Der skal være EU-felt på nummerpladen, også selv om den er til et historisk køretøj, udtaler forvaltningsdomstolen i Minden i Tyskland. Det er det tyske ADAC der beretter om retssagen i deres nyhedsbrev.
Baggrunden er en retssag hvor to veteranentusiaster fra Paderborn, har frabedt sig det blå felt med gule stjerner på deres H-nummerplader. De fandt ikke nummerpladens EU-felt historisk korrekt, og mente derfor at nummerpladen var kompromitterende for køretøjets historiske udtryk.
Retten fastslog dog at et køretøjs æstetiske udtryk ikke kunne være udslagsgivende, hvor reglerne påbyder ensartede nummerplader i trafikken. Det modsatte ville så også betyde at man så skulle udstede nummerplader efter køretøjets alder, og disse nummerplader er ikke længere lovlige.