgift så kan man vente med at betale den, til man mener man vil til at benytte køretøjet, og derfor skal have det synet og indregistreret. For køretøjer nyere end 35 år, der betaler man registreringsafgift efter køretøjets nuværende handelsværdi inkl. afgifter. Man kan med fordel se tidligere afgiftsfastsættelser på Skat.dk, her kan man også bruge deres regnemaskine til at beregne en afgift på køretøjet, i den forbindelse skal man bruge køretøjets nypris til at beregne et værditab.

Er der tale om et veterankøretøj, altså et der er ældre end 35 år (noter det er en anden årgangsgrænse end med told og moms på samlerobjekter), så skal man betale afgift efter køretøjets oprindelige nypris uden registreringsafgift, men inklusive told og moms. Denne nypris reduceres til 40 % når køretøjet er ældre end 35 år og “fremstår som ved første registrering” som det hedder i lovteksten, det kalder man køretøjets brugsværdi. Det er Skat der enevældigt fastsætter afgiften, og man kan ikke bede om en fastsættelse før end køretøjet er toldsynet.

Kan det betale sig?

Den såkaldte brændstofafgift er et tillæg til registreringsafgiften som der skal betales for alle køretøjer, nye som gamle. For de nyere køretøjer der får man et afslag i den afgift, der
svarer til det værditab der har været siden ny. Er køretøjet ældre end 35 år, så skal man betale 100 % brændstofafgift. Brændstofafgiften beregnes ud fra køretøjets gennemsnitsforbrug af brændstof, hvorefter man skal betale 1000 kroner for hver kilometer per liter, som køretøjet forbruger mere end et gennemsnit på 16 km/l. Da man på ældre køretøjer ikke har en standardiseret EU brændstofforbrugsnorm, så har man en formel der beregnes ud fra køretøjets vægt (kg x 0,5 % +3 = forbrug pr. 100 km, der efter 100 divideret med forbrug pr. 100 km = km/l) dette fratrukket 16 km per liter, og resten ganget med 1000 giver tillægget til registreringsafgiften.

Man bør være opmærksom på at der kan være en fordel i at betale registreringsafgift og brændstoftillægget, inden et køretøj bliver veteran når det er 35 år. Det hænger sammen med den eksorbitante stigning i brændstofafgift, der kommer når køretøjet bliver veteran, samt hvis man kan sige at handelsværdien er faldet til under 40 % af den oprindelige nypris.

Vi håber ovenstående forklarer lidt om hvilke skatter og afgifter der benyttes i forbindelse med import og registrering. Man skal være opmærksom på at dette er generelle retningslinjer, og at der for enkelte køretøjstyper kan være andre forhold der gælder

SENESTE NYHEDER

Information om Det Motorhistoriske Årsmøde 2023
Information om Det Motorhistoriske Årsmøde 2023
Alle klubber optaget i Motorhistorisk Samråd er nu inviteret til årsmøde, generalforsamling, og en spændende generel orientering, om de aktuelle ...
Kandidater til Årsmøde 2023
Kandidater til Årsmøde 2023
Opstillede kandidater til Det Motorhistoriske Årsmøde 2023 der afholdes i Middelfart den 25. november 2023 ...
Det er ikke så tit man møder veterankøretøjer i den daglige trafik. Det hænger sammen med at de kun må bruges lejlighedsvis. Det kan man dog selv nemt ændre på
Veterankørsel – Dit nemme valg
Du kan selv nemt ændre på registreringen til veterankørsel i Motorregisteret (DMR), det kan dog have betydning for lejlighedsvis kørsel, ...
Hvornår må jeg køre veteran?
Hvornår må jeg køre veteran?
Vi vil i denne artikel se lidt nærmere på hvilke regler der typisk gælder for brugen af veterankøretøjer, og dermed ...
Import og godkendelse er under forandring
Import og godkendelse er under forandring
I de her dage der arbejdes der i Færdselsstyrelsen og Transportministeriet på en større ændring af reglerne ved import og ...